Indirekte objekt

På de almene grammatiksider har vi allerede set, hvad et hensynsled er.

Her er spørgsmålet derfor ikke:

HVAD ER ET
hensynsled?

men:

HVORDAN GENKENDER
OG ANALYSERER VI
hensynsleddet
I LATIN?

I latin er især disse ting vigtige:

VERBETS BETYDNING
↓
HVILKE LED VERBET
KAN KNYTTE TIL SIG
↓
DATIV
↓
FORHOLDET TIL
det direkte genstandsled
↓
SÆTNINGENS STRUKTUR

Det centrale princip er:

DATIV
≠
hensynsled

Dativ er ofte det vigtigste morfologiske spor.

Men hensynsleddet er et sætningsled.

Et almindeligt indirekte objekt

Se:

Puella puero librum dat.
↓
Pigen giver drengen en bog.

På ordniveau har vi:

puero
↓
navneord
↓
maskulinum
singularis
dativ

På sætningsniveau:

puero
↓
hensynsled

Vi får altså:

PUERO
↓
navneord
↓
maskulinum
singularis
dativ
↓
hensynsled

Her er dativformen et tydeligt morfologisk spor mod hensynsleddet.

Indirekte objekt står ofte i dativ

Ved en række latinske udsagnsordene står hensynsleddet i dativ.

Se:

Mater filio aquam dat.
↓
Moderen giver sønnen vand.

Her er:

filio
↓
dativ
↓
hensynsled

mens:

aquam
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Et andet eksempel:

Magister puero librum dat.
↓
Læreren giver drengen en bog.

Her er:

puero
↓
dativ
↓
hensynsled

Det giver et nyttigt analyseprincip:

FORM I DATIV
↓
KAN VÆRE ET SPOR
MOD hensynsleddet

Men ikke:

DATIV
=
hensynsled

Dativ er ikke det samme som indirekte objekt

Det er vigtigt at holde morfologi og syntaks adskilt.

DATIV
↓
MORFOLOGI

mens:

hensynsled
↓
SYNTAX

Dativ er en kasus.

hensynsleddet er et sætningsled.

Derfor:

DATIV
≠
hensynsled

Et ord kan altså stå i dativ uden nødvendigvis at være hensynsled.

Det bliver særlig vigtigt, når vi senere møder latinske konstruktioner, hvor dativ bruges på andre måder.

Find først verbalet

Når vi leder efter hensynsleddet, begynder vi igen med udsagnsleddet.

Se:

Puella puero librum dat.
↓
Pigen giver drengen en bog.

Vi finder først:

dat
↓
udsagnsled

Verbets betydning er:

dare
↓
give

Dette verbum kan i denne konstruktion knytte flere led til sig:

NOGEN
↓
GIVER
↓
NOGEN
↓
NOGET

I sætningen:

Puella
↓
giver
↓
puero
↓
librum

har vi:

puella
↓
grundled

puero
↓
hensynsled

librum
↓
direkte genstandsled

dat
↓
udsagnsled

Sætningsanalysen bliver:

Puella     puero     librum     dat.
  ×          □          Δ         ○

Modtageren står ofte i dativ

Ved verber som:

dare
↓
give

er dativen ofte den person eller størrelse, som noget gives til.

Se:

Pater filiae rosam dat.
↓
Faderen giver datteren en rose.

Her er:

rosam
↓
rosen
↓
direkte genstandsled

mens:

filiae
↓
datteren
↓
hensynsled

Vi kan tænke:

HVAD GIVES?
↓
rosam
↓
direkte genstandsled

HVEM GIVES DET TIL?
↓
filiae
↓
hensynsled

I latin viser kasusformerne forskellen:

rosam
↓
genstandsfald

filiae
↓
dativ

Dansk og latin viser relationen forskelligt

På dansk kan vi sige:

Pigen giver drengen en bog.

Her hjælper ordstillingen os meget.

Latin kan sige:

Puella puero librum dat.

Her viser kasusformerne relationerne:

puella
↓
nævnefald
↓
grundled

puero
↓
dativ
↓
hensynsled

librum
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Latin behøver derfor ikke være lige så afhængigt af ordstillingen som dansk.

