Middeldansk

Efter olddansk følger middeldansk.

Middeldansk betegner dansk i middelalderen omtrent fra 1100 til 1500.

URNORDISK
ca. 200–700
    │
    ↓
OLDDANSK
ca. 700–1100
    │
    ↓
MIDDELDANSK
ca. 1100–1500
    │
    ↓
ÆLDRE NYDANSK

I denne periode bliver dansk tydeligere adskilt fra de øvrige nordiske sprog, og vi får langt flere skriftlige kilder.

Samtidig gennemgår sproget store ændringer i både lydsystem, grammatik og ordforråd.

Middeldansk er derfor en central periode i udviklingen frem mod moderne dansk.

Vi får langt flere tekster

Fra middeldansk tid har vi langt mere skriftligt materiale end fra urnordisk og olddansk.

Det hænger blandt andet sammen med udbredelsen af det latinske alfabet og den middelalderlige skriftkultur.

TIDLIGERE

runeindskrifter
ofte korte tekster
      │
      ↓
MIDDELALDEREN

flere håndskrifter
og længere tekster
      │
      ↓
mere detaljeret viden
om dansk

Runer forsvinder ikke med det samme, men latinsk skrift får efterhånden den dominerende rolle.

Det gør det lettere for os at følge sproglig forandring i dansk mere detaljeret.

Dansk og latin bruges side om side

Latin havde en meget stærk position i middelalderens Europa.

Det blev blandt andet brugt inden for:

• kirke
• lærdom
• administration
• historieskrivning.

Dansk blev samtidig brugt som talesprog og i stigende grad også som skriftsprog.

MIDDELALDERENS DANMARK
│
├── LATIN
│   ├── kirke
│   ├── lærdom
│   └── dele af administrationen
│
└── DANSK
    ├── talesprog
    └── stadig mere skriftsprog

Der var altså ikke tale om, at latin blev erstattet af dansk fra den ene dag til den anden.

De to sprog havde forskellige funktioner og eksisterede side om side.

De danske landskabslove

Nogle af de vigtigste middeldanske tekster er landskabslovene.

De forskellige dele af riget havde deres egne lovtraditioner, blandt andet:

• Skånske Lov
• Sjællandske love
• Jyske Lov.

Jyske Lov blev nedskrevet i 1200-tallet.

Den berømte indledning lyder:

Mæth logh skal land byggæs.

På moderne dansk omtrent:

Med lov skal land bygges.

Sætningen er et godt eksempel på, at middeldansk både kan virke fremmed og genkendeligt.

Middeldansk kan stadig genkendes

Sammenlign:

MIDDELDANSK

Mæth logh skal land byggæs


MODERNE DANSK

Med lov skal land bygges

Flere ord er umiddelbart genkendelige:

mæth     → med
logh     → lov
skal     → skal
land     → land
byggæs   → bygges

Men stavningen og nogle af formerne er anderledes.

Det viser, at der er en tydelig historisk kontinuitet, selv om sproget har ændret sig meget.

Stavningen var ikke fast

Middeldansk havde ikke en fælles retskrivning som moderne dansk.

Den samme lyd eller det samme ord kunne skrives på forskellige måder.

MODERNE DANSK

relativt fast
retskrivningsnorm


MIDDELDANSK

større variation
mellem skrivere,
områder og perioder

Når vi læser middeldanske tekster, skal vi derfor ikke gå ud fra, at en bestemt stavemåde repræsenterer den eneste korrekte form.

Variation var en naturlig del af skriftsproget.

Skrift er ikke det samme som tale

En middelalderlig tekst fortæller os noget om sproget, men den er ikke en lydoptagelse.

SKREVET FORM
     │
     ↓
giver oplysninger
om sproget
     │
     ≠
præcis gengivelse
af udtalen

Skrivere kunne følge bestemte traditioner og bevare stavemåder, selv om udtalen havde ændret sig.

Sprogforskere kombinerer derfor skriftlige kilder med andre oplysninger, når de undersøger den historiske udtale.

Lydsystemet ændrer sig kraftigt

Middeldansk er en periode med store lydforandringer.

Flere udviklinger, som bliver karakteristiske for dansk, bliver tydelige i denne periode.

Dansk begynder på flere områder at udvikle sig anderledes end svensk og norsk.

FÆLLES NORDISK
UDGANGSPUNKT
      │
      ↓
forskellige
lydforandringer
      │
      ├── dansk
      ├── svensk
      └── norsk
      │
      ↓
sprogene bliver
mere forskellige

Det er en del af forklaringen på, hvorfor moderne dansk i dag lyder så forskelligt fra de andre skandinaviske sprog.

p, t og k bliver svækket

En kendt dansk lydudvikling er svækkelsen af p, t og k efter vokaler i bestemte positioner.

