På de foregående sider har vi set, at det, en afsender kommunikerer, ikke altid står direkte i ordene.
Se:
Peter taber en hel bakke med glas på gulvet.
Anna siger:
Flot klaret!
Ordene flot klaret udtrykker normalt en positiv vurdering.
Men i denne situation vil Peter sandsynligvis ikke forstå Anna sådan.
Han kan i stedet forstå:
Det var bestemt ikke flot klaret.
Anna bruger ironi.
Hvad er ironi?
Ved ironi er der en kontrast mellem det, der bliver sagt, og den holdning eller vurdering, som afsender kommunikerer.
Modtageren må bruge sammenhæng til at opdage denne kontrast.
Se:
Det regner voldsomt.
Peter kigger ud ad vinduet og siger:
Sikke et dejligt vejr!
Ordene udtrykker en positiv vurdering:
Vejret er dejligt.
Men situationen peger i en anden retning.
DET SAGTE
"Sikke et dejligt vejr!"
+
KONTEKST
det regner voldsomt
↓
KONTRAST
↓
IRONISK FORTOLKNING
"Det er bestemt ikke
dejligt vejr."Ironien opstår altså ikke i ordene alene.
Den opstår gennem forholdet mellem ytringen og konteksten.
Det sagte og det mente
Ironi bliver ofte forklaret sådan:
Man siger ét, men mener det modsatte.
Det fungerer fint som en første forklaring.
Se:
Flot klaret!
efter en tydelig fejl.
Her kan meningen omtrent være:
Dårligt klaret!
Men forklaringen er ikke altid præcis nok.
Se:
Det gik jo fantastisk.
sagt efter en begivenhed, hvor næsten alt gik galt.
Afsenderen behøver ikke have én præcis modsætning i tankerne.
Men modtageren forstår, at den positive vurdering ikke skal accepteres bogstaveligt.
Det centrale er derfor snarere:
Der er en tydelig kontrast mellem ytringens umiddelbare vurdering og den vurdering, som konteksten får modtageren til at forstå.
Konteksten gør ironien mulig
Se ytringen:
Det var smart.
Uden sammenhæng ved vi ikke, om den er ironisk.
Situation 1
Peter finder en enkel løsning på et svært problem.
Anna siger:
Det var smart.
Her kan Anna mene det helt oprigtigt.
Situation 2
Peter låser sin nøgle inde i bilen.
Anna siger:
Det var smart.
Her kan ytringen være ironisk.
SAMME YTRING
"Det var smart."
│
├── god løsning
│ ↓
│ oprigtig ros
│
└── dum fejl
↓
ironiVi kan altså ikke afgøre ironi ud fra ordene alene.
Modtageren skal opdage kontrasten
For at ironi skal fungere, skal modtager normalt kunne opdage, at den umiddelbare fortolkning ikke passer til situationen.
Forestil dig:
En elev kommer 20 minutter for sent.
Læreren siger:
Du er godt nok tidligt på den i dag.
Eleven ved:
Jeg er sent på den.
Læreren siger:
Du er tidligt på den.
Der opstår en tydelig kontrast:
YTRING
"Du er tidligt på den."
↕
VIRKELIGHEDEN
Eleven er 20 minutter forsinket.Denne kontrast får eleven til at lede efter en anden fortolkning.
Ironi er implicit
Ved ironi er en vigtig del af meningen implicit mening.
Se:
Sikke en fantastisk idé!
sagt efter at en plan er endt i kaos.
Afsenderen siger ikke direkte:
Det var en dårlig idé.
Modtageren må udlede den kritiske vurdering.
Vi kan derfor opstille:
DET SAGTE
positiv vurdering
+
KONTEKST
negativt resultat
↓
IMPLICIT MENING
negativ vurderingIroni er dermed et tydeligt eksempel på, at det sagte og det kommunikerede ikke behøver være det samme.
Ironi og implikatur
Ironi hænger også sammen med underforstået mening.
Se:
En person taber sin telefon i en vandpyt.
Vennen siger:
Perfekt!
Den bogstavelige positive vurdering passer tydeligvis dårligt til situationen.
Modtageren kan derfor udlede noget i retning af:
Det var bestemt ikke perfekt.
eller:
Det var virkelig uheldigt.
Den ironiske mening bliver ikke sagt direkte.
