Se på disse tre engelske sætninger:
I saw a dog.
I saw the dog.
I like dogs.
Alle tre indeholder substantivet dog, men de betyder ikke det samme.
I den første sætning taler vi om en hund, som ikke er nærmere bestemt.
I den anden taler vi om en bestemt hund.
I den tredje taler vi om hunde i almindelighed.
Forskellen skyldes blandt andet brugen af kendeord.
Men hvorfor bruger engelsk nogle gange a, andre gange the og nogle gange slet ingen artikel?
Det skal vi undersøge.
Hvad er en artikel?
En artikel er et lille grammatisk ord, som står i forbindelse med et navneord og hjælper med at vise, hvordan vi skal forstå det.
Engelsk har to hovedtyper af artikler:
- ubestemt kendeord: a og an
- bestemt kendeord: the
Derudover kan substantiver stå uden artikel. Det kaldes fravær af kendeord.
Artikler hænger tæt sammen med bestemthed.
Bestemthed handler om, hvorvidt den person, ting eller situation, vi taler om, kan identificeres i sammenhængen.
Men bestemthed er ikke helt det samme som, om noget er nævnt før.
Vi kan også bruge the, når det på anden måde er klart, hvad vi taler om.
Den ubestemte artikel: a og an
Se på:
I bought a book.
Her fortæller vi, at vi har købt en bog, men ikke hvilken bog.
Vi bruger den ubestemte artikel, fordi bogen ikke præsenteres som noget, modtageren allerede kan identificere.
På engelsk har den ubestemte artikel to former:
a book
an apple
Valget afhænger af den første lyd i det ord, der følger efter artiklen.
Vi bruger normalt a foran en konsonantlyd:
- a dog
- a house
- a university
Vi bruger normalt an foran en vokallyd:
- an apple
- an elephant
- an hour
Læg mærke til a university og an hour.
University begynder med bogstavet u, men den første lyd er en konsonantlyd.
Hour begynder med bogstavet h, men h udtales ikke.
Derfor handler reglen om udtalen og ikke blot om det første bogstav.
Hvorfor kan vi ikke altid bruge a eller an?
Vi kan sige:
a book
an apple
Men normalt ikke:
a books
eller:
an information
Den ubestemte artikel a/an bruges normalt sammen med et tælleligt navneord i ental.
Hvis substantivet står i flertal, kan vi for eksempel sige:
some books
Hvis substantivet er et utælleligt navneord, kan vi sige:
some information
eller:
a piece of information
Det er derfor vigtigt at kende forskellen mellem tællelige og utællelige substantiver.
Artikelbrug afhænger ikke kun af, om noget er bestemt eller ubestemt. Den afhænger også af substantivets grammatiske egenskaber.
Den bestemte artikel: the
Se på disse to sætninger:
I bought a book yesterday.
The book was expensive.
Først introducerer vi en bog med a book.
Derefter bruger vi the book, fordi læseren nu ved, hvilken bog vi taler om.
Det er en almindelig måde at bruge den bestemte artikel på.
Men vi kan også bruge the, selv om substantivet ikke er nævnt tidligere.
Forestil dig, at to personer sidder i et værelse, hvor der kun er ét åbent vindue.
Den ene kan sige:
Please close the window.
Her ved den anden person, hvilket vindue der menes, fordi situationen gør det klart.
Vi bruger altså the, når modtageren forventes at kunne identificere det, vi taler om.
Det kan skyldes noget, der allerede er sagt, noget i situationen eller noget, vi regner med, at begge ved.
The bruges både i ental og flertal
På dansk siger vi:
en hund – hunden
hunde – hundene
Her ændrer substantivet form, når vi udtrykker bestemthed.
På engelsk siger vi:
a dog – the dog
dogs – the dogs
Den bestemte artikel the ændrer ikke form efter substantivets tal.
Vi kan også bruge the ved utællelige substantiver:
Water is important.
The water in this glass is cold.
I den første sætning taler vi om vand generelt.
I den anden taler vi om noget bestemt vand.
Det viser, at the kan bruges med både ental, flertal og utællelige substantiver.
Nulartikel – når der ikke står nogen artikel
Se på:
Dogs need exercise.
Water is necessary for life.
Music makes me happy.
Her står substantiverne uden artikel.
Det kaldes fravær af kendeord.
Vi bruger ofte nulartikel, når vi taler generelt om tællelige substantiver i flertal eller om utællelige substantiver.
Sammenlign:
I like books.
I like the books.
Den første sætning fortæller, at jeg kan lide bøger generelt.
Den anden fortæller, at jeg kan lide nogle bestemte bøger.
Og:
I drink coffee.
I drink the coffee.
I den første sætning taler vi om kaffe som noget, jeg drikker.
I den anden taler vi om en bestemt kaffe, som sammenhængen gør det muligt at identificere.
Nulartikel er altså ikke blot fraværet af en grammatisk regel.
Det er en del af det engelske system for artikelbrug.
Hvornår taler vi generelt, og hvornår taler vi om noget bestemt?
Se på:
A dog needs exercise.
Dogs need exercise.
The dog needs exercise.
