Det indoeuropæiske sprogtræ

De indoeuropæiske sprog har udviklet sig fra et fælles ursprog, men de har ikke udviklet sig på samme måde.

Gennem tusinder af år har forskellige grupper af sprogbrugere udviklet deres sprog i forskellige retninger. På den måde er der opstået en række grene med hver deres sprog.

Denne historiske forgrening kan fremstilles som et sprogtræ.

Fra ét ursprog til mange grene

Et sprogtræ kan sammenlignes med et familietræ.

Øverst står et fælles historisk udgangspunkt. Længere nede deler træet sig i grene, og grenene kan igen dele sig.

En stærkt forenklet model kan se sådan ud:

                INDOEUROPÆISK URSPROG
                         │
       ┌─────────────────┼─────────────────┐
       │                 │                 │
    GERMANSK          ROMANSK           SLAVISK
       │                 │                 │
   ┌───┴───┐          ┌──┴──┐          ┌──┴──┐
   │       │          │     │          │     │
 dansk   engelsk    fransk spansk    polsk russisk

Men denne model er for enkel.

De romanske sprog udviklede sig for eksempel ikke direkte fra det indoeuropæiske ursprog. De udviklede sig fra latin, som selv havde udviklet sig fra et ældre indoeuropæisk sprogstadium.

Et mere præcist sprogtræ har derfor flere niveauer.

De vigtigste europæiske grene

Hvis vi koncentrerer os om de sprog, der er særligt relevante i en europæisk sammenhæng, kan en del af det indoeuropæiske sprogtræ fremstilles sådan:

INDOEUROPÆISK
│
├── GERMANSK
│   │
│   ├── NORDGERMANSK
│   │   ├── dansk
│   │   ├── svensk
│   │   └── norsk
│   │
│   └── VESTGERMANSK
│       ├── engelsk
│       └── tysk
│
├── ROMANSK
│   ├── fransk
│   ├── spansk
│   ├── italiensk
│   ├── portugisisk
│   └── rumænsk
│
├── SLAVISK
│   ├── russisk
│   ├── polsk
│   └── tjekkisk
│
├── KELTISK
│   └── fx irsk
│
└── GRÆSK

Træet viser, at alle disse sprog er indoeuropæiske, men også at de tilhører forskellige grene.

Dansk i sprogtræet

Dansk kan placeres på flere niveauer.

INDOEUROPÆISK
      ↓
GERMANSK
      ↓
NORDGERMANSK
      ↓
DANSK

Dansk er altså både:

• et indoeuropæisk sprog
• et germansk sprog
• et nordgermansk sprog.

Det er ikke tre forskellige måder at klassificere dansk på. Det er forskellige niveauer i den samme historiske klassifikation.

Nogle sprog er tættere beslægtede end andre

Sprogtræet gør det muligt at se, at sprogligt slægtskab kan være tættere eller fjernere.

Dansk og svensk tilhører begge den nordgermanske gren.

Dansk og engelsk tilhører forskellige germanske grene, men har stadig et fælles germansk ophav.

Dansk og fransk mødes først længere tilbage i træet, fordi fransk er romansk, mens dansk er germansk.

INDOEUROPÆISK
│
├── GERMANSK
│   │
│   ├── NORDGERMANSK
│   │   ├── dansk
│   │   └── svensk
│   │
│   └── VESTGERMANSK
│       └── engelsk
│
└── ROMANSK
    └── fransk

Jo længere tilbage i træet to sprog skal føres, før deres grene mødes, desto fjernere er deres historiske slægtskab.

De germanske sprog

De de germanske sprog udgør én gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

For vores formål er især to undergrene vigtige:

GERMANSK
│
├── NORDGERMANSK
│   ├── dansk
│   ├── svensk
│   └── norsk
│
└── VESTGERMANSK
    ├── engelsk
    └── tysk

Det forklarer, hvorfor dansk, svensk og norsk på mange områder står hinanden nærmere end dansk og engelsk.

Men engelsk og dansk er stadig historisk beslægtede som germanske sprog.

De romanske sprog

De de romanske sprog har en særlig tydelig historisk forbindelse, fordi deres fælles udgangspunkt er kendt fra skriftlige kilder.

De har udviklet sig fra talte former for latin.

INDOEUROPÆISK
      │
   LATINSK
      │
    LATIN
      │
      ├── fransk
      ├── spansk
      ├── italiensk
      ├── portugisisk
      └── rumænsk

Latin er selv indoeuropæisk.

De romanske sprog er derfor både efterkommere af latin og en del af den større indoeuropæiske sprogfamilie.

