Når du analyserer en latinsk sætning, prøver du ikke først og fremmest at finde en dansk oversættelse.
Du prøver først at finde ud af, hvordan den latinske sætning er bygget op.
LATINSK SÆTNING ↓ GRAMMATISK STRUKTUR ↓ BETYDNING ↓ DANSK OVERSÆTTELSE
Den grammatiske analyse fungerer derfor som forbindelsen mellem den latinske tekst og din forståelse af den.
På denne side får du den samlede arbejdsmetode. På de næste sider går vi mere detaljeret ind i hvert trin.
Begynd med hele sætningen
I grammatisk analyse arbejder vi grundlæggende fra helhed til dele.
Det gælder også i latin.
sætning ↓ HOVED- OG LEDSÆTNINGER ↓ sætningsleddene ↓ ORD ↓ ordklasse ↓ bøjning
Det betyder, at du ikke bør begynde med at bøjningsbestemme hvert enkelt ord uden først at se på sætningen som helhed.
Først spørger du:
HVOR MANGE SÆTNINGER ER DER? HVOR ER DE de finitte verbformer? HVILKE ORD HØRER SAMMEN?
Derefter går du tættere på de enkelte ordformer.
Latin kræver også, at du går fra delene tilbage til helheden
Latin er et stærkt bøjet sprog.
Derfor indeholder ordformerne oplysninger, som hjælper dig med at opdage sætningens struktur.
En form kan for eksempel vise:
Analysen bevæger sig derfor i begge retninger:
HELHED
↓
HVORDAN ER
SÆTNINGEN
BYGGET?
↕
DELE
↓
HVAD VISER
ORDFORMERNE?Du bruger helheden til at forstå delene og delene til at afdække helheden.
Et første eksempel
Se på:
Puella puerum videt. Pigen ser drengen.
Du kan måske hurtigt gætte betydningen.
Men i analysen skal du kunne forklare, hvorfor sætningen betyder det.
Vi kan arbejde os frem trin for trin.
Trin 1: Find den finitte verbform
Begynd med at finde den finitte verbform.
I:
Puella puerum videt.
er den finitte verbform:
videt
videt er en form af videre – at se.
Den kan analyseres:
Den finitte verbform er et vigtigt holdepunkt, fordi den blandt andet viser person, tal, tid, udsagnsmåde og handleform.
Den finitte verbform er ikke det samme som verbalet
Her er det vigtigt at skelne mellem ordform og sætningsled.
videt er på ordniveau:
og på sætningsniveau indgår den i:
Derfor gælder:
En verbform er en form af et udsagnsord.
Et udsagnsled er et sætningsled.
Det er den samme grundlæggende forskel, som du allerede kender fra forholdet mellem kasus og sætningsled.
Trin 2: Undersøg verbformen
Når du har fundet den finitte verbform, analyserer du den.
Ved en latinsk finit verbform undersøger du typisk:
person ↓ HVILKEN PERSON? tal ↓ ENTAL ELLER FLERTAL? tid ↓ HVILKET TIDSFORHOLD? udsagnsmåde ↓ HVILKEN UDSAGNSMÅDE? handleform ↓ AKTIV ELLER PASSIV?
I vores eksempel:
Det giver flere oplysninger om sætningen.
Men du har endnu ikke fundet alle dens led.
Person er ikke subjekt
En almindelig fejlslutning er at behandle verbets person som selve subjektet.
Men:
person er en grammatisk egenskab ved verbformen.
grundled er et sætningsled.
I:
Puella puerum videt.
viser videt, at verbformen står i tredje person og ental.
Men vi må stadig undersøge resten af sætningen for at finde grundleddet.
Trin 3: Analysér de øvrige ordformer
Nu ser vi på:
puella puerum
Begge er former af navneord.
Vi kan analysere:
Her arbejder vi med ordenes morfologi.
Vi undersøger altså deres form og bøjning.
Morfologi giver syntaktiske spor
De morfologiske oplysninger hjælper os med den næste del af analysen.
Vi har nu:
puella ↓ nævnefald puerum ↓ genstandsfald videt ↓ 3. person singularis
Det peger i retning af et meget almindeligt mønster:
nævnefald ↓ MULIGT grundled genstandsfald ↓ MULIGT direkte genstandsled
Men læg mærke til ordet muligt.
Kasusformen er et spor.
Den er ikke hele analysen.
Trin 4: Find sætningsleddene
Nu går vi fra ordformer til syntaks.
