Betydningsændringer

Ord kan ændre betydning.

Et ord kan eksistere i et sprog gennem mange hundrede år, selv om det ikke længere betyder præcis det samme som tidligere.

Det kaldes betydningsændring.

SAMME ORD
    │
    ↓
bruges gennem
lang tid
    │
    ↓
brugen ændrer sig
    │
    ↓
NY ELLER ÆNDRET
BETYDNING

Betydningsforandringer er derfor en vigtig del af sproglig forandring.

Når vi undersøger et gammelt ord, er det ikke nok at spørge:

Hvad betyder ordet i dag?

Vi må også spørge:

Hvad betød ordet på det tidspunkt, hvor teksten blev skrevet?

Ord og betydning er ikke det samme

Et ords form og dets betydning kan udvikle sig forskelligt.

Et ord kan ændre udtale uden at ændre betydning væsentligt.

Men det modsatte kan også ske:

ORDETS FORM
    │
    └── omtrent den samme


ORDETS BETYDNING
    │
    └── har ændret sig

Et gammelt ord kan derfor se fuldstændig genkendeligt ud og alligevel betyde noget andet, end en moderne læser forventer.

Betydninger ændrer sig gennem brug

Ord har ikke betydninger uafhængigt af de mennesker, der bruger dem.

Når et ord igen og igen bruges på en ny måde, kan den nye brug efterhånden blive en etableret betydning.

EKSISTERENDE
BETYDNING
     │
     ↓
ordet bruges
i nye sammenhænge
     │
     ↓
NY BRUG
     │
     ↓
kan blive en
etableret betydning

Betydningsforandring opstår altså gennem sprogbrug.

Gamle og nye betydninger kan eksistere samtidig

En ny betydning behøver ikke straks at erstatte den gamle.

Et ord kan have flere betydninger på samme tid.

        ORD
         │
    ┌────┴────┐
    │         │
BETYDNING A  BETYDNING B

Den nye betydning kan senere:

• eksistere videre sammen med den gamle
• blive den mest almindelige
• eller helt erstatte den gamle.

Derfor er betydningsændring ofte en gradvis proces.

Betydningen kan blive bredere

En type betydningsforandring er betydningsudvidelse.

Her kommer et ord til at kunne bruges om mere end tidligere.

Forenklet:

FØR

┌─────────┐
│   A     │
└─────────┘


SENERE

┌─────────────────┐
│   A   B   C     │
└─────────────────┘

Ordets anvendelsesområde er blevet større.

Et ord kan gå fra noget bestemt til noget mere generelt

Forestil dig et ord, der oprindeligt kun bruges om én bestemt type genstand.

FØR

ord X
  │
  └── én bestemt
      type genstand

Hvis ordet efterhånden også bruges om lignende genstande, kan betydningen udvides:

SENERE

ord X
│
├── type A
├── type B
└── type C

Det er betydningsudvidelse.

Den gamle betydning kan stadig være en del af den nye, bredere betydning.

Betydningen kan blive smallere

Det modsatte kan også ske.

Et ord, der tidligere kunne bruges om en bred gruppe, kan efterhånden få et mere begrænset anvendelsesområde.

Det kaldes betydningsindsnævring.

FØR

┌─────────────────┐
│   A   B   C     │
└─────────────────┘


SENERE

┌─────────┐
│   B     │
└─────────┘

Ordets betydning er blevet mere specifik.

Et dansk eksempel: pige

Ordet pige er et eksempel på, at et ords betydning kan ændre sig markant.

I ældre dansk kunne ordet bruges med betydninger, der lå tættere på tjenestepige eller en kvindelig person i en bestemt social funktion.

Senere blev ordet den almindelige betegnelse for et barn eller et ungt menneske af hunkøn.

Forenklet:

ÆLDRE BRUG

pige
  │
  ↓
kvindelig tjener /
ung kvinde i en
bestemt social rolle


SENERE BRUG

pige
  │
  ↓
barn eller ung
person af hunkøn

Eksemplet viser også, at betydningsforandringer kan hænge sammen med ændringer i samfundet.

Betydninger kan forskydes

Ikke alle betydningsforandringer kan beskrives som simpel udvidelse eller indsnævring.

