Relativsætninger

På siden om hoved- og ledsætninger har vi set, hvordan vi kan finde og afgrænse flere sætninger i en latinsk periode.

En særlig vigtig type ledsætning er relativsætningen.

Se:

Puer, qui currit, laetus est.
↓
Drengen, som løber, er glad.

Her er:

qui currit
↓
som løber
↓
RELATIVSÆTNING

Relativsætningen knytter sig til:

puer
↓
drengen

og indledes af:

qui
↓
som
↓
henførende stedord

Det særlige ved latin er, at relativpronominets form giver vigtige oplysninger om dets rolle og forbindelse.

Derfor skal vi holde to ting adskilt:

HVILKET ORD
HENVISER
RELATIVPRONOMINET TIL?

og:

HVILKET
sætningsled
ER RELATIVPRONOMINET
I SIN EGEN
RELATIVSÆTNING?

Det er nøglen til at analysere latinske relativsætninger.

Relativpronominet forbinder to dele

Se igen:

Puer, qui currit, laetus est.
↓
Drengen, som løber, er glad.

Hovedsætningens skelet er:

Puer laetus est.
↓
Drengen er glad.

Inde i hovedsætningen står:

qui currit
↓
som løber

Relativpronominet:

qui

skaber forbindelsen:

puer
↔
qui

Vi kan vise strukturen:

puer
↓
FORLED

↕

qui
↓
henførende stedord
↓
RELATIVSÆTNING

Relativsætningen fortæller noget om puer.

Find først hovedsætningens skelet

Ved relativsætninger er det ofte nyttigt først at tage relativsætningen ud af perioden.

Se:

Puer, qui in urbe habitat, laetus est.
↓
Drengen, som bor i byen, er glad.

Vi markerer relativsætningen:

Puer [qui in urbe habitat] laetus est.

Hvis vi midlertidigt fjerner den:

Puer laetus est.
↓
Drengen er glad.

Nu er hovedsætningens struktur tydelig:

puer
↓
grundled

laetus
↓
omsagnsled

est
↓
udsagnsled

Derefter analyserer vi relativsætningen:

qui in urbe habitat
↓
som bor i byen

Find den finitte verbform i relativsætningen

Som ved andre ledsætninger er den den finitte verbform et vigtigt holdepunkt.

Se:

qui currit
↓
som løber

Her er:

currit
↓
3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

På sætningsniveau:

currit
↓
udsagnsled

Derefter skal vi finde ud af, hvilken rolle:

qui

har i forhold til currit.

I dette eksempel:

qui
↓
grundled

Så relativsætningen kan analyseres:

qui     currit
 ×        ○

Relativpronominet har en rolle inde i relativsætningen

Dette er et af de vigtigste principper.

Se:

Puer, qui currit, laetus est.
↓
Drengen, som løber, er glad.

qui henviser til:

puer

Men kasusen for qui bestemmes af dets rolle inde i relativsætningen.

Her:

qui currit
↓
som løber

er qui:

grundled

Derfor står det i:

nævnefald

Vi kan tænke:

qui
↓
HVILKEN ROLLE
HAR DET I
RELATIVSÆTNINGEN?
↓
grundled
↓
nævnefald

Forled og relativpronomen er ikke samme sætningsled

Se:

Puer, qui currit, laetus est.

I hovedsætningen er:

puer
↓
grundled

I relativsætningen er:

qui
↓
grundled

De henviser til samme person.

Men de tilhører hver sin sætningsstruktur.

Derfor skal vi ikke analysere:

puer + qui
↓
ÉT SÆTNINGSLED

I stedet:

HOVEDSÆTNING
↓
puer
=
grundled

RELATIVSÆTNING
↓
qui
=
grundled

Relativpronominet forbinder de to strukturer.

Relativpronominet behøver ikke være subjekt

Se:

Puer, quem puella videt, laetus est.
↓
Drengen, som pigen ser, er glad.

