1. deklination

deklination 1 er det første af de fem bøjningsmønstre for latinske navneord.

Substantiver i 2. deklination har genitiv singularis på -ae.

Endelserne i 1. deklination

Vi bruger:

puella, puellae f.
pige

som modelord.

Genitiv singularis puellae ender på -ae. Det viser, at substantivet tilhører 1. deklination.

puella, puellae
          │
          ↓
genitiv singularis på -ae
          │
          ↓
1. deklination

Bøjningen af puella

Her er hele bøjningsmønstret med modelordet:

puella, puellae f. – pige

Det er dette mønster, vi bruger som udgangspunkt for substantiver i 1. deklination.

Stamme og endelser

stammen i puella er:

puell-

Til stammen føjes de forskellige endelser:

puell-a
puell-ae
puell-am
puell-arum
puell-is

Vi kan altså analysere:

puell-am
│     │
│     └── bøjningsendelse
│
└── stamme

Stammen hjælper os med at genkende ordet.

Endelsen hjælper os med at bestemme kasus og tal.

Bøjningsformerne i sætninger

Det bliver lettere at forstå bøjningsskemaet, når vi ser formerne i brug.

Tabellen viser to ting på én gang:

BØJNINGSFORM
      │
      ↓
GRAMMATISK ANALYSE
      │
      ↓
BRUG I EN SÆTNING

Det er vigtigt, fordi vi ikke lærer deklinationerne bare for at kunne gengive et skema.

Vi lærer dem for at kunne genkende formerne i en tekst.

Den samme form kan have flere analyser

Nu bliver en vigtig egenskab ved bøjningssystemet tydelig.

Se formen:

puellae

I tabellen ovenfor forekommer den som:

nominativ pluralis

genitiv singularis

dativ singularis

vokativ pluralis

Den samme synlige form kan altså have flere grammatiske analyser.

Vi kan ikke blot sige:

puellae = genitiv singularis

Vi må tænke:

puellae
   │
   ↓
MULIGE ANALYSER
   │
   ├── nominativ pluralis
   ├── genitiv singularis
   ├── dativ singularis
   └── vokativ pluralis
            │
            ↓
      UNDERSØG SÆTNINGEN

Bøjningsskemaet giver os mulighederne.

Sammenhængen hjælper os med at vælge den analyse, der passer.

Også puella kan have flere analyser

Formen:

puella

kan være:

nominativ singularis

ablativ singularis

vokativ singularis

I tekster, hvor vokallængde markeres, kan ablativ singularis skrives:

puellā

mens nominativ og vokativ har:

puella

I almindelige latinske tekster markeres vokallængden dog ofte ikke.

Derfor må sammenhængen igen hjælpe os.

Nominativ singularis

nævnefald singularis er:

puella

Se:

Puella venit.

Pigen kommer.

På ordniveau:

puella
│
├── substantiv
├── femininum
├── singularis
├── nominativ
└── 1. deklination

På sætningsniveau:

Puella     venit.
  ×          ○

Puella indgår her i grundleddet.

Akkusativ singularis

genstandsfald singularis dannes med -am:

puell-am

Se:

Puer puellam videt.

Drengen ser pigen.

På ordniveau:

puellam
│
├── substantiv
├── femininum
├── singularis
├── akkusativ
└── 1. deklination

På sætningsniveau:

Puer     puellam     videt.
  ×          Δ          ○

Puellam indgår her i det direkte genstandsled.

Genitiv singularis

ejefald singularis er:

puellae

Se:

Liber puellae novus est.

Pigens bog er ny.

Puellae står i genitiv singularis og udtrykker her et tilhørsforhold.

Det er også den form, vi bruger til at bestemme deklinationen:

puella, puellae
          │
          ↓
        -ae
          │
          ↓
   1. deklination

Dativ singularis

dativ singularis har også formen:

puellae

Se:

Puer puellae rosam dat.

Drengen giver pigen en rose.

På ordniveau:

puellae
│
├── substantiv
├── femininum
├── singularis
├── dativ
└── 1. deklination

På sætningsniveau:

Puer     puellae     rosam     dat.
  ×          □          Δ        ○

Puellae indgår her i hensynsleddet.

Sammenlign:

Liber puellae novus est.
      │
      └── genitiv singularis


Puer puellae rosam dat.
     │
     └── dativ singularis

Samme form – forskellig grammatisk analyse.

Ablativ singularis

ablativ singularis har formen:

puella

eller med markeret vokallængde:

puellā

Se:

Puer cum puellā ambulat.

Drengen går med pigen.

Præpositionen cum styrer ablativ.

På ordniveau:

puellā
│
├── substantiv
├── femininum
├── singularis
├── ablativ
└── 1. deklination

Vokativ singularis

vokativ singularis er:

puella

Se:

Puella, veni!

Pige, kom!

Her bruges puella som direkte tiltale.

Nominativ pluralis

nævnefald pluralis er:

puellae

Se:

Puellae veniunt.

Pigerne kommer.

På ordniveau:

puellae
│
├── substantiv
├── femininum
├── pluralis
├── nominativ
└── 1. deklination

På sætningsniveau indgår puellae i grundleddet:

Puellae     veniunt.
   ×           ○

Akkusativ pluralis

genstandsfald pluralis dannes med -as:

puell-as

Se:

Puer puellas videt.

Drengen ser pigerne.

På ordniveau:

puellas
│
├── substantiv
├── femininum
├── pluralis
├── akkusativ
└── 1. deklination

På sætningsniveau:

Puer     puellas     videt.
  ×          Δ          ○

Genitiv pluralis

ejefald pluralis dannes med -arum:

puell-arum

Se:

Liber puellarum novus est.

Pigernes bog er ny.

