Sprogforståelse

Typer af sproghandlinger

På de foregående sider har vi set, at en afsender kan udføre en sproghandling ved at sige eller skrive noget.

Vi kan for eksempel:

  • fortælle
  • spørge
  • bede
  • love
  • takke
  • undskylde
  • udtrykke en holdning
  • styre en samtale

Disse sproghandlinger kan samles i nogle overordnede grupper.

På Sprogforståelse arbejder vi med fem typer:

SPROGHANDLINGER
│
├── informationsudvekslende
│
├── handlingsregulerende
│
├── følelses- og holdningsudtrykkende
│
├── rituelle
│
└── samtalestrukturerende

Inddelingen hjælper os med at undersøge, hvad afsenderen gør med sproget i en bestemt kommunikationssituation.


Hvorfor inddele sproghandlinger?

Sammenlign:

Bussen kører klokken otte.

Luk døren.

Jeg er virkelig glad for resultatet.

Tillykke med fødselsdagen!

Lad os gå videre til næste punkt.

Alle fem er ytringer.

Men de udfører forskellige handlinger.

Bussen kører klokken otte.
        ↓
giver information

Luk døren.
        ↓
påvirker en handling

Jeg er virkelig glad.
        ↓
udtrykker en følelse

Tillykke!
        ↓
udfører en social handling

Lad os gå videre.
        ↓
styrer samtalen

Ved at skelne mellem forskellige typer af sproghandlinger kan vi beskrive disse forskelle mere præcist.


Informationsudvekslende sproghandlinger

informationsudvekslende sproghandling bruges til at give, efterspørge eller udveksle information.

Det kan for eksempel være at:

  • fortælle
  • oplyse
  • beskrive
  • forklare
  • spørge
  • svare
  • bekræfte
  • benægte

Se:

Toget kører klokken 14.

Afsenderen giver en oplysning.

Se:

Hvornår kører toget?

Afsenderen efterspørger en oplysning.

Og:

Toget er forsinket på grund af sne.

Afsenderen kan forklare et forhold.

Fælles for ytringerne er, at information står centralt.


At spørge er også informationsudveksling

Det kan måske virke mærkeligt at placere spørgsmål sammen med oplysninger.

Men se:

Hvor ligger stationen?

Afsenderen giver ikke selv den ønskede information.

Afsenderen forsøger derimod at få modtager til at give den.

Vi kan derfor se informationsudveksling som en bevægelse i begge retninger:

AFSENDER ── information ──► MODTAGER

AFSENDER ◄─ information ─── MODTAGER

Et spørgsmål kan sætte en informationsudveksling i gang.


Handlingsregulerende sproghandlinger

handlingsregulerende sproghandling bruges til at påvirke handlinger.

Det kan for eksempel være at:

  • bede
  • befale
  • opfordre
  • anbefale
  • forbyde
  • tillade
  • love
  • tilbyde

Se:

Luk døren.

Afsenderen forsøger at få modtageren til at udføre en handling.

Eller:

Du bør tage en jakke med.

Afsenderen anbefaler en handling.

Men handlingsregulering kan også rette sig mod afsenderens egen fremtidige handling.

Se:

Jeg lover at hjælpe dig i morgen.

Her forsøger afsenderen ikke at få modtageren til at gøre noget.

Afsenderen forpligter sig selv til en fremtidig handling.


Hvem skal handle?

Ved handlingsregulerende sproghandlinger er det nyttigt at spørge:

Hvem forventes at handle?

Sammenlign:

Modtageren

Luk vinduet.

AFSENDER
   │
   ▼
MODTAGER skal handle

Afsenderen

Jeg lover at lukke vinduet.

AFSENDER
   │
   ▼
AFSENDER forpligter sig til at handle

Begge

Lad os lukke vinduet.

AFSENDER + MODTAGER
        │
        ▼
skal handle sammen

Handlingsregulering handler altså bredt om forholdet mellem sprog og handling.


Følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger

følelses- og holdningsudtrykkende sproghandling bruges til at udtrykke en følelse, vurdering eller holdning.

Det kan for eksempel være at:

  • udtrykke glæde
  • udtrykke vrede
  • vise begejstring
  • kritisere
  • rose
  • vurdere
  • give udtryk for en holdning

Se:

Jeg er virkelig glad for resultatet.

Afsenderen udtrykker en følelse.

Se:

Det synes jeg er en dårlig idé.

Afsenderen udtrykker en vurdering eller holdning.

Og:

Det var virkelig godt lavet.

Afsenderen kan udtrykke en positiv vurdering.

Det centrale er her ikke først og fremmest at få modtageren til at handle eller at udveksle information.

Det centrale er:

hvordan afsenderen forholder sig til noget.


