Kryds og bolle

Når vi analyserer, arbejder vi fra helhed til dele:

sætning → hoved- og ledsætninger → sætningsled → ord → ordklasse → bøjning

Vi har allerede lært at finde hoved- og ledsætninger.

Nu går vi ét niveau længere ned.

Vi skal lære at dele hver hoved- og ledsætning op i sætningsled.

Et sætningsled er et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.

Se på:

Den lille hund sover.

Vi kan dele den op sådan:

Den lille hund | sover

De to dele har hver sin funktion.

Den lille hund er grundled.

sover er udsagnsled.

Det er de to vigtigste sætningsled at kunne finde, når vi begynder en analyse.

Det er vigtigt ikke at forveksle sætningsled med enkelte ord.

Se igen:

Den lille hund sover.

grundled er ikke kun:

hund

Hele gruppen:

Den lille hund

fungerer samlet som grundled.

Den består af tre ord:

den | lille | hund

Vi deler altså ikke sætningen op ord for ord, når vi finder sætningsled.

En traditionel måde at markere grundled og udsagnsled på kaldes kryds og bolle.

Vi bruger:

× = grundled

○ = udsagnsled

Navnet kryds og bolle kommer altså ganske enkelt fra de to symboler.

Men symbolerne er kun markeringer.

Det vigtigste er at forstå, hvilken funktion de forskellige dele har i sætningen.

Når vi analyserer sætningsled, begynder vi normalt med udsagnsled.

udsagnsled fortæller om en handling, en tilstand eller noget, der sker.

Se på:

Hunden sover.

Vi finder først:

sover

Det er udsagnsled.

Vi markerer det med en bolle:

udsagnsled og udsagnsord er ikke det samme.

Et udsagnsord er en ordklasse.

Et udsagnsled er et sætningsled.

Se på:

Hunden sover.

Ordet sover er et udsagnsord.

I denne sætning fungerer det samtidig som udsagnsled.

Vi undersøger altså ordet på to forskellige niveauer:

Det er endnu en grund til først at finde sætningsleddene og derefter gå ned til de enkelte ord.

Et udsagnsled består ikke altid af ét ord.

Se på:

Hunden har sovet.

Her hører:

har sovet

sammen som udsagnsled.

Vi markerer derfor hele leddet:

Det samme gælder:

Hunden vil sove.

Hunden er blevet vækket.

Et udsagnsled kan altså bestå af flere udsagnsord.

Når du finder udsagnsled, skal du derfor finde hele verballeddet.

Når vi har fundet udsagnsled, kan vi bruge det til at finde grundled.

Vi spørger:

Hvem eller hvad + udsagnsled?

Se på:

Den lille hund sover.

Først finder vi:

sover = udsagnsled

Så spørger vi:

Hvem eller hvad sover?

Svaret er:

den lille hund

Derfor er den lille hund grundled.

Vi markerer grundled med et kryds:

Nu har vi fundet kryds og bolle.

Det er fristende at sige, at grundled er den, der gør noget.

Det passer ofte:

Hunden løber.

Men ikke altid.

Se på:

Hunden sover.

eller:

Hunden er træt.

Her udfører hunden ikke nødvendigvis en handling.

Derfor er det bedre at bruge spørgsmålet:

Hvem eller hvad + udsagnsled?

Hvem eller hvad sover?

hunden

Hvem eller hvad er træt?

hunden

I begge tilfælde er hunden grundled.

Se på:

Den meget gamle hund sover.

Vi spørger:

Hvem eller hvad sover?

Svaret er:

den meget gamle hund

Hele gruppen er grundled:

Et kryds markerer altså et sætningsled, ikke nødvendigvis et enkelt ord.

grundled står ikke altid først.

Se på:

I haven leger børnene.

Hvis vi bare valgte det første led, ville vi få:

i haven

Men det er ikke grundled.

Vi begynder i stedet med udsagnsled:

leger

og spørger:

Hvem eller hvad leger?

Svaret er:

børnene

Derfor får vi:

Det viser, hvorfor vi ikke bare kan finde grundled ved at tage det første ord eller led i sætningen.

Vi finder først udsagnsled og bruger derefter det til at finde grundled.

Nogle sætninger indeholder flere sætningsled.

Se på:

Hunden jagter katten.

Først finder vi udsagnsled:

jagter

Så spørger vi:

Hvem eller hvad jagter?

Svaret er:

hunden

Derfor er hunden grundled.

