Samarbejdsprincippet

Når vi deltager i en samtale, forventer vi normalt, at de andre siger noget, der på en eller anden måde bidrager til samtalen.

Se:

A: Er Peter kommet?

B: Hans cykel står udenfor.

B svarer ikke direkte:

Ja.

Alligevel kan A forstå svaret.

A går ud fra, at B har en grund til at nævne Peters cykel.

Denne grundlæggende forventning beskrives med samarbejdsprincippet.

Hvad er samarbejdsprincippet?

samarbejdsprincippet forbindes med filosoffen H. P. Grice.

Grundideen er, at deltagere i en samtale normalt forventes at bidrage på en måde, der passer til samtalens formål og situation.

Forenklet kan vi formulere princippet sådan:

Bidrag til samtalen på en måde, der passer til den samtale, der foregår.

Det er ikke en grammatisk regel.

Det er heller ikke en regel for god opførsel.

Det er en forventning, som hjælper os med at forstå hinandens ytringer.

Samarbejde betyder ikke enighed

Ordet samarbejde kan let misforstås.

I denne sammenhæng betyder det ikke, at deltagerne:

• er enige
• er venlige
• hjælper hinanden
• fortæller hele sandheden
• har de samme mål

Se:

A: Jeg synes, skoledagen bør begynde senere.

B: Det er jeg helt uenig i. Så bliver eftermiddagen for lang.

A og B er uenige.

Men B's svar passer til den samtale, de er i gang med.

De kan derfor være uenige og samtidig samarbejde kommunikativt.

Modtageren forventer en mening

Samarbejdsprincippet er især interessant, fordi det påvirker modtagers fortolkning.

Se:

A: Skal Sofie med til festen?

B: Hun skal til eksamen i morgen.

B siger ikke:

Nej.

Men A kan tænke:

B har hørt mit spørgsmål.
        +
B fortæller,
at Sofie skal til eksamen.
        +
Det må være relevant
for spørgsmålet.
        ↓
Sofie skal sandsynligvis
ikke med til festen.

A bruger altså en forventning om samarbejde til at finde en mulig underforstået mening.

Fra det sagte til det underforståede

Her bliver forbindelsen til underforstået mening tydelig.

Se:

A: Hvordan gik Peters eksamen?

B: Han skrev sit navn rigtigt.

B's svar virker mærkeligt, hvis A kun ser på det direkte sagte.

At skrive sit navn rigtigt fortæller normalt meget lidt om, hvordan en eksamen gik.

Men hvis A går ud fra, at B forsøger at bidrage meningsfuldt, kan A spørge:

Hvorfor siger B netop dette?

Det kan føre til en underforstået mening:

Peters eksamen gik sandsynligvis meget dårligt.

Processen kan vises sådan:

DET SAGTE
"Han skrev sit navn rigtigt."
        ↓
DET VIRKER UTILSTRÆKKELIGT
SOM SVAR
        ↓
FORVENTNING OM SAMARBEJDE
"B må have en grund
til at sige det."
        ↓
FORTOLKNING
"Der er nok ikke meget
positivt at sige om eksamen."

Samarbejdsprincippet er ikke en garanti

At vi forventer samarbejde, betyder ikke, at mennesker altid samarbejder.

En afsender kan blandt andet:

• lyve
• skjule oplysninger
• undgå et spørgsmål
• overdrive
• være bevidst uklar

Se:

A: Har du spist den sidste kage?

B: Der er mange spændende ting i køleskabet.

B undgår tilsyneladende spørgsmålet.

Samarbejdsprincippet garanterer ikke, at B giver A det ønskede svar.

Men A kan stadig forsøge at forstå, hvorfor B svarer sådan.

Selve undvigelsen kan dermed blive betydningsfuld.

Når forventningen tilsyneladende brydes

Det interessante ved samarbejdsprincippet er derfor ikke kun, hvad der sker, når kommunikationen forløber helt ligetil.

Det er også vigtigt, hvad der sker, når en ytring tilsyneladende ikke passer.

Se:

A: Hvad synes du om Peters nye bog?

B: Forsiden er flot.

A spørger til bogen som helhed.

B roser kun forsiden.

A kan derfor tænke:

Hvorfor siger B kun
noget om forsiden?
        ↓
B kunne have sagt noget
om selve bogen.
        ↓
Måske er der en grund
til, at B undgår det.
        ↓
MULIG IMPLIKATUR
B synes ikke særlig godt
om bogen.

Det tilsyneladende brud på forventningen kan altså selv skabe mening.

At bryde og at udnytte en forventning

Her er det nyttigt at skelne mellem to situationer.

Kommunikationen fungerer dårligt

En person kan ganske enkelt give et bidrag, som modtageren ikke kan få til at give mening.

Se:

A: Hvor er mine nøgler?

B: Elefanter lever både i Afrika og Asien.

Uden en særlig sammenhæng er det svært at finde en forbindelse.

Kommunikationen ser ud til at bryde sammen.

Det tilsyneladende brud er meningsfuldt

Men en afsender kan også sige noget, der ser ud til ikke at passe, netop fordi modtageren forventes at opdage en anden mening.

Se:

A: Er Peter god til at lave mad?

B: Han er god til at bestille pizza.

B svarer ikke direkte.

Men svaret kan netop få A til at forstå:

Peter er sandsynligvis ikke særlig god til at lave mad.

Her fungerer kommunikationen, fordi modtageren opdager, at det tilsyneladende mærkelige svar har en mening.