Følelse og holdning er ikke helt det samme

De to dele af betegnelsen er værd at holde adskilt.

Se:

Jeg er nervøs.

Her udtrykker afsenderen en følelse.

Se:

Jeg synes, forslaget er urimeligt.

Her udtrykker afsenderen en holdning eller vurdering.

Begge hører til den samme overordnede gruppe, fordi ytringerne viser noget om afsenderens forhold til det, der tales om.


Rituelle sproghandlinger

rituel sproghandling bruges i bestemte sociale situationer og følger ofte etablerede normer eller konventioner.

Det kan for eksempel være at:

  • hilse
  • sige farvel
  • takke
  • undskylde
  • lykønske
  • kondolere
  • byde velkommen

Se:

Godmorgen.

Mange tak.

Undskyld.

Tillykke med fødselsdagen!

Det gør mig ondt.

Ytringerne udfører sociale handlinger.

Når vi siger:

Tak for hjælpen.

giver vi ikke blot information om, at vi er taknemmelige.

Vi udfører samtidig handlingen:

at takke.


Rituelle betyder ikke betydningsløse

Ordet rituel kan få det til at lyde, som om ytringerne bare er tomme høflighedsfraser.

Det er ikke meningen.

En rituel sproghandling kan være både oprigtig og vigtig.

Hvis en person siger:

Det gør mig virkelig ondt.

til en person, der har mistet et familiemedlem, udfører afsenderen en social handling:

at kondolere.

Det rituelle består i, at bestemte sproglige handlinger hører til bestemte sociale situationer og forventninger.


Samtalestrukturerende sproghandlinger

samtalestrukturerende sproghandling bruges til at organisere selve samtalen eller kommunikationen.

Det kan for eksempel være at:

  • indlede en samtale
  • tage ordet
  • holde på ordet
  • give ordet videre
  • skifte emne
  • vende tilbage til et emne
  • afslutte en samtale

Se:

Må jeg lige sige noget?

Afsenderen forsøger at få ordet.

Se:

Som jeg sagde før …

Afsenderen fører samtalen tilbage til noget tidligere.

Og:

Lad os gå videre til næste punkt.

Afsenderen styrer samtalen over på et nyt emne.

Her handler sproget altså om selve kommunikationen.


Sprog kan styre samtalen

Forestil dig et møde:

Anna: Vi skal også tale om budgettet.

Peter: Inden vi går videre, må jeg lige tilføje noget?

Anna: Ja, værsgo.

Peter: Jeg synes …

Anna: Godt. Så går vi videre til budgettet.

Her finder vi flere samtalestrukturerende handlinger:

"Inden vi går videre ..."
        ↓
holder samtalen ved det nuværende emne

"Må jeg lige tilføje noget?"
        ↓
beder om ordet

"Ja, værsgo."
        ↓
giver ordet videre

"Så går vi videre ..."
        ↓
skifter emne

Samtalen bliver altså organiseret gennem sproget.


De fem typer samlet

Vi kan samle de fem typer sådan:

TypeHvad gør afsenderen?Eksempel
informationsudvekslende sproghandlingudveksler informationToget kører klokken otte.
handlingsregulerende sproghandlingpåvirker eller forpligter til handlingLuk døren.
følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlingudtrykker følelse, vurdering eller holdningDet synes jeg er en god idé.
rituel sproghandlingudfører en socialt konventionel handlingTillykke!
samtalestrukturerende sproghandlingorganiserer kommunikationenLad os gå videre.

En enkel huskeregel kan være:

INFORMATION
Hvad ved vi?

HANDLING
Hvad skal nogen gøre?

FØLELSE/HOLDNING
Hvordan forholder afsenderen sig?

RITUAL
Hvilken social handling udføres?

SAMTALE
Hvordan organiseres kommunikationen?

En ytring kan have flere funktioner

Inddelingen er et analyseredskab.

Virkelig kommunikation passer ikke altid perfekt i én kasse.

Se:

Tak, det var virkelig godt forklaret.

Ytringen kan både:

udføre den rituelle handling at takke

og:

udtrykke en positiv vurdering.

Eller:

Du skal virkelig passe på dér!

kan både:

give information om en fare

og:

forsøge at påvirke modtagerens handling.

Derfor skal vi ikke bare tælle bestemte ord.

Vi skal undersøge, hvad ytringen gør i den konkrete sammenhæng.


Hvilken funktion er den vigtigste?

Når en ytring kan passe til flere typer, kan vi spørge:

Hvad er ytringens vigtigste funktion i denne situation?

Se:

Tak for kaffe.

Ytringen kan fortælle, at afsenderen er taknemmelig.

Men i en almindelig social situation er den centrale sproghandling:

at takke.

