Når mennesker kommunikerer, er der nogen, der siger eller skriver noget, og nogen, som kommunikationen er rettet mod.
Se:
Læreren siger til eleverne:
I skal aflevere opgaven på fredag.
Her kan vi allerede finde flere dele af kommunikationen:
AFSENDER
læreren
│
▼
YTRING
"I skal aflevere opgaven på fredag."
│
▼
MODTAGER
eleverneDet kalder vi kommunikationssituationen.
Hvad består en kommunikationssituation af?
En enkel kommunikationssituation består af:
Vi kan opstille det sådan:
AFSENDER │ │ har en hensigt ▼ YTRING │ ▼ MODTAGER
Afsenderen producerer en ytring.
Ytringen er rettet mod en modtager.
Og afsenderen har som regel en hensigt med at kommunikere.
Afsenderen
afsender er den person eller instans, der producerer en meddelelse.
Det kan være en person:
Peter siger: "Jeg kommer senere."
Men afsenderen kan også være for eksempel:
- en virksomhed
- en skole
- en myndighed
- en avis
- en organisation
Se:
Skolen skriver til eleverne:
Undervisningen begynder klokken 9 i morgen.
Her er afsenderen:
skolen
Afsenderen behøver altså ikke altid være én bestemt person.
Modtageren
modtager er den person eller gruppe, som kommunikationen er rettet mod.
I eksemplet:
Skolen skriver til eleverne:
Undervisningen begynder klokken 9 i morgen.
er modtagerne:
eleverne
Nogle gange er modtageren én bestemt person:
Anna sender en besked til Peter.
Andre gange er der mange modtagere:
Kommunen offentliggør en besked til borgerne.
Når vi analyserer kommunikation, spørger vi derfor:
Hvem kommunikerer med hvem?
Afsender og modtager har forskellige roller
Afsender og modtager har ikke samme rolle i kommunikationen.
Afsenderen producerer ytringen.
Modtageren skal fortolke den.
AFSENDER
producerer
│
▼
YTRING
│
▼
MODTAGER
fortolkerMen i en samtale kan rollerne hurtigt skifte.
Se:
A: Hvornår kommer bussen?
B: Om fem minutter.
A: Godt, tak.
I den første ytring er A afsender og B modtager.
Når B svarer, bliver B afsender og A modtager.
A ─────► B A ◄───── B A ─────► B
Rollerne skifter altså, mens samtalen udvikler sig.
Ytringen
Det, afsenderen siger eller skriver i den konkrete kommunikationssituation, kan vi kalde en ytring.
Se:
Luk døren.
Det er en ytring.
Men også:
Kan du lukke døren?
er en ytring.
Og:
Her er godt nok koldt.
kan være en ytring i den samme situation.
Ytringerne er forskellige, men de kan alle i en bestemt situation bruges med det samme mål:
at få døren lukket.
Det viser, hvorfor vi ikke kun kan undersøge ordene.
Vi må også undersøge, hvad afsenderen forsøger at opnå.
Hensigten
Afsenderens hensigt er det, afsenderen ønsker at opnå med kommunikationen.
Se:
Pas på!
Afsenderens hensigt kan være:
at få modtageren til at opdage en fare.
Se også:
Kan du hjælpe mig med kassen?
Hensigten kan være:
at få modtageren til at hjælpe.
Vi kan derfor udvide modellen:
HENSIGT
│
▼
AFSENDER ─► YTRING ─► MODTAGERNår vi analyserer pragmatisk, er spørgsmålet derfor ikke kun:
Hvad siger afsenderen?
men også:
Hvad vil afsenderen opnå ved at sige det?
Det samme mål kan formuleres forskelligt
Forestil dig, at en person gerne vil have et vindue lukket.
Afsenderen kan sige:
Luk vinduet.
eller:
Vil du lukke vinduet?
eller:
Det er godt nok koldt herinde.
De tre ytringer er sprogligt forskellige.
Men i den rette situation kan hensigten være den samme:
"Luk vinduet."
"Vil du lukke vinduet?"
"Det er godt nok koldt herinde."
│
▼
MULIG HENSIGT
få modtageren til
at lukke vinduetSenere skal vi se, at sådanne forskelle blandt andet kan beskrives ved hjælp af direkte sproghandling og indirekte sproghandling.
Den samme ytring kan have forskellige hensigter
Det modsatte kan også ske.
Den samme ytring kan bruges med forskellige hensigter.
Se:
Du kommer klokken otte.
Forestil dig først, at Peter spørger:
Hvornår var det nu, festen begyndte?
Anna svarer:
Du kommer klokken otte.
Her kan hensigten være:
at give Peter information.
Men forestil dig, at en chef siger til en medarbejder:
Du kommer klokken otte i morgen.
Her kan hensigten være:
at få medarbejderen til at møde klokken otte.