I:
Puella puerum videt. Pigen ser drengen.
kan vi analysere:
puella ↓ grundled puerum ↓ direkte genstandsled videt ↓ udsagnsled
Vi har dermed bevæget os fra:
ORDFORM ↓ kasus
til:
SÆTNING ↓ sætningsled
Det er to forskellige niveauer.
Husk forskellen mellem kasus og sætningsled
For latin er denne forskel helt central:
Derfor gælder også:
Kasus fortæller noget om en ordforms grammatiske form.
Sætningsled fortæller, hvordan et ord eller en ordgruppe fungerer i sætningens syntaks.
I mange latinske sætninger er der tydelige forbindelser mellem bestemte kasus og bestemte sætningsled.
Men forbindelsen er ikke identitet.
Trin 5: Find hvilke ord der hører sammen
En latinsk sætning består ikke blot af isolerede ord.
Ord kan danne grupper gennem blandt andet kongruens.
Se på:
Bona puella puerum videt. Den gode pige ser drengen.
bona og puella har samme:
Det viser kongruens:
bona ↕ puella
Derfor kan vi samle:
bona puella ↓ ÉN ENHED ↓ grundled
Det er vigtigt, fordi latinsk ordstilling er friere end dansk ordstilling.
Ord, der hører grammatisk sammen, behøver ikke altid stå lige ved siden af hinanden.
Trin 6: Undersøg, om der er flere sætninger
I meget korte eksempler har vi kun én sætning.
Men i længere tekster kan der være flere finitte verbformer.
Se på:
Puella puerum videt, qui currit. Pigen ser drengen, som løber.
Her finder vi:
videt + currit ↓ TO finitte verbformer
Det er et signal om, at vi skal undersøge sætningsstrukturen nærmere.
Vi har:
Puella puerum videt ↓ hovedsætning qui currit ↓ relativsætning
Det betyder, at analysen ikke blot skal finde ord og sætningsled.
Den skal også finde forholdet mellem de forskellige sætninger.
Finitte verbformer hjælper med at afgrænse sætningerne
En god tommelfingerregel er derfor:
FIND DE de finitte verbformer ↓ UNDERSØG HVILKEN SÆTNING HVER FORM HØRER TIL
Men forholdet er ikke helt mekanisk.
Du skal også være opmærksom på blandt andet:
- bindeord
- ledsætningsindledere
- henførende stedord
- relativsætninger
- tegnsætning
- den samlede syntaks
Det er derfor bedre at tale om at afgrænse sætningerne og finde de finitte verbformer end blot om at finde ét verbal.
Trin 7: Se efter infinitte verbformer
Ikke alle latinske verbformer er finitte.
Du kan også møde infinitte verbformer.
Det gælder blandt andet:
De skal ikke behandles som selvstændige finitte verbformer.
Se på:
Puer currere vult. Drengen vil løbe.
Her er:
vult ↓ finit verbform currere ↓ navnemåde ↓ infinit verbform
De to verbformer indgår sammen i sætningens struktur.
Derfor er det vigtigt ikke blot at tælle alle verber som selvstændige sætninger.
Trin 8: Genkend særlige konstruktioner
Nogle latinske strukturer kan ikke forstås korrekt ved kun at analysere hvert ord for sig.
Se på:
Dico puerum venire. Jeg siger, at drengen kommer.
Vi finder:
dico ↓ finit verbform puerum ↓ genstandsfald venire ↓ navnemåde
Hvis vi kun ser på puerum, kunne vi blive fristet til straks at kalde det direkte genstandsled.
Men vi må først se på forbindelsen:
puerum + venire ↓ AcI-konstruktion
puerum fungerer her som logisk subjekt for infinitiven.
Det viser endnu en gang:
Den samlede konstruktion afgør, hvordan formen skal forstås.
Analysen går fra mindre dele til større mønstre
Når ordformerne er analyseret, spørger du derfor:
HVILKE ORD HØRER SAMMEN? ↓ HVILKE SÆTNINGSLED DANNER DE? ↓ HVILKE SÆTNINGER DANNER DE? ↓ ER DER EN SÆRLIG KONSTRUKTION?
Du kan blandt andet møde:
Det er netop her, den grammatiske viden om enkeltformer bliver til egentlig syntaktisk analyse.
Trin 9: Kontrollér, at hele analysen hænger sammen
En analyse er ikke færdig, bare fordi alle ord har fået en grammatisk betegnelse.
