Akkusativ

genstandsfald er en af de seks latinske kasus.

Akkusativ er en bøjningsform, som vi blandt andet finder ved navneord og stedord.

Et substantiv eller pronomen i akkusativ indgår ofte i sætningens direkte genstandsled.

Akkusativ bruges også efter bestemte forholdsord og i andre latinske konstruktioner.

AKKUSATIV
│
├── ofte ved direkte genstandsled
│
├── efter bestemte præpositioner
│
└── i andre konstruktioner

Som ved nominativ skal vi holde ordets bøjning og sætningens led adskilt:

DET ENKELTE ORD                    SÆTNINGEN

akkusativ                          direkte genstandsled
     │                                  │
     │                                  │
en bøjningsform                    et sætningsled

Akkusativ fortæller altså, hvordan et ord er bøjet.

Direkte genstandsled fortæller, hvilket sætningsled ordet eller ordgruppen indgår i.

Akkusativ ved direkte genstandsled

En meget almindelig anvendelse af akkusativ er ved direkte genstandsled.

Se:

Puella puerum videt.

Sætningen betyder:

Pigen ser drengen.

Hvis vi først analyserer det enkelte ord puerum, får vi:

puerum
│
├── ordklasse: substantiv
├── genus: maskulinum
├── numerus: singularis
└── kasus: akkusativ

Derefter analyserer vi sætningen:

Puella     puerum     videt.
  ×           Δ          ○

Her indgår puerum i det direkte genstandsled.

Vi kan altså gå fra ordanalyse til sætningsanalyse:

ORD
puerum
   │
   ↓
BØJNING
akkusativ singularis
   │
   ↓
SÆTNING
puerum indgår i
det direkte genstandsled

Det er ordet, der står i akkusativ

Vi kan sige:

Puerum står i akkusativ.

Det fortæller noget om ordets bøjning.

Og vi kan sige:

Puerum er direkte genstandsled.

Det fortæller noget om sætningens opbygning.

Det er derfor ikke præcist at tænke:

akkusativ = direkte genstandsled

De to betegnelser hører til forskellige niveauer:

AKKUSATIV
│
└── kasus
    │
    └── bøjning af ord


DIREKTE GENSTANDSLED
│
└── sætningsled
    │
    └── opbygning af sætningen

Der er en tæt forbindelse mellem dem, fordi substantiver og pronominer i akkusativ meget ofte indgår i det direkte genstandsled.

Hvad er det direkte genstandsled?

det direkte genstandsled er det sætningsled, som handlingen ofte er rettet mod.

I:

Puella puerum videt.

kan vi spørge:

Hvem ser?

puella
↓
grundled


Hvem ser pigen?

puerum
↓
direkte genstandsled

Vi kan vise forholdet sådan:

PUELLA ─────→ VIDET ─────→ PUERUM
grundled       verbal       direkte
                            genstandsled

Kasusformen puerum hjælper os med at genkende denne struktur.

Et direkte genstandsled kan bestå af flere ord

Ligesom grundleddet kan det direkte genstandsled bestå af mere end ét ord.

Se:

Puella puerum bonum videt.

Sætningen betyder:

Pigen ser den gode dreng.

Sætningsanalysen er:

Puella     puerum bonum     videt.
  ×             Δ              ○

Hele:

puerum bonum

udgør det direkte genstandsled.

Men de enkelte ord analyseres hver for sig:

puerum
│
├── substantiv
├── maskulinum
├── singularis
└── akkusativ


bonum
│
├── adjektiv
├── maskulinum
├── singularis
└── akkusativ

På ordniveau har vi altså to ord i akkusativ.

På sætningsniveau indgår de tilsammen i ét sætningsled:

ORDNIVEAU

puerum       akkusativ
bonum        akkusativ


SÆTNINGSNIVEAU

puerum bonum
      Δ
      │
      └── direkte genstandsled

Adjektivet følger substantivet

Hvorfor står bonum også i akkusativ?

Fordi tillægsordet hører til puerum og står i kongruens med substantivet.

             PUERUM        BONUM

genus        maskulinum    maskulinum

numerus      singularis    singularis

kasus        akkusativ     akkusativ

Adjektivet passer altså til substantivet i:

genus
+
numerus
+
kasus

Kasus kan derfor hjælpe os med at se, hvilke ord der hører sammen.

Ordstillingen afgør ikke det direkte genstandsled

Latin har friere ordstilling end dansk.

Sammenlign:

Puella puerum videt.

Puerum puella videt.

I begge sætninger har vi:

puella
│
└── nominativ singularis


puerum
│
└── akkusativ singularis

Derfor kan sætningsanalysen være:

Puella     puerum     videt.
  ×           Δ          ○


Puerum     puella     videt.
   Δ          ×          ○

Begge kan betyde:

Pigen ser drengen.

Bøjningsformerne hjælper os altså med at finde sætningsleddene, selv når rækkefølgen af ordene ændres.

Akkusativ bruges ikke kun ved direkte genstandsled

Nu bliver forskellen mellem kasus og sætningsled særlig vigtig.

Et ord i akkusativ er ikke nødvendigvis en del af det direkte genstandsled.

Akkusativ bruges også efter bestemte forholdsord.

Se for eksempel:

ad villam

Ad kan betyde til eller hen imod.

Præpositionen ad styrer akkusativ, så villam står i akkusativ:

ad       villam
│           │
│           └── akkusativ singularis
│
└── præposition
    der styrer akkusativ

Her står villam altså i akkusativ, fordi præpositionen kræver denne kasus.

