Sprogforståelse

Adverbier

Et biord kan blandt andet beskrive:

HVORDAN?
HVORNÅR?
HVOR?
I HVILKEN GRAD?

Se:

Puer celeriter currit.
↓
Drengen løber hurtigt.

Her er:

currit
↓
løber

mens:

celeriter
↓
hurtigt

fortæller hvordan drengen løber.

Et biord kan altså blandt andet beskrive et udsagnsord:

currit
↓
løber

celeriter currit
↓
løber hurtigt

I modsætning til navneordene, tillægsordene og udsagnsordene bøjes biordene ikke efter:

Men mange biordene kan gradbøjes:

hurtigt
↓
hurtigere
↓
hurtigst

og på latin:

celeriter
↓
celerius
↓
celerrime

Adverbier findes også på dansk

Vi bruger hele tiden biordene på dansk:

hurtigt
langsomt
godt
meget
nu
aldrig
her
der

Se:

Drengen løber hurtigt.
Pigen synger godt.
Han kommer nu.
De bor her.

Ordene:

hurtigt
godt
nu
her

giver forskellige slags oplysninger om det, der bliver sagt.

Det samme gælder på latin.


Forskellige slags adverbier

biordene kan udtrykke forskellige betydninger.

Måde

De kan fortælle hvordan noget sker:

bene
↓
godt
celeriter
↓
hurtigt
fortiter
↓
modigt

For eksempel:

Puella bene cantat.
↓
Pigen synger godt.

Her svarer:

bene

på spørgsmålet:

HVORDAN
synger pigen?
↓
godt

Tid

biordene kan fortælle hvornår noget sker:

nunc
↓
nu
hodie
↓
i dag
heri
↓
i går
cras
↓
i morgen

For eksempel:

Puer nunc venit.
↓
Drengen kommer nu.

Her svarer:

nunc

på spørgsmålet:

HVORNÅR
kommer drengen?
↓
nu

Sted

biordene kan fortælle hvor noget foregår:

hic
↓
her
ibi
↓
der

For eksempel:

Puer hic manet.
↓
Drengen bliver her.

Her svarer:

hic

på spørgsmålet:

HVOR
bliver drengen?
↓
her

Grad

biordene kan også fortælle i hvilken grad noget gælder:

valde
↓
meget
tam
↓
så

For eksempel:

Puer valde laetus est.
↓
Drengen er meget glad.

Her beskriver:

valde
↓
meget

tillægsordet:

laetus
↓
glad

Et biord behøver altså ikke kun beskrive et udsagnsord.

Det kan også beskrive fx et tillægsord eller et andet biord.


Adverbium og adjektiv

Det er vigtigt at skelne mellem et tillægsord og et biord.

Et tillægsord beskriver typisk et navneord:

Puer celer est.
↓
Drengen er hurtig.

Her er:

celer
↓
hurtig
↓
tillægsord

tillægsordet beskriver:

puer
↓
drengen

Men:

Puer celeriter currit.
↓
Drengen løber hurtigt.

Her er:

celeriter
↓
hurtigt
↓
biord

biordet beskriver:

currit
↓
løber

Sammenlign:

celer
↓
hurtig
↓
tillægsord

med:

celeriter
↓
hurtigt
↓
biord

Det svarer godt til forskellen på dansk:

en hurtig dreng
↓
hurtig beskriver dreng
drengen løber hurtigt
↓
hurtigt beskriver løber

Adjektivet kongruerer – adverbiet gør ikke

Et tillægsord bøjes, så det kongruerer med det navneord, det hører til.

Sammenlign:

puer clarus
↓
en berømt dreng
puella clara
↓
en berømt pige
pueri clari
↓
berømte drenge

tillægsordet ændrer form:

clarus
clara
clari

fordi det bøjes efter:

Men biordet:

clare
↓
klart

ændrer ikke form efter grundleddet.

For eksempel:

Puer clare loquitur.
↓
Drengen taler klart.
Puella clare loquitur.
↓
Pigen taler klart.
Pueri clare loquuntur.
↓
Drengene taler klart.

biordet er hele tiden:

clare

Det kongruerer ikke med:

puer
puella
pueri

Mange adverbier dannes af adjektiver

En stor gruppe latinske biordene kan forbindes direkte med tillægsordene.

Det gør dem lettere at genkende.

For eksempel:

clarus
↓
klar

giver:

clare
↓
klart

og:

lentus
↓
langsom

giver:

lente
↓
langsomt

Mønstret er typisk:

tillægsord
PÅ -us

clarus
↓
stamme clar-
↓
biord
clare

Altså:

-us
↓
-e

ved mange tillægsordene af 1./2. deklination.