Hovedsætningens skelet er:

Puer laetus est.
↓
Drengen er glad.

Relativsætningen er:

quem puella videt
↓
som pigen ser

Her har vi:

puella
↓
nævnefald
↓
grundled

videt
↓
udsagnsled

og:

quem
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Relativpronominet er altså ikke subjekt i relativsætningen.

Sammenlign qui og quem

Se:

Puer, qui puellam videt, laetus est.
↓
Drengen, som ser pigen, er glad.

Her:

qui
↓
nævnefald
↓
grundled

Men:

Puer, quem puella videt, laetus est.
↓
Drengen, som pigen ser, er glad.

Her:

quem
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Forleddet er i begge sætninger:

puer

men relativpronominets form ændrer sig.

Hvorfor?

Fordi det har forskellig syntaks i relativsætningen.

qui
↓
grundled
↓
nævnefald

quem
↓
direkte genstandsled
↓
genstandsfald

Dette er helt centralt.

Relativpronominets kasus bestemmes inde i relativsætningen

Vi kan formulere hovedreglen sådan:

RELATIVPRONOMINETS
kasus
↓
BESTEMMES AF
DETS SYNTAKTISKE ROLLE
I RELATIVSÆTNINGEN

Ikke af den kasus, som forleddet tilfældigvis har i hovedsætningen.

Se:

Puella puerum, qui currit, videt.
↓
Pigen ser drengen, som løber.

I hovedsætningen:

puerum
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Men i relativsætningen:

qui currit
↓
som løber

er:

qui
↓
nævnefald
↓
grundled

Vi har altså:

puerum
↓
genstandsfald

men:

qui
↓
nævnefald

selv om de henviser til den samme person.

Det er en vigtig forskel mellem form og relation

Se igen:

Puella puerum, qui currit, videt.

Forbindelsen er:

puerum
↔
qui

Men deres kasus er forskellige:

puerum
↓
genstandsfald
↓
rolle i hovedsætningen

qui
↓
nævnefald
↓
rolle i relativsætningen

Derfor:

SAMME REFERENT
≠
SAMME kasus

Det er den syntaktiske rolle i den enkelte sætning, der bestemmer kasusformen.

Relativpronominet kongruerer med sit forled i genus og numerus

Selv om relativpronominets kasus bestemmes inde i relativsætningen, hænger det stadig grammatisk sammen med sit forled.

Se:

Puer, qui currit, laetus est.
↓
Drengen, som løber, er glad.

Forleddet:

puer
↓
maskulinum
singularis

Relativpronominet:

qui
↓
maskulinum
singularis

Der er altså forbindelse i:

køn
tal

Vi kan tænke:

FORLED
↓
BESTEMMER
køn
+
tal
↓
RELATIVPRONOMEN

Men kasus kommer fra relativsætningen

Det giver en meget vigtig arbejdsmodel:

FORLEDDET
↓
GIVER
køn
+
tal

mens:

RELATIVPRONOMINETS
ROLLE I
RELATIVSÆTNINGEN
↓
GIVER
kasus

Altså:

FORLED
        ↘
     køn
     tal
        ↓
RELATIVPRONOMEN
        ↑
      kasus
        ↑
ROLLE I
RELATIVSÆTNINGEN

Dette er den centrale regel for latinske relativpronominer.

Se forskellen i praksis

Relativpronomen som subjekt

Puer, qui puellam videt, venit.
↓
Drengen, som ser pigen, kommer.

Forled:

puer
↓
maskulinum
singularis

Relativpronomen:

qui
↓
maskulinum
singularis
nævnefald

Hvorfor nævnefald?

Fordi:

qui
↓
grundled

i:

qui puellam videt

Relativpronomen som direkte objekt

Puer, quem puella videt, venit.
↓
Drengen, som pigen ser, kommer.

Forled:

puer
↓
maskulinum
singularis

Relativpronomen:

quem
↓
maskulinum
singularis
genstandsfald

Hvorfor genstandsfald?

