Ordforrådet forandrer sig

Et sprogs ordforråd er aldrig færdigt.

Nye ord kommer til. Gamle ord forsvinder. Eksisterende ord får nye betydninger, og ord fra andre sprog bliver en del af sproget.

ORDFORRÅDET
│
├── nye ord kommer til
│
├── gamle ord forsvinder
│
├── ord får nye betydninger
│
└── ord lånes fra
    andre sprog

Forandringer i ordforrådet er ofte nogle af de sproglige forandringer, vi lettest lægger mærke til.

Vi møder nye ord i medierne, på arbejdet og i skolen. Vi kan høre ældre ord, som vi ikke selv bruger, og vi kan opleve, at et velkendt ord pludselig bliver brugt på en ny måde.

Ordforrådet afspejler derfor både sprogets historie og det samfund, sproget bruges i.

Ordforrådet følger samfundet

Når verden omkring os ændrer sig, får vi behov for at tale om nye ting.

SAMFUNDET
ÆNDRER SIG
     │
     ↓
nye ting
nye aktiviteter
nye ideer
     │
     ↓
behov for
betegnelser
     │
     ↓
ORDFORRÅDET
ÆNDRER SIG

Teknologiske forandringer er et tydeligt eksempel.

Ord som:

internet
podcast
smartphone
streaming

var ikke nødvendige i et samfund, hvor de fænomener, ordene betegner, endnu ikke fandtes.

Men nye fænomener er ikke den eneste grund til, at ordforrådet ændrer sig.

Nye ord kan opstå på flere måder

Et sprog behøver ikke hente alle nye ord udefra.

Nye ord kan dannes af materiale, der allerede findes i sproget.

NYE ORD
│
├── dannes af
│   eksisterende ord
│
├── dannes med
│   eksisterende
│   orddannelseselementer
│
└── lånes fra
    andre sprog

Dansk har altså sine egne muligheder for at udvide ordforrådet.

Sammensætninger skaber nye ord

En meget produktiv måde at danne ord på dansk er sammensætning.

Her sættes eksisterende ord sammen til et nyt ord.

ORD A + ORD B
      │
      ↓
   NYT ORD

For eksempel:

sprog + historie
      ↓
sproghistorie


mobil + telefon
      ↓
mobiltelefon

Når nye fænomener opstår, kan vi derfor ofte navngive dem ved at kombinere ord, vi allerede har.

Det betyder, at et nyt ord ikke nødvendigvis består af nyt sprogligt materiale.

Det nye kan være kombinationen.

Afledning kan også skabe nye ord

En anden mulighed er afledning.

Her dannes et nyt ord ved hjælp af et eksisterende ord og et orddannelseselement.

Forenklet:

ORD
 │
 + forstavelse
 eller endelse
 │
 ↓
NYT ORD

For eksempel kan forskellige afledninger skabe ord, der tilhører andre ordklasser eller har en ændret betydning.

Dansk kan derfor udvide sit ordforråd ved hjælp af mønstre, som allerede findes i sproget.

Nye ord behøver ikke være nye byggesten

Sammensætning og afledning viser et vigtigt princip.

GAMMELT
SPROGLIGT MATERIALE
       │
       ↓
ny kombination
eller ny anvendelse
       │
       ↓
NYT ORD

Et sprogs ordforråd kan altså vokse, uden at sproget behøver at opfinde helt nye lyde eller tilfældige ordformer.

Sprogbrugerne genbruger hele tiden eksisterende sproglige ressourcer.

Ord kan også lånes

En anden vigtig kilde til nye ord er sprogkontakt.

Når mennesker med forskellige sprog er i kontakt med hinanden, kan ord bevæge sig fra ét sprog til et andet.

Et ord, der kommer ind på denne måde, kaldes et låneord.

ANDET SPROG
     │
     ↓
sprogkontakt
     │
     ↓
DANSK
     │
     ↓
låneord

Dansk har gennem sin historie lånt ord fra mange forskellige sprog.

Hvilke sprog der især lånes fra, afhænger af de historiske forbindelser mellem sprogsamfundene.

Forskellige sprog har påvirket dansk på forskellige tidspunkter

Dansk ordforråd indeholder spor efter mange perioder af sprogkontakt.