Adverbier på -e

Ved mange tillægsordene af 1./2. deklination dannes biordet med:

-e

For eksempel:

tillægsordDanskbiordDansk
clarusklarclareklart
lentuslangsomlentelangsomt
certussikkercertesikkert
verussandveresandt / virkelig

Vi kan derfor møde:

clarus
↓
klar
↓
tillægsord

og:

clare
↓
klart
↓
biord

Adverbier på -iter

Ved mange tillægsordene af 3. deklination dannes biordet med:

-iter

For eksempel:

celer
↓
hurtig

giver:

celeriter
↓
hurtigt

og:

fortis
↓
modig

giver:

fortiter
↓
modigt

Vi får altså ofte:

celer
↓
celeriter
fortis
↓
fortiter

Men ikke alle former kan dannes mekanisk ud fra én enkelt regel.

Derfor er det en god idé også at lære almindelige biordene som selvstændige ord.


Nogle adverbier er selvstændige ord

Ikke alle biordene er tydeligt dannet af et tillægsord.

Mange meget almindelige biordene skal blot læres som ord.

For eksempel:

LatinDansk
benegodt
maledårligt
nuncnu
semperaltid
numquamaldrig
hodiei dag
herii går
crasi morgen
hicher
ibider
valdemeget

Disse ord genkendes først og fremmest gennem deres betydning og brug i sætningen.


Adverbier kan gradbøjes

Mange biordene, især dem der er dannet af tillægsordene, kan gradbøjes.

På dansk har vi:

hurtigt
↓
hurtigere
↓
hurtigst

På latin kan vi fx have:

celeriter
↓
celerius
↓
celerrime

Det svarer til:

Altså:

GradLatinDansk
positivceleriterhurtigt
komparativceleriushurtigere
superlativcelerrimehurtigst / meget hurtigt

Komparativ

komparativen af et biord har normalt samme form som neutrum singularis af tillægsordet i komparativ.

Se tillægsordet:

celer
↓
hurtig

komparativ:

celerior
↓
hurtigere

Neutrum singularis:

celerius

Den samme form bruges som biord:

celerius
↓
hurtigere

For eksempel:

Puer celerius currit.
↓
Drengen løber hurtigere.

Her er:

celerius
↓
biordkomparativ

Superlativ

superlativen af et biord dannes normalt ud fra tillægsordet i superlativ med:

-e

Se:

celerrimus
↓
hurtigst /
meget hurtig

biordet bliver:

celerrime
↓
hurtigst /
meget hurtigt

For eksempel:

Puer celerrime currit.
↓
Drengen løber hurtigst /
meget hurtigt.

Vi får derfor:

celer
↓
celeriter
↓
hurtigt
celerior
↓
celerius
↓
hurtigere
celerrimus
↓
celerrime
↓
hurtigst

Nogle adverbier gradbøjes uregelmæssigt

Ligesom tillægsordene kan nogle almindelige biordene have uregelmæssig gradbøjning.

Et vigtigt eksempel er:

bene
↓
godt

komparativ:

melius
↓
bedre

superlativ:

optime
↓
bedst /
meget godt

Altså:

bene
↓
melius
↓
optime

Sammenlign dansk:

godt
↓
bedre
↓
bedst

Et andet eksempel er:

male
↓
dårligt
peius
↓
værre
pessime
↓
værst /
meget dårligt

Altså:

male
↓
peius
↓
pessime

Disse former skal læres som uregelmæssige gradbøjninger.


Adverbier bøjes ikke i kasus

Det er vigtigt ikke at analysere et biord, som om det var et navneord eller tillægsord.

Se:

celeriter

Vi skal ikke spørge:

hvilket køn?
hvilket tal?
hvilken kasus?

for celeriter bøjes ikke efter disse kategorier.

I stedet spørger vi:

HVILKEN ORDKLASSE?
↓
biord

HVAD BETYDER DET?
↓
hurtigt

HVAD BESKRIVER DET?
↓
fx et udsagnsord

Ved et gradbøjet biord kan vi desuden spørge:

HVILKEN GRAD?

For eksempel:

celerius
↓
biordkomparativ
↓
hurtigere

Adverbium og adverbialled er ikke det samme

Det er særlig vigtigt at holde disse to begreber adskilt:

biord
↓
ORDKLASSE

Se:

Puer celeriter currit.
↓
Drengen løber hurtigt.

ordniveau er:

celeriter
↓
biord

Det fortæller os, hvilken ordklasse ordet tilhører.

sætningsniveau er:

celeriter
↓
adverbialled

Vi kan derfor analysere:

Puer     celeriter     currit.
 ×           ∼            ○

Her er:

Puer
↓
grundled
currit
↓
udsagnsled
celeriter
↓
adverbialled

Men:

celeriter
↓
biord

er stadig ordklasseanalysen.

Det er altså to forskellige niveauer:

ORDNIVEAU
↓
biord
SÆTNINGSNIVEAU
↓
adverbialled

Et adverbialled behøver ikke være et adverbium

Forskellen bliver tydelig, hvis vi sammenligner:

Puer hic manet.
↓
Drengen bliver her.

med:

Puer in urbe manet.
↓
Drengen bliver i byen.

