Velle

Et vigtigt uregelmæssigt verbum i latin er:

volo, velle, volui
↓
ville

Det bruges meget ofte sammen med en navnemåde:

Puer venire vult.
↓
Drengen vil komme.

Her er:

vult
↓
han vil

mens:

venire
↓
at komme

Bøjningen er uregelmæssig, især i nutid:

volo
vis
vult
volumus
vultis
volunt

Derfor skal formerne i høj grad læres som et selvstændigt mønster.

Bøjningsmønstre

Som ved andre finite verber kan formerne af volo analyseres efter:

person
tal
tid
udsagnsmåde

Men selve bøjningsmønstret er uregelmæssigt.

Vi begynder med de seks tempora i fremsættende udsagnsmåde:

PRÆSENSSYSTEMET
│
├── nutid
├── imperfektum
└── fremtid

PERFEKTSYSTEMET
│
├── førnutid
├── førdatid
└── førfremtid

fremsættende udsagnsmåde – præsenssystemet

Person	nutid	imperfektum	fremtid
1. person singularis	volo	volebam	volam
2. person singularis	vis	volebas	voles
3. person singularis	vult	volebat	volet
1. person pluralis	volumus	volebamus	volemus
2. person pluralis	vultis	volebatis	voletis
3. person pluralis	volunt	volebant	volent

I nutid:

volo
↓
jeg vil

vis
↓
du vil

vult
↓
han / hun vil

volumus
↓
vi vil

vultis
↓
I vil

volunt
↓
de vil

I imperfektum:

volebam
↓
jeg ville

volebat
↓
han / hun ville

volebant
↓
de ville

I fremtid:

volam
↓
jeg vil ville /
jeg vil ønske

volet
↓
han / hun vil ville /
vil ønske

I naturlig dansk oversættelse vil betydningen ofte blive gengivet mere idiomatisk ud fra sammenhængen.

Hvorfor er præsens uregelmæssigt?

I nutid skifter formen tydeligt:

volo
vis
vult
volumus
vultis
volunt

Vi har altså ikke ét gennemgående mønster som ved et regelmæssigt verbum.

Se især:

volo
↓
jeg vil

men:

vis
↓
du vil

og:

vult
↓
han / hun vil

samt:

volunt
↓
de vil

Former som:

vis
vult
vultis

skal derfor genkendes direkte som former af:

volo, velle

fremsættende udsagnsmåde – perfektsystemet

Tredje hovedform er:

volui
↓
jeg ville /
har villet

Herfra får vi perfektstammen:

volu-

Perfektsystemet følger derefter det almindelige aktive perfektmønster:

Person	førnutid	førdatid	førfremtid
1. person singularis	volui	volueram	voluero
2. person singularis	voluisti	volueras	volueris
3. person singularis	voluit	voluerat	voluerit
1. person pluralis	voluimus	volueramus	voluerimus
2. person pluralis	voluistis	volueratis	volueritis
3. person pluralis	voluerunt	voluerant	voluerint

For eksempel:

voluit
↓
han / hun ville /
har villet

voluerat
↓
han / hun havde villet

voluerit
↓
han / hun vil have villet

Vi får altså:

PRÆSENSSYSTEM

vol- / vi- / vul-
↓
volo
vis
vult

men:

PERFEKTSYSTEM

volu-
↓
volui
volueram
voluero

Bøjningsformerne i sætninger

volo står ofte sammen med en infinitiv.

Vi kan derfor bruge samme grundsætning gennem de seks tempora:

tid	Latinsk tekst	Dansk tekst
nutid	Puer venire vult.	Drengen vil komme.
imperfektum	Puer venire volebat.	Drengen ville komme.
fremtid	Puer venire volet.	Drengen vil ønske / ville komme.
førnutid	Puer venire voluit.	Drengen ville / har villet komme.
førdatid	Puer venire voluerat.	Drengen havde villet komme.
førfremtid	Puer venire voluerit.	Drengen vil have villet komme.

Alle de finite verbformer er:

3. person
singularis
fremsættende udsagnsmåde

Det, der ændrer sig, er tid:

vult
↓
nutid

volebat
↓
imperfektum

volet
↓
fremtid

voluit
↓
førnutid

voluerat
↓
førdatid

voluerit
↓
førfremtid

Infinitiven:

venire
↓
at komme

forbliver den samme.

Velle står ofte med infinitiv

Det centrale mønster er:

VOLO
+
INFINITIV

For eksempel:

Puer venire vult.
↓
Drengen vil komme.

Puella cantare vult.
↓
Pigen vil synge.

Pueri currere volunt.
↓
Drengene vil løbe.

Puellae legere volebant.
↓
Pigerne ville læse.

Den finite form af volo viser:

person
tal
tid
udsagnsmåde

mens infinitiven udtrykker den handling, som subjektet vil udføre.

Se:

Puer venire vult.