Den må udledes.
På den måde kan ironi skabe en implikatur.
Men begreberne er ikke det samme:
IMPLIKATUR underforstået mening, som modtageren udleder IRONI en særlig måde at kommunikere på, hvor der er kontrast mellem det sagte og den kommunikerede holdning eller vurdering
Ikke alle implikaturer er ironiske.
Ironi og præsupposition
forudsat information og ironi skal også holdes adskilt.
Se:
Peter er holdt op med at ryge.
Præsupposition:
Peter røg tidligere.
Der behøver ikke være nogen kontrast mellem det sagte og afsenderens holdning.
Ved ironi er netop kontrasten central.
Se:
Peter kommer en halv time for sent.
Anna siger:
Du er virkelig god til at komme til tiden.
Her er det ikke først og fremmest noget, ytringen tager for givet, der er interessant.
Det interessante er kontrasten:
DET SAGTE
Peter er god til at komme til tiden.
↕
KONTEKSTEN
Peter kommer for sent.Ironi og overført betydning
Fra semantikken kender vi overført betydning.
Ironi og overført betydning kan hænge sammen, men de er ikke det samme.
Se:
Peter er en løve på fodboldbanen.
Løve bruges overført.
Peter beskrives for eksempel som:
modig eller stærk.
Der behøver ikke være ironi.
Afsenderen kan mene rosen helt oprigtigt.
Se derimod:
Peter har undgået enhver tackling hele kampen.
Anna siger:
Peter var godt nok en løve på banen i dag.
Nu har vi både:
- overført betydning
- en mulig ironisk fortolkning
Det ene begreb beskriver altså ikke automatisk det andet.
Ironi kan også være bogstavelig i ordvalget
Ironi kræver ikke nødvendigvis en metafor eller anden overført betydning.
Se:
Det var en rigtig god idé.
Ordene kan forstås helt almindeligt.
Men hvis den omtalte idé netop har ført til et katastrofalt resultat, kan hele vurderingen bruges ironisk.
Derfor kan vi have:
BOGSTAVELIGE ORD
+
IRONISK BRUGDet er endnu en grund til at holde semantik og pragmatik adskilt.
Ironi og indirekte sproghandlinger
Ironi kan også bruges til at udføre en indirekte sproghandling.
Forestil dig:
En elev har igen efterladt alt sit affald på bordet.
Læreren siger:
Hvor er det dejligt, at du altid rydder så pænt op efter dig.
Ytringen kan fungere som ironisk kritik.
Men den kan samtidig have en hensigt om:
at få eleven til at rydde op.
Vi kan derfor have flere niveauer:
DET SAGTE
positiv vurdering
↓
IRONISK MENING
kritik
↓
MULIG SPROGHANDLING
indirekte opfordring
til at rydde opDet viser, at flere pragmatiske begreber kan være relevante for den samme ytring.
Hvorfor bruger vi ironi?
Ironi kan have forskellige funktioner.
Den kan blandt andet bruges til at:
- kritisere
- drille
- skabe humor
- udtrykke frustration
- kommentere en situation
- skabe fællesskab mellem deltagere
- gøre en vurdering mindre direkte
Se:
Det gik da virkelig godt.
efter at en plan er mislykkedes.
Afsenderen kan både udtrykke:
frustration
og forsøge at:
skabe humor omkring situationen.
Ironiens funktion afhænger derfor af sammenhæng og forholdet mellem deltagerne.
Ironi kan være venlig eller skarp
Ironi er ikke automatisk negativ eller fjendtlig.
Forestil dig, at to venner bliver gennemblødte af regn.
Den ene siger:
Perfekt vejr til en picnic.
Begge griner.
Her kan ironien skabe:
humor og fællesskab.
Men forestil dig en lærer, der siger til en elev:
Fantastisk arbejde.
efter en alvorlig fejl.
Her kan ironien opleves som:
kritik eller hån.
Den samme type sproglige mekanisme kan altså have meget forskellig social virkning.
Forholdet mellem deltagerne betyder noget
Ironi kræver ofte fælles forståelse.
To nære venner kan bruge ironiske formuleringer, som begge straks forstår.
Mellem personer, der ikke kender hinanden, kan den samme ytring lettere blive misforstået.
