Når vi læser en sætning, forstår vi den ofte uden at tænke over grammatikken.
Se for eksempel:
Den lille hund jagter katten.
Du behøver ikke analysere sætningen for at forstå, hvad der sker.
Så hvorfor skal vi lære at analysere?
Fordi analyse gør sprogets opbygning synlig.
Når vi deler en sætning op, kan vi se, hvordan delene hænger sammen, og hvilken funktion de har.
Se på:
Den lille hund jagter katten.
Vi kan dele sætningen op:
Den lille hund | jagter | katten
Nu kan vi se tre sætningsled:
| sætningsled | Funktion |
|---|---|
| Den lille hund | grundled |
| jagter | udsagnsled |
| katten | genstandsled |
Før analysen så vi bare en række ord.
Efter analysen kan vi se sætningens struktur.
Sætningsstrukturen har betydning for, hvordan vi forstår en sætning.
Sammenlign:
Hunden jagter katten.
Katten jagter hunden.
De samme navneord og det samme udsagnsord bruges i begge sætninger.
Alligevel betyder sætningerne noget forskelligt.
I den første sætning er hunden grundled.
I den anden sætning er hunden genstandsled.
Det er altså ikke nok at vide, hvad ordene betyder.
Vi må også forstå, hvordan de indgår i sætningen.
Når vi kender et ords funktion i sætningen, bliver det ofte lettere at forstå, hvorfor ordet har en bestemt form.
Se på:
Jeg ser ham.
og:
Han ser mig.
jeg og mig henviser til den samme person.
han og ham henviser også til den samme person.
Men stedordene har forskellige former.
Hvorfor?
I:
Jeg ser ham.
er jeg grundled og står i nævnefald.
I:
Han ser mig.
er mig genstandsled og står i genstandsfald.
Analysen af sætningen hjælper os altså med at forstå ordets bøjning.
Når vi taler vores modersmål, vælger vi ofte den rigtige form uden at tænke over hvorfor.
Men nogle gange bliver vi i tvivl.
Skal det for eksempel være:
Ham og Sofie kommer senere.
eller:
Han og Sofie kommer senere.
Hvis vi analyserer sætningen, kan vi finde svaret.
Hvem kommer senere?
Han og Sofie
Det er grundled.
Derfor bruger vi formen han:
Han og Sofie kommer senere.
Analyse giver os altså en metode til at undersøge sproget i stedet for kun at stole på, hvad der lyder rigtigt.
På dansk kan vi ofte forstå en sætning ved hjælp af ordstillingen.
Se på:
Hunden bider manden.
Hunden står før verbet og fungerer som grundled.
manden står efter verbet og fungerer som genstandsled.
Men andre sprog kan vise ordenes funktion på andre måder.
I for eksempel tysk og latin spiller kasus en større rolle.
Derfor er det nyttigt at kunne spørge:
- Hvad er grundled?
- Hvad er genstandsled?
- Hvilken kasus skal ordet derfor stå i?
Det gør sætningsanalyse til et redskab, du kan bruge på tværs af sprog.
Du har allerede arbejdet med:
- ord
- ordklasser
- bøjning
- grammatisk kategori
- kasus
- sætningsled
De enkelte emner hænger sammen.
Når vi analyserer en hel sætning, kan vi samle dem.
Se på:
Den gamle hund jagter katten.
Først kan vi finde sætningsled:
Den gamle hund | jagter | katten
Derefter kan vi gå ned til ordene i et af leddene:
den | gamle | hund
Så kan vi bestemme ordklasser og til sidst undersøge ordenes bøjning.
Analyse binder altså de forskellige dele af grammatikken sammen.
Derfor arbejder vi systematisk fra helheden og ned mod de enkelte ord:
sætning → hoved- og ledsætninger → sætningsled → ord → ordklasse → bøjning
Vi behøver ikke altid gå gennem alle niveauerne.
Det afhænger af, hvad vi vil undersøge.
Men rækkefølgen hjælper os med at bevare overblikket.
Det vigtigste ved grammatisk analyse er ikke at lære en lang række svar udenad.
Det er at lære en metode.
Når du møder en sætning, du ikke umiddelbart kan gennemskue, kan du dele den op og undersøge delene én efter én.
På den måde kan du begrunde din analyse:
Det er grundled, fordi …
Ordet står i genstandsfald, fordi …
Det er et tillægsord, fordi …
Du går altså fra at gætte til at kunne forklare, hvordan du er kommet frem til dit svar.
Vi analyserer sprog for at gøre sprogets opbygning synlig.
Analyse kan hjælpe os med at:
- forstå, hvordan en sætning er bygget op
- forstå, hvem der gør hvad
- forklare ordenes bøjning
- undersøge sproglige fejl og tvivlsspørgsmål
- forstå grammatik i andre sprog
- begrunde vores svar
Når analysen bliver vanskelig, arbejder vi fra helhed til dele:
sætning → hoved- og ledsætninger → sætningsled → ord → ordklasse → bøjning
Nu ved du, hvorfor vi analyserer.
På næste side begynder vi selve arbejdet.
Før vi kan finde de enkelte sætningsled, skal vi først kunne se, hvordan en sætning kan være bygget op af hovedsætninger og ledsætninger.
Begreber på denne side
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- genstandsled – Et led, som handlingen eller forholdet retter sig mod.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
- genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
- bøjning – Ændring af et ords form efter grammatiske kategorier.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- grammatisk kategori – Et system til at beskrive en grammatisk egenskab ved ord eller ordformer, for eksempel tal, kasus, tempus eller diatese.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side