De tre sætninger kan ligne hinanden, men de bruges forskelligt.
A dog needs exercise kan udtrykke en generel påstand om hunde ved at bruge en ubestemt hund som repræsentant for arten.
Dogs need exercise taler om hunde generelt i flertal.
The dog needs exercise vil normalt handle om en bestemt hund.
Det viser, at der ikke altid er en enkel sammenhæng mellem artikel og betydning.
Vi skal også se på, om substantivet bruges generelt eller henviser til noget bestemt.
Artikelbrug ved egennavne
På engelsk står mange egennavne uden artikel:
Emma lives in London.
Denmark is in Europe.
Mount Everest is very high.
Men nogle navne bruges med the:
the United Kingdom
the Netherlands
the Thames
the Atlantic Ocean
Det afhænger blandt andet af, hvilken type geografisk navn der er tale om, og hvordan navnet traditionelt bruges.
Vi kan derfor ikke sige, at egennavne aldrig har artikel.
Vi må lære de almindelige mønstre og være opmærksomme på undtagelserne.
Artikelbrug ved måltider, sprog og institutioner
Engelsk bruger ofte nulartikel ved navne på sprog:
She speaks English.
He is learning French.
Vi bruger også ofte nulartikel ved måltider, når vi taler om dem generelt:
We have breakfast at seven.
Dinner is ready.
Men vi kan godt bruge en artikel, hvis vi taler om et bestemt måltid:
The dinner we had yesterday was delicious.
Et andet interessant eksempel er:
She goes to school.
She goes to the school.
Den første sætning fortæller normalt, at hun går i skole som elev.
Den anden fremhæver en bestemt skolebygning eller skole som destination.
Her ændrer artikelbrugen altså, hvordan vi forstår situationen.
Det er et eksempel på, at artikelbrug ikke altid kan forklares ved blot at oversætte dansk en, et eller den.
Artikler og andre bestemmende ord
Se på:
a book
the book
my book
this book
Vi kan bruge forskellige ord foran substantivet til at vise, hvordan vi skal forstå det.
Men vi kan normalt ikke sige:
the my book
eller:
a this book
Det skyldes, at artikler og ord som my og this normalt udfylder den samme bestemmende plads i substantivgruppen.
På engelsk kaldes denne type ord ofte determiners.
Det viser, at artikler ikke står tilfældigt foran substantivet. De indgår i en grammatisk struktur sammen med andre bestemmende ord.
Hvordan vælger vi den rigtige artikel?
Når vi skal vælge artikel, kan vi stille tre spørgsmål.
1. Er substantivet tælleligt eller utælleligt?
Et tælleligt substantiv i ental kræver normalt et bestemmende ord, når det bruges som almindelig substantivgruppe.
2. Taler vi om noget, modtageren kan identificere?
Hvis ja, kan vi ofte bruge the.
3. Taler vi om noget generelt?
Så bruger vi ofte nulartikel ved tællelige substantiver i flertal og ved utællelige substantiver.
Vi kan samle nogle grundlæggende mønstre:
| Udtryk | Typisk brug |
|---|---|
| a dog | Ubestemt, tælleligt ental |
| an apple | Ubestemt, tælleligt ental foran vokallyd |
| the dog | Bestemt ental |
| dogs | Generelt eller ubestemt flertal |
| the dogs | Bestemt flertal |
| water | Utælleligt, ofte generelt |
| the water | Bestemt, utælleligt |
Reglerne dækker mange almindelige tilfælde, men artikelbrug afhænger også af faste udtryk, navne og sammenhængen i den enkelte sætning.
Artikler er små ord med stor betydning
Vi begyndte med tre sætninger:
I saw a dog.
I saw the dog.
I like dogs.
Nu kan vi forklare forskellen.
A introducerer en hund, som ikke præsenteres som identificerbar for modtageren.
The viser, at vi taler om en bestemt hund.
Nulartikel ved dogs gør det muligt at tale om hunde generelt.
Artikler er derfor ikke bare små ord, som vi skal huske at sætte foran substantiver.
De hjælper os med at vise, hvordan den, der taler, forventer, at modtageren skal forstå det, der bliver talt om.
Når vi forstår den sammenhæng, bliver det lettere at vælge mellem a, an, the og nulartikel – og at forklare, hvorfor valget ændrer betydningen.
Begreber på denne side
- kendeord – En ordklasse, der står i forbindelse med et substantiv og blandt andet kan udtrykke bestemthed.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- ubestemt kendeord – En artikel, der typisk introducerer en ikke nærmere identificeret referent, fx engelsk a eller an.
- bestemt kendeord – En artikel, der normalt angiver en identificerbar referent, fx engelsk the.
- fravær af kendeord – Fravær af en udtrykt artikel i en sammenhæng, hvor artikelbrug er grammatisk relevant.
- bestemthed – En grammatisk kategori, der viser, om noget fremstilles som bestemt eller ubestemt.
- tælleligt navneord – Et substantiv, der kan tælles og typisk kan bruges i ental og flertal.
- ental – Den form, der normalt betegner én.
- utælleligt navneord – Et substantiv, der normalt ikke tælles som enkeltstående enheder.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side