Fri ordstilling gør kasus vigtig

Se:

Puella puero librum dat.
↓
Pigen giver drengen en bog.

Men latin kan også have:

Librum puero puella dat.
↓
Pigen giver drengen en bog.

eller:

Puero librum puella dat.
↓
Pigen giver drengen en bog.

Kasusformerne hjælper os stadig:

puella
↓
nævnefald
↓
grundled

puero
↓
dativ
↓
hensynsled

librum
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Derfor kan vi ikke bruge reglen:

DET INDIREKTE OBJEKT
STÅR ALTID PÅ
EN BESTEMT PLADS

I stedet analyserer vi formerne og deres relation til udsagnsleddet.

Indirekte og direkte objekt skal skelnes

Se:

Mater puero aquam dat.
↓
Moderen giver drengen vand.

Her har vi to objekter:

puero
↓
dativ
↓
hensynsled

og:

aquam
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

De har forskellige roller.

Vi kan tænke:

NOGEN GIVER
↓
NOGEN
↓
NOGET

Her:

mater
↓
NOGEN
↓
grundled

puero
↓
NOGEN
↓
hensynsled

aquam
↓
NOGET
↓
direkte genstandsled

dat
↓
GIVER
↓
udsagnsled

Kasus hjælper med at skelne objekterne

Sammenlign:

puero

og:

puerum

De kommer fra det samme navneord:

puer
↓
dreng

men kasus er forskellig:

puero
↓
dativ

puerum
↓
genstandsfald

Se forskellen:

Puella puero librum dat.
↓
Pigen giver drengen en bog.

Her:

puero
↓
hensynsled

Men:

Puella puerum videt.
↓
Pigen ser drengen.

Her:

puerum
↓
direkte genstandsled

Kasusformen er derfor et vigtigt morfologisk spor mod den syntaktiske analyse.

Det indirekte objekt kan bestå af flere ord

Se:

Puella bono puero librum dat.
↓
Pigen giver den gode dreng en bog.

På ordniveau:

bono
↓
tillægsord
↓
maskulinum
singularis
dativ

puero
↓
navneord
↓
maskulinum
singularis
dativ

De kongruerer i:

køn
tal
kasus

På sætningsniveau hører de sammen:

bono puero
↓
den gode dreng
↓
hensynsled

Altså:

Puella     bono puero     librum     dat.
  ×             □             Δ         ○

Kongruens hjælper med at samle leddet

Se igen:

bono puero

Vi har:

bono
↓
maskulinum
singularis
dativ

og:

puero
↓
maskulinum
singularis
dativ

Det hjælper os med at se:

bono
↔
puero
↓
HØRER SAMMEN

Dermed kan vi gå:

MORFOLOGI
↓
KONGRUENS
↓
SAML ORDENE
↓
bono puero
↓
hensynsled

Det er samme analyseprincip, som vi har brugt ved grundleddet og det direkte genstandsled.

Et pronomen kan være indirekte objekt

hensynsleddet kan også være udtrykt ved et pronomen.

Se:

Puella ei librum dat.
↓
Pigen giver ham/hende en bog.

Her er:

ei
↓
ham / hende
↓
dativ

På sætningsniveau:

ei
↓
hensynsled

Mens:

librum
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Vi får altså:

Puella     ei     librum     dat.
  ×        □        Δ         ○

Det afgørende er ikke ordklassen, men relationen til udsagnsleddet.

Hvilke verber kan knytte et indirekte objekt til sig?

Ikke alle udsagnsordene kan forbindes med et hensynsled.

Se:

Puella dormit.
↓
Pigen sover.

Her giver det ikke mening at lede efter en modtager.

Men:

Puella puero librum dat.
↓
Pigen giver drengen en bog.

har en konstruktion med:

NOGEN
↓
GIVER
↓
NOGEN
↓
NOGET

Det konkrete udsagnsord er derfor vigtigt.

Vi skal ikke bruge reglen:

DER ER EN DATIV
↓
DERFOR ER DER ET
hensynsled

Vi skal undersøge:

VERBETS BETYDNING
+
KASUS
+
SÆTNINGSSTRUKTUR

Dativ kan bruges uden direkte objekt

Det er vigtigt ikke at tro, at et hensynsled altid skal stå ved siden af et synligt direkte genstandsled.