Meget forenklet:

LATIN
  │
  ↓
kirke og lærdom


NEDERTYSK
  │
  ↓
handel og byliv


FRANSK
  │
  ↓
kultur og prestige


ENGELSK
  │
  ↓
teknologi, medier
og international
kommunikation

Ordene kan derfor fortælle noget om, hvilke samfund og kulturer danske sprogbrugere har været i kontakt med.

Ordforrådet fungerer på den måde som et historisk arkiv.

Låneord kan blive helt danske

Et låneord behøver ikke blive ved med at føles fremmed.

Et ord kan gradvist blive en almindelig del af dansk.

LÅNEORD
   │
   ↓
bruges ofte
   │
   ↓
tilpasses sproget
   │
   ↓
nye generationer
lærer ordet
   │
   ↓
ALMINDELIG DEL
AF ORDFORRÅDET

Mange ord, som historisk er lånt fra andre sprog, opleves i dag ikke som fremmede.

Derfor kan man ikke afgøre, om et ord er et låneord, alene ud fra hvordan det lyder for en moderne sprogbruger.

Arveord har en anden historie

Andre ord er arveord.

De er ikke kommet ind i dansk gennem senere kontakt med et andet sprog, men er videreført gennem sprogets egen historiske udvikling.

ÆLDRE SPROG
     │
     ↓
generation efter
generation
     │
     ↓
MODERNE DANSK

Et arveord kan have gennemgået mange lydforandringer undervejs.

Den moderne form kan derfor være meget forskellig fra den form, ordet havde for flere tusinde år siden.

Arveord og låneord kan eksistere side om side

Et sprog kan have flere ord for beslægtede ting, fordi ordene har forskellig historie.

ORDFORRÅD
│
├── arveord
│
├── gamle låneord
│
├── nyere låneord
│
└── nye orddannelser

Det moderne danske ordforråd består altså af mange historiske lag.

Nogle ord har været med gennem en meget lang del af sprogets historie.

Andre er kommet til for nylig.

Gamle ord kan forsvinde

Ordforrådet vokser ikke kun.

Ord kan også gå ud af brug.

ALMINDELIGT ORD
      │
      ↓
bruges sjældnere
      │
      ↓
kendes måske kun
af nogle grupper
      │
      ↓
FORSVINDER FRA
ALMINDELIG SPROGBRUG

Det kan blandt andet ske, hvis det, ordet betegner, forsvinder fra hverdagen.

Når samfundet ændrer sig, kan behovet for bestemte ord også ændre sig.

Ting kan forsvinde før ordene

Et ord behøver dog ikke forsvinde, bare fordi den oprindelige genstand eller aktivitet bliver mindre almindelig.

Ordet kan:

• overleve i historiske sammenhænge
• få en ny betydning
• indgå i faste udtryk
• leve videre i sammensætninger.

GAMMELT ORD
│
├── kan forsvinde
│
├── kan overleve
│   som historisk ord
│
└── kan få
    ny funktion

Ordforrådets historie er derfor ikke en simpel proces, hvor gamle ord fjernes, hver gang nye kommer til.

Ord kan blive gammeldags

Der er også forskel på et ord, der er helt forsvundet, og et ord, der stadig forstås, men opleves som gammeldags.

ALMINDELIGT
      │
      ↓
mindre almindeligt
      │
      ↓
GAMMELDAGS
      │
      ↓
muligvis
FORÆLDET

Sådanne ord kan stadig forekomme i:

• ældre litteratur
• historiske tekster
• højtideligt sprog
• faste vendinger.

Det viser, at ord ikke nødvendigvis går direkte fra almindelige til ukendte.

Ord kan skifte mellem forskellige dele af sproget

Et ord kan være almindeligt i én gruppe, men sjældent i en anden.

SAMME ORD
│
├── almindeligt
│   i gruppe A
│
└── sjældent
    i gruppe B

Faggrupper, generationer og sociale miljøer kan have forskellige dele af ordforrådet til fælles.

Et ord kan derfor brede sig fra et begrænset miljø til en større del af sprogsamfundet.

Det forbinder ændringer i ordforrådet med sproglig variation.