Endelsen -arum er meget karakteristisk for 1. deklination.

Dativ og ablativ pluralis

Både dativ og ablativ pluralis har formen:

puellis

Se dativ:

Puer puellis rosas dat.

Drengen giver pigerne roser.

Og ablativ:

Puer cum puellis ambulat.

Drengen går med pigerne.

Den samme form puellis kan altså være:

dativ pluralis

eller

ablativ pluralis

Igen må sammenhængen afgøre analysen.

Vokativ pluralis

vokativ pluralis er:

puellae

Se:

Puellae, venite!

Piger, kom!

Formen er den samme som nominativ pluralis.

Det er brugen som direkte tiltale, der viser, at vi har vokativ.

1. deklination og genus

1. deklination består overvejende af feminine substantiver.

Modelordet:

puella, puellae f.

er derfor femininum.

Men vi skal ikke lære:

1. deklination = femininum

Der findes også maskuline substantiver i 1. deklination.

For eksempel:

poeta, poetae m.       digter

agricola, agricolae m. bonde

De følger det samme bøjningsmønster som puella:

puella
poeta
agricola
   │
   ↓
1. deklination

Men deres køn er forskelligt.

puella       femininum

poeta        maskulinum

agricola     maskulinum

Deklinationsnummer og genus er altså to forskellige grammatiske oplysninger.

Adjektivet følger genus – ikke deklinationen

Sammenlign:

puella bona

den gode pige

med:

poeta bonus

den gode digter

Puella og poeta tilhører begge 1. deklination.

Men:

puella
└── femininum


poeta
└── maskulinum

Derfor bøjes tillægsordet efter substantivets køn, tal og kasus.

Det står i kongruens med substantivet.

Deklinationsnummeret bestemmer altså ikke i sig selv adjektivets genus.

Fra ordbogen til bøjningsskemaet

Hvis vi møder:

rosa, -ae f.

kan vi arbejde sådan:

rosa, -ae f.
      │
      ↓
genitiv singularis på -ae
      │
      ↓
1. deklination
      │
      ↓
stamme: ros-
      │
      ↓
brug 1. deklinations
bøjningsmønster

Så kan vi blandt andet danne:

rosam
→ akkusativ singularis


rosarum
→ genitiv pluralis


rosis
→ dativ eller ablativ pluralis

Det samme bøjningsmønster kan altså bruges på mange forskellige substantiver.

Fra tekstform til analyse

Hvis vi møder:

puellarum

kan vi analysere:

puell-arum
      │
      ↓
endelsen -arum
      │
      ↓
1. deklination
      │
      ↓
genitiv pluralis

Altså:

puellarum
│
├── substantiv
├── femininum
├── pluralis
├── genitiv
└── 1. deklination

Hvis vi derimod møder:

puellae

må vi holde flere muligheder åbne:

puellae
│
├── nominativ pluralis
├── genitiv singularis
├── dativ singularis
└── vokativ pluralis
        │
        ↓
UNDERSØG SÆTNINGEN

Læs bøjningsskemaet begge veje

Et bøjningsskema skal kunne bruges i begge retninger.

Fra grammatisk analyse til ordform

Hvis vi skal danne:

akkusativ pluralis

finder vi:

-as

og får:

puell-as
   ↓
puellas

Fra ordform til grammatisk analyse

Hvis vi møder:

puellas

genkender vi:

-as
 │
 ↓
akkusativ pluralis

Altså:

GRAMMATIK → ORDFORM

akkusativ pluralis
        ↓
puellas


ORDFORM → GRAMMATIK

puellas
        ↓
akkusativ pluralis

Begge retninger er vigtige.

Når vi skal danne latin, bruger vi skemaet fremad.

Når vi læser latin, bruger vi det ofte baglæns.

Fra ordanalyse til sætningsanalyse

Se:

Puer puellas videt.

Først analyserer vi ordet:

puellas
│
├── substantiv
├── femininum
├── pluralis
├── akkusativ
└── 1. deklination

Derefter analyserer vi sætningen:

Puer     puellas     videt.
  ×          Δ          ○

Puellas indgår her i det direkte genstandsled.

Arbejdsgangen er:

ORDFORM
puellas
   │
   ↓
STAMME + ENDELSE
puell-as
   │
   ↓
BØJNINGSANALYSE
akkusativ pluralis
   │
   ↓
SÆTNINGSANALYSE
direkte genstandsled

Vi holder dermed fast i forskellen mellem ordets bøjning og sætningsleddet.

Bøjningsskemaet samlet

Former

Endelser

Husk

Det vigtigste om 1. deklination er:

1. DEKLINATION
er et bøjningsmønster
for substantiver


GENITIV SINGULARIS
ender på -ae


MODELORD

puella, puellae f.
pige


STAMME

puell-


1. DEKLINATION
har overvejende
feminine substantiver


MEN

deklination og genus
er ikke det samme


MASKULINE ORD
som poeta og agricola
følger også 1. deklination


SAMME ORDFORM
kan have flere analyser


puellae
kan fx være

nominativ pluralis
genitiv singularis
dativ singularis
vokativ pluralis


BØJNINGSSKEMAET
viser mulighederne


SÆTNINGEN
hjælper os med at vælge
den analyse, der passer

Det centrale endelsesmønster er:

                 SINGULARIS       PLURALIS

nominativ        -a               -ae

akkusativ        -am              -as

genitiv          -ae              -arum

dativ            -ae              -is

ablativ          -a               -is

vokativ          -a               -ae

Når dette mønster er genkendeligt, kan det bruges på mange forskellige substantiver i 1. deklination.

På næste side går vi videre til deklination 2, hvor vi møder både maskuline og neutrale bøjningsmønstre.

2. deklination →