Når vi taler med andre, påvirker vores ord ikke kun, hvad de ved.
De kan også påvirke, hvordan de bliver behandlet og opfattet i situationen.
Se:
Du har lavet den her opgave forkert.
Afsenderen giver information om opgaven.
Men ytringen kan samtidig påvirke modtagerens selvopfattelse og position i samtalen.
I pragmatikken kan vi beskrive dette ved hjælp af begrebet ansigt.
Hvad betyder ansigt?
I almindeligt sprog er ansigt en del af kroppen.
I pragmatikken bruges ordet i en særlig betydning.
Ansigt handler om det sociale billede af os selv, som vi forsøger at opretholde i samspillet med andre.
Det kan blandt andet handle om vores ønske om:
- at blive anerkendt
- at blive respekteret
- at blive accepteret
- at kunne handle uden unødige begrænsninger
Når vi kommunikerer, tager vi ofte hensyn til både vores eget og den andens ansigt.
To sider af ansigtet
I høflighedsteori skelnes der ofte mellem positivt ansigt og negativt ansigt.
Ordene positiv og negativ betyder her ikke:
godt og dårligt.
De betegner to forskellige sociale behov.
Positivt ansigt
Det positive ansigt handler om ønsket om at blive:
- anerkendt
- accepteret
- værdsat
- taget alvorligt
Se:
Det var en virkelig dårlig præsentation.
Kritikken kan true modtagerens positive ansigt, fordi den udfordrer ønsket om at blive vurderet positivt.
Negativt ansigt
Det negative ansigt handler om ønsket om at have:
- handlefrihed
- mulighed for selv at vælge
- frihed fra krav og påtrængenhed
Se:
Du skal hjælpe mig med at flytte på lørdag.
Ytringen lægger et krav på modtageren og begrænser dermed modtagerens handlefrihed.
Den kan derfor true det negative ansigt.
Vi kan sammenfatte forskellen:
POSITIVT ANSIGT
↓
ønsket om anerkendelse
og accept
NEGATIVT ANSIGT
↓
ønsket om handlefrihed
og ikke at blive påtvunget nogetHvad er en ansigtstruende handling?
Nogle sproghandling kan udfordre afsenderens eller modtagerens ansigt.
De kaldes ansigtstruende handlinger.
En ansigtstruende handling behøver ikke være aggressiv eller uhøflig.
Det afgørende er, at handlingen kan komme i konflikt med et af de sociale behov, der knytter sig til ansigt.
Det gælder for eksempel:
- kritik
- uenighed
- afvisninger
- ordrer
- anmodninger
- beskyldninger
De truer dog ikke nødvendigvis ansigtet på samme måde.
Kritik kan true det positive ansigt
Se:
Din rapport er dårligt skrevet.
Afsenderen vurderer noget, modtageren har lavet, negativt.
Det kan true modtagerens positive ansigt:
MODTAGEREN ØNSKER
at blive anerkendt
↓
AFSENDEREN KRITISERER
modtagerens arbejde
↓
POSITIVT ANSIGT
KAN BLIVE TRUETDet betyder ikke, at kritik skal undgås.
Men måden, den formuleres på, kan have betydning.
Sammenlign:
Din rapport er dårligt skrevet.
med:
Der er nogle steder i rapporten, hvor formuleringerne kan blive tydeligere.
Begge kan fungere som kritik.
Den anden formulering dæmper den ansigtstruende handling.
Uenighed kan også true det positive ansigt
Se:
A: Jeg synes, det er den bedste løsning.
B: Det er det bestemt ikke.
B afviser direkte A's vurdering.
Det kan udfordre A's ønske om at blive taget alvorligt.
B kunne i stedet sige:
Jeg kan godt se argumentet, men jeg tror, der er en bedre løsning.
Uenigheden forsvinder ikke.
Men formuleringen viser først en vis anerkendelse af A's synspunkt.
Høflighed betyder altså ikke nødvendigvis:
Undgå uenighed.
Det kan i stedet betyde:
Håndter uenigheden på en måde, der tager hensyn til den anden.
Anmodninger kan true det negative ansigt
Når vi beder nogen om at gøre noget, forsøger vi at påvirke deres handlinger.
Se:
Luk vinduet.
Afsenderen ønsker, at modtageren udfører en bestemt handling.
Det påvirker modtagerens handlefrihed.
