Genus

Latinske navneord har grammatisk køn.

Latin har tre genera:

maskulinum
femininum
neutrum

Et substantivs genus er en fast grammatisk egenskab ved ordet. Derfor er det en oplysning, man normalt lærer sammen med substantivets betydning.

De tre genera

Et latinsk substantiv kan være:

MASKULINUM     m.

FEMININUM      f.

NEUTRUM        n.

For eksempel:

puer, pueri m.       dreng

puella, puellae f.   pige

bellum, belli n.     krig

Forkortelsen efter substantivet angiver genus:

m.  = maskulinum
f.  = femininum
n.  = neutrum

Når du lærer et nyt latinsk substantiv, er genus derfor en del af de oplysninger, du skal lægge mærke til.

Grammatisk køn er ikke det samme som naturligt køn

Ordene puer og puella er lette at forstå:

puer      dreng      maskulinum
puella    pige       femininum

Her passer det grammatiske genus med personens naturlige køn.

Men grammatisk genus handler ikke grundlæggende om biologisk køn.

Se for eksempel:

bellum     krig      neutrum

En krig har naturligvis ikke noget biologisk køn.

Bellum er neutrum, fordi neutrum er ordets grammatiske genus.

Det er derfor vigtigt at skelne:

NATURLIGT KØN
egenskab ved det, ordet betegner

        ≠

GRAMMATISK GENUS
egenskab ved selve substantivet

Genus er en egenskab ved ordet

Et substantiv beholder normalt sit genus, selv om det optræder i forskellige bøjningsformer.

Tag puella:

puella
puellae
puellam
puellā

Formerne kan have forskellig kasus og tal, men substantivet er stadig femininum.

Vi kan derfor skelne mellem forskellige slags grammatiske oplysninger:

PUELLA

GENUS
femininum
│
└── egenskab ved substantivet


NUMERUS OG KASUS
ændrer sig med bøjningsformen

Når vi analyserer en konkret form, skal vi altså både kende ordets genus og bestemme formens numerus og kasus.

Dansk har også grammatisk genus

Grammatisk køn er ikke noget særligt latinsk.

Moderne dansk skelner normalt mellem:

fælleskøn
intetkøn

Det ser vi blandt andet på artiklen:

en bil
en pige
en tanke

et hus
et ord
et problem

Også her er genus en grammatisk egenskab.

Et problem er ikke naturligt »intetkøn«. Ordet tilhører blot den grammatiske kategori intetkøn.

Latin bruger et andet genussystem:

DANSK                  LATIN

fælleskøn               maskulinum
                        femininum

intetkøn                neutrum

De to systemer svarer ikke direkte til hinanden.

Et dansk substantivs genus fortæller derfor ikke nødvendigvis, hvilket genus det tilsvarende latinske substantiv har.

Betydningen kan nogle gange hjælpe

Ved ord for mennesker og dyr kan betydningen ofte give et fingerpeg.

For eksempel:

puer       dreng       maskulinum

femina     kvinde      femininum

Men det er ikke en regel, vi kan bruge på alle substantiver.

Ved mange ord må genus ganske enkelt læres som en del af ordet.

Derfor bør man ikke tænke:

Hvad betyder ordet på dansk?
        ↓
Hvilket genus må det så være?

Man bør i stedet lære:

LATINSK ORD
    +
BETYDNING
    +
GENUS

Endelser kan give fingerpeg

Når vi senere lærer de latinske deklinationer, vil vi opdage nogle tydelige mønstre.

For eksempel er mange substantiver i 1. deklination femininum, mens mange substantiver i 2. deklination på -us er maskulinum, og substantiver på -um typisk er neutrum.

Sådanne mønstre er nyttige.

Men de bør ikke forveksles med genus selv:

DEKLINATION
Hvordan bøjes substantivet?

GENUS
Hvilket grammatisk køn har substantivet?

Deklinationsklasse og genus hænger ofte sammen, men er to forskellige oplysninger.

Der findes også undtagelser fra de almindelige mønstre.

Derfor står genus i ordbogen

Et latinsk substantiv kan i en ordbog stå sådan:

puella, -ae f.     pige

Her fortæller opslaget:

puella     nominativ singularis

-ae        genitiv singularis

f.         femininum

pige       betydning

Genus står altså direkte i opslaget.

Det er en god vane at lære substantivet sammen med denne oplysning:

ikke kun:

puella = pige


men:

puella, -ae f. = pige

På den måde lærer du ikke kun ordets betydning, men også oplysninger, du senere skal bruge til grammatisk analyse.

Hvorfor er genus vigtigt?

Genus bliver især vigtigt, når substantivet forbindes med andre ord.

Et latinsk tillægsord kan for eksempel stå i kongruens med et substantiv.

Kongruensen omfatter:

GENUS
   +
NUMERUS
   +
KASUS

Det betyder, at vi senere kan bruge bøjningsformerne til at se, hvilke ord der hører sammen.

Forenklet:

SUBSTANTIV
femininum
singularis
nominativ

      ↕ kongruens

ADJEKTIV
femininum
singularis
nominativ

Ordene behøver ikke nødvendigvis stå lige ved siden af hinanden for at høre sammen.

Derfor bliver genus et praktisk redskab i analysen og ikke blot en oplysning, der skal læres udenad.

Genus ved pronominer

Genus bliver også vigtigt, når vi senere arbejder med stedord.

Flere latinske pronominer har forskellige former efter:

genus
numerus
kasus

Et pronomen kan dermed gennem sin form vise, hvilket andet led det henviser til.

Det bliver blandt andet vigtigt ved henførende stedord.

Når du lærer et substantiv

For et nyt latinsk substantiv bør du altså ikke nøjes med at lære den danske oversættelse.

Lær oplysningerne samlet:

LATINSK SUBSTANTIV
│
├── nominativ
├── genitiv
├── genus
└── betydning

For eksempel:

puella, -ae f.     pige

puer, pueri m.     dreng

bellum, belli n.   krig

Senere skal vi bruge nominativ og genitiv til at finde substantivets deklination og stamme.

Husk

Det vigtigste om genus er:

LATIN HAR TRE GENERA

maskulinum
femininum
neutrum


GENUS ER
en grammatisk egenskab ved substantivet


GENUS ER IKKE
det samme som naturligt eller biologisk køn


GENUS ER VIGTIGT FOR
blandt andet kongruens


I ORDBOGEN
m. = maskulinum
f. = femininum
n. = neutrum

Genus fortæller altså noget om selve substantivet.

På næste side ser vi på en anden grammatisk kategori, som derimod varierer med den konkrete bøjningsform: tal.

Numerus →