Det er ikke et direkte genstandsled.

En præposition kan styre kasus

Når en præposition kræver en bestemt kasus, siger vi, at præpositionen styrer denne kasus.

For eksempel:

ad + akkusativ

I:

ad villam

bestemmer præpositionen ad, at substantivet skal stå i akkusativ.

Vi får altså:

PRÆPOSITION
ad
 │
 │ styrer
 ↓
AKKUSATIV
villam

Det er et vigtigt princip, fordi mange latinske præpositioner styrer enten akkusativ eller ablativ.

Hvis du kender tysk

Det samme grammatiske princip findes i tysk.

Mange kender remsen:

durch
für
gegen
ohne
wider
um

Disse tyske præpositioner styrer akkusativ.

Latin har ikke de samme præpositioner eller de samme regler, men princippet er det samme:

TYSK                         LATIN

præposition                  præposition
     │                            │
     ↓                            ↓
styrer kasus                 styrer kasus
     │                            │
     ↓                            ↓
akkusativ                    fx akkusativ

Hvis du kender princippet fra tysk, kan du altså genbruge det i latin.

Hvis du ikke kender tysk, er det nok at huske:

En latinsk præposition kan bestemme, hvilken kasus det efterfølgende ord skal stå i.

Akkusativ efter præposition er stadig akkusativ

Sammenlign disse to eksempler:

Puella villam videt.

og:

Puella ad villam ambulat.

I begge sætninger står villam i akkusativ singularis.

Men sætningsanalysen er forskellig.

I den første:

Puella     villam     videt.
  ×           Δ          ○

Villam indgår i det direkte genstandsled.

I den anden indgår villam sammen med præpositionen ad i et præpositionsled:

ad villam

På ordniveau er villam akkusativ i begge sætninger.

På sætningsniveau bruges formen forskelligt.

SAMME BØJNING

villam
akkusativ singularis

       │
       ├───────────────┐
       ↓               ↓

direkte             efter
genstandsled        præposition

Det er netop derfor, vi ikke kan sætte lighedstegn mellem:

akkusativ

og:

direkte genstandsled

Akkusativ ved pronominer

Også stedord kan stå i akkusativ.

Det grundlæggende princip kender vi faktisk fra dansk.

Sammenlign:

han ser hende

hun ser ham

Formerne:

ham
hende

bruges her i det direkte genstandsled.

Latin har et langt mere omfattende kasussystem, men forskellen mellem pronomenformer kan derfor være en nyttig bro fra dansk til latin.

Akkusativ i særlige latinske konstruktioner

Senere møder vi akkusativ i andre sammenhænge.

En særlig vigtig konstruktion er AcI-konstruktion.

Her indgår akkusativ i en konstruktion med infinitiv:

AKKUSATIV
    +
INFINITIV
    ↓
AcI

Det er endnu et eksempel på, at:

akkusativ ≠ direkte genstandsled

Vi skal derfor ikke forsøge at bestemme sætningsleddet alene ud fra kasusformen.

AcI gennemgår vi senere som en særlig latinsk konstruktion.

To analyser skal holdes adskilt

Som ved nominativ arbejder vi altså på to niveauer.

1. Analysér ordene

For eksempel:

puerum
│
├── substantiv
├── maskulinum
├── singularis
└── akkusativ

Her analyserer vi det enkelte ord og dets bøjning.

2. Analysér sætningen

Derefter undersøger vi:

Hvilke ord hører sammen?

Hvilke sætningsled danner de?

Er akkusativformen en del af
det direkte genstandsled?

Står den efter en præposition?

Indgår den i en særlig konstruktion?

For eksempel:

Puella     puerum bonum     videt.
  ×             Δ              ○

Her indgår de to akkusativformer puerum og bonum tilsammen i det direkte genstandsled.

Fra bøjning til sætningsanalyse

Når du møder en akkusativform, kan du arbejde sådan:

ORDET STÅR I AKKUSATIV
          │
          ↓
UNDERSØG SÆTNINGEN
          │
          ├── indgår ordet i
          │   direkte genstandsled?
          │
          ├── står ordet efter
          │   en præposition?
          │
          └── indgår ordet i
              en særlig konstruktion?

Kasusformen giver dig et vigtigt grammatisk spor.

Men hele sætningen afgør, hvordan ordet bruges.

Husk

Det vigtigste om akkusativ er:

AKKUSATIV
er en kasus
og dermed en bøjningsform


KASUS
hører til analysen
af det enkelte ord


SÆTNINGSLED
hører til analysen
af sætningen


AKKUSATIV BRUGES OFTE VED
ord, der indgår i
det direkte genstandsled


ET DIREKTE GENSTANDSLED
kan bestå af flere ord,
som bøjes og analyseres
hver for sig


AKKUSATIV BRUGES OGSÅ
efter bestemte præpositioner
og i særlige konstruktioner


EN PRÆPOSITION KAN
styre en bestemt kasus

Det centrale skel er derfor:

ORD                         SÆTNING

Hvordan er det bøjet?       Hvilket sætningsled
                            eller hvilken konstruktion
                            indgår det i?

akkusativ                   fx direkte genstandsled

På næste side ser vi på ejefald.

Her bliver forbindelsen mellem bøjningen af det enkelte ord og forholdet mellem ord og led anderledes, fordi genitiv blandt andet bruges til at udtrykke tilhørsforhold.

Genitiv →