De slaviske sprog

De de slaviske sprog udgør en anden stor indoeuropæisk gren.

Til de slaviske sprog hører blandt andet:

• russisk
• polsk
• tjekkisk
• ukrainsk
• bulgarsk
• kroatisk.

De enkelte slaviske sprog kan igen organiseres i undergrupper.

Det afgørende her er, at slavisk er en sideordnet gren til blandt andet germansk og romansk i den indoeuropæiske sprogfamilie.

Keltisk og græsk

De de keltiske sprog udgør endnu en indoeuropæisk gren.

I dag tales keltiske sprog af relativt få mennesker sammenlignet med de germanske, romanske og slaviske sprog. Irsk er et eksempel på et nulevende keltisk sprog.

Græsk er også indoeuropæisk, men tilhører sin egen gren.

Det er derfor vigtigt ikke at tro, at alle grene skal indeholde mange af de moderne sprog, vi kender fra undervisningen.

Et enkelt nulevende sprog kan repræsentere en selvstændig gren af et meget større historisk sprogtræ.

Latin har en særlig placering

Latin kan være lidt forvirrende i et sprogtræ.

På den ene side er latin selv et indoeuropæisk sprog.

På den anden side er latin det historiske udgangspunkt for de moderne romanske sprog.

Vi kan derfor både se latin som et sprog på en indoeuropæisk gren og som et ældre sprogstadium, hvorfra senere sprog har udviklet sig.

INDOEUROPÆISK
      │
  ITALISK GREN
      │
    LATIN
      │
      ├── fransk
      ├── spansk
      ├── italiensk
      ├── portugisisk
      └── rumænsk

Det viser også, at et sprogtræ kan indeholde både ældre sprog og nulevende sprog.

Ikke alle europæiske sprog hører til træet

Det indoeuropæiske sprogtræ er ikke et træ over alle europæiske sprog.

Finsk, estisk og ungarsk er uralske sprog og tilhører en anden sprogfamilie.

Baskisk er et sprogisolat.

De skal derfor ikke placeres som grene på det indoeuropæiske træ.

SPROG I EUROPA
│
├── INDOEUROPÆISKE
│   ├── germanske
│   ├── romanske
│   ├── slaviske
│   ├── keltiske
│   └── græsk
│
├── URALSKE
│   ├── finsk
│   ├── estisk
│   └── ungarsk
│
└── SPROGISOLAT
    └── baskisk

Geografi og sprogligt slægtskab er altså to forskellige ting.

Et sprogtræ er en model

Et sprogtræ gør det lettere at forstå, hvordan sprog kan udvikle sig fra fælles tidligere sprog.

Men modellen har også begrænsninger.

Et træ fremhæver især:

FÆLLES OPHAV
      ↓
FORGRENING
      ↓
NYE SPROG

Virkelighedens sproghistorie indeholder også kontakt på tværs af grenene.

Sprogbrugere handler med hinanden, flytter, lever side om side og overtager ord og andre sproglige træk fra hinanden.

Det betyder, at et sprog kan være stærkt påvirket af et andet sprog uden at være nærmest beslægtet med det.

Slægtskab og påvirkning skal holdes adskilt

Dansk er et godt eksempel.

Dansk er nordgermansk sprog, fordi det historisk har udviklet sig inden for den nordgermanske gren.

Men dansk har samtidig været stærkt påvirket af blandt andet nedertysk.

Det gør ikke dansk til et vestgermansk sprog.

SLÆGTSKAB

germansk
   │
   ├── nordgermansk
   │      └── dansk
   │
   └── vestgermansk
          └── nedertysk


PÅVIRKNING

nedertysk ──────────→ dansk
          sprogkontakt

Sprogtræet viser slægtskabet.

sprogkontakt forklarer påvirkningen mellem sprogene.

Begge dele er nødvendige for at forstå et sprogs historie.

Et overblik

For de sprog, vi især arbejder med, kan placeringen sammenfattes sådan:

Det vigtigste er ikke at kunne huske alle grene udenad, men at kunne læse træet og forstå princippet:

Sprog placeres sammen, når de har et fælles historisk ophav.

Videre

Nu har vi set det overordnede indoeuropæiske sprogtræ.

På næste side går vi tættere på den gren, som dansk tilhører: de germanske sprog.

Her ser vi nærmere på forholdet mellem germanske sprog, nordgermanske sprog og vestgermanske sprog og placerer dansk, svensk, norsk, engelsk og tysk i den germanske del af sprogtræet.