Det hænger sammen med blandt andet:
- afsender
- modtager
- sammenhæng
- fælles viden
- forholdet mellem deltagerne
Derfor er ironi et meget tydeligt pragmatisk fænomen.
Ordene alene er sjældent nok.
Tonefald kan hjælpe
I mundtlig kommunikation kan tonefaldet være med til at markere ironi.
Se:
Virkelig godt klaret.
Ordene alene kan være oprigtig ros.
Men et bestemt tonefald kan signalere:
Dette skal ikke forstås som oprigtig ros.
Andre tegn kan være:
- ansigtsudtryk
- pauser
- overdrivelse
- betoning
- situationens tydelige modsætning til ordene
Men der findes ikke ét bestemt "ironisk tonefald", som altid gør en ytring ironisk.
Det er samspillet mellem flere tegn, der gør fortolkningen mulig.
Ironi i skrift
I skrift har vi ikke nødvendigvis tonefald og ansigtsudtryk til hjælp.
Se:
Endnu en forsinkelse. Fantastisk.
Her kan sammenstillingen gøre ironien tydelig:
NEGATIV SITUATION
endnu en forsinkelse
+
POSITIV VURDERING
fantastisk
↓
IRONISK FORTOLKNINGI andre tilfælde kan skriftlig ironi være sværere at opdage.
Det er en af grundene til, at ironi kan blive misforstået i:
- beskeder
- mails
- kommentarer
- sociale medier
Afsender og modtager deler måske ikke den nødvendige kontekst.
Ironi og sarkasme
Ordene ironi og sarkasme bruges nogle gange som synonymer.
Men det kan være nyttigt at skelne.
Ironi er den bredere mekanisme, hvor der opstår en kontrast mellem det sagte og den kommunikerede holdning.
Sarkasme bruges typisk om en skarpere eller mere hånlig form for ironisk ytring, ofte rettet mod en person.
Se:
Hvor er du bare genial.
sagt hånligt til en person efter en fejl.
Det kan både være ironisk og sarkastisk.
Men:
Perfekt picnicvejr.
sagt med et grin, mens to venner står i styrtregn, er ironisk uden nødvendigvis at være sarkastisk.
På denne side er det ironi, der er vores centrale begreb.
Ironi er ikke løgn
Hvis en person i styrtregn siger:
Sikke et dejligt vejr!
er pointen normalt ikke at få modtageren til at tro:
Vejret er dejligt.
Tværtimod.
Ironien fungerer kun, hvis modtageren opdager, at den umiddelbare vurdering ikke skal accepteres.
LØGN Afsenderen ønsker typisk, at modtageren tror på det sagte. IRONI Afsenderen forventer typisk, at modtageren opdager kontrasten.
Det er en vigtig forskel.
Ironi kan mislykkes
Ironi kræver, at modtageren opdager den.
Se:
A: Det gik jo fantastisk.
B: Ja, det gjorde det faktisk.
Hvis A mente ytringen ironisk, men B forstår den bogstaveligt, er den ironiske kommunikation ikke lykkedes.
Det kan ske, hvis modtageren:
- mangler vigtig kontekst
- ikke deler afsenderens vurdering
- ikke opdager tonefaldet
- ikke forventer ironi
- mangler den nødvendige fælles viden
Det viser igen, hvor vigtig modtagerens fortolkning er i pragmatikken.
Pas på med at finde ironi overalt
En positiv ytring i en negativ situation er ikke automatisk ironisk.
Se:
Det regner, men det er faktisk dejligt.
Afsenderen kan oprigtigt synes, at regnen er dejlig.
Vi må derfor ikke analysere en ytring som ironisk alene, fordi vi selv synes, at ordene ikke passer til situationen.
Vi skal lede efter tegn på, at afsenderen forventer, at modtageren opdager kontrasten.
En analyse bør derfor bygge på:
- ytringen
- sammenhæng
- fælles viden
- afsenderens sandsynlige hensigt
- eventuelle tegn i tonefald eller formulering
Når du analyserer ironi
Du kan bruge denne fremgangsmåde:
1. Hvad bliver sagt? 2. Hvilken vurdering eller holdning udtrykker ordene umiddelbart? 3. Hvad viser konteksten? 4. Er der en tydelig kontrast mellem det sagte og situationen? 5. Hvilken holdning eller vurdering forventes modtageren at forstå? 6. Hvilken funktion kan ironien have?