Se:

Puella puero favet.
↓
Pigen støtter drengen.

Her står:

puero
↓
dativ

fordi verbet:

favere
↓
støtte / være gunstigt stemt over for

forbindes med dativ.

På dansk oversætter vi naturligt:

støtter drengen

men på latin står:

puero
↓
dativ

Det viser, at vi ikke kan overføre dansk syntaks mekanisk til latin.

Nogle latinske verber styrer dativ

Ved nogle latinske udsagnsordene er dativ en del af den konstruktion, verbet kræver eller tillader.

For eksempel:

favere
↓
støtte / begunstige

kan forbindes med dativ:

Puella puero favet.
↓
Pigen støtter drengen.

Her viser:

puero
↓
dativ

hvordan puero er knyttet til verbet.

Et andet eksempel:

Puer amico paret.
↓
Drengen adlyder vennen.

Her forbindes:

parere
↓
adlyde

med dativ:

amico
↓
dativ

På dansk siger vi:

adlyder vennen

uden en tilsvarende kasusmarkering.

Latin organiserer altså nogle verbale relationer anderledes end dansk.

Dansk oversættelse viser ikke altid den latinske struktur

Dette er særlig vigtigt.

Se:

Puer amico paret.
↓
Drengen adlyder vennen.

På latin:

amico
↓
dativ

Men i den danske oversættelse:

vennen

kan konstruktionen ligne et almindeligt direkte objekt.

Derfor må analysen altid tage udgangspunkt i den latinske sætning:

LATINSK FORM
↓
LATINSK MORFOLOGI
↓
LATINSK SYNTAKS
↓
DANSK OVERSÆTTELSE

ikke:

DANSK OVERSÆTTELSE
↓
DERFOR MÅ LATIN
HAVE SAMME STRUKTUR

Dativ er bredere end hensynsleddet

Dativ bruges ikke kun i konstruktioner, som vi uden videre ville analysere som et almindeligt hensynsled på dansk.

Latin bruger dativ i flere forskellige konstruktioner.

Det betyder:

DATIV
↓
KAN HAVE FLERE
SYNTAKTISKE ANVENDELSER

Derfor er det afgørende at holde fast i:

DATIV
≠
hensynsled

På denne side fokuserer vi på dativens forbindelse med hensynsleddet.

Andre særlige anvendelser af dativ kan behandles sammen med de relevante latinske konstruktioner.

Samme kasus betyder ikke altid samme sætningsled

Se først:

Puella puero librum dat.
↓
Pigen giver drengen en bog.

Her er:

puero
↓
dativ
↓
hensynsled

Men når vi senere møder andre dativkonstruktioner, vil en dativform ikke nødvendigvis have præcis denne funktion.

Det følger det generelle princip:

kasus
≠
sætningsled

På samme måde som:

nævnefald
≠
grundled

og:

genstandsfald
≠
direkte genstandsled

gælder:

DATIV
≠
hensynsled

Dativ efter præposition?

Her er der en vigtig forskel fra genstandsfaldet og ablativen.

Mange almindelige latinske forholdsordene styrer:

genstandsfald

eller:

ablativ

men ikke dativ.

Derfor er en dativform normalt ikke forklaret ved, at en almindelig latinsk forholdsord styrer den.

Når vi møder en dativ, skal vi derfor ofte undersøge dens relation til:

udsagnsleddet

eller til hele konstruktionen.

Det gør dativen til et vigtigt spor i sætningsanalysen.

Indirekte objekt og præpositionsforbindelse er ikke det samme

Dansk kan nogle gange udtrykke en modtager med en præposition:

Pigen giver bogen til drengen.

Latin kan udtrykke den samme grundrelation med dativ:

Puella puero librum dat.
↓
Pigen giver drengen en bog.

Her behøver latin ikke en præposition svarende til dansk til.

Vi har:

puero
↓
dativ
↓
hensynsled

Det er kasusformen selv, der markerer relationen.

Derfor skal vi ikke indsætte en latinsk præposition

Hvis dansk har:

til drengen

betyder det ikke automatisk, at latin skal have:

forholdsord
+
puer

Ved dare kan latin bruge dativ:

puero
↓
til drengen

For eksempel:

Puella puero rosam dat.
↓
Pigen giver en rose til drengen.

eller mere naturligt:

Pigen giver drengen en rose.

