Et biord kan blandt andet beskrive:
HVORDAN? HVORNÅR? HVOR? I HVILKEN GRAD?
Se:
Puer celeriter currit. ↓ Drengen løber hurtigt.
Her er:
currit ↓ løber
mens:
celeriter ↓ hurtigt
fortæller hvordan drengen løber.
Et biord kan altså blandt andet beskrive et udsagnsord:
currit ↓ løber celeriter currit ↓ løber hurtigt
I modsætning til navneordene, tillægsordene og udsagnsordene bøjes biordene ikke efter:
Men mange biordene kan gradbøjes:
hurtigt ↓ hurtigere ↓ hurtigst
og på latin:
celeriter ↓ celerius ↓ celerrime
Adverbier findes også på dansk
Vi bruger hele tiden biordene på dansk:
hurtigt langsomt godt meget nu aldrig her der
Se:
Drengen løber hurtigt.
Pigen synger godt.
Han kommer nu.
De bor her.
Ordene:
hurtigt godt nu her
giver forskellige slags oplysninger om det, der bliver sagt.
Det samme gælder på latin.
Forskellige slags adverbier
biordene kan udtrykke forskellige betydninger.
Måde
De kan fortælle hvordan noget sker:
bene ↓ godt
celeriter ↓ hurtigt
fortiter ↓ modigt
For eksempel:
Puella bene cantat. ↓ Pigen synger godt.
Her svarer:
bene
på spørgsmålet:
HVORDAN synger pigen? ↓ godt
Tid
biordene kan fortælle hvornår noget sker:
nunc ↓ nu
hodie ↓ i dag
heri ↓ i går
cras ↓ i morgen
For eksempel:
Puer nunc venit. ↓ Drengen kommer nu.
Her svarer:
nunc
på spørgsmålet:
HVORNÅR kommer drengen? ↓ nu
Sted
biordene kan fortælle hvor noget foregår:
hic ↓ her
ibi ↓ der
For eksempel:
Puer hic manet. ↓ Drengen bliver her.
Her svarer:
hic
på spørgsmålet:
HVOR bliver drengen? ↓ her
Grad
biordene kan også fortælle i hvilken grad noget gælder:
valde ↓ meget
tam ↓ så
For eksempel:
Puer valde laetus est. ↓ Drengen er meget glad.
Her beskriver:
valde ↓ meget
laetus ↓ glad
Et biord behøver altså ikke kun beskrive et udsagnsord.
Det kan også beskrive fx et tillægsord eller et andet biord.
Adverbium og adjektiv
Det er vigtigt at skelne mellem et tillægsord og et biord.
Et tillægsord beskriver typisk et navneord:
Puer celer est. ↓ Drengen er hurtig.
Her er:
celer ↓ hurtig ↓ tillægsord
tillægsordet beskriver:
puer ↓ drengen
Men:
Puer celeriter currit. ↓ Drengen løber hurtigt.
Her er:
celeriter ↓ hurtigt ↓ biord
biordet beskriver:
currit ↓ løber
Sammenlign:
celer ↓ hurtig ↓ tillægsord
med:
celeriter ↓ hurtigt ↓ biord
Det svarer godt til forskellen på dansk:
en hurtig dreng ↓ hurtig beskriver dreng
drengen løber hurtigt ↓ hurtigt beskriver løber
Adjektivet kongruerer – adverbiet gør ikke
Et tillægsord bøjes, så det kongruerer med det navneord, det hører til.
Sammenlign:
puer clarus ↓ en berømt dreng
puella clara ↓ en berømt pige
pueri clari ↓ berømte drenge
tillægsordet ændrer form:
clarus clara clari
fordi det bøjes efter:
Men biordet:
clare ↓ klart
ændrer ikke form efter grundleddet.
For eksempel:
Puer clare loquitur. ↓ Drengen taler klart.
Puella clare loquitur. ↓ Pigen taler klart.
Pueri clare loquuntur. ↓ Drengene taler klart.
biordet er hele tiden:
clare
Det kongruerer ikke med:
puer puella pueri
Mange adverbier dannes af adjektiver
En stor gruppe latinske biordene kan forbindes direkte med tillægsordene.
Det gør dem lettere at genkende.
For eksempel:
clarus ↓ klar
giver:
clare ↓ klart
og:
lentus ↓ langsom
giver:
lente ↓ langsomt
Mønstret er typisk:
tillægsord PÅ -us clarus ↓ stamme clar- ↓ biord clare
Altså:
-us ↓ -e
ved mange tillægsordene af 1./2. deklination.