Sammenlign nogle beslægtede danske og svenske ord:

De danske og svenske former har et fælles historisk ophav.

Men lydene har udviklet sig forskelligt.

Forenklet:

ÆLDRE NORDISK
p   t   k
│   │   │
↓   ↓   ↓
dansk lydudvikling
│   │   │
b   d   g
eller andre
svækkede udtaler

Det er et eksempel på, hvordan systematiske lydforandringer kan skabe tydelige forskelle mellem nært beslægtede sprog.

Tryksvage endelser bliver mere ens

En anden vigtig udvikling sker i de tryksvage endelser.

Ældre nordiske sprog havde flere forskellige vokaler i endelserne.

I dansk bliver mange af forskellene reduceret.

Forenklet:

ÆLDRE SPROGSTADIUM

flere forskellige
tryksvage endelser
        │
        ↓
vokalerne svækkes
        │
        ↓
flere endelser
kommer til at ligne
hinanden

Når forskellige bøjningsendelser bliver mere ens, kan det få store grammatiske konsekvenser.

Kasussystemet bliver kraftigt reduceret

Olddansk havde stadig et omfattende kasussystem.

I middeldansk tid bliver det gamle system stærkt reduceret.

ÆLDRE DANSK

nominativ
akkusativ
genitiv
dativ
    │
    ↓
gradvis reduktion
    │
    ↓
SENERE DANSK

det gamle
kasussystem er
næsten forsvundet

Forskellige kasusformer kan eksistere side om side gennem længere tid, og udviklingen sker ikke lige hurtigt overalt.

Men retningen er tydelig:

Dansk bliver langt mindre bøjningsrigt.

Hvorfor forsvinder kasus?

Der er ikke én enkelt årsag.

En vigtig del af udviklingen hænger sammen med, at de gamle bøjningsendelser bliver lydligt svækket.

Hvis flere endelser kommer til at lyde ens, bliver deres grammatiske forskel mindre tydelig.

FORSKELLIGE
BØJNINGSENDELSER
        │
        ↓
lydlig reduktion
        │
        ↓
ENDELSERNE
BLIVER MERE ENS
        │
        ↓
grammatiske
modsætninger
svækkes

Her ser vi igen, hvordan lydforandringer og grammatiske forandringer kan hænge tæt sammen.

Grammatikken forsvinder ikke

Når kasusendelser reduceres, betyder det ikke, at dansk mister evnen til at udtrykke grammatiske relationer.

Andre dele af sproget får større betydning.

MERE KASUSBØJNING
        │
        ↓
KASUS REDUCERES
        │
        ↓
ANDRE MIDLER FÅR
STØRRE BETYDNING
        │
        ├── ordstilling
        └── præpositioner

Sproget bliver altså ikke mindre funktionelt.

Det ændrer blot måden, grammatiske relationer udtrykkes på.

Ordstilling bliver vigtigere

I moderne dansk spiller rækkefølgen af ordene en central rolle.

Sammenlign:

Hunden bider manden.

Manden bider hunden.

Ordenes form ændrer sig næsten ikke.

Alligevel ændres betydningen, fordi rækkefølgen viser, hvem der udfører handlingen.

I et mere kasusrigt sprog kan ordformerne i højere grad vise disse relationer.

Middeldansk er derfor en vigtig del af den historiske udvikling mod et dansk, hvor ordstilling spiller en større grammatisk rolle.

Bestemthed bliver knyttet til substantivet

Et karakteristisk nordisk træk er den efterstillede bestemte artikel:

en mand → manden

et hus → huset

Historisk er denne endelse udviklet af et selvstændigt ord, som blev knyttet stadig tættere til substantivet.

Forenklet:

SUBSTANTIV
+
SELVSTÆNDIGT
BESTEMMENDE ORD
        │
        ↓
ordene forbindes
tættere
        │
        ↓
BESTEMTHEDSENDELSE

Det viser noget vigtigt:

grammatiske forandringer handler ikke kun om, at gamle former forsvinder.

Nye grammatiske strukturer kan også opstå.

Middelalderens byer vokser

Middeldansk udvikler sig i en periode, hvor byliv og handel får stadig større betydning.

Danmark har omfattende kontakt med byerne omkring Østersøen og Nordsøen.

Særligt Hanseforbundet spiller en vigtig rolle.

HANSEBYER
│
├── handel
├── købmænd
├── håndværkere
└── byliv
      │
      ↓
tæt kontakt med
danske områder

Mange af de mennesker, der kommer til danske byer fra Nordtyskland, bruger nedertyske sprogformer.

