Nægtelser

Se på denne sætning:

Pigen kommer ikke i dag.

Vi kan også sige:

Jeg ved, at pigen ikke kommer i dag.

Læg mærke til, hvor ordet ikke står.

I den første sætning står ikke efter kommer. I den anden står ikke før kommer.

Vi bruger begge rækkefølger helt naturligt, men hvorfor skifter ikke plads?

Det skyldes en vigtig forskel mellem hovedsætning og ledsætning i dansk grammatik.

Når vi bruger ord som ikke til at benægte noget, kalder vi det en nægtelse.

Hvad er en nægtelse?

En nægtelse ændrer en sætning, så vi fortæller, at noget ikke er tilfældet.

Sammenlign:

Hun kommer i morgen.

Hun kommer ikke i morgen.

Den første sætning fortæller, at hun kommer. Den anden fortæller, at hun ikke kommer.

På dansk bruger vi ofte ordet ikke til at danne nægtelser.

Men vi kan også udtrykke nægtelse med ord som ingen, intet og aldrig.

For eksempel:

• Ingen kom til festen.
• Han sagde intet.
• Hun kommer aldrig for sent.

Ordene udtrykker nægtelse på forskellige måder. Ikke benægter typisk noget i sætningen, mens ingen og intet også kan fungere som grundled eller direkte genstandsled.

Nægtelser i hovedsætninger

Se på disse sætninger:

• Pigen kommer ikke i dag.
• Han spiser ikke kød.
• Vi forstår ikke spørgsmålet.

I alle tre eksempler står ikke efter det finitte udsagnsord.

Det er den almindelige rækkefølge i en fremsættende dansk hovedsætning.

Vi kan også begynde sætningen med et andet sætningsled:

I dag kommer pigen ikke.

Nu står i dag først, og kommer står på andenpladsen, som vi lærte på siden Ordstilling.

Men ikke står stadig efter kommer.

Det viser, at placeringen af ikke hænger sammen med det finitte verbums placering.

Nægtelser i ledsætninger

Nu ser vi på, hvad der sker, når sætningen bliver en ledsætning.

Sammenlign:

Pigen kommer ikke i dag.

Jeg ved, at pigen ikke kommer i dag.

I den første sætning står ikke efter kommer.

I ledsætningen at pigen ikke kommer i dag står ikke før kommer.

Vi kan se det samme i andre eksempler:

• Han spiser ikke kød. → Jeg ved, at han ikke spiser kød.
• Hun forstår ikke spørgsmålet. → Det er tydeligt, at hun ikke forstår spørgsmålet.
• De kommer ikke i morgen. → Jeg tror, at de ikke kommer i morgen.

I almindelige danske ledsætninger står ikke altså normalt før det finitte verbum.

Det er en af de vigtigste forskelle mellem hovedsætningers og ledsætningers ordstilling.

Når udsagnsleddet består af flere verber

Indtil nu har vi set på sætninger med ét verbum. Men hvad sker der, når der er flere?

Se på denne sætning:

Hun har ikke læst bogen.

Her består udsagnsled af har og læst.

Har er et finit hjælpeverbum, mens læst er en kort tillægsform.

Læg mærke til, at ikke står mellem de to verber.

Vi siger altså:

Hun har ikke læst bogen.

og ikke:

Hun har læst ikke bogen.

I en almindelig hovedsætning står ikke efter det finitte verbum, men før de efterfølgende verber.

Se også:

• Han vil ikke købe bilen.
• De kan ikke finde nøglen.
• Vi havde ikke hørt nyheden.

Når vi gør sætningen til en ledsætning, ændres rækkefølgen igen:

Jeg ved, at hun ikke har læst bogen.

Her står ikke før hele verbalkæden.

Det viser, at reglen også gælder, når udsagnsleddet består af flere verber.

Når »ikke« ændrer betydningen

Placeringen af ikke kan også påvirke, hvad vi benægter.

Sammenlign:

Han spiser ikke kun grøntsager.

Han spiser kun grøntsager.

I den første sætning benægter vi, at han kun spiser grøntsager. Han spiser altså også noget andet.

I den anden sætning siger vi, at han udelukkende spiser grøntsager.

Vi kan også sige:

Ikke alle elever havde lavet lektier.

Det betyder, at nogle elever ikke havde lavet lektier.

Men:

Alle elever havde ikke lavet lektier.

Denne sætning kan forstås på flere måder. Den kan blandt andet betyde, at ingen af eleverne havde lavet lektier, men sammenhængen og betoningen kan påvirke fortolkningen.

Det viser, at vi ikke kun skal undersøge, hvor ikke står i forhold til verbet. Vi skal også se på, hvilken del af sætningens betydning nægtelsen rammer.

Nægtelser i spørgsmål

Vi kan også bruge nægtelser i spørgsmål.

Sammenlign:

Kommer du i morgen?

Kommer du ikke i morgen?

Begge sætninger er spørgsmål, men de har ikke helt samme betydning.

Det første spørgsmål er forholdsvis neutralt.

Det andet kan antyde, at vi havde forventet, at personen ville komme, eller at vi er overraskede over, at vedkommende måske ikke kommer.

Se også:

Har du ikke lavet lektier?

Her kan spørgsmålet udtrykke en forventning om, at lektierne burde være lavet.

Nægtelser handler altså ikke kun om grammatik. De kan også påvirke, hvad vi antyder, og hvordan andre opfatter vores spørgsmål.

Hvorfor er nægtelser vigtige i grammatikken?

Nægtelser viser, hvordan ordstilling, syntaks og betydning hænger sammen.

Når vi sammenligner:

Hun kommer ikke.

og:

Jeg ved, at hun ikke kommer.

kan vi se en grammatisk forskel mellem hovedsætninger og ledsætninger, som vi normalt bruger uden at tænke over den.

Vi har også set, at ikke kan stå mellem flere verber, og at nægtelsens placering kan påvirke sætningens betydning.

Når du forstår disse mønstre, bliver det lettere at analysere danske sætninger og at se, hvordan grammatikken hjælper os med at udtrykke præcis det, vi mener.