Her er:

vult
↓
3. person singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde

mens:

venire
↓
nutid
navnemåde
aktiv handleform

På dansk oversætter vi naturligt:

venire vult
↓
vil komme

Hovedformerne

volo angives normalt:

volo, velle, volui
↓
ville

De tre centrale former er:

Form	Grammatisk form
volo	1. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde
velle	nutid navnemåde
volui	1. person singularis førnutid fremsættende udsagnsmåde

Sammenlign:

volo
↓
jeg vil

velle
↓
at ville

volui
↓
jeg ville /
har villet

Hovedformerne hjælper os med at forbinde former som:

vult

og:

voluit

med samme verbum.

Velle har ikke et almindeligt passiv

Ved et transitivt verbum kan vi have:

amat
↓
elsker
↓
aktiv handleform

og:

amatur
↓
elskes
↓
passiv handleform

En tilsvarende modsætning findes ikke ved volo.

Vi har:

vult
↓
han / hun vil

men ikke et almindeligt passivt paradigme med betydningen:

*vil-es

Derfor er handleform ikke en almindelig bøjningsmodsætning ved volo.

Konjunktiv

Brugen af konjunktiv er behandlet på siden om udsagnsmåde.

Her koncentrerer vi os om formerne af volo.

nutid konjunktiv

Person	Singularis	Pluralis
1. person	velim	velimus
2. person	velis	velitis
3. person	velit	velint

For eksempel:

velit
↓
3. person singularis
nutid
konjunktiv

Sammenlign:

vult
↓
nutid
fremsættende udsagnsmåde

med:

velit
↓
nutid
konjunktiv

imperfektum konjunktiv

Person	Singularis	Pluralis
1. person	vellem	vellemus
2. person	velles	velletis
3. person	vellet	vellent

Her er forbindelsen til infinitiven tydelig:

velle
↓
at ville

velle-m
↓
vellem

velle-t
↓
vellet

velle-nt
↓
vellent

For eksempel:

vellent
↓
3. person pluralis
imperfektum
konjunktiv

førnutid konjunktiv

Person	Singularis	Pluralis
1. person	voluerim	voluerimus
2. person	volueris	volueritis
3. person	voluerit	voluerint

Her genfinder vi:

volu-
↓
perfektstamme

Bemærk:

voluerit

kan være:

3. person singularis
førfremtid
fremsættende udsagnsmåde

eller:

3. person singularis
førnutid
konjunktiv

Sammenhængen afgør analysen.

førdatid konjunktiv

Person	Singularis	Pluralis
1. person	voluissem	voluissemus
2. person	voluisses	voluissetis
3. person	voluisset	voluissent

For eksempel:

voluisset
↓
3. person singularis
førdatid
konjunktiv

Infinitiv

Præsens navnemåde er:

velle
↓
at ville

Perfektum infinitiv er:

voluisse
↓
at have villet

Sammenlign:

velle
↓
at ville

med:

voluisse
↓
at have villet

Imperativ

volo har ikke et almindeligt imperativparadigme, som man møder ved fx:

ama!
↓
elsk!

eller:

audi!
↓
hør!

Det er især vigtigt, fordi det beslægtede verbum:

nolo, nolle
↓
ikke ville

har formerne:

noli!
nolite!

som bruges i en vigtig konstruktion til negative befalinger.

Det ser vi nærmere på på næste side om nolle.

Fra tekstform til opslagsform

Se:

vult
↓
han / hun vil

Denne form kan ikke på en enkel måde føres tilbage til:

volo

ved hjælp af et almindeligt konjugationsmønster.

Derfor skal vi genkende:

vult
↓
volo, velle, volui

Den samlede analyse bliver:

vult
│
├── volo, velle, volui
├── ville
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
└── fremsættende udsagnsmåde

Et eksempel fra perfektsystemet

Se:

voluerunt
↓
de ville /
har villet

Vi genkender:

volu-
↓
perfektstamme

og:

-erunt
↓
3. person pluralis
førnutid

Den samlede analyse er:

voluerunt
│
├── volo, velle, volui
├── ville
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── pluralis
├── førnutid
└── fremsættende udsagnsmåde

Fra verbform til sætningsanalyse

Se:

Puer librum legere vult.

Drengen vil læse bogen.

Der er to verbalformer:

legere

og:

vult

Først analyserer vi dem på ordniveau.

vult
│
├── volo, velle
├── ville
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
└── fremsættende udsagnsmåde

og:

legere
│
├── lego, legere
├── læse
├── nutid
├── navnemåde
└── aktiv handleform

Derefter ser vi på sætningen:

Puer     librum     legere vult.
 ×          Δ             ○

Her er:

Puer
↓
grundled

librum
↓
direkte genstandsled

mens:

legere vult
↓
hører til udsagnsleddet

Det er vigtigt at skelne mellem:

ORDNIVEAU
↓
vult er
3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde

og:

SÆTNINGSNIVEAU
↓
legere vult
indgår samlet
i udsagnsleddet

Person og infinitiv skal holdes adskilt

Se:

Puer venire vult.
↓
Drengen vil komme.