Et ord kan også gradvist komme til at betegne noget andet.

BETYDNING A
     │
     ↓
forbundet brug
     │
     ↓
BETYDNING B

Der er ofte en forbindelse mellem den gamle og den nye betydning.

Den forbindelse kan være tydelig, når forandringen begynder, men langt mindre tydelig flere hundrede år senere.

Lighed kan skabe nye betydninger

En ny betydning kan opstå, fordi noget minder om noget andet.

Vi bruger hele tiden ord på denne måde.

BETYDNING A
     │
     ↓
noget andet
ligner A
     │
     ↓
ordet bruges også
om B

Et ord for en konkret genstand kan eksempelvis bruges om noget, der ligner genstanden i form eller funktion.

Hvis denne brug bliver almindelig, kan den blive en fast del af ordets betydning.

Forbindelse kan også skabe nye betydninger

En betydning kan også udvikle sig, fordi to ting ofte forbindes med hinanden.

Forenklet:

A forbindes ofte med B
          │
          ↓
ordet for A
kan bruges om B

Det afgørende er ikke nødvendigvis fysisk lighed.

Det kan være en kulturel, funktionel eller situationsbestemt forbindelse.

Konkret kan blive abstrakt

Ord med meget konkrete betydninger kan udvikle mere abstrakte betydninger.

Forestil dig et ord for fysisk bevægelse:

KONKRET

bevægelse
gennem rum
     │
     ↓
bruges billedligt
     │
     ↓
ABSTRAKT

forandring,
udvikling eller
proces

Når den billedlige brug bliver almindelig, behøver sprogbrugerne ikke længere opleve den som særlig billedlig.

Den kan blot være endnu en almindelig betydning af ordet.

Kroppen giver mange nye betydninger

Ord for kropsdele bruges ofte om andre ting.

Tænk på ord som:

hoved
fod
ryg
mund

De kan bruges om mere end menneskers eller dyrs kroppe.

Princippet er:

KROPSDEL
    │
    ↓
form, placering
eller funktion
    │
    ↓
NY BETYDNING

Sådanne forbindelser kan blive så almindelige, at vi næsten ikke lægger mærke til deres oprindelse.

Ord kan blive mere positive

Et ords vurderende betydning kan også ændre sig.

Et ord, der tidligere havde en neutral eller negativ betydning, kan udvikle en mere positiv betydning.

Forenklet:

NEUTRAL ELLER
NEGATIV
    │
    ↓
ændret brug
    │
    ↓
MERE POSITIV

Sådanne forandringer viser, at betydning ikke kun handler om, hvad et ord betegner.

Den kan også handle om, hvordan det betegnede vurderes.

Ord kan blive mere negative

Udviklingen kan også gå den anden vej.

NEUTRAL ELLER
POSITIV
    │
    ↓
ændret brug
    │
    ↓
MERE NEGATIV

Et ord kan med tiden få negative associationer, selv om de ikke var en del af den tidligere betydning.

Samfundets holdninger til mennesker, handlinger og fænomener kan derfor sætte spor i ords betydningshistorie.

Samfundsforandringer kan ændre betydninger

Når samfundet ændrer sig, kan de ting og institutioner, ordene betegner, også ændre sig.

SAMFUNDET
ÆNDRER SIG
    │
    ↓
fænomener og
institutioner ændres
    │
    ↓
ord bruges i
nye sammenhænge
    │
    ↓
BETYDNINGEN
KAN ÆNDRES

Et ord kan derfor bevare sit navn, selv om det, ordet betegner, har ændret karakter.

Teknologi giver gamle ord nye betydninger

Ny teknologi behøver ikke altid føre til helt nye ord.

Eksisterende ord kan få nye betydninger.

Tænk på ord som:

mus
vindue
sky

De havde allerede betydninger på dansk, før de fik teknologiske anvendelser.

EKSISTERENDE ORD
       │
       ↓
ny teknologi
       │
       ↓
ordet bruges
om noget nyt
       │
       ↓
NY BETYDNING

Den gamle betydning forsvinder ikke nødvendigvis.

Ordet bliver i stedet flertydigt.