Adverbier på -e
Ved mange tillægsordene af 1./2. deklination dannes biordet med:
-e
For eksempel:
| tillægsord | Dansk | biord | Dansk |
|---|---|---|---|
| clarus | klar | clare | klart |
| lentus | langsom | lente | langsomt |
| certus | sikker | certe | sikkert |
| verus | sand | vere | sandt / virkelig |
Vi kan derfor møde:
clarus ↓ klar ↓ tillægsord
og:
clare ↓ klart ↓ biord
Adverbier på -iter
Ved mange tillægsordene af 3. deklination dannes biordet med:
-iter
For eksempel:
celer ↓ hurtig
giver:
celeriter ↓ hurtigt
og:
fortis ↓ modig
giver:
fortiter ↓ modigt
Vi får altså ofte:
celer ↓ celeriter
fortis ↓ fortiter
Men ikke alle former kan dannes mekanisk ud fra én enkelt regel.
Derfor er det en god idé også at lære almindelige biordene som selvstændige ord.
Nogle adverbier er selvstændige ord
Ikke alle biordene er tydeligt dannet af et tillægsord.
Mange meget almindelige biordene skal blot læres som ord.
For eksempel:
| Latin | Dansk |
|---|---|
| bene | godt |
| male | dårligt |
| nunc | nu |
| semper | altid |
| numquam | aldrig |
| hodie | i dag |
| heri | i går |
| cras | i morgen |
| hic | her |
| ibi | der |
| valde | meget |
Disse ord genkendes først og fremmest gennem deres betydning og brug i sætningen.
Adverbier kan gradbøjes
Mange biordene, især dem der er dannet af tillægsordene, kan gradbøjes.
På dansk har vi:
hurtigt ↓ hurtigere ↓ hurtigst
På latin kan vi fx have:
celeriter ↓ celerius ↓ celerrime
Det svarer til:
Altså:
| Grad | Latin | Dansk |
|---|---|---|
| positiv | celeriter | hurtigt |
| komparativ | celerius | hurtigere |
| superlativ | celerrime | hurtigst / meget hurtigt |
Komparativ
komparativen af et biord har normalt samme form som neutrum singularis af tillægsordet i komparativ.
Se tillægsordet:
celer ↓ hurtig
celerior ↓ hurtigere
Neutrum singularis:
celerius
Den samme form bruges som biord:
celerius ↓ hurtigere
For eksempel:
Puer celerius currit. ↓ Drengen løber hurtigere.
Her er:
celerius ↓ biord ↓ komparativ
Superlativ
superlativen af et biord dannes normalt ud fra tillægsordet i superlativ med:
-e
Se:
celerrimus ↓ hurtigst / meget hurtig
biordet bliver:
celerrime ↓ hurtigst / meget hurtigt
For eksempel:
Puer celerrime currit. ↓ Drengen løber hurtigst / meget hurtigt.
Vi får derfor:
celer ↓ celeriter ↓ hurtigt
celerior ↓ celerius ↓ hurtigere
celerrimus ↓ celerrime ↓ hurtigst
Nogle adverbier gradbøjes uregelmæssigt
Ligesom tillægsordene kan nogle almindelige biordene have uregelmæssig gradbøjning.
Et vigtigt eksempel er:
bene ↓ godt
melius ↓ bedre
optime ↓ bedst / meget godt
Altså:
bene ↓ melius ↓ optime
Sammenlign dansk:
godt ↓ bedre ↓ bedst
Et andet eksempel er:
male ↓ dårligt
peius ↓ værre
pessime ↓ værst / meget dårligt
Altså:
male ↓ peius ↓ pessime
Disse former skal læres som uregelmæssige gradbøjninger.
Adverbier bøjes ikke i kasus
Det er vigtigt ikke at analysere et biord, som om det var et navneord eller tillægsord.
Se:
celeriter
Vi skal ikke spørge:
for celeriter bøjes ikke efter disse kategorier.
I stedet spørger vi:
HVILKEN ORDKLASSE? ↓ biord HVAD BETYDER DET? ↓ hurtigt HVAD BESKRIVER DET? ↓ fx et udsagnsord
Ved et gradbøjet biord kan vi desuden spørge:
HVILKEN GRAD?
For eksempel:
celerius ↓ biord ↓ komparativ ↓ hurtigere
Adverbium og adverbialled er ikke det samme
Det er særlig vigtigt at holde disse to begreber adskilt:
biord ↓ ORDKLASSE
Se:
Puer celeriter currit. ↓ Drengen løber hurtigt.
På ordniveau er:
celeriter ↓ biord
Det fortæller os, hvilken ordklasse ordet tilhører.
På sætningsniveau er:
celeriter ↓ adverbialled
Vi kan derfor analysere:
Puer celeriter currit. × ∼ ○
Her er:
Puer ↓ grundled
currit ↓ udsagnsled
celeriter ↓ adverbialled
Men:
celeriter ↓ biord
er stadig ordklasseanalysen.
Det er altså to forskellige niveauer:
ORDNIVEAU ↓ biord
SÆTNINGSNIVEAU ↓ adverbialled
Et adverbialled behøver ikke være et adverbium
Forskellen bliver tydelig, hvis vi sammenligner:
Puer hic manet. ↓ Drengen bliver her.
med:
Puer in urbe manet. ↓ Drengen bliver i byen.
