Indtil nu har du arbejdet med ordklasser, sætninger og sætningsled.
Det hele er en del af grammatik – læren om, hvordan et sprog er opbygget.
grammatik kan blandt andet deles i to områder:
| Område | Hvad undersøger det? |
|---|---|
| syntaks | Hvordan ord sættes sammen til sætninger. |
| morfologi | Hvordan ord er opbygget og ændrer form. |
I de foregående afsnit arbejdede du især med syntaks.
Nu begynder vi på morfologi.
Hvad er morfologi?
morfologi handler om ordenes opbygning.
Når vi arbejder med morfologi, undersøger vi blandt andet:
- hvordan ord er bygget op
- hvilke dele et ord består af
- hvordan ord kan ændre form
- hvad de forskellige former betyder
En vigtig del af morfologi er bøjning.
Hvad er bøjning?
bøjning betyder, at et ord ændrer form for at vise grammatiske oplysninger.
Se på disse ord:
hund
hunde
hunden
Det er stadig det samme grundlæggende ord.
Men formen ændrer sig.
De forskellige former fortæller blandt andet:
- om der er én eller flere
- om vi taler om noget bestemt eller ubestemt
Det er bøjning.
Hvorfor bøjer vi ord?
Når et ord bøjes, kan formen give os oplysninger, som ellers skulle forklares med flere ord.
Et navneord kan for eksempel vise:
Et udsagnsord kan blandt andet vise:
Et tillægsord kan blandt andet vise:
Bøjningen hjælper os altså med at forstå, hvordan ordet bruges.
Eksempel 1 – ét eller flere
Se på formerne:
Endelsen -e viser her, at der er flere hunde.
Ordet har ændret form efter tal.
Eksempel 2 – bestemt eller ubestemt
| Form | Hvad viser formen? |
|---|---|
| en hund | ubestemt form |
| hunden | bestemt form |
Formen hunden peger på en bestemt hund.
Her viser bøjningen bestemthed.
Eksempel 3 – nutid eller datid
Verbet ændrer form alt efter, hvornår handlingen foregår.
Her viser bøjningen tid.
Eksempel 4 – sammenligning
| Form | Grad |
|---|---|
| stor | positiv |
| større | komparativ |
| størst | superlativ |
Tillægsordet ændrer form, når vi sammenligner.
Her viser bøjningen grad.
Stamme og endelse
Et bøjet ord kan ofte deles i en stamme og en endelse.
Se på ordet:
hunde
stamme er den del, der bærer ordets grundlæggende betydning.
endelse viser her, at ordet står i flertal.
Det er ikke altid muligt at dele et ord så enkelt, men modellen hjælper os med at se, hvordan mange bøjningsformer er bygget op.
Hvilke ordklasser kan bøjes?
Ikke alle ordklasser bøjes på samme måde.
| Ordklasse | Kan bøjes? | Eksempel |
|---|---|---|
| navneord | Ja | hund, hunde, hunden |
| udsagnsord | Ja | løbe, løber, løb |
| tillægsord | Ja | stor, stort, større |
| stedord | Ja | jeg, mig, min |
| biord | Nogle kan | hurtigt, hurtigere |
| talord | Nogle kan | én, første |
| forholdsord | Normalt ikke | på, under, mellem |
| bindeord | Normalt ikke | og, men, fordi |
| udråbsord | Normalt ikke | av, hov, hej |
Dansk og latin
Både dansk og latin bruger bøjning.
På dansk er ordstillingen ofte vigtig for at forstå, hvilken rolle ordene har i sætningen.
På latin vises mange grammatiske oplysninger gennem ordenes former og endelser.
Derfor bliver begreber som stamme, endelse, tal, køn, kasus, tid og person særligt vigtige, når vi senere arbejder med latin.
Betegnelser
| Dansk | Fagterm | Engelsk | Latin |
|---|---|---|---|
| bøjning | fleksion | inflection | flexio |
| morfologi | morfologi | morphology | morphologia |
| syntaks | syntaks | syntax | syntaxis |
| grammatik | grammatik | grammar | grammatica |
bøjning er altså en del af morfologi, mens morfologi er en del af grammatik.
Sådan undersøger du en bøjet form
Når du møder et bøjet ord, kan du stille tre spørgsmål:
- Hvilken ordklasse tilhører ordet?
- Hvordan er ordets form ændret?
- Hvilke grammatiske oplysninger viser formen?
Eksempel:
hundene
| Spørgsmål | Svar |
|---|---|
| Hvilken ordklasse? | navneord |
| Hvordan er formen ændret? | Ordet har fået endelsen -ene. |
| Hvad viser formen? | flertal og bestemt form. |
Denne metode kan bruges, når vi senere undersøger bøjningen af navneord, udsagnsord, tillægsord og stedord.
Husk
grammatik handler om, hvordan et sprog er opbygget.
- syntaks handler om, hvordan ord sættes sammen til sætninger.
- morfologi handler om ordenes opbygning og former.
- bøjning betyder, at et ord ændrer form.
En bøjningsform kan blandt andet vise:
Et bøjet ord består ofte af en stamme og en endelse.
Hvad nu?
Nu ved du, hvad morfologi og bøjning betyder.
På næste side ser vi nærmere på bøjning af navneord.
Her lærer du, hvordan navneord ændrer form efter:
Begreber på denne side
- bøjning – Ændring af et ords form efter grammatiske kategorier.
- grammatik – Læren om, hvordan et sprog er opbygget.
- syntaks – Den del af grammatikken, der handler om, hvordan ord sættes sammen til sætninger.
- morfologi – Den del af grammatikken, der handler om ordenes opbygning og bøjning.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- bestemthed – En grammatisk kategori, der viser, om noget fremstilles som bestemt eller ubestemt.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- grad – En grammatisk kategori, der bruges til at sammenligne egenskaber.
- ental – Den form, der normalt betegner én.
- flertal – Den form, der normalt betegner flere.
- ubestemt form – En form, der præsenterer noget uden at pege på en bestemt kendt referent.
- bestemt form – En form, der præsenterer noget som bestemt eller kendt i sammenhængen.
- nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
- datid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til fortiden.
- positiv – Tillægsordets grundgrad uden sammenligning, for eksempel stor.
- komparativ – Den grad, der sammenligner og udtrykker mere af en egenskab, for eksempel større.
- superlativ – Den højeste grad af en egenskab, for eksempel størst.
- stamme – Den del af et ord, som bøjningsendelser føjes til.
- endelse – Den del, der føjes til en ordstamme og kan vise grammatisk form.
- ordklasse – En gruppe af ord med fælles grammatiske egenskaber.
- stedord – Et ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
- biord – Et ord, der blandt andet kan beskrive et verbum, et adjektiv eller et andet adverbium.
- talord – Et ord, der angiver antal eller rækkefølge.
- forholdsord – Et ord, der angiver et forhold mellem led i en sætning.
- bindeord – Et ord, der forbinder ord, led eller sætninger.
- udråbsord – Et ord eller udtryk, der ofte gengiver en lyd, følelse eller reaktion.
- ejefald – Den kasus, der blandt andet udtrykker tilhørsforhold.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side