Hele sætningen skal kunne forklares.
Spørg:
ER ALLE DE de finitte verbformer PLACERET? KAN JEG AFGRÆNSE SÆTNINGERNE? KAN JEG FINDE DE CENTRALE sætningsleddene? KAN JEG FORKLARE kongruensen? HAR JEG GENKENDT STØRRE KONSTRUKTIONER? HÆNGER HELE syntaksen SAMMEN?
Hvis noget ikke passer, skal du ikke tvinge analysen.
Gå tilbage og undersøg de steder, hvor der kan være flere muligheder.
Analyse er at opstille og afprøve hypoteser
Latin kan indeholde ordformer, der kan analyseres på mere end én måde.
Derfor er det nyttigt at tænke analysen som en række hypoteser.
ORDFORM ↓ MULIG ANALYSE ↓ SAMMENLIGN MED RESTEN AF SÆTNINGEN ↓ PASSER DEN?
Hvis ja:
BEHOLD ANALYSEN
Hvis nej:
PRØV EN ANDEN ANALYSE
Du behøver altså ikke kende svaret på alt, før du går videre.
Resten af sætningen hjælper dig ofte med at afgøre en tvetydig form.
Et eksempel på hele den grammatiske analyse
Se igen på:
Bona puella puerum videt. Den gode pige ser drengen.
1. Find den finitte verbform
videt ↓ finit verbform
2. Analysér verbformen
3. Analysér nominalformerne
bona ↓ tillægsord femininum singularis nominativ puella ↓ navneord femininum singularis nominativ puerum ↓ navneord maskulinum singularis akkusativ
4. Find kongruensen
bona ↕ puella ↓ kongruens
5. Find sætningsleddene
bona puella ↓ grundled puerum ↓ direkte genstandsled videt ↓ udsagnsled
6. Saml strukturen
grundled + direkte genstandsled + udsagnsled ↓ SAMMENHÆNGENDE syntaks
Nu kan vi forklare, hvordan sætningen er bygget op.
Først derefter går vi videre til betydningen
Den grammatiske analyse fortæller os:
HVILKE FORMER HAR ORDENE? HVILKE ORD HØRER SAMMEN? HVILKE SÆTNINGSLED HAR VI? HVORDAN ER SÆTNINGEN BYGGET?
Derefter kan vi spørge:
HVAD BETYDER ORDENE? HVAD FOREGÅR DER? HVORDAN SKAL HELHEDEN FORSTÅS?
Det er overgangen fra grammatik og syntaks til betydning.
Grammatik er ikke det samme som betydning
Sammenlign:
Puer puellam laudat. Drengen roser pigen.
og:
Puella a puero laudatur. Pigen roses af drengen.
I den første sætning er:
puer ↓ grundled puellam ↓ direkte genstandsled
I den anden er:
puella ↓ grundled
Sætningsleddene har altså ændret sig.
Men på betydningsniveau er det stadig drengen, der roser, og pigen, der bliver rost.
Derfor skal du holde flere niveauer adskilt:
ORDFORM ≠ SÆTNINGSLED ≠ BETYDNINGSRELATION
Den grammatiske analyse er nødvendig for forståelsen, men den er ikke identisk med forståelsen.
Konteksten kan også blive nødvendig
En enkelt sætning fortæller ikke altid alt.
Ord kan være flertydige, og en grammatisk struktur kan nogle gange tillade mere end én fortolkning.
Så må du også bruge sammenhængen.
GRAMMATISK ANALYSE + ORDENES betydning + sammenhæng ↓ FORTOLKNING
Det betyder ikke, at du skal lave en fuld semantisk eller pragmatisk analyse af hver latinsk sætning.
Det betyder, at du bruger den nødvendige sammenhæng, når grammatikken alene ikke afgør fortolkningen.
Den praktiske analysemodel
Når du sidder med en latinsk tekst, kan du derfor bruge denne arbejdsmodel:
1 LÆS HELE SÆTNINGEN ↓ 2 AFGRÆNS SÆTNINGERNE ↓ 3 FIND DE de finitte verbformer ↓ 4 ANALYSÉR VERBALERNE ↓ 5 ANALYSÉR DE ØVRIGE ORDFORMER ↓ 6 FIND kongruens OG ANDRE FORBINDELSER ↓ 7 FIND sætningsleddene ↓ 8 GENKEND KONSTRUKTIONER OG STØRRE STRUKTURER ↓ 9 KONTROLLÉR HELE syntaksen ↓ 10 FORSTÅ betydningen ↓ 11 OVERSÆT TIL NATURLIGT DANSK
Det er ikke nødvendigt, at du altid udfører hvert trin synligt på papir.
