På den foregående side så vi, at når vi siger noget, udfører vi samtidig en sproghandling.
Men en sproghandling kan undersøges på flere niveauer.
Se:
Pas på bilen!
Her kan vi skelne mellem tre ting:
ORDLYDEN
Hvad bliver sagt?
↓
HANDLINGEN
Hvad gør afsenderen ved at sige det?
↓
VIRKNINGEN
Hvad sker der hos modtageren?De tre niveauer kaldes:
De traditionelle fagudtryk kan virke komplicerede, men forskellen mellem dem er forholdsvis enkel.
Tre sider af den samme ytring
Lad os begynde med et eksempel.
En cyklist er på vej ud foran en bil.
En anden person råber:
Pas på bilen!
Vi kan undersøge ytringen på tre niveauer.
Ordlyden
Hvad bliver faktisk sagt?
Pas på bilen!
Det kaldes den ordlyd.
Handlingen
Hvad gør afsenderen ved at sige det?
Afsenderen advarer cyklisten.
Det kaldes den handling.
Virkningen
Hvad sker der som følge af ytringen?
Cyklisten bremser.
Det kaldes den virkning.
Vi kan derfor opstille:
"Pas på bilen!"
│
▼
ORDLYD
de ord, der bliver sagt
│
▼
HANDLING
en advarsel
│
▼
VIRKNING
cyklisten bremserDet er én ytring.
Men vi undersøger tre forskellige sider af den.
Ordlyden – lokutionær akt
Den ordlyd handler om selve den sproglige ytring.
På dansk bruger vi her den enklere betegnelse:
ordlyden
Det er det, afsenderen faktisk siger eller skriver.
Se:
Vinduet står åbent.
Ordlyden er simpelthen:
Vinduet står åbent.
På dette niveau ser vi på den sproglige ytring og dens betydning.
Vi spørger:
Hvad bliver sagt?
Vi spørger endnu ikke, hvorfor afsenderen siger det, eller hvad ytringen får modtageren til at gøre.
Handlingen – illokutionær akt
Den handling handler om den handling, afsenderen udfører ved at fremsætte ytringen.
På dansk bruger vi:
handlingen
Se igen:
Vinduet står åbent.
I én situation kan afsenderen blot:
informere modtageren.
I en anden situation kan afsenderen:
opfordre modtageren til at lukke vinduet.
I en tredje situation kan ytringen måske fungere som:
en klage over, at det er koldt.
Derfor kan vi ikke altid finde handlingen ved kun at se på ordene.
Vi må også undersøge sammenhæng og afsenderens hensigt.
Spørgsmålet er:
Hvad gør afsenderen ved at sige det?
Virkningen – perlokutionær akt
Den virkning handler om den virkning, ytringen faktisk får.
På dansk bruger vi:
virkningen
Se:
Vinduet står åbent.
Hvis ytringen fungerer som en opfordring, kan modtageren:
lukke vinduet.
Men modtageren kan også:
- ignorere ytringen
- sige nej
- åbne vinduet endnu mere
- misforstå, hvad afsenderen ønsker
Virkningen er altså ikke det samme som afsenderens hensigt.
Spørgsmålet er:
Hvad sker der som følge af ytringen?
Handlingen og virkningen er ikke det samme
Dette skel er særligt vigtigt.
Forestil dig:
Stop!
Afsenderens handling kan være:
en advarsel eller ordre om at standse.
Afsenderens hensigt kan være:
at få modtageren til at standse.
Men den faktiske virkning kan være:
A → modtageren standser B → modtageren fortsætter C → modtageren bliver forskrækket D → modtageren hører ikke ytringen
Handlingen er altså ikke bestemt af, om den ønskede virkning faktisk opstår.
En advarsel er stadig en advarsel, selv om modtageren ikke reagerer på den.
Hensigt og virkning
Vi kan derfor skelne mellem hensigt og virkning.
Hensigten
Hvad ønsker afsenderen at opnå?
Virkningen
Hvad sker der faktisk hos modtageren eller i situationen?
Se:
Du skal passe på, gulvet er glat.
Afsenderens hensigt kan være:
at forhindre modtageren i at falde.
