Latinsk grammatik beskriver, hvordan latinske ord bøjes, og hvordan ordene forbindes til sætninger.
Meget af grammatikken kender vi allerede fra dansk: navneord, udsagnsord, tillægsord, sætningsled og grammatiske kategorier som tal og tid.
Men latin bruger bøjning langt mere omfattende end moderne dansk. Derfor bliver forbindelsen mellem ordets form, dets funktion og sætningens betydning særlig vigtig.
Fra ord til sætning
Den latinske grammatik kan groft opdeles i to områder:
MORFOLOGI
Hvordan er ordene bygget og bøjet?
│
↓
SUBSTANTIVER · ADJEKTIVER · PRONOMINER · VERBER
│
↓
SYNTAKS
Hvordan fungerer ordene sammen i sætningen?
│
↓
SÆTNINGSLED · KASUS · SÆTNINGSSTRUKTURNår vi læser latin, har vi brug for begge dele.
Det er ikke nok at kunne genkende en bøjningsform. Vi skal også kunne afgøre, hvilken funktion formen har i den konkrete sætning.
Substantiver og kasus
Latinske navneord bøjes efter tal og kasus og tilhører et grammatisk køn.
Kasus er et af de vigtigste systemer i latinsk grammatik. Det hjælper os med at forstå, hvordan substantiver, pronominer og adjektiver fungerer i sætningen.
Her arbejder vi med:
SUBSTANTIVER OG KASUS
│
├── substantiver i latin
├── kasus
│ ├── nominativ
│ ├── akkusativ
│ ├── genitiv
│ ├── dativ
│ ├── ablativ
│ └── vokativ
│
└── deklinationer
├── 1. deklination
├── 2. deklination
├── 3. deklination
├── 4. deklination
└── 5. deklination{{link:Substantiver og kasus →
Adjektiver
Latinske tillægsord bøjes og står i kongruens med det ord, de beskriver.
Det betyder, at et adjektiv kan ændre form efter:
genus numerus kasus
Her ser vi både på adjektivernes bøjning og på sammenligning med positiv, komparativ og superlativ.
Pronominer
Et stedord kan stå i stedet for eller henvise til andre led i sætningen.
Latin har blandt andet:
Pronominerne bøjes, og deres former bliver derfor en vigtig del af analysen.
Verber
Det latinske verbalsystem indeholder meget grammatisk information.
En finit verbalform kan blandt andet vise:
person numerus tempus modus diatese
Her arbejder vi med de fire konjugationer, de forskellige tempora, aktiv og passiv, indikativ, konjunktiv og imperativ samt infinitiver og participier.
Der er også bøjningsoversigter over regelmæssige verber og sider om centrale uregelmæssige verber.
Andre ordklasser
Ikke alle latinske ord bøjes som substantiver, adjektiver, pronominer eller verber.
Her samler vi blandt andet:
adverbier præpositioner konjunktioner numeraler
Præpositionerne er særligt vigtige, fordi de kan styre bestemte kasus.
Sætningsled og kasus
At kende en bøjningsform er ikke det samme som at kende dens funktion.
Derfor skal vi hele tiden skelne mellem:
FORM FUNKTION kasus sætningsled nominativ fx subjekt akkusativ fx direkte objekt dativ fx indirekte objekt
Her forbinder vi den morfologiske analyse med de sætningsled, du allerede kender fra den almindelige grammatik.
Latinsk syntaks
syntaks handler om, hvordan ord og led forbindes i sætninger.
Her undersøger vi blandt andet:
- ordstilling
- kongruens
- hoved- og ledsætninger
- relativsætninger
- konjunktiv i ledsætninger
- forbindelser mellem sætninger
Her bevæger vi os altså fra de enkelte ordformer til større grammatiske strukturer.
Særlige latinske konstruktioner
Latin har nogle konstruktioner, som kræver særlig opmærksomhed i analysen.
Tre af de vigtigste er:
De bygger på grammatik, vi allerede kender, men kombinerer formerne på måder, der kan kræve en anden oversættelse på dansk.
Særlige latinske konstruktioner →
Analyse og oversættelse
Til sidst samler vi grammatikken i en systematisk analysemetode.
Her går vi trin for trin fra den latinske sætning til en dansk oversættelse:
LATINSK SÆTNING
│
↓
finit verbal
│
↓
verbalanalyse
│
↓
subjekt
│
↓
kasus og sætningsled
│
↓
særlige konstruktioner
│
↓
sætningens betydning
│
↓
NATURLIG DANSKHer bliver de enkelte dele af grammatikken samlet til ét arbejdsredskab.
Brug grammatikken som opslagsværk
Du behøver ikke læse hele den latinske grammatik fra begyndelsen til slutningen.
Siderne er også tænkt som et opslagsværk.
Hvis du eksempelvis møder en ukendt kasus, en verbalform eller en særlig konstruktion i en tekst, kan du gå direkte til det relevante område.
Det gennemgående spørgsmål er det samme:
FORM
Hvordan er ordet bøjet?
│
↓
FUNKTION
Hvad gør formen i sætningen?
│
↓
BETYDNING
Hvordan skal sætningen forstås?Begynd med substantiver og kasus
Det første område er substantiverne og det latinske kasussystem.
Her skal vi se på, hvordan latinske substantiver er opbygget, hvad kasus er, og hvordan substantiverne organiseres i fem deklinationer.
Begreber på denne side
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
- sammenligning – Et udtryk, hvor noget beskrives ved en tydelig sammenligning med noget andet, ofte med ord som som eller ligesom.
- stedord – Et ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
- personligt stedord – Et pronomen, der henviser til taleren, den tiltalte eller den eller det, der tales om.
- ejestedord – Et pronomen, der udtrykker tilhørsforhold eller anden relation til en person eller ting.
- påpegende stedord – Et pronomen, der udpeger eller fremhæver en bestemt person, ting eller størrelse.
- henførende stedord – Et pronomen, der indleder en relativsætning og henviser til et led i en anden sætning.
- spørgende stedord – Et pronomen, der bruges til at spørge efter en person, ting eller anden størrelse.
- konjugation – Et bøjningsmønster for udsagnsord.
- syntaks – Den del af grammatikken, der handler om, hvordan ord sættes sammen til sætninger.
- ordstilling – Den rækkefølge, som ord og sætningsled står i i en sætning.
- relativsætning – En ledsætning, der beskriver eller afgrænser et led i en anden sætning og typisk indledes med et relativt pronomen.
- AcI-konstruktion – En latinsk konstruktion, hvor et led i akkusativ fungerer som logisk subjekt for en infinitiv.
- participium coniunctum – En latinsk participialkonstruktion, hvor et participium kongruerer med et led i sætningen og tilføjer en omstændighed til handlingen.
- ablativus absolutus – En latinsk konstruktion i ablativ, som står grammatisk relativt selvstændigt fra resten af sætningen og ofte udtrykker en omstændighed.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side