Derfor vil vi normalt analysere den som en rituel sproghandling.

Kategorien bestemmes altså ikke kun af ordenes indhold.

Vi ser på ytringens funktion.


Samme ordlyd kan give forskellige typer

sammenhæng kan også ændre, hvilken type sproghandling en ytring udfører.

Se:

Det er glat.

Situation 1

En person spørger:

Hvordan er vejene?

Svaret er:

Det er glat.

Her er ytringen primært:

informationsudvekslende.

Situation 2

En person er ved at løbe ud på en isglat sti.

En anden råber:

Det er glat!

Her kan ytringen primært fungere som:

en advarsel, der skal påvirke modtagerens handling.

Den samme ordlyd kan altså få forskellig funktion i forskellige situationer.


Sætningsformen afgør ikke typen

Vi skal heller ikke forveksle sproghandlingens type med sætningens grammatiske form.

Se:

Kan du sende mig brødet?

Sætningen har spørgende form.

Men afsenderens vigtigste handling kan være:

at få modtageren til at række brødet.

I så fald fungerer ytringen handlingsregulerende.

Det er derfor ikke nok at spørge:

Er det en spørgende sætning?

Vi må også spørge:

Hvad gør afsenderen med spørgsmålet?


Når du bestemmer typen

En enkel fremgangsmåde er:

1. Find ytringen.

2. Undersøg konteksten.

3. Spørg:
   Hvad gør afsenderen med ytringen?

4. Find den vigtigste funktion:

   information?
   handling?
   følelse eller holdning?
   socialt ritual?
   samtalestyring?

5. Begrund dit valg med
   ytringen og konteksten.

Et samlet eksempel

Forestil dig en lærer, der siger:

Godmorgen. Sæt jer ned. I dag skal vi arbejde med sproghandlinger. Er alle klar? Godt, så begynder vi.

Her finder vi flere typer.

Godmorgen.

En rituel sproghandling.

Læreren hilser.

Sæt jer ned.

En handlingsregulerende sproghandling.

Læreren forsøger at få eleverne til at udføre en handling.

I dag skal vi arbejde med sproghandlinger.

En informationsudvekslende sproghandling.

Læreren giver information om undervisningen.

Er alle klar?

Kan være informationsudvekslende, hvis læreren faktisk efterspørger et svar.

Men i nogle situationer kan spørgsmålet også være med til at organisere overgangen til undervisningen.

Godt, så begynder vi.

En samtalestrukturerende sproghandling.

Læreren markerer, at undervisningen går videre til næste fase.

En kort sekvens kan altså indeholde flere forskellige typer af sproghandlinger.


Kort opsummering

En sproghandling kan have forskellige funktioner.

På Sprogforståelse arbejder vi med fem overordnede typer:

SPROGHANDLINGER
│
├── informationsudvekslende
│   giver eller efterspørger information
│
├── handlingsregulerende
│   påvirker eller forpligter til handling
│
├── følelses- og holdningsudtrykkende
│   udtrykker følelse, vurdering eller holdning
│
├── rituelle
│   udfører sociale handlinger
│
└── samtalestrukturerende
    organiserer kommunikationen

Kategorierne er redskaber til analyse.

En ytring kan have flere funktioner, og dens vigtigste funktion afhænger ofte af sammenhæng og afsenderens hensigt.

Men der er endnu et vigtigt spørgsmål.

Sammenlign:

Luk døren.

og:

Kan du lukke døren?

Begge kan bruges til at få modtageren til at lukke døren.

Men de gør det på forskellige måder.

Det fører os videre til:

Direkte og indirekte sproghandlinger.


Begreber på denne side

  • afsender – Den person eller instans, der producerer en ytring eller meddelelse.
  • sproghandling – En handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget, for eksempel at spørge, love, advare eller opfordre.
  • informationsudvekslende sproghandling – En sproghandling, der bruges til at give, efterspørge eller udveksle information.
  • modtager – Den person eller gruppe, som en ytring eller meddelelse er rettet mod.
  • handlingsregulerende sproghandling – En sproghandling, der søger at påvirke, hvad afsenderen eller modtageren gør.
  • følelses- og holdningsudtrykkende sproghandling – En sproghandling, der udtrykker afsenderens følelser, vurderinger, holdninger eller selvfremstilling.
  • rituel sproghandling – En sproghandling, der udfører eller markerer en socialt konventionel handling, for eksempel at hilse, takke, undskylde eller lykønske.
  • samtalestrukturerende sproghandling – En sproghandling, der organiserer samtalen, for eksempel ved at tage ordet, skifte emne eller markere en overgang.
  • sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
  • hensigt – Det formål eller den kommunikative hensigt, som afsenderen har med sin ytring.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side