Det får meget stor betydning for dansk.

Nedertysk – altså plattysk

Som vi tidligere har set, kaldes nedertysk også plattysk.

Det er vestgermansk, mens dansk er nordgermansk.

GERMANSK
│
├── NORDGERMANSK
│   └── dansk
│
└── VESTGERMANSK
    └── nedertysk
        └── plattysk

Neder- henviser historisk til det nordtyske lavland.

Det betyder ikke, at sproget har lavere status eller er en dårligere form for tysk.

På samme måde betyder højtysk oprindeligt tysk fra de højere liggende områder længere mod syd.

Nedertysk påvirker dansk kraftigt

Den middeldanske kontakt med nedertysk er en af de vigtigste perioder med sprogkontakt i dansk sproghistorie.

Dansk optager et stort antal låneord.

Påvirkningen hænger især sammen med:

• handel
• håndværk
• byliv
• administration
• sociale relationer.

NEDERTYSK
    │
    ↓
handel og
daglig kontakt
    │
    ↓
DANSK
    │
    ↓
mange nye ord
og sproglige mønstre

Mange af de lånte ord bliver så almindelige, at de senere ikke opleves som fremmede.

Gamle låneord føles ikke nødvendigvis fremmede

Når et låneord først kommer ind i et sprog, kan det opleves som nyt eller fremmed.

Men det kan med tiden blive fuldstændigt integreret.

LÅNEORD
   │
   ↓
bruges ofte
   │
   ↓
tilpasses
dansk
   │
   ↓
gives videre til
nye generationer
   │
   ↓
opleves som
almindeligt dansk

Det er derfor ikke muligt at afgøre et ords historiske oprindelse bare ved at høre, om det "lyder dansk".

Arveord og låneord

Her bliver forskellen mellem arveord og låneord vigtig.

Et arveord er nedarvet gennem sprogets egen historiske udvikling.

Et låneord er kommet ind gennem kontakt med et andet sprog.

ARVEORD

ældre nordisk
      │
      ↓
senere dansk
      │
      ↓
moderne dansk


LÅNEORD

andet sprog
      │
      ↓
sprogkontakt
      │
      ↓
dansk

Begge typer kan i dag være helt almindelige danske ord.

Forskellen ligger i deres historie.

Nedertysk påvirkning er ikke det samme som slægtskab

Dansk og nedertysk var allerede beslægtede, før den stærke middelalderlige kontakt begyndte.

Begge sprog er germanske.

SLÆGTSKAB

GERMANSK
│
├── NORDGERMANSK
│   └── dansk
│
└── VESTGERMANSK
    └── nedertysk


SENERE KONTAKT

nedertysk ─────────→ dansk
             stærk
           påvirkning

Vi har altså både:

• et gammelt fælles germansk ophav
• en langt senere direkte sproglig påvirkning.

De to forhold skal holdes adskilt.

Påvirkning kan gå længere end enkelte ord

Når sprog er i tæt kontakt gennem lang tid, kan påvirkningen gå længere end enkeltstående låneord.

Sprogforskere diskuterer blandt andet, hvor stor betydning nedertysk har haft for forskellige mønstre i dansk og de øvrige skandinaviske sprog.

Det vigtigste på dette niveau er princippet:

KORT OG BEGRÆNSET
SPROGKONTAKT
        │
        └── måske få lån


LANG OG INTENS
SPROGKONTAKT
        │
        └── kan påvirke
            store dele af
            ordforrådet og
            andre sproglige mønstre

Middelalderens dansk-nedertyske kontakt var langvarig og omfattende.

Dansk var ikke ens over hele landet

Middeldansk var heller ikke ét ensartet talesprog.

Der fandtes betydelige regionale forskelle.

MIDDELDANSK
│
├── jyske sprogformer
├── fynske sprogformer
├── sjællandske sprogformer
├── skånske sprogformer
└── andre regionale former

Nutidens statsgrænser må heller ikke uden videre overføres til middelalderen.

Skåne, Halland og Blekinge var eksempelvis en del af det danske rige gennem middeldansk tid.

Landskabslovene viser også regional variation

De forskellige landskabslove stammer fra forskellige områder.

Det betyder, at de ikke kun fortæller om middelalderens retssystem.

De kan også give oplysninger om regional sproglig variation.

SKÅNSKE LOV
      │
      └── skånsk område


SJÆLLANDSKE LOVE
      │
      └── sjællandsk område


JYSKE LOV
      │
      └── jysk område

Vi skal dog stadig være forsigtige.

