Denotation og konnotation

Ord har ikke kun en betydning, som vi kan forsøge at forklare med en ordbogsdefinition.

De kan også være forbundet med forestillinger, følelser og værdier.

I semantikken kan vi derfor skelne mellem:

• grundbetydning – ordets grundbetydning
• medbetydning – ordets medbetydninger

Forskellen er vigtig, når vi undersøger, hvorfor to ord, der betegner næsten det samme, alligevel kan virke meget forskellige i en tekst.

Grundbetydning – denotation

Et ords grundbetydning er det, ordet grundlæggende betegner.

Tag ordet:

hund

Ordet bruges om en bestemt type dyr.

Det er ordets grundbetydning.

På samme måde kan vi tage ordet:

skole

Grundbetydningen er knyttet til en institution eller et sted, hvor der foregår undervisning.

Eller:

vinter

Grundbetydningen er en af årets årstider.

Grundbetydningen gør det muligt for sprogbrugere at forstå, hvad der grundlæggende tales om.

Medbetydning – konnotation

Et ord kan samtidig være forbundet med betydninger, der rækker ud over det, ordet direkte betegner.

Det kaldes medbetydning.

Tag igen:

hund

Ud over grundbetydningen kan ordet for forskellige mennesker forbindes med:

loyalitet · venskab · tryghed · selskab

men også med:

frygt · fare · støj · urenhed

Disse forestillinger er ikke selve ordets grundbetydning.

De er medbetydninger, som kan være knyttet til ordet.

Vi kan derfor opstille forskellen sådan:

Grundbetydning og medbetydning er ikke det samme

Det er vigtigt ikke at blande de to niveauer sammen.

Se ordet:

vinter

Grundbetydningen handler om en årstid.

Men ordet kan også forbindes med:

kulde · mørke · sne · jul · hygge · stilhed

Nogle af disse forbindelser er meget almindelige.

Andre afhænger af den enkelte person.

For én person kan vinter forbindes med:

hygge og jul

For en anden:

mørke og kulde

Grundbetydningen er forholdsvis stabil, mens medbetydningerne kan variere.

Medbetydninger kan være positive eller negative

Nogle ord har medbetydninger, der ofte opleves som positive.

For eksempel:

frihed

kan forbindes med:

selvbestemmelse · muligheder · rettigheder

Andre ord kan have tydeligt negative medbetydninger:

diktatur

kan forbindes med:

undertrykkelse · tvang · frygt

Men vi skal være forsigtige med at tænke, at alle ord blot kan opdeles i positive og negative.

Et ord kan have forskellige medbetydninger for forskellige mennesker og i forskellige sammenhænge.

Tag:

tradition

For nogle kan ordet forbindes med:

fællesskab · historie · tryghed

For andre kan det forbindes med:

begrænsning · gammeldags normer · manglende forandring

Konnotation er derfor ikke bare et spørgsmål om plus eller minus.

Det handler om hele det net af forestillinger og værdier, som et ord kan aktivere.

To ord kan betegne næsten det samme

Konnotation bliver særlig tydelig, når vi sammenligner ord med samme eller næsten samme grundbetydning.

Se:

hjem

og:

bolig

Begge kan betegne det sted, hvor et menneske bor.

Men de virker ikke helt ens.

Sammenlign:

Kommunen skal skaffe en bolig til familien.

med:

Familien har endelig fået et hjem.

Bolig virker i mange sammenhænge mere neutralt og praktisk.

Hjem kan lettere forbindes med:

tryghed · familie · tilhørsforhold

Forskellen ligger altså ikke nødvendigvis først og fremmest i, hvad ordene betegner, men i deres medbetydninger.

Ordvalg kan ændre fremstillingen

Det gør konnotation vigtigt i tekster.

Sammenlign:

Gruppen flygtede over grænsen.

Gruppen forlod landet.

De to formuleringer kan beskrive en beslægtet handling, men ordene fremstiller ikke nødvendigvis situationen på samme måde.

Flygtede kan blandt andet fremkalde forestillinger om:

fare · tvang · hast · frygt

Forlod er mere neutralt med hensyn til årsagen.

Ordvalget giver derfor læseren forskellig information og kan samtidig påvirke den måde, situationen opfattes på.

Det betyder ikke, at det ene ord nødvendigvis er forkert.

Det betyder, at vi i en semantisk analyse kan spørge:

Hvorfor er netop dette ord valgt, og hvilke medbetydninger følger med?

Et eksempel fra politisk sprog

Konnotation spiller ofte en vigtig rolle i politisk sprog.

Forestil dig, at to personer omtaler den samme ændring som henholdsvis:

en reform

og:

en forringelse

Ordene kan henvise til den samme konkrete politiske ændring.

Men de vurderer den ikke på samme måde.

Reform kan forbindes med:

fornyelse · forbedring · modernisering

mens forringelse direkte signalerer:

noget bliver dårligere

Ordvalget kan derfor være med til at fremstille den samme sag på forskellige måder.

Når vi analyserer sådanne ord, skal vi ikke blot konstatere:

Dette ord er positivt.

Vi bør forklare mere præcist:

Ordet reform kan have medbetydninger af fornyelse og forbedring og fremstiller derfor ændringen på en anden måde end ordet forringelse.

Så bliver den semantiske iagttagelse begrundet.

Medbetydninger kan være kulturelle

Medbetydninger afhænger ikke kun af den enkelte person.

De kan også være kulturelt bestemte.