En anmodning kan derfor være en trussel mod det negative ansigt.
Afsenderen kan dæmpe truslen:
Kan du lukke vinduet?
eller:
Kunne du måske lukke vinduet?
Handlingen er grundlæggende den samme:
Afsenderen ønsker vinduet lukket.
Men formuleringen fremstiller kravet forskelligt.
Muligheden for at sige nej
En måde at tage hensyn til modtagerens handlefrihed på er at fremstille en anmodning, så der tilsyneladende er mulighed for at afslå.
Sammenlign:
Kør mig til stationen.
med:
Har du mulighed for at køre mig til stationen?
Den anden formulering gør modtagerens mulighed for at sige nej mere synlig.
Det kan beskrives sådan:
AFSENDEREN HAR ET ØNSKE
↓
ønsket indebærer et krav
til modtageren
↓
formuleringen kan
DÆMPE KRAVET
↓
større hensyn til
modtagerens handlefrihedHer ser vi igen forbindelsen mellem høflighed og indirekte sproghandling.
Afvisninger kan være ansigtstruende
Se:
A: Vil du med til min fest?
B: Nej.
Svaret er klart og direkte.
Men en afvisning kan påvirke A's positive ansigt.
B kunne derfor sige:
Jeg ville rigtig gerne, men jeg skal desværre arbejde den aften.
B afslår stadig invitationen.
Men formuleringen kan samtidig signalere:
Det er ikke dig eller din invitation, jeg afviser.
På den måde kan afsenderen forsøge at mindske den sociale virkning af afvisningen.
Ansigtstruende betyder ikke uhøflig
Det er vigtigt ikke at sætte lighedstegn mellem:
ANSIGTSTRUENDE
=
UHØFLIGEn lærer kan være nødt til at kritisere en opgave.
En chef kan være nødt til at give en instruktion.
En ven kan være nødt til at afslå en invitation.
En elev kan være nødt til at være uenig.
Selve sproghandling kan altså være nødvendig og passende.
Spørgsmålet er snarere:
Hvordan håndterer afsenderen den ansigtstruende handling?
Hvor stor er truslen?
Den samme sproghandling kan være mere eller mindre ansigtstruende afhængigt af sammenhæng.
Se:
Kan du lige give mig blyanten?
og:
Kan du bruge hele din lørdag på at hjælpe mig med at flytte?
Begge er anmodninger.
Men de stiller meget forskellige krav til modtageren.
Hvor ansigtstruende en handling er, kan blandt andet afhænge af:
FORHOLDET Hvor godt kender deltagerne hinanden? MAGT Har den ene en særlig position over for den anden? KRAVETS STØRRELSE Hvor meget kræver handlingen af modtageren? SITUATIONEN Hvad foregår der, og hvad forventes her?
Derfor kan den samme formulering være passende i én situation og problematisk i en anden.
Magt og roller kan have betydning
Sammenlign:
En lærer til en elev:
Aflever opgaven på mit bord.
med:
En elev til en lærer:
Aflever min opgave på mit bord.
Den grammatiske form kan være den samme.
Men deltagernes roller er forskellige.
Det påvirker, hvordan ytringerne kan forstås.
I en pragmatisk analyse må vi derfor ikke kun undersøge ordene.
Vi må også undersøge kommunikationssituation og forholdet mellem deltagerne.
Vi beskytter også vores eget ansigt
Ansigt handler ikke kun om modtageren.
Afsenderen kan også forsøge at beskytte sit eget ansigt.
Se:
Jeg ved ikke, om det er et dumt spørgsmål, men hvornår skal opgaven afleveres?
Indledningen:
Jeg ved ikke, om det er et dumt spørgsmål …
kan fungere som en måde at beskytte afsenderen mod en mulig negativ vurdering.
Afsenderen foregriber kritikken:
Måske burde du allerede vide det.
På samme måde kan formuleringer som:
Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men …
dæmpe afsenderens forpligtelse over for det efterfølgende synspunkt.
Ansigtsarbejde foregår altså hos begge deltagere.
Høflighed kan beskytte ansigt
Vi kan nu se forbindelsen mellem de to begreber:
SPROGHANDLING
↓
kan true
ANSIGT
↓
AFSENDEREN KAN BRUGE
HØFLIGHEDSSTRATEGIER
↓
truslen kan
DÆMPESAfsenderen kan blandt andet:
- formulere sig indirekte
- dæmpe et krav
- anerkende modtageren
- begrunde en anmodning
- undskylde
- fremhæve fællesskab
- give mulighed for at sige nej
Hvilken strategi der er passende, afhænger af sammenhæng.