En skriftlig tekst er påvirket af skrivetraditioner og giver ikke et fuldstændigt billede af det lokale talesprog.

Fra håndskrift til bogtryk

Middeldansk er i høj grad en håndskriftsperiode.

Tekster kopieres i hånden, og hver kopi kan indeholde ændringer.

ORIGINAL ELLER
ÆLDRE TEKST
     │
     ↓
håndskrevet kopi
     │
     ↓
ny håndskrevet kopi
     │
     ↓
variation kan opstå

Hen mod slutningen af perioden kommer en teknologi, der ændrer disse betingelser grundlæggende:

bogtrykket.

Med bogtrykket bliver det muligt at fremstille mange ens eksemplarer af den samme tekst.

Det får stor betydning i næste periode.

Skriftsproget er endnu ikke standarddansk

Selv om vi har stadig flere danske tekster, findes der endnu ikke ét fuldt standardiseret dansk skriftsprog.

MIDDELDANSK

mange skrivere
      │
mange regionale
og skriftlige traditioner
      │
      ↓
betydelig variation

Men større politiske og administrative enheder skaber samtidig behov for skriftlig kommunikation over længere afstande.

Dermed lægges nogle af forudsætningerne for den senere standardisering.

Middeldansk bliver gradvist lettere at genkende

Jo længere frem vi kommer i perioden, desto flere træk begynder at ligne senere dansk.

Den lange udvikling kan forenklet fremstilles sådan:

OLDDANSK
│
├── mere omfattende
│   bøjningssystem
│
└── ældre lydformer
        │
        ↓
MIDDELDANSK
│
├── bøjningsendelser
│   reduceres
│
├── kasus svækkes
│
├── dansk lydudvikling
│   bliver tydeligere
│
└── ordforrådet påvirkes
    stærkt af nedertysk
        │
        ↓
ÆLDRE NYDANSK

Dansk er stadig langt fra nutidens sprog, men flere af de strukturer, vi kender i moderne dansk, er ved at tage form.

Mod slutningen af middelalderen

Omkring 1400- og 1500-tallet sker store forandringer i Europas skriftkultur, religion og samfund.

Tre forhold bliver særlig vigtige for den næste periode:

BOGTRYK
   +
REFORMATION
   +
MERE FÆLLES
SKRIFTSPROG
       │
       ↓
ÆLDRE NYDANSK

Bogtrykket gør det muligt at sprede de samme tekster i stort antal.

Reformationen styrker brugen af dansk i kirkelige sammenhænge.

Og bestemte skriftsproglige former får større udbredelse.

Dansk omkring år 1500

Ved slutningen af middeldansk tid har dansk ændret sig meget siden olddansk.

OLDDANSK
ca. 700–1100
│
├── yngre futhark
├── omfattende bøjning
└── nordiske sprogformer
    stadig tæt på hinanden
        │
        ↓
MIDDELDANSK
ca. 1100–1500
│
├── latinsk skrift dominerer
├── flere lange danske tekster
├── kasus reduceres kraftigt
├── ordstilling bliver vigtigere
├── lydsystemet ændrer sig
└── stærk nedertysk påvirkning
        │
        ↓
ÆLDRE NYDANSK

Sproget er nu kommet et stort skridt nærmere den struktur, vi kender fra moderne dansk.

Overblik

De vigtigste forhold ved middeldansk kan sammenfattes sådan:

MIDDELDANSK
ca. 1100–1500
│
├── flere og længere
│   danske tekster
│
├── latinsk alfabet
│   bliver dominerende
│
├── landskabslovene
│   er vigtige kilder
│
├── store lydforandringer
│
├── tryksvage endelser
│   reduceres
│
├── kasussystemet
│   svækkes kraftigt
│
├── ordstilling får
│   større betydning
│
├── nye grammatiske
│   strukturer udvikles
│
├── regional variation
│   er stadig stor
│
└── nedertysk/plattysk
    påvirker dansk stærkt

Det centrale er:

Middeldansk er en periode med meget store forandringer. Det gamle bøjningssystem reduceres, dansk udvikler særlige lydlige træk, og den tætte kontakt med nedertysk sætter dybe spor i ordforrådet. Samtidig giver de mange skriftlige kilder os et langt tydeligere billede af sprogets udvikling.

Videre

På næste side går vi videre til ældre nydansk.

Her ændres betingelserne for dansk skriftsprog markant. Bogtrykket, reformationen og Christian 3.s Bibel fra 1550 bliver centrale, og bestemte danske skriftformer kan spredes langt mere effektivt end tidligere.

Dermed begynder udviklingen mod et mere fælles dansk standardskriftsprog for alvor.