I den første sætning har vi:

hic
↓
biord

og på sætningsniveau:

hic
↓
adverbialled

I den anden sætning har vi:

in
↓
præposition

og:

urbe
↓
navneord

De danner tilsammen:

in urbe
↓
i byen

som på sætningsniveau er:

Altså:

biord
↓
kan være
adverbialled

men:

adverbialled
↓
behøver ikke bestå
af et biord

Det er endnu et eksempel på forskellen mellem:

ORDKLASSE

og:


Fra ord til sætningsanalyse

Se:

Puella bene cantat.

Pigen synger godt.

Først analyserer vi ordene:

Puella
↓
navneord
bene
↓
biord
cantat
↓
udsagnsord

Derefter går vi til sætningsniveauet:

Puella     bene     cantat.
  ×          ∼         ○

Her er:

Puella
↓
grundled
bene
↓
adverbialled
cantat
↓
udsagnsled

Vi får altså:

ORDNIVEAU

bene
↓
biord

men:

SÆTNINGSNIVEAU

bene
↓
adverbialled

Adverbier kan stå forskellige steder

Latin har forholdsvis fri ordstilling.

Derfor kan man ikke altid identificere et biord alene ud fra dets placering.

Det vigtigste er at undersøge:

HVAD BETYDER ORDET?

og:

HVAD BESKRIVER DET?

Se:

Puer celeriter currit.
↓
Drengen løber hurtigt.

biordet:

celeriter

beskriver:

currit

Det er relationen mellem ordene, der er afgørende.


En praktisk metode

Når du møder et biord, kan du arbejde sådan:

1. GENKEND ORDET

          ↓

2. BESTEM ORDKLASSEN

   biord?

          ↓

3. FIND BETYDNINGEN

   fx:

   celeriter
   ↓
   hurtigt

          ↓

4. SE OM DET ER
   DANNET AF ET
   tillægsord

   fx:

   celer
   ↓
   celeriter

          ↓

5. HVIS DET ER
   GRADBØJET:

   bestem graden

   positiv
   komparativ
   superlativ

          ↓

6. UNDERSØG HVAD
   biordet
   BESKRIVER

          ↓

7. GÅ TIL
   SÆTNINGSNIVEAUET

          ↓

8. BESTEM HVILKET
   sætningsled
   ORDET INDGÅR I

          ↓

9. OVERSÆT
   NATURLIGT

Kortere:

biord
↓
BETYDNING
↓
EVENTUEL DANNELSE
↓
EVENTUEL GRAD
↓
HVAD BESKRIVER DET?
↓
sætningsled
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

biordene kan blandt andet udtrykke:

TypeEksempelDansk
mådebenegodt
mådeceleriterhurtigt
tidnuncnu
tidsemperaltid
stedhicher
stedibider
gradvaldemeget

Mange biordene kan dannes af tillægsordene:

clarus
↓
clare

klar
↓
klart

eller:

celer
↓
celeriter

hurtig
↓
hurtigt

Mange kan også gradbøjes:

for eksempel:

celeriter
↓
celerius
↓
celerrime
hurtigt
↓
hurtigere
↓
hurtigst

Nogle har uregelmæssige former:

bene
↓
melius
↓
optime
godt
↓
bedre
↓
bedst

Husk

Et biord er en ordklasse.

biordene kan blandt andet fortælle:

HVORDAN?
↓
bene
↓
godt
HVORNÅR?
↓
nunc
↓
nu
HVOR?
↓
hic
↓
her
I HVILKEN GRAD?
↓
valde
↓
meget

Mange biordene dannes af tillægsordene:

clarus
↓
clare

klar
↓
klart
celer
↓
celeriter

hurtig
↓
hurtigt

biordene bøjes ikke efter:

men mange kan gradbøjes:

for eksempel:

celeriter
↓
celerius
↓
celerrime

Det vigtigste er at holde:

biord
↓
ORDKLASSE

adskilt fra:

For eksempel:

Puer celeriter currit.

På ordniveau:

celeriter
↓
biord

På sætningsniveau:

celeriter
↓
adverbialled

Et adverbialled kan desuden bestå af andet end et biord:

hic
↓
her
↓
biord
↓
kan være adverbialled

men:

in urbe
↓
i byen
↓
præposition + navneord
↓
kan også være adverbialled

Arbejdsvejen er derfor:

ORD
↓
GENKEND biordet
↓
FIND BETYDNINGEN
↓
BESTEM EVENTUEL GRAD
↓
UNDERSØG HVAD
DET BESKRIVER
↓
sætningsled
↓
OVERSÆTTELSE

Næste ordklasse er:

PRÆPOSITIONER
↓
fx cum
↓
med

Begreber på denne side

  • biord – Et ord, der blandt andet kan beskrive et verbum, et adjektiv eller et andet adverbium.
  • udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
  • navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
  • tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
  • køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
  • tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
  • kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
  • person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
  • grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
  • positiv – Tillægsordets grundgrad uden sammenligning, for eksempel stor.
  • komparativ – Den grad, der sammenligner og udtrykker mere af en egenskab, for eksempel større.
  • superlativ – Den højeste grad af en egenskab, for eksempel størst.
  • adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
  • sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
  • udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side