Samme formulering kan altså fungere forskelligt i forskellige kommunikationssituationer.
Hensigten er ikke altid tydelig
Nogle gange siger afsenderen direkte, hvad han eller hun vil.
Giv mig bogen.
Andre gange må modtageren fortolke hensigten.
Har du bogen?
eller:
Jeg mangler stadig bogen.
Hvis afsenderen ønsker at få bogen tilbage, står denne hensigt ikke nødvendigvis direkte i ordene.
Det er netop en af de ting, pragmatikken hjælper os med at undersøge.
Modtageren fortolker
Afsenderen har en hensigt.
Men modtageren har ikke direkte adgang til den.
Modtageren hører eller læser ytringen og må forsøge at forstå, hvad afsenderen mener.
AFSENDER │ hensigt │ ▼ YTRING │ ▼ MODTAGER │ fortolkning
Derfor kan der opstå misforståelser.
Se:
A: Det er koldt herinde.
B: Ja, meget.
A ønskede måske, at B skulle lukke vinduet.
B opfattede måske kun ytringen som en konstatering af temperaturen.
Afsenderens hensigt og modtagerens fortolkning behøver altså ikke være identiske.
Hensigt og virkning er heller ikke det samme
Vi skal også skelne mellem:
hvad afsenderen ønsker at opnå
og:
hvad ytringen faktisk får modtageren til at gøre eller føle.
Se:
Pas på!
Afsenderens hensigt kan være:
at få modtageren til at standse.
Men modtageren kan:
- standse
- springe til siden
- blive forskrækket
- ignorere advarslen
Den faktiske virkning kan altså være forskellig fra hensigten.
Senere skal vi undersøge denne forskel mere præcist, når vi arbejder med sproghandling.
Kommunikationssituationen er mere end afsender og modtager
Indtil nu har vi især set på:
AFSENDER
│
▼
YTRING
│
▼
MODTAGERMen kommunikationen foregår ikke i et tomrum.
Forestil dig:
Kom herhen i morgen.
For at forstå ytringen må modtageren også vide:
- hvem der taler
- hvilket sted herhen henviser til
- hvilken dag i morgen er
- hvad situationen drejer sig om
Vi må derfor sætte kommunikationssituationen ind i en større sammenhæng:
SAMMENHÆNG ┌────────────────────────────────┐ │ │ │ AFSENDER │ │ │ │ │ ▼ │ │ YTRING │ │ │ │ │ ▼ │ │ MODTAGER │ │ │ └────────────────────────────────┘
Denne sammenhæng kalder vi sammenhæng.
En enkel analyse
Se denne situation:
En lærer siger til en elev:
Din bog ligger stadig på bordet.
Vi kan begynde analysen sådan:
| Spørgsmål | Svar |
|---|---|
| Hvem er afsenderen? | læreren |
| Hvem er modtageren? | eleven |
| Hvad er ytringen? | Din bog ligger stadig på bordet. |
| Hvad er en mulig hensigt? | at få eleven til at tage bogen |
Men hvordan kan vi vide, at læreren måske ønsker, at eleven tager bogen?
Det står ikke direkte i sætningen.
For at kunne vurdere det må vi kende situationen.
Hvis timen er slut, og alle er ved at forlade lokalet, virker denne fortolkning sandsynlig.
Hvis læreren og eleven derimod leder efter bogen, kan hensigten blot være:
at fortælle eleven, hvor bogen er.
Vi mangler altså noget i analysen:
konteksten.
Når du undersøger kommunikationssituationen
Du kan begynde med fire spørgsmål:
1. Hvem er afsenderen? 2. Hvem er modtageren? 3. Hvad bliver der sagt eller skrevet? 4. Hvad ser afsenderen ud til at ville opnå?
Derefter kommer et afgørende spørgsmål:
Hvilken sammenhæng foregår kommunikationen i?
Det spørgsmål fører os videre til næste side.
Kort opsummering
En kommunikationssituation har blandt andet:
Afsenderen producerer en ytring.
Modtageren fortolker den.
AFSENDER │ ▼ YTRING │ ▼ MODTAGER
Men ytringen kan ikke altid forstås ud fra ordene alene.
Vi må også kende de forhold, som kommunikationen foregår under.
Det kalder vi:
kontekst.
Begreber på denne side
- afsender – Den person eller instans, der producerer en ytring eller meddelelse.
- modtager – Den person eller gruppe, som en ytring eller meddelelse er rettet mod.
- hensigt – Det formål eller den kommunikative hensigt, som afsenderen har med sin ytring.
- direkte sproghandling – En sproghandling, hvor den grammatiske form og den kommunikative funktion stemmer direkte overens.
- indirekte sproghandling – En sproghandling, hvor den kommunikative funktion ikke udtrykkes direkte af ytringens grammatiske form.
- sproghandling – En handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget, for eksempel at spørge, love, advare eller opfordre.
- sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side