Sprogkontakt kan påvirke betydningen af eksisterende ord

sprogkontakt kan føre til låneord, men et sprog behøver ikke altid låne selve ordet.

Et eksisterende dansk ord kan også få en ny betydning under påvirkning fra et andet sprog.

Princippet er:

SPROG A

ord X
betydning A + B
       │
       ↓
sprogkontakt
       │
       ↓
SPROG B

ord Y
havde betydning A
       │
       ↓
får også
betydning B

Her er det altså betydningen, der påvirkes, mens sproget beholder sit eget ord.

Samme ord kan udvikle sig forskelligt i beslægtede sprog

Når to sprog udvikler sig fra et fælles ursprog, kan de arve det samme ord.

Men ordets betydning behøver ikke udvikle sig på samme måde.

FÆLLES ÆLDRE ORD
        │
     ┌──┴──┐
     │     │
     ↓     ↓
 SPROG A  SPROG B
     │     │
     ↓     ↓
betydning betydning
    A         B

Derfor kan beslægtede ord i to sprog ligne hinanden meget, men have forskellige betydninger.

Lighed mellem ord kan derfor snyde

Når vi møder et ord i et beslægtet sprog, kan vi ikke altid gå ud fra, at det betyder det samme som et lignende dansk ord.

LIGNENDE FORM
      │
      ≠
NØDVENDIGVIS
      │
      ↓
SAMME BETYDNING

Historisk beslægtede ord kan have gennemgået forskellige betydningsændringer.

Det er endnu en grund til, at sprogligt slægtskab ikke kan undersøges ved blot at lede efter ord, der ser ens ud.

Betydningsforandring kan gøre gamle tekster svære

Når vi læser en ældre dansk tekst, kan et velkendt ord være mere problematisk end et helt ukendt ord.

Et ukendt ord får os til at slå betydningen op.

Et genkendeligt ord kan få os til automatisk at bruge den moderne betydning.

GAMMEL TEKST
     │
     ↓
genkendeligt ord
     │
     ↓
moderne betydning
virker oplagt
     │
     ↓
MEN
     │
     ↓
ordet kan have haft
en anden betydning

Det kan føre til misforståelser.

Historiske ordbøger er derfor vigtige redskaber, når man arbejder med ældre tekster.

Etymologi fortæller ikke altid, hvad et ord betyder nu

Et ords etymologi fortæller om dets historie og oprindelse.

Men etymologien bestemmer ikke, hvad ordet skal betyde i dag.

ORDETS
OPRINDELSE
    │
    ↓
tidligere betydning
    │
    ↓
mange års
sprogbrug
    │
    ↓
NUTIDIG
BETYDNING

Den moderne betydning bestemmes af den måde, ordet faktisk bruges på i det moderne sprog.

Et ord kan derfor have bevæget sig langt væk fra sin oprindelige betydning.

Den oprindelige betydning er ikke den rigtige betydning

Det kan være fristende at tænke:

Hvis vi finder et ords ældste betydning, finder vi dets egentlige betydning.

Men sådan fungerer sprog ikke.

ÆLDRE BETYDNING
      │
      ↓
betydningsændring
      │
      ↓
NYERE BETYDNING

Den nyere betydning er ikke mindre rigtig, fordi den er nyere.

Hvis et sprogsamfund bruger et ord med en bestemt betydning, er denne betydning en del af sproget.

Betydningsforandring er ikke sproglig fejl

En ny brug af et ord kan i begyndelsen blive kritiseret.

Nogle sprogbrugere kan opleve den som forkert.

Men hvis den nye betydning breder sig, kan den med tiden blive almindelig.

NY BRUG
   │
   ↓
opleves måske
som usædvanlig
   │
   ↓
breder sig
   │
   ↓
bliver almindelig
   │
   ↓
ETABLERET
BETYDNING

Det er den samme grundlæggende mekanisme, vi har set ved andre former for sproglig forandring:

Variation kan med tiden blive til forandring.

Ikke alle nye betydninger overlever

At et ord bruges på en ny måde én gang, betyder ikke, at sproget har ændret sig.

En ny betydning skal brede sig og blive en del af flere sprogbrugeres sprogbrug.