Person og numerus aflæses på den finite form:

vult
↓
3. person singularis

Ikke på:

venire

for venire er en ikke-finit navnemåde.

Sammenlign:

Puer venire vult.
↓
Drengen vil komme.

med:

Pueri venire volunt.
↓
Drengene vil komme.

Infinitiven er den samme:

venire

men den finite form ændrer sig:

vult
↓
3. person singularis

volunt
↓
3. person pluralis

Velle udtrykker vilje

volo tilføjer en betydning af vilje eller ønske til infinitivens handling.

Sammenlign:

Puer venit.
↓
Drengen kommer.

med:

Puer venire vult.
↓
Drengen vil komme.

I den første sætning er:

venit
↓
den finite handling

I den anden sætning har vi:

vult
↓
den finite verbform

og:

venire
↓
den handling,
som drengen vil udføre

Det giver mønstret:

SUBJEKT
↓
VILJE
↓
HANDLING

for eksempel:

Puer
↓
vult
↓
venire

En praktisk metode

Når du møder en form af volo, kan du arbejde sådan:

1. GENKEND FORMEN

   fx:

   volo
   vis
   vult
   volumus
   vultis
   volunt

   eller:

   volebat
   volet
   voluit

          ↓

2. FORBIND FORMEN MED

   volo, velle,
   volui

          ↓

3. FIND BETYDNINGEN

   ville

          ↓

4. BESTEM person

          ↓

5. BESTEM tal

          ↓

6. BESTEM tid

          ↓

7. BESTEM udsagnsmåde

          ↓

8. SE EFTER EN
   INFINITIV

   fx:

   venire vult

          ↓

9. ANALYSER OGSÅ
   INFINITIVEN

          ↓

10. GÅ TIL
    SÆTNINGSNIVEAUET

          ↓

11. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

FORM AF VOLO
↓
GENKEND
volo, velle
↓
PERSON + NUMERUS
↓
TEMPUS + MODUS
↓
FIND EVENTUEL
INFINITIV
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

Hovedformerne er:

volo, velle, volui
↓
ville

fremsættende udsagnsmåde

Person	nutid	imperfektum	fremtid	førnutid	førdatid	førfremtid
1. sg.	volo	volebam	volam	volui	volueram	voluero
2. sg.	vis	volebas	voles	voluisti	volueras	volueris
3. sg.	vult	volebat	volet	voluit	voluerat	voluerit
1. pl.	volumus	volebamus	volemus	voluimus	volueramus	voluerimus
2. pl.	vultis	volebatis	voletis	voluistis	volueratis	volueritis
3. pl.	volunt	volebant	volent	voluerunt	voluerant	voluerint

konjunktiv

nutid
↓
velim
velis
velit
velimus
velitis
velint

imperfektum
↓
vellem
velles
vellet
vellemus
velletis
vellent

førnutid
↓
voluerim
volueris
voluerit
voluerimus
volueritis
voluerint

førdatid
↓
voluissem
voluisses
voluisset
voluissemus
voluissetis
voluissent

Infinitiver

velle
↓
at ville

voluisse
↓
at have villet

Husk

volo betyder:

ville

Hovedformerne er:

volo, velle, volui

I nutid er bøjningsmønstret stærkt uregelmæssigt:

volo
vis
vult
volumus
vultis
volunt

Det er især vigtigt at kunne genkende:

vis
↓
du vil

vult
↓
han / hun vil

volunt
↓
de vil

I imperfektum får vi:

volebat
↓
han / hun ville

og i perfektsystemet bruger vi:

volu-

for eksempel:

voluit
↓
ville /
har villet

voluerat
↓
havde villet

volo står ofte sammen med en navnemåde:

Puer venire vult.
↓
Drengen vil komme.

Her er:

vult
↓
den finite verbform
↓
viser person
numerus
tempus
modus

mens:

venire
↓
navnemåde
↓
udtrykker den handling,
som subjektet vil udføre

Arbejdsvejen er derfor:

FORM AF VOLO
↓
BØJNINGSANALYSE
↓
FIND INFINITIVEN
↓
ANALYSER KONSTRUKTIONEN
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
OVERSÆTTELSE

Næste uregelmæssige verbum er:

NOLLE
↓
nolo, nolle, nolui
↓
ikke ville

Begreber på denne side

navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
imperfektum – En latinsk fortidsform, der typisk fremstiller en handling som igangværende, gentaget eller uafsluttet.
fremtid – En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
førdatid – En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
førfremtid – En tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.
aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
konjunktiv – En modus, der blandt andet kan udtrykke mulighed, ønske, hensigt eller noget tænkt.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side