I den første sætning har vi:
hic ↓ biord
og på sætningsniveau:
hic ↓ adverbialled
I den anden sætning har vi:
in ↓ præposition
og:
urbe ↓ navneord
De danner tilsammen:
in urbe ↓ i byen
som på sætningsniveau er:
Altså:
biord ↓ kan være adverbialled
men:
adverbialled ↓ behøver ikke bestå af et biord
Det er endnu et eksempel på forskellen mellem:
ORDKLASSE
og:
Fra ord til sætningsanalyse
Se:
Puella bene cantat.
Pigen synger godt.
Først analyserer vi ordene:
Puella ↓ navneord
bene ↓ biord
cantat ↓ udsagnsord
Derefter går vi til sætningsniveauet:
Puella bene cantat. × ∼ ○
Her er:
Puella ↓ grundled
bene ↓ adverbialled
cantat ↓ udsagnsled
Vi får altså:
ORDNIVEAU bene ↓ biord
men:
SÆTNINGSNIVEAU bene ↓ adverbialled
Adverbier kan stå forskellige steder
Latin har forholdsvis fri ordstilling.
Derfor kan man ikke altid identificere et biord alene ud fra dets placering.
Det vigtigste er at undersøge:
HVAD BETYDER ORDET?
og:
HVAD BESKRIVER DET?
Se:
Puer celeriter currit. ↓ Drengen løber hurtigt.
celeriter
beskriver:
currit
Det er relationen mellem ordene, der er afgørende.
En praktisk metode
Når du møder et biord, kan du arbejde sådan:
1. GENKEND ORDET
↓
2. BESTEM ORDKLASSEN
biord?
↓
3. FIND BETYDNINGEN
fx:
celeriter
↓
hurtigt
↓
4. SE OM DET ER
DANNET AF ET
tillægsord
fx:
celer
↓
celeriter
↓
5. HVIS DET ER
GRADBØJET:
bestem graden
positiv
komparativ
superlativ
↓
6. UNDERSØG HVAD
biordet
BESKRIVER
↓
7. GÅ TIL
SÆTNINGSNIVEAUET
↓
8. BESTEM HVILKET
sætningsled
ORDET INDGÅR I
↓
9. OVERSÆT
NATURLIGTKortere:
biord ↓ BETYDNING ↓ EVENTUEL DANNELSE ↓ EVENTUEL GRAD ↓ HVAD BESKRIVER DET? ↓ sætningsled ↓ OVERSÆTTELSE
Hurtigt overblik
biordene kan blandt andet udtrykke:
| Type | Eksempel | Dansk |
|---|---|---|
| måde | bene | godt |
| måde | celeriter | hurtigt |
| tid | nunc | nu |
| tid | semper | altid |
| sted | hic | her |
| sted | ibi | der |
| grad | valde | meget |
Mange biordene kan dannes af tillægsordene:
clarus ↓ clare klar ↓ klart
eller:
celer ↓ celeriter hurtig ↓ hurtigt
Mange kan også gradbøjes:
for eksempel:
celeriter ↓ celerius ↓ celerrime
hurtigt ↓ hurtigere ↓ hurtigst
Nogle har uregelmæssige former:
bene ↓ melius ↓ optime
godt ↓ bedre ↓ bedst
Husk
Et biord er en ordklasse.
biordene kan blandt andet fortælle:
HVORDAN? ↓ bene ↓ godt
HVORNÅR? ↓ nunc ↓ nu
HVOR? ↓ hic ↓ her
I HVILKEN GRAD? ↓ valde ↓ meget
Mange biordene dannes af tillægsordene:
clarus ↓ clare klar ↓ klart
celer ↓ celeriter hurtig ↓ hurtigt
biordene bøjes ikke efter:
men mange kan gradbøjes:
for eksempel:
celeriter ↓ celerius ↓ celerrime
Det vigtigste er at holde:
biord ↓ ORDKLASSE
adskilt fra:
For eksempel:
Puer celeriter currit.
På ordniveau:
celeriter ↓ biord
På sætningsniveau:
celeriter ↓ adverbialled
Et adverbialled kan desuden bestå af andet end et biord:
hic ↓ her ↓ biord ↓ kan være adverbialled
men:
in urbe ↓ i byen ↓ præposition + navneord ↓ kan også være adverbialled
Arbejdsvejen er derfor:
ORD ↓ GENKEND biordet ↓ FIND BETYDNINGEN ↓ BESTEM EVENTUEL GRAD ↓ UNDERSØG HVAD DET BESKRIVER ↓ sætningsled ↓ OVERSÆTTELSE
Næste ordklasse er:
PRÆPOSITIONER ↓ fx cum ↓ med
Begreber på denne side
- biord – Et ord, der blandt andet kan beskrive et verbum, et adjektiv eller et andet adverbium.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- positiv – Tillægsordets grundgrad uden sammenligning, for eksempel stor.
- komparativ – Den grad, der sammenligner og udtrykker mere af en egenskab, for eksempel større.
- superlativ – Den højeste grad af en egenskab, for eksempel størst.
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side