Men der er stadig et led tilbage:

katten

Vi kan spørge:

Hvem eller hvad jagter hunden?

Svaret er:

katten

katten er her et direkte genstandsled.

Det direkte genstandsled markeres traditionelt med en trekant:

Δ = direkte genstandsled

Vi får derfor:

Nu har vi udvidet kryds og bolle med endnu et sætningsled.

Se på:

Den lille hund jagter den sorte kat.

Vi begynder som før.

udsagnsled:

jagter

grundled:

den lille hund

direkte genstandsled:

den sorte kat

Analysen bliver:

Det er altså hele den sorte kat, der fungerer som direkte genstandsled.

Ikke kun ordet kat.

Se på:

Hunden sover.

Vi finder:

Der er ikke noget direkte genstandsled.

Det er helt normalt.

En sætning behøver ikke indeholde alle slags sætningsled.

Vi skal derfor ikke forsøge at finde en trekant i enhver sætning.

Når en sætning indeholder en ledsætning, skal vi huske analysehierarkiet.

Se på:

Jeg ved, at den lille hund sover.

Vi begynder ikke med at sætte kryds og bolle over hele rækken af ord.

Først finder vi strukturen:

Jeg ved, [at den lille hund sover]

De kantede parenteser viser, at:

[at den lille hund sover]

er en ledsætning.

Derefter analyserer vi hovedsætningen og ledsætningen hver for sig.

I hovedsætningen:

I ledsætningen:

Vi blander altså ikke sætningsled fra hovedsætningen og ledsætningen sammen.

Nu bruger vi to forskellige slags markeringer.

Kantede parenteser:

[ … ]

viser en ledsætning.

Symbolerne:

× ○ Δ

viser funktionerne for sætningsled.

De arbejder altså på forskellige niveauer.

Se på:

Jeg ved, [at hunden jagter katten].

Først viser parenteserne strukturen:

Jeg ved, [at hunden jagter katten].

Derefter kan vi analysere sætningsleddene inde i ledsætningen:

En vigtig regel er derfor:

Parenteserne viser sætningens struktur. Symbolerne viser sætningsleddenes funktion.

Det samme gælder, hvis en ledsætning indeholder en anden ledsætning.

Se på:

Jeg ved, at hunden sover, fordi den er træt.

Først finder vi strukturen:

Jeg ved, [at hunden sover, [fordi den er træt]].

Nu kan vi se, at den ene ledsætning ligger inde i den anden.

Først når denne struktur er fundet, begynder vi at finde sætningsled.

Vi analyserer hver hoved- og ledsætning for sig.

På den måde undgår vi at blande forskellige niveauer i analysen sammen.

Når du skal finde sætningsled, kan du bruge denne rækkefølge:

1. Find hoved- og ledsætninger

Hvis sætningen indeholder ledsætninger, finder du først deres grænser.

2. Analysér én hoved- eller ledsætning ad gangen

Bland ikke sætningsled fra forskellige sætninger sammen.

3. Find udsagnsled

Find hele verballeddet.

Markér det med:

○

4. Find grundled

Spørg:

Hvem eller hvad + udsagnsled?

Markér svaret med:

×

5. Undersøg de øvrige led

Hvis handlingen retter sig mod nogen eller noget, kan der blandt andet være et direkte genstandsled.

Det markeres med:

Δ

Senere lærer du flere typer sætningsled og deres symboler.

Vi har nu bevæget os endnu et trin ned gennem analysehierarkiet:

sætning
↓
hoved- og ledsætninger
↓
sætningsled
↓
ord
↓
ordklasse
↓
bøjning

På denne side har vi især lært at finde:

× = grundled

○ = udsagnsled

og vi har introduceret:

Δ = direkte genstandsled

Vi bliver på niveauet sætningsled, indtil sætningens struktur er på plads.

Først derefter går vi videre til de enkelte ord.

Når du bruger kryds og bolle:

1. Find først hoved- og ledsætninger.
2. Analysér hver af dem for sig.
3. Find udsagnsled først.
4. Find derefter grundled.
5. Find derefter eventuelle andre sætningsled.
6. Husk, at et sætningsled kan bestå af flere ord.

De første symboler er:

Du behøver ikke lære alle analysesymbolerne på én gang.

Vi introducerer dem, efterhånden som vi får brug for dem.

Nu kan du finde sætningens grundlæggende struktur og de første sætningsled.

På næste side går vi videre med analyse af enkle sætninger.

Her udvider vi analysen med flere slags sætningsled og flere analysesymboler.