NY BRUG
│
├── kan forsvinde igen
│
└── kan brede sig
        │
        ↓
    NY ETABLERET
      BETYDNING

Derfor må sprogforskere undersøge brugen af ord over tid for at afgøre, om der faktisk er sket en betydningsændring.

Betydninger ændrer sig ikke nødvendigvis ens for alle

Forskellige grupper kan bruge det samme ord forskelligt.

Et ord kan eksempelvis have en særlig betydning:

• i en bestemt aldersgruppe
• i et fag
• i en social gruppe
• i et bestemt geografisk område.

SAMME ORD
│
├── gruppe A
│   └── betydning 1
│
└── gruppe B
    └── betydning 1 + 2

Hvis den nye betydning breder sig til flere grupper, kan den blive en mere generel del af sproget.

Her hænger sproglig variation og betydningsændring tæt sammen.

Ordbøger kan vise betydningshistorie

Hvis vi vil undersøge, hvordan et ords betydning har ændret sig, kan vi bruge historiske kilder.

ÆLDRE TEKSTER
      │
      ↓
hvordan bruges
ordet?
      │
      ↓
SENERE TEKSTER
      │
      ↓
hvordan bruges
ordet nu?

Historiske ordbøger samler oplysninger fra mange tekster og kan vise:

• tidligere betydninger
• eksempler på brug
• ændringer gennem tiden
• ordets etymologi.

På den måde kan vi følge betydningsforandringer gennem skriftlige kilder.

Én form for forandring kan føre til en anden

Betydningsforandring foregår ikke isoleret fra resten af sproget.

Et ord kan eksempelvis:

LÅNES
  │
  ↓
tilpasses i
udtalen
  │
  ↓
få dansk
bøjning
  │
  ↓
bruges i nye
sammenhænge
  │
  ↓
få en ny
betydning

Her hænger sprogkontakt, lydforandring, grammatisk forandring og betydningsændring sammen.

Sprogets forskellige niveauer kan påvirke hinanden.

Betydningsforandring foregår stadig

betydningsændring er ikke kun noget, vi finder i gamle tekster.

Nye betydninger opstår også i moderne dansk.

Særligt nye teknologier og kommunikationsformer kan gøre udviklingen synlig.

ORD I DAG
    │
    ↓
ny brug
    │
    ↓
variation
    │
    ↓
mulig fremtidig
betydning

Vi kan nogle gange se en ny betydning brede sig, mens det sker.

Men vi kan ikke på forhånd vide, hvilke nye betydninger der vil eksistere om flere hundrede år.

Et ord er et stykke sproghistorie

Et gammelt ord kan bære flere historiske lag med sig.

ORD
│
├── ældre form
├── ældre betydning
├── lydforandringer
├── nye betydninger
└── moderne brug

Når vi undersøger ordets historie, undersøger vi derfor både dets form og den måde, mennesker har brugt det på.

Det er netop dette, etymologi og historisk semantik kan hjælpe os med at afdække.

Overblik

De vigtigste former for betydningsforandring kan sammenfattes sådan:

BETYDNINGSFORANDRING
│
├── betydningen
│   kan udvides
│
├── betydningen
│   kan indsnævres
│
├── betydningen
│   kan forskydes
│
├── konkrete betydninger
│   kan blive abstrakte
│
├── vurderingen kan
│   blive mere positiv
│
├── vurderingen kan
│   blive mere negativ
│
├── sprogkontakt kan
│   skabe nye betydninger
│
└── gamle og nye
    betydninger kan
    eksistere samtidig

Det centrale er:

Ord har ikke nødvendigvis den samme betydning gennem hele deres historie. Når mennesker bruger eksisterende ord i nye sammenhænge, kan nye betydninger opstå og brede sig. Et ord kan derfor bevare sin form, samtidig med at dets betydning ændrer sig markant.

Videre

Vi har nu set, hvordan både lyde, grammatik og betydninger kan ændre sig.

Men sprog udvikler sig heller ikke isoleret.

Når mennesker med forskellige sprog mødes gennem handel, migration, erobring, uddannelse, kultur eller medier, kan sprogene påvirke hinanden.

På næste side ser vi derfor nærmere på sprogkontakt og lån – og på, hvad der kan ske, når sprog mødes.