Det sidste spørgsmål kan for eksempel besvares med:
kritik humor drilleri frustration fællesskab indirekte opfordring
Et samlet eksempel
Forestil dig:
En gruppe elever skal holde en præsentation.
Computeren virker ikke.
Projektoren går ud.
Ingen kan finde den rigtige fil.
En elev siger:
Det kører bare perfekt.
1. Hvad bliver sagt?
Det kører bare perfekt.
Ordene udtrykker en meget positiv vurdering.
2. Hvad viser konteksten?
Næsten alt går galt.
3. Hvor er kontrasten?
DET SAGTE
alt går perfekt
↕
SITUATIONEN
flere ting går galt4. Hvad kan være den implicitte mening?
Det går bestemt ikke perfekt.
5. Hvorfor kan ytringen være ironisk?
Fordi afsenderen forventer, at de andre kan se den tydelige kontrast mellem ordene og situationen.
6. Hvilken funktion kan ironien have?
Den kan for eksempel:
udtrykke frustration
og samtidig:
skabe humor i en vanskelig situation.
Tre fænomener under overfladen
Vi har nu mødt tre forskellige pragmatiske fænomener, hvor mere end det direkte sagte er vigtigt.
underforstået mening
Hvad kan modtageren udlede?
Eksempel:
A: Kommer du med?
B: Jeg skal tidligt op.
Mulig implikatur:
B kommer sandsynligvis ikke med.
forudsat information
Hvad tager ytringen for givet?
Eksempel:
Peter er holdt op med at ryge.
Præsupposition:
Peter røg tidligere.
ironi
Hvilken kontrast skal modtageren opdage?
Eksempel:
Flot klaret!
sagt efter en tydelig fejl.
Ironisk mening:
Det var bestemt ikke flot klaret.
Vi kan derfor huske:
IMPLIKATUR → noget udledes PRÆSUPPOSITION → noget forudsættes IRONI → en kontrast opdages
Kort opsummering
Ved ironi er der en kontrast mellem det, der bliver sagt, og den holdning eller vurdering, som afsenderen kommunikerer.
Se:
Sikke et dejligt vejr!
sagt i voldsomt regnvejr.
Modtageren bruger sammenhæng til at opdage:
DET SAGTE
positiv vurdering
↕
SITUATIONEN
passer ikke til vurderingen
↓
IRONISK FORTOLKNINGIroni:
- er ofte en form for implicit mening
- kan skabe en underforstået mening
- afhænger stærkt af konteksten
- kan bruges til blandt andet humor og kritik
- er ikke det samme som overført betydning
- er ikke nødvendigvis sarkasme
- er ikke det samme som løgn
Det afgørende er, at modtageren opdager kontrasten.
Men hvorfor leder modtageren overhovedet efter en anden mening, når ordene tilsyneladende ikke passer?
Hvorfor tænker vi ikke bare:
Afsenderen siger noget meningsløst eller forkert?
Det hænger sammen med en grundlæggende forventning om, at deltagerne forsøger at bidrage meningsfuldt til samtalen.
Det fører os videre til:
Samarbejde i samtaler.
Begreber på denne side
- afsender – Den person eller instans, der producerer en ytring eller meddelelse.
- ironi – En måde at kommunikere på, hvor der er en tilsigtet afstand mellem det sagte og den mening, modtageren forventes at forstå.
- sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
- modtager – Den person eller gruppe, som en ytring eller meddelelse er rettet mod.
- implicit mening – Mening, som ikke udtrykkes direkte, men som modtageren må udlede eller forstå ud fra ytringen og dens sammenhæng.
- underforstået mening – En underforstået mening, som modtageren udleder ud fra ytringen, konteksten og forventninger til kommunikationen.
- forudsat information – Information, som en ytring tager for givet eller forudsætter som baggrund.
- overført betydning – Betydning, der opstår, når et ord eller udtryk bruges billedligt frem for i sin bogstavelige betydning.
- indirekte sproghandling – En sproghandling, hvor den kommunikative funktion ikke udtrykkes direkte af ytringens grammatiske form.
- hensigt – Det formål eller den kommunikative hensigt, som afsenderen har med sin ytring.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side