Fagsprog kan blive hverdagssprog

Nye ord opstår ofte først i bestemte fag eller aktiviteter.

FAGLIGT MILJØ
      │
      ↓
nyt ord eller
ny betydning
      │
      ↓
ordet bliver kendt
uden for faget
      │
      ↓
ALMINDELIGT
ORDFORRÅD

Teknologi er igen et tydeligt eksempel.

Ord, der først bruges af specialister, kan blive almindelige, når teknologien bliver en del af hverdagen.

Ord kan også ændre betydning

Ordforrådsforandring handler ikke kun om, hvilke ord der findes.

Eksisterende ord kan også få nye betydninger.

Det kaldes betydningsændring.

SAMME ORD
    │
    ↓
bruges i nye
sammenhænge
    │
    ↓
NY BETYDNING

Et ord kan dermed blive i ordforrådet, samtidig med at det bruges på en ny måde.

Gamle og nye betydninger kan eksistere samtidig

Når en ny betydning opstår, behøver den gamle ikke forsvinde.

Et ord kan få flere betydninger:

        ORD
         │
    ┌────┴────┐
    ↓         ↓
GAMMEL      NY
BETYDNING   BETYDNING

Det kan gøre ordforrådet rigere uden at øge antallet af forskellige ordformer.

Ét ord kan bruges til flere ting.

Teknologi kan give gamle ord nye betydninger

Ord som:

mus
vindue
sky

eksisterede på dansk, før moderne computerteknologi.

De blev ikke nødvendigvis erstattet af helt nye ord.

I stedet fik eksisterende ord nye anvendelser.

EKSISTERENDE ORD
       │
       ↓
nyt fænomen
       │
       ↓
ordet bruges
på en ny måde
       │
       ↓
NY BETYDNING

Det viser, at nye fænomener kan ændre både antallet af ord og betydningerne af de ord, vi allerede har.

Ord kan konkurrere

Når et nyt ord kommer ind i sproget, kan der allerede findes et ord med en lignende betydning.

Så kan flere ord eksistere side om side.

ORD A
  │
  │ lignende
  │ betydning
  │
ORD B

Med tiden kan:

A og B
│
├── begge overleve
│
├── få forskellige
│   betydninger
│
├── bruges i forskellige
│   sammenhænge
│
└── det ene blive
    mindre almindeligt

Et nyt ord erstatter altså ikke nødvendigvis et gammelt ord direkte.

Synonymer er sjældent helt ens

To ord kan have meget lignende betydning uden at kunne bruges på præcis samme måde.

De kan eksempelvis være forskellige med hensyn til:

• stil
• alder
• social sammenhæng
• fagområde
• værdiladning.

ORD A ≈ ORD B

men ikke nødvendigvis

ORD A = ORD B

Når nye ord kommer ind i sproget, kan de derfor finde deres egen plads i ordforrådet i stedet for blot at kopiere et eksisterende ord.

Nye ord bliver ikke nødvendigvis permanente

Der opstår hele tiden nye ord og udtryk.

Men ikke alle overlever.

NYT ORD
│
├── forsvinder igen
│
└── breder sig
       │
       ↓
    etableres
       │
       ↓
BLIVER EN DEL AF
ORDFORRÅDET

Det er derfor ikke muligt at afgøre et ords fremtid alene ud fra, at det pludselig bliver populært.

Nogle modeord får et kort liv.

Andre bliver en varig del af sproget.

Ordbøger følger sproget

Når ordforrådet ændrer sig, må ordbøger også ændre sig.

En ordbog er ikke en liste over alle ord, som sproget én gang for alle har fået godkendt.

Den forsøger at beskrive et ordforråd, der hele tiden udvikler sig.

SPROGBRUG
    │
    ↓
nye ord
nye betydninger
ændret brug
    │
    ↓
ORDBØGER
registrerer
udviklingen

Derfor kan nye ord komme ind i ordbøger, mens andre ord efterhånden markeres som sjældne, historiske eller forældede.

Et nyt ord kan være ældre, end vi tror

Når et ord pludselig bliver almindeligt, kan det virke helt nyt.

Men ordet kan have eksisteret i mindre udbredt brug længe.