Den latinske form er den samme:

puero
↓
dativ

Det er derfor vigtigt at oversætte relationen og ikke ord for ord.

Fra dansk betydning til latinsk kasus

Vi kan tænke:

Pigen giver
drengen
en bog.

Relationen er:

DEN, DER GIVER
↓
puella

DEN, DER MODTAGER
↓
puero

DET, DER GIVES
↓
librum

Latin markerer dette:

puella
↓
nævnefald

puero
↓
dativ

librum
↓
genstandsfald

Så:

BETYDNINGSRELATION
↓
LATINSK KASUS
↓
SÆTNINGSANALYSE

Det direkte objekt kan være underforstået

Se igen:

Puella puero librum dat.
↓
Pigen giver drengen en bog.

Her er både:

puero
↓
hensynsled

og:

librum
↓
direkte genstandsled

synlige.

Men hvis det allerede fremgår af sammenhængen, hvad der gives, kan det direkte objekt være underforstået.

Dermed kan en konstruktion stadig indeholde en dativ knyttet til verbet, selv om der ikke står et synligt direkte genstandsled.

Derfor skal vi ikke bruge reglen:

INTET SYNLIGT
direkte genstandsled
↓
DERFOR INTET
hensynsled

Konteksten og det konkrete udsagnsord skal med i analysen.

Fra form til indirekte objekt

En sikker analysevej er ikke:

PUERO
↓
DATIV
↓
DERFOR
hensynsled

men:

PUERO
↓
navneord
↓
maskulinum
singularis
dativ
↓
HVILKET VERB
HØRER FORMEN TIL?
↓
dare
↓
give
↓
KAN KONSTRUKTIONEN
HAVE EN MODTAGER?
↓
JA
↓
SÆTNINGSSTRUKTUREN
PASSER
↓
hensynsled

Vi bruger altså flere oplysninger sammen.

Eksempel: direkte og indirekte objekt

Se:

Pater filiae rosam dat.
↓
Faderen giver datteren en rose.

Først finder vi:

dat
↓
finit verbform
↓
3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Derefter:

pater
↓
nævnefald
↓
grundled

Så:

rosam
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

og:

filiae
↓
dativ
↓
hensynsled

Analysen bliver:

Pater     filiae     rosam     dat.
  ×          □          Δ        ○

Eksempel: flere ord i det indirekte objekt

Se:

Pater bonae filiae rosam dat.
↓
Faderen giver den gode datter en rose.

Her er:

bonae
↓
tillægsord
↓
femininum
singularis
dativ

og:

filiae
↓
navneord
↓
femininum
singularis
dativ

De kongruerer.

Derfor:

bonae filiae
↓
ÉT LED
↓
hensynsled

Analysen bliver:

Pater     bonae filiae     rosam     dat.
  ×             □             Δ        ○

Eksempel: objektet står først

Se:

Puero librum puella dat.
↓
Pigen giver drengen en bog.

Hvis vi kun fulgte ordstillingen, kunne sætningen være vanskelig.

Men kasus viser:

puero
↓
dativ

librum
↓
genstandsfald

puella
↓
nævnefald

Dermed:

Puero     librum     puella     dat.
  □          Δ          ×         ○

Latin kræver altså, at vi analyserer formerne frem for blot at læse positionerne som på dansk.

Eksempel: et verbum med dativ

Se:

Puer amico paret.
↓
Drengen adlyder vennen.

Vi finder:

paret
↓
udsagnsled

og:

amico
↓
dativ

Verbet:

parere
↓
adlyde

forbindes her med dativ.

Derfor kan vi ikke analysere amico som direkte genstandsled blot fordi den danske oversættelse har:

adlyder vennen

Vi må følge den latinske konstruktion.

Det er et godt eksempel på:

LATINSK ANALYSE
FØR
DANSK OVERSÆTTELSE

En praktisk metode

Når du skal finde hensynsleddet i en latinsk sætning, kan du arbejde sådan:

1. FIND
   udsagnsleddet

          ↓

2. BESTEM DET
   KONKRETE VERB
   OG DETS BETYDNING

          ↓

3. UNDERSØG:

   HVILKE LED KAN
   VERBET KNYTTE
   TIL SIG?