Efterhånden bliver flere af dem automatiske.
Men modellen giver dig noget at vende tilbage til, når en sætning bliver vanskelig.
Når du går i stå
Hvis du ikke kan forstå en latinsk sætning, så undgå at begynde med at gætte en dansk oversættelse.
Gå tilbage til analysen.
FIND de finitte verbformer ↓ ANALYSÉR FORMERNE ↓ FIND FORBINDELSERNE ↓ FIND sætningsleddene ↓ GENKEND KONSTRUKTIONERNE ↓ SAML syntaksen
Spørg derefter:
HVAD KAN JEG FASTSLÅ MED SIKKERHED? HVAD ER STADIG USIKKERT? HVILKEN OPLYSNING KAN AFGØRE DET?
Det gør det lettere at arbejde systematisk i stedet for at gætte.
Den vigtigste rækkefølge
Hele metoden kan til sidst koges ned til fem led:
FORM ↓ STRUKTUR ↓ BETYDNING ↓ FORSTÅELSE ↓ OVERSÆTTELSE
Eller mere præcist:
morfologi ↓ HVORDAN SER ORDFORMERNE UD? syntaks ↓ HVORDAN HÆNGER DE SAMMEN? betydning ↓ HVAD UDTRYKKER HELHEDEN? sammenhæng ↓ HVORDAN SKAL DEN FORSTÅS HER? OVERSÆTTELSE ↓ HVORDAN SIGER VI DET NATURLIGT PÅ DANSK?
På de næste sider tager vi disse trin ét ad gangen.
Næste trin er at lære at afgrænse sætningerne og finde de finitte verbformer.
Begreber på denne side
- sætning – En gruppe ord, der tilsammen udtrykker en tanke, et spørgsmål eller en meddelelse.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- ordklasse – En gruppe af ord med fælles grammatiske egenskaber.
- bøjning – Ændring af et ords form efter grammatiske kategorier.
- finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- tredje person – Den person, der henviser til den eller det, der tales om: han, hun, den, det eller de.
- ental – Den form, der normalt betegner én.
- nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
- fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
- aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- verbform – En form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- hunkøn – Et grammatisk køn, der i latin kaldes femininum.
- nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
- hankøn – Et grammatisk køn, der i latin kaldes maskulinum.
- genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
- morfologi – Den del af grammatikken, der handler om ordenes opbygning og bøjning.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
- syntaks – Den del af grammatikken, der handler om, hvordan ord sættes sammen til sætninger.
- dativ – Den kasus, der blandt andet kan bruges ved indirekte objekt.
- hensynsled – Det sætningsled, der angiver modtageren eller den person eller ting, som handlingen sker til fordel for eller går ud over.
- ablativ – En latinsk kasus, der blandt andet kan udtrykke middel, årsag, måde, sted eller adskillelse.
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
- kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
- ordstilling – Den rækkefølge, som ord og sætningsled står i i en sætning.
- hovedsætning – En sætning eller del af en sætning, der kan stå alene som en selvstændig meddelelse.
- relativsætning – En ledsætning, der beskriver eller afgrænser et led i en anden sætning og typisk indledes med et relativt pronomen.
- bindeord – Et ord, der forbinder ord, led eller sætninger.
- ledsætningsindleder – Et ord eller udtryk, der indleder en ledsætning.
- henførende stedord – Et pronomen, der indleder en relativsætning og henviser til et led i en anden sætning.
- infinit verbform – En verbform, der ikke selv bærer sætningens tempus og modus.
- navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
- participium – En ikke-finit verbform, der kan indgå i sammensatte verbformer eller fungere beskrivende.
- AcI-konstruktion – En latinsk konstruktion, hvor et led i akkusativ fungerer som logisk subjekt for en infinitiv.
- participium coniunctum – En latinsk participialkonstruktion, hvor et participium kongruerer med et led i sætningen og tilføjer en omstændighed til handlingen.
- ablativus absolutus – En latinsk konstruktion i ablativ, som står grammatisk relativt selvstændigt fra resten af sætningen og ofte udtrykker en omstændighed.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- grammatik – Læren om, hvordan et sprog er opbygget.
- betydning – Det indhold, som et ord, et udtryk eller en sætning formidler.
- sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side