Positiv og negativ høflighed
De to sider af ansigtet kan også forbindes med to overordnede måder at vise høflighed på.
Positiv høflighed
Positiv høflighed retter sig mod ønsket om anerkendelse og fællesskab.
Se:
Du plejer at være rigtig god til det her. Vil du hjælpe mig?
Afsenderen anerkender modtageren og fremhæver noget positivt.
Negativ høflighed
Negativ høflighed retter sig mod ønsket om handlefrihed.
Se:
Undskyld, men har du mulighed for at hjælpe mig?
Afsenderen markerer, at anmodningen indebærer et krav, og giver plads til et afslag.
Forskellen kan vises sådan:
POSITIV HØFLIGHED
↓
"Jeg ser og anerkender dig."
NEGATIV HØFLIGHED
↓
"Jeg respekterer din
handlefrihed."I praksis kan en ytring godt indeholde elementer af begge dele.
Et samlet eksempel
Forestil dig, at en elev ønsker mere tid til en opgave.
Eleven kunne sige:
Giv mig en ekstra dag.
Det er en direkte anmodning.
Den lægger et krav på læreren og kan derfor true lærerens negative ansigt.
Eleven siger i stedet:
Undskyld, men ville det være muligt at få en ekstra dag til opgaven?
Vi kan analysere formuleringen:
"Undskyld"
↓
anerkender, at eleven
stiller et krav
"ville det være muligt"
↓
indirekte formulering
"at få en ekstra dag"
↓
selve anmodningenhensigt er stadig:
Eleven ønsker en ekstra dag.
Men måden, sproghandlingen udføres på, tager hensyn til forholdet mellem deltagerne.
Når du analyserer ansigt
Du kan bruge denne arbejdsgang:
1. Hvilken sproghandling udføres? 2. Hvem udfører den, og hvem er den rettet mod? 3. Kan handlingen true positivt eller negativt ansigt? 4. Hvor stor er truslen i denne situation? 5. Hvordan formuleres handlingen? 6. Forsøger afsenderen at dæmpe truslen? 7. Hvad fortæller det om forholdet mellem deltagerne?
Det giver en mere præcis analyse end blot at skrive:
Afsenderen er høflig.
Man kan i stedet forklare:
hvad der truer ansigtet, hvilket ansigt der berøres, og hvordan formuleringen forsøger at håndtere det.
Kort opsummering
I pragmatikken handler ansigt om den sociale selvopfattelse, som mennesker forsøger at opretholde i kommunikationen.
Der skelnes ofte mellem:
POSITIVT ANSIGT ønsket om anerkendelse, accept og værdsættelse NEGATIVT ANSIGT ønsket om handlefrihed og frihed fra krav
En ansigtstruende handling er en handling, der kan udfordre et af disse behov.
For eksempel:
KRITIK OG UENIGHED
↓
kan true positivt ansigt
ORDRER OG ANMODNINGER
↓
kan true negativt ansigtMen ansigtstruende betyder ikke automatisk uhøflig.
Mange ansigtstruende handlinger er nødvendige dele af almindelig kommunikation.
Det pragmatisk interessante er derfor:
Hvordan udføres handlingen, og hvordan håndterer deltagerne dens sociale virkning?
Høflighed kan bruges til at dæmpe en ansigtstrussel, men hvad der er passende, afhænger altid af sammenhæng og forholdet mellem deltagerne.
Med det har vi set både informationsmæssige og sociale forventninger i samtaler.
Det giver os et grundlag for at samle områderne i:
Pragmatisk analyse.
Begreber på denne side
- sproghandling – En handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget, for eksempel at spørge, love, advare eller opfordre.
- indirekte sproghandling – En sproghandling, hvor den kommunikative funktion ikke udtrykkes direkte af ytringens grammatiske form.
- sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
- kommunikationssituation – Den samlede situation, som en ytring eller meddelelse indgår i, herunder deltagere, tid, sted, relation og relevant kontekst.
- hensigt – Det formål eller den kommunikative hensigt, som afsenderen har med sin ytring.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side