Handlingen kan være:
at advare.
Virkningen kan være:
modtageren går langsommere.
Her passer hensigt og virkning godt sammen.
Men modtageren kan også ignorere advarslen.
Så har afsenderen stadig udført en advarsel, selv om den ønskede virkning ikke blev opnået.
Et løfte
De tre niveauer bliver også tydelige ved andre sproghandlinger.
Se:
Jeg lover, at jeg hjælper dig i morgen.
Ordlyden
Jeg lover, at jeg hjælper dig i morgen.
Handlingen
Afsenderen:
afgiver et løfte.
Virkningen
Modtageren kan for eksempel:
føle sig beroliget.
Vi får:
ORDLYD
"Jeg lover, at jeg hjælper dig i morgen."
↓
HANDLING
et løfte
↓
VIRKNING
modtageren bliver beroligetMen virkningen kunne være anderledes.
Hvis afsenderen tidligere har brudt mange løfter, kan modtageren måske tænke:
Det tror jeg ikke på.
Den samme sproghandling kan altså få forskellige virkninger.
Et spørgsmål
Se:
Hvad er klokken?
Ordlyden
Et spørgsmål om tidspunktet.
Handlingen
Afsenderen:
spørger efter information.
Virkningen
Modtageren kan:
svare, at klokken er ti.
Men modtageren kan også:
se på sit ur uden at svare.
eller:
sige, at vedkommende ikke ved det.
Igen er virkningen ikke en fast del af selve sproghandlingen.
En indirekte sproghandling
Forskellen bliver særlig interessant ved en indirekte sproghandling.
Se:
Kan du nå saltet?
Ordlyden kan forstås som:
et spørgsmål om modtagerens evne til at nå saltet.
Men ved middagsbordet kan handlingen være:
en anmodning om at række saltet.
Hvis modtageren derefter rækker saltet til afsenderen, har vi en mulig virkning.
ORDLYD
"Kan du nå saltet?"
↓
HANDLING
anmodning
↓
VIRKNING
modtageren rækker saltetDet viser, hvorfor vi ikke kan nøjes med at analysere ordenes bogstavelige indhold.
Samme ordlyd – forskellig handling
Den samme ordlyd kan bruges til forskellige handlinger.
Se:
Det er sent.
Situation 1
To personer ser på uret.
A siger:
Det er sent.
Handlingen kan være:
at konstatere noget.
Situation 2
En gæst har siddet længe på besøg.
Værten siger:
Det er sent.
Handlingen kan være:
indirekte at signalere, at besøget bør slutte.
Situation 3
Et barn skal i seng.
En forælder siger:
Det er sent.
Handlingen kan være:
at opfordre barnet til at gå i seng.
Ordlyden er den samme.
Handlingen afhænger af sammenhæng.
Samme handling – forskellig ordlyd
Det modsatte er også muligt.
Forestil dig, at en person gerne vil have døren lukket.
Afsenderen kan sige:
Luk døren.
eller:
Vil du lukke døren?
eller:
Kunne du lukke døren?
eller:
Det trækker godt nok.
Ordlyden er forskellig.
Men handlingen kan i alle fire tilfælde være:
en anmodning om at lukke døren.
"Luk døren."
"Vil du lukke døren?"
"Kunne du lukke døren?" → ANMODNING
/
"Det trækker godt nok."
/Forholdet mellem ordlyd og handling er altså ikke altid én til én.
Vi kan ikke altid kende virkningen
Når vi analyserer en tekst eller samtale, kan vi ofte bestemme:
- ordlyden
- en sandsynlig handling
Men virkningen kan være sværere at bestemme.
Se:
A: Du burde virkelig søge jobbet.
Hvis samtalen stopper her, ved vi ikke nødvendigvis, hvad virkningen bliver.
Måske søger modtageren jobbet.
Måske gør modtageren ingenting.
Måske bliver modtageren irriteret.
Derfor skal vi være forsigtige med at påstå en bestemt virkning, hvis teksten ikke viser den.
Vi kan i stedet skrive:
Ytringen kan have til hensigt at opmuntre modtageren.
eller:
En mulig virkning er, at modtageren bliver mere tilbøjelig til at søge jobbet.