Et dyr, en farve, en plante eller en genstand kan være forbundet med forskellige forestillinger i forskellige kulturer.

Tag for eksempel:

hund

I nogle kulturelle sammenhænge forbindes hunde især med:

kæledyr · loyalitet · familie

I andre sammenhænge kan hunde i højere grad forbindes med:

urenhed · fare · dyr uden for hjemmet

Grundbetydningen behøver ikke være ændret.

Det er stadig den samme type dyr, ordet betegner.

Men de kulturelle medbetydninger kan være forskellige.

Det er derfor vigtigt ikke automatisk at antage, at de associationer, vi selv har til et ord, deles af alle sprogbrugere.

Medbetydninger kan ændre sig gennem tiden

Konnotationer kan også ændre sig historisk.

Et ord kan beholde en lignende grundbetydning, mens de forestillinger og vurderinger, der knytter sig til ordet, ændrer sig.

Det skyldes, at sprog bruges i samfund, og samfund ændrer sig.

Ord kan derfor få nye:

• politiske associationer
• sociale associationer
• kulturelle associationer
• værdiladninger

Når vi læser ældre tekster, kan det være vigtigt at spørge:

Havde dette ord de samme medbetydninger, da teksten blev skrevet, som det har i dag?

Det forbinder semantikken med sproghistorie og kulturhistorie.

Medbetydninger på tværs af sprog

Et andet vigtigt problem opstår, når vi sammenligner sprog.

To ord kan være hinandens nærmeste oversættelser uden at have præcis de samme medbetydninger.

Vi kan forestille os:

SPROG A                         SPROG B

ord A                           ord B
  │                               │
  ├── grundbetydning ─────────────┤
  │                               │
  └── medbetydninger              └── medbetydninger
       kan være forskellige            kan være forskellige

Det er en af grundene til, at oversættelse ikke altid kan reduceres til:

ord A = ord B

En god oversættelse skal også tage hensyn til:

• sammenhæng
• stil
• kultur
• medbetydninger

Det bliver særlig vigtigt, når vi senere arbejder med oversættelse mellem latin, dansk og moderne fremmedsprog.

Grundbetydning er ikke det samme som bogstavelig betydning

Her skal vi holde to forskellige skel adskilt.

Vi har på denne side arbejdet med:

Grundbetydning
(denotation)
      ↕
Medbetydning
(konnotation)

Senere skal vi arbejde med:

Bogstavelig betydning
      ↕
Overført betydning

Det er ikke det samme skel.

Grundbetydning og medbetydning handler om, hvad et ord betegner, og hvilke forestillinger der er knyttet til det.

Bogstavelig og overført betydning handler om, hvordan et ord eller udtryk bruges i en konkret sammenhæng.

Se:

Han er en ræv.

Ordet ræv har som grundbetydning et bestemt dyr.

Men ræven kan også have medbetydninger som:

snu · listig

I sætningen Han er en ræv bruges ordet ikke bogstaveligt om et dyr.

En medbetydning ved ræv bruges i stedet til at beskrive en person.

Dermed får vi en forbindelse mellem konnotation og overført betydning, uden at begreberne bliver det samme.

Sådan undersøger du denotation og konnotation

Når du møder et vigtigt ord i en tekst, kan du arbejde i tre trin.

Trin 1: Find grundbetydningen

Spørg:

Hvad betegner ordet grundlæggende?

Forsøg at formulere betydningen neutralt.

Trin 2: Find medbetydningerne

Spørg:

Hvilke forestillinger, følelser eller værdier kan ordet forbindes med?

Vær opmærksom på, at medbetydningerne kan afhænge af tekst og kultur.

Trin 3: Undersøg virkningen i teksten

Spørg:

Hvorfor kan teksten have valgt netop dette ord?

Sammenlign eventuelt med et mere neutralt eller anderledes ord.

Eksempel:

Soldaterne stormede bygningen.

Grundbetydningen fortæller os noget om handlingen.

Men stormede kan samtidig fremkalde forestillinger om:

fart · voldsomhed · kraft · angreb

Et mere neutralt ord som gik ind i ville fremstille handlingen anderledes.

En enkel analysemodel

Vi kan samle metoden sådan:

                 ORD I TEKSTEN
                       │
                       ▼
              GRUNDBETYDNING
                (denotation)
                       │
                       ▼
               MEDBETYDNINGER
                (konnotation)
                       │
                       ▼
              ORDVALGETS VIRKNING
                I DEN KONKRETE TEKST

Det sidste trin er vigtigt.

En liste over mulige associationer er ikke i sig selv en færdig analyse.

Vi skal forbinde medbetydningerne med den tekst, ordet faktisk indgår i.

Kort opsummering

grundbetydning og medbetydning beskriver to forskellige sider af et ords betydning.

Grundbetydning (denotation) handler om:

hvad ordet grundlæggende betegner.

Medbetydning (konnotation) handler om:

de forestillinger, følelser og værdier, som kan forbindes med ordet.

Medbetydninger kan:

• være positive, negative eller mere komplekse
• variere mellem mennesker
• afhænge af sammenhængen
• være kulturelt bestemte
• ændre sig gennem tiden
• være forskellige på forskellige sprog

Når vi analyserer en tekst, er det derfor ikke altid nok at spørge:

Hvad betyder ordet?

Vi kan også spørge:

Hvilke medbetydninger har ordet her, og hvad betyder ordvalget for teksten?