ORD OPSTÅR
    │
    ↓
begrænset brug
    │
    ↓
breder sig
hurtigt
    │
    ↓
opleves som
"nyt"

Det er derfor vigtigt at skelne mellem:

• hvornår et ord første gang kan dokumenteres
• og hvornår det bliver almindeligt.

Skriftlige kilder gør ordhistorien synlig

For ældre perioder kan tekster vise os, hvilke ord der blev brugt.

ÆLDRE TEKSTER
      │
      ↓
ord og betydninger
kan dokumenteres
      │
      ↓
SAMMENLIGNES MED
SENERE TEKSTER
      │
      ↓
forandringer i
ordforrådet

Men fraværet af et ord i bevarede tekster beviser ikke nødvendigvis, at ingen brugte det.

Kun en lille del af fortidens talesprog er bevaret i skrift.

Ord har deres egen historie

For hvert enkelt ord kan vi spørge:

HVOR KOMMER
ORDET FRA?
      │
      ├── arvet?
      │
      ├── lånt?
      │
      └── dannet i dansk?
              │
              ↓
HVORDAN HAR
DET ÆNDRET SIG?
      │
      ├── udtale?
      ├── stavning?
      ├── bøjning?
      └── betydning?

Undersøgelsen af et ords oprindelse og historiske udvikling kaldes etymologi.

Etymologien kan dermed forbinde flere forskellige former for sproglig forandring.

Ordforrådet består af historiske lag

Hvis vi ser på moderne dansk som helhed, finder vi ord med meget forskellig alder og oprindelse.

MODERNE DANSK
ORDFORRÅD
│
├── gamle
│   arveord
│
├── gamle
│   låneord
│
├── nyere
│   låneord
│
├── sammensætninger
│
├── afledninger
│
└── ord med nye
    betydninger

Alle disse lag bruges samtidig.

Når vi taler moderne dansk, bruger vi derfor sprogligt materiale fra mange forskellige perioder af sprogets historie.

Ordforrådet er et historisk arkiv

Et sprogs ord kan fortælle om mere end sproget selv.

Låneord kan vise tidligere kulturelle forbindelser.

Nye ord kan vise teknologiske og samfundsmæssige forandringer.

Gamle ord kan fortælle om ting og forestillinger, som tidligere spillede en større rolle.

ORDFORRÅD
     │
     ↓
spor efter
│
├── samfund
├── kultur
├── teknologi
├── kontakt mellem folk
└── tidligere sprogstadier

Ordforrådets historie er derfor også en del af samfundets historie.

Ordforrådet forandrer sig hurtigt – og langsomt

Nogle dele af ordforrådet kan ændre sig meget hurtigt.

Nye teknologiske ord kan eksempelvis brede sig på få år.

Andre ord kan overleve gennem årtusinder.

ORDFORRÅD
│
├── hurtig forandring
│   └── fx nye faglige
│       og teknologiske ord
│
└── langsom forandring
    └── fx nogle gamle
        arveord

Det moderne ordforråd rummer derfor både noget meget nyt og noget meget gammelt.

Overblik

Ordforrådet kan ændre sig på flere måder:

ORDFORRÅDET
FORANDRER SIG
│
├── NYE ORD
│   │
│   ├── sammensætning
│   ├── afledning
│   └── lån
│
├── GAMLE ORD
│   │
│   ├── bliver sjældne
│   └── forsvinder
│
├── EKSISTERENDE ORD
│   │
│   └── får nye
│       betydninger
│
└── ORD FRA FORSKELLIGE
    HISTORISKE LAG
    │
    ├── arveord
    └── låneord

Det centrale er:

Et sprogs ordforråd ændrer sig sammen med de mennesker og det samfund, der bruger sproget. Nye ord dannes og lånes, gamle ord kan forsvinde, og eksisterende ord kan få nye betydninger. Derfor rummer det moderne ordforråd spor fra mange forskellige perioder af sprogets historie.

Videre

At et ord bliver i sproget, betyder ikke, at det beholder den samme betydning.

Gamle ord kan få nye betydninger, betydninger kan blive bredere eller smallere, og et ord kan med tiden blive brugt om noget helt andet end tidligere.

På næste side ser vi derfor nærmere på betydningsforandringer.