En pragmatisk analyse skal skelne mellem det, teksten viser, og det, vi udleder.
Fra ordlyd til virkning
Vi kan samle modellen sådan:
AFSENDER │ │ producerer ▼ ORDLYD Hvad bliver sagt? │ │ udfører ▼ HANDLING Hvad gør afsenderen? │ │ kan medføre ▼ VIRKNING Hvad sker der hos modtageren?
Bemærk især ordet:
kan
En sproghandling garanterer ikke en bestemt virkning.
De tre fagudtryk
De traditionelle betegnelser kan samles sådan:
| Dansk betegnelse | Fagudtryk | Centralt spørgsmål |
|---|---|---|
| ordlyden | ordlyd | Hvad bliver sagt? |
| handlingen | handling | Hvad gør afsenderen ved at sige det? |
| virkningen | virkning | Hvad sker der som følge af ytringen? |
Det vigtigste er ikke at huske de tre lange ord udenad.
Det vigtigste er at kunne holde de tre niveauer adskilt:
hvad der siges – hvad der gøres – hvad der sker.
Når du analyserer
En enkel analyse kan derfor begynde med tre spørgsmål:
1. ORDLYDEN Hvad bliver sagt? 2. HANDLINGEN Hvad gør afsenderen ved at sige det? 3. VIRKNINGEN Hvad sker der hos modtageren?
Derefter kan du inddrage:
4. HENSIGTEN Hvad vil afsenderen opnå? 5. KONTEKSTEN Hvilke forhold i situationen hjælper os med at forstå handlingen?
Et samlet eksempel
Forestil dig:
En lærer ser, at en elev stadig har sin telefon fremme.
Læreren siger:
Skal telefonen ligge på bordet?
1. Ordlyden
Ytringen har form som et spørgsmål:
Skal telefonen ligge på bordet?
2. Handlingen
I denne sammenhæng er læreren sandsynligvis ikke i tvivl om, hvor telefonen skal ligge.
Handlingen kan være:
en indirekte opfordring til at lægge telefonen væk.
Vi har altså en indirekte sproghandling.
3. Hensigten
Lærerens hensigt kan være:
at få eleven til at lægge telefonen væk.
4. Virkningen
Hvis eleven lægger telefonen i tasken, er en faktisk virkning:
Eleven ændrer sin handling.
Men hvis eleven ikke reagerer, har læreren stadig udført sproghandlingen.
Den ønskede virkning er blot ikke opstået.
Kort opsummering
En sproghandling kan undersøges på tre niveauer:
ORDLYDEN ordlyd Hvad bliver sagt? ↓ HANDLINGEN handling Hvad gør afsenderen ved at sige det? ↓ VIRKNINGEN virkning Hvad sker der som følge af ytringen?
Det er vigtigt især at skelne mellem handlingen og virkningen.
Afsenderen kan udføre en sproghandling uden at opnå den ønskede virkning.
Og den faktiske virkning kan være en anden end den, afsenderen havde til hensigt.
Derfor må vi også undersøge hensigt, modtager og sammenhæng.
Men sproghandlinger er ikke altid direkte.
Vi siger ofte én ting, mens modtageren skal forstå mere end det, der står direkte i ordene.
Det fører os videre til:
Eksplicit og implicit mening.
Begreber på denne side
- sproghandling – En handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget, for eksempel at spørge, love, advare eller opfordre.
- ordlyd – Det sproglige indhold og den ordlyd, der faktisk bliver ytret.
- handling – Den kommunikative handling, som afsenderen udfører med en ytring, for eksempel at anmode, love eller advare.
- virkning – Den virkning, som en ytring faktisk får på modtagerens tanker, følelser eller handlinger.
- sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
- hensigt – Det formål eller den kommunikative hensigt, som afsenderen har med sin ytring.
- indirekte sproghandling – En sproghandling, hvor den kommunikative funktion ikke udtrykkes direkte af ytringens grammatiske form.
- modtager – Den person eller gruppe, som en ytring eller meddelelse er rettet mod.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side