          ↓

4. FIND MULIGE
   FORMER I DATIV

          ↓

5. SAML ORD,
   DER KONGRUERER

   fx:

   bono puero

   bonae filiae

          ↓

6. UNDERSØG
   RELATIONEN TIL
   udsagnsleddet

          ↓

7. FIND EVENTUELT
   det direkte genstandsled

          ↓

8. SPØRG:

   ER DATIVEN FX
   DEN, SOM NOGET
   GIVES TIL?

          ↓

9. KONTROLLÉR:

   ER DET EN
   ALMINDELIG
   OBJEKTKONSTRUKTION

   ELLER EN ANDEN
   LATINSK BRUG
   AF DATIV?

          ↓

10. BESTEM
    hensynsleddet

          ↓

11. KONTROLLÉR
    HELE SÆTNINGENS
    STRUKTUR

          ↓

12. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

udsagnsled
↓
VERBETS BETYDNING
↓
MULIG DATIV
↓
KONGRUENS
↓
RELATION TIL
det direkte genstandsled
↓
SÆTNINGSSTRUKTUR
↓
hensynsled
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

I latin står hensynsleddet ofte i:

DATIV

For eksempel:

Puella puero librum dat.
↓
puero
↓
dativ
↓
hensynsled

Mens:

librum
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Men:

DATIV
≠
hensynsled

Dativ er:

kasus
↓
MORFOLOGI

hensynsleddet er:

sætningsled
↓
SYNTAX

Verbets betydning er derfor vigtig:

dare
↓
give
↓
kan knytte
en modtager
til sig

For eksempel:

Pater filiae rosam dat.
↓
filiae
↓
hensynsled

Men latin har også udsagnsordene, der forbindes med dativ på måder, som ikke nødvendigvis svarer direkte til dansk:

Puer amico paret.
↓
Drengen adlyder vennen.

Her er:

amico
↓
dativ

Derfor skal den latinske form analyseres, før vi bruger den danske oversættelse.

Husk

hensynsleddet er et sætningsled.

Dativ er en kasus.

Derfor:

DATIV
≠
hensynsled

Men dativ er et vigtigt morfologisk spor:

Puella puero librum dat.
↓
puero
↓
dativ
↓
hensynsled

Samtidig har vi:

librum
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Det giver det typiske mønster:

grundled
↓
nævnefald

hensynsled
↓
ofte dativ

direkte genstandsled
↓
ofte genstandsfald

udsagnsled
↓
finit verbform

Men disse forbindelser er spor, ikke definitioner:

nævnefald
≠
grundled

DATIV
≠
hensynsled

genstandsfald
≠
direkte genstandsled

For at bestemme hensynsleddet sikkert skal du derfor kombinere:

udsagnsled
↓
VERBETS BETYDNING
↓
HVILKE LED VERBET
KAN KNYTTE TIL SIG
↓
DATIV
↓
EVENTUELT
direkte genstandsled
↓
KONGRUENS
↓
SÆTNINGSSTRUKTUR

Husk også:

LATINSK FORM
↓
LATINSK MORFOLOGI
↓
LATINSK SYNTAKS
↓
DANSK OVERSÆTTELSE

Ikke omvendt.

En dansk konstruktion kan nemlig skjule den latinske dativ:

Puer amico paret.
↓
Drengen adlyder vennen.

Derfor er den praktiske arbejdsvej:

FIND
udsagnsleddet
↓
FORSTÅ
VERBETS BETYDNING
↓
FIND MULIGE
DATIVFORMER
↓
SAML ORD,
DER KONGRUERER
↓
UNDERSØG
RELATIONEN TIL VERBET
↓
FIND EVENTUELT
det direkte genstandsled
↓
BESTEM
hensynsleddet
↓
KONTROLLÉR
HELE SÆTNINGEN
↓
OVERSÆT

Næste side handler om prædikativ:

PRÆDIKATIV
↓
hvordan latin knytter
en egenskab eller identitet
til grundleddet
eller det direkte genstandsled
↓
og hvordan kasus og
kongruens hjælper os
med at genkende leddet