Ironi viser princippet tydeligt

ironi er et godt eksempel på, hvor vigtig forventningen om meningsfuld kommunikation er.

Se:

Peter kommer en halv time for sent.

Anna siger:

Du er godt nok punktlig.

Anna ved, at Peter ikke er punktlig.

Peter ved, at Anna ved det.

Hvis Peter stadig forventer, at Annas ytring har en mening, må han lede efter en anden fortolkning.

DET SAGTE
"Du er punktlig."
        +
KONTEKST
Peter er meget forsinket.
        ↓
DET BOGSTAVELIGE PASSER IKKE
        ↓
FORVENTNING OM
MENINGSFULDT BIDRAG
        ↓
IRONISK FORTOLKNING

Samarbejdsprincippet hjælper dermed med at forklare, hvorfor modtageren ikke nødvendigvis tager alle ytringer bogstaveligt.

Fælles viden kan være nødvendig

For at finde forbindelsen mellem to ytringer kan deltagerne have brug for fælles viden.

Se:

A: Kommer Sofie på arbejde i morgen?

B: Det er tirsdag.

For en udenforstående kan B's svar virke irrelevant.

Men hvis A og B begge ved:

Sofie arbejder aldrig om tirsdagen,

bliver forbindelsen tydelig.

DET ER TIRSDAG
        +
FÆLLES VIDEN
Sofie arbejder aldrig
om tirsdagen.
        ↓
Sofie kommer sandsynligvis
ikke på arbejde.

Samarbejdsprincippet fungerer derfor sammen med sammenhæng og deltagernes fælles viden.

Samarbejdsprincippet og kontekst

Det samme svar kan være meningsfuldt i én sammenhæng og mærkeligt i en anden.

Se:

Der står en bil udenfor.

Som svar på:

Hvilken farve er huset?

virker ytringen umiddelbart irrelevant.

Men som svar på:

Tror du, Peter er hjemme?

kan den være meget relevant.

Vi kan derfor ikke afgøre, om et bidrag passer til samtalen, ved kun at undersøge sætningen.

Vi må se på hele kommunikationssituationen.

Fra ét princip til mere præcise forventninger

samarbejdsprincippet er en overordnet idé.

Men vores forventninger til en samtale kan beskrives mere præcist.

Vi forventer blandt andet noget om:

HVOR MEGET
information der gives

OM DET SAGTE
kan opfattes som sandt

OM BIDRAGET
er relevant

HVORDAN
det bliver udtrykt

Grice samlede disse forventninger i fire grupper.

De kaldes samtalemaksime.

De fire områder

På næste side ser vi nærmere på fire typer af forventninger:

MÆNGDE
Giv den mængde information,
som situationen kræver.

SANDHED
Sig ikke noget, du mener
er falsk eller mangler
grundlag for.

RELEVANS
Bidrag med noget,
der er relevant.

KLARHED
Udtryk dig så forståeligt
som situationen kræver.

De kaldes traditionelt:

• kvantitetsmaksimen
• kvalitetsmaksimen
• relationsmaksimen
• mådesmaksimen

På Sprogforståelse bruger vi også de mere umiddelbart forståelige betegnelser:

• mængdemaksimen
• sandhedsmaksimen
• relevansmaksimen
• klarhedsmaksimen

Princippet og maksimerne er ikke det samme

Det er vigtigt at skelne mellem niveauerne:

SAMARBEJDSPRINCIPPET
        ↓
den overordnede forventning om
et passende bidrag til samtalen

SAMTALEMAKSIMERNE
        ↓
mere konkrete forventninger til
mængde, sandhed, relevans
og klarhed

samarbejdsprincippet er altså den overordnede idé.

samtalemaksime gør denne idé mere konkret.

Når du analyserer samarbejdsprincippet

Du kan begynde med at spørge:

1. Hvad bliver der spurgt om
   eller talt om?

2. Hvad siger afsenderen faktisk?

3. Passer bidraget umiddelbart
   til samtalen?

4. Hvis ikke:
   Hvorfor kan afsenderen
   have sagt netop dette?

5. Hvilken mening kan
   modtageren udlede?

Se:

A: Vil Peter hjælpe os med at flytte?

B: Peter har en meget travl weekend.

1. Hvad spørger A om?

Om Peter vil hjælpe.

2. Hvad siger B?

At Peter har travlt.

3. Er det et direkte svar?

Nej.

4. Hvorfor kan oplysningerne være relevante?

Fordi travlhed kan forhindre Peter i at hjælpe.

5. Hvad kan A udlede?

Peter kan sandsynligvis ikke hjælpe.

Her hjælper forventningen om samarbejde A med at finde en underforstået mening.

Kort opsummering

samarbejdsprincippet beskriver en grundlæggende forventning i samtaler:

Vi forventer normalt, at den anden bidrager på en måde, der passer til samtalen.

Samarbejde betyder ikke nødvendigvis:

enighed, venlighed eller fuldstændig åbenhed.

Det handler om, at deltagerne forventer en meningsfuld forbindelse mellem bidragene.

Når forbindelsen ikke er tydelig, kan modtager spørge:

Hvorfor siger afsenderen netop dette?

Det kan føre til en underforstået mening eller en anden form for implicit mening.

Samarbejdsprincippet er den overordnede idé.

Grice beskrev derefter fire mere konkrete typer af forventninger til samtalens bidrag.

Det fører os videre til:

Samtalemaksimerne.