Sprogfamilier

Sprog kan være beslægtede med hinanden.

Dansk, svensk og norsk ligner hinanden på mange måder, men det sproglige slægtskab rækker langt videre. Dansk er også historisk beslægtet med blandt andet engelsk, tysk, fransk, spansk, russisk og græsk.

Når en gruppe sprog kan føres tilbage til et fælles tidligere sprog, taler vi om en sprogfamilie.

Sprogfamilier gør det muligt at se nutidens sprog som resultatet af en lang historisk udvikling.

Sprogligt slægtskab

sprogligt slægtskab betyder, at sprog har udviklet sig fra et fælles tidligere sprog.

Det kan sammenlignes med et familietræ:

    fælles tidligere sprog
              │
        ┌─────┴─────┐
        │           │
      sprog A     sprog B
                    │
              ┌─────┴─────┐
              │           │
            sprog C     sprog D

Jo længere tilbage i historien vi går, desto flere sprog kan vise sig at have et fælles udgangspunkt.

Det fælles tidligere sprog kaldes et ursprog.

Hvordan ved vi, at sprog er beslægtede?

Det er ikke nok, at to sprog har enkelte ord, der ligner hinanden.

Sprog låner nemlig ord fra hinanden gennem sprogkontakt, og nogle ligheder kan være tilfældige.

For at undersøge historisk slægtskab sammenligner sprogforskere derfor systematiske mønstre i sprogene.

En vigtig metode er komparativ metode.

Her sammenligner man blandt andet:

• ord med samme eller beslægtet betydning
• lyde og regelmæssige lydforskelle
• grammatiske former
• mønstre, der går igen i flere beslægtede sprog.

Hvis de samme forbindelser optræder systematisk, kan de være tegn på et fælles historisk ophav.

Sprog kan rekonstrueres

Vi har ikke skriftlige kilder til alle de sprog, der har eksisteret.

Alligevel kan sprogforskere i nogle tilfælde undersøge, hvordan et ældre sprog sandsynligvis har set ud.

Det kaldes sproglig rekonstruktion.

Ved at sammenligne beslægtede sprog kan man rekonstruere dele af et fælles ursprog, selv om sproget ikke er bevaret direkte i tekster.

Et vigtigt eksempel er det indoeuropæiske ursprog.

Den indoeuropæiske sprogfamilie

Dansk tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie.

Det gør langt de fleste af de sprog, vi møder i Europa.

De indoeuropæiske sprog har gennem tusinder af år udviklet sig i forskellige retninger og er blevet opdelt i en række grene.

For Europas vedkommende er blandt andet disse grene vigtige:

    INDOEUROPÆISKE SPROG
              │
              ├── GERMANSKE SPROG
              │   dansk, svensk, norsk,
              │   engelsk, tysk ...
              │
              ├── ROMANSKE SPROG
              │   fransk, spansk, italiensk,
              │   portugisisk, rumænsk ...
              │
              ├── SLAVISKE SPROG
              │   russisk, polsk, tjekkisk ...
              │
              ├── KELTISKE SPROG
              │   fx irsk
              │
              └── GRÆSK

Et sådant billede af sprogenes historiske forgrening kaldes et sprogtræ.

Dansk er et germansk sprog

Dansk tilhører den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Inden for de de germanske sprog tilhører dansk den nordgermanske gren sammen med blandt andet svensk og norsk.

Engelsk og tysk er derimod vestgermanske sprog.

    INDOEUROPÆISK
          │
       GERMANSK
          │
       ┌──┴──────────────┐
       │                 │
    NORDGERMANSK     VESTGERMANSK
       │                 │
    dansk              engelsk
    svensk             tysk
    norsk

Dansk er altså tættere beslægtet med svensk og norsk end med engelsk og tysk, men alle fem sprog har et fælles germansk ophav.

Romanske sprog har udviklet sig fra latin

En anden indoeuropæisk gren er de de romanske sprog.

De romanske sprog har udviklet sig fra de talte former for latin.

Til gruppen hører blandt andet:

• fransk
• spansk
• italiensk
• portugisisk
• rumænsk.

Latin er derfor ikke blot et sprog, der har påvirket de romanske sprog. Det er en del af deres direkte sproghistoriske ophav.

Ikke alle europæiske sprog er indoeuropæiske

At et sprog tales i Europa, betyder ikke, at det er indoeuropæisk.

Finsk, estisk og ungarsk tilhører den uralske sprogfamilie. De er altså uralske sprog, ikke indoeuropæiske sprog.

Baskisk har en anden placering.

Det betragtes som et sprogisolat: et sprog, som ikke har kunnet knyttes til nogen kendt nulevende sprogfamilie.

Europa rummer derfor både indoeuropæiske sprog, sprog fra andre sprogfamilier og et sprogisolat.

Geografi og slægtskab er ikke det samme

Sprogfamilier handler om historisk slægtskab, ikke blot om, hvor sprogene tales.

Det ses tydeligt, hvis vi sammenligner nogle europæiske sprog:

Sprog, der tales tæt på hinanden, behøver altså ikke være nært beslægtede.

Omvendt kan sprog, der i dag tales langt fra hinanden, have et fælles historisk ophav.

Sprogtræet viser slægtskab – ikke al påvirkning

Et sprogtræ er en model.

Det er nyttigt til at vise, hvordan sprog har forgrenet sig fra fælles tidligere sprog, men virkelighedens sproghistorie er mere kompliceret end et træ.

Sprog, der tilhører forskellige grene, kan være i kontakt med hinanden og påvirke hinanden.

Dansk er for eksempel et nordgermansk sprog, men gennem historien har det optaget mange ord fra blandt andet nedertysk, fransk og engelsk.

Vi skal derfor skelne mellem:

    SPROGLIGT SLÆGTSKAB
    Hvor kommer sproget historisk fra?

                og

    SPROGKONTAKT
    Hvilke andre sprog har påvirket det?

Begge dele er vigtige, når vi undersøger et sprogs historie.

Videre

På de næste sider undersøger vi sprogfamilierne nærmere.

Vi begynder med det indoeuropæiske ursprog og ser på, hvordan sprogforskere ved hjælp af sammenligninger mellem sprog har kunnet rekonstruere et fælles ursprog, selv om vi ikke har tekster skrevet på det.