Fordi:

quem
↓
direkte genstandsled

i:

quem puella videt

Forleddet kan selv stå i en anden kasus

Se:

Puella puerum, quem mater laudat, videt.
↓
Pigen ser drengen, som moderen roser.

I hovedsætningen:

puerum
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

I relativsætningen:

mater
↓
nævnefald
↓
grundled

quem
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Her står forled og relativpronomen tilfældigvis begge i genstandsfald.

Men det skyldes to forskellige syntaktiske forhold.

puerum
↓
genstandsfald
fordi det er
direkte genstandsled
i hovedsætningen

quem
↓
genstandsfald
fordi det er
direkte genstandsled
i relativsætningen

Vi må derfor stadig analysere de to former hver for sig.

Samme kasus kan være tilfældig

Det er vigtigt ikke at tænke:

puerum
↓
genstandsfald

quem
↓
genstandsfald

DERFOR HAR
RELATIVPRONOMINET
SAMME KASUS
SOM FORLEDDET

Den rigtige analyse er:

puerum
↓
ROLLE I
HOVEDSÆTNINGEN
↓
genstandsfald

og:

quem
↓
ROLLE I
RELATIVSÆTNINGEN
↓
genstandsfald

At resultatet bliver den samme kasus, er i dette tilfælde en følge af, at begge ord fungerer som det direkte genstandsled i hver sin sætning.

Relativpronominet kan stå i andre kasus

Relativpronominet kan have forskellige roller i relativsætningen.

Derfor kan det også stå i forskellige kasus.

For eksempel kan vi møde:

nævnefald
↓
som grundled

genstandsfald
↓
som direkte genstandsled

ejefald
↓
i en genitivisk relation

dativ
↓
i en dativisk relation

ablativ
↓
blandt andet efter
en præposition
eller i andre
ablativiske relationer

Vi skal altså ikke lære relativpronominet som ét enkelt ord svarende til dansk som.

Det er et bøjet pronomen.

Relativpronominet bøjes

Det latinske relativpronomen har forskellige former efter:

køn
tal
kasus

Nogle centrale former i singularis er:

Pluralis:

Det er derfor formen, vi skal analysere – ikke bare oversætte mekanisk med som.

Dansk som skjuler den latinske bøjning

På dansk kan vi sige:

Drengen, som løber ...

og:

Drengen, som pigen ser ...

I begge tilfælde står:

som

Men latin skelner:

qui
↓
nævnefald
↓
grundled

og:

quem
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Det latinske system gør altså relativpronominets syntaktiske rolle synlig gennem bøjningen.

Quod kan have flere mulige analyser

Se formen:

quod

Den kan blandt andet være:

neutrum
singularis
nævnefald

eller:

neutrum
singularis
genstandsfald

Formen alene fortæller derfor ikke altid, hvilken kasus vi har.

Vi må undersøge:

VERBET
↓
SÆTNINGSLEDDENE
↓
BETYDNINGEN
↓
syntaks

Det er et godt eksempel på et generelt princip:

FORM
↓
KAN HAVE
FLERE MULIGE
ANALYSER
↓
SÆTNINGEN
AFGØR HVILKEN
DER PASSER

Qui kan også være tvetydig som form

qui kan blandt andet være:

maskulinum
singularis
nævnefald

men også:

maskulinum
pluralis
nævnefald

Sammenlign:

Puer, qui currit ...
↓
Drengen, som løber ...

med:

Pueri, qui currunt ...
↓
Drengene, som løber ...

Verbformen hjælper os:

currit
↓
singularis

currunt
↓
pluralis

Samtidig viser forleddet:

puer
↓
singularis

eller:

pueri
↓
pluralis

Vi kombinerer altså flere grammatiske spor.

Kongruens hjælper os med at finde forleddet

Se:

Puella puerum, qui currit, videt.
↓
Pigen ser drengen, som løber.

Relativpronominet:

qui
↓
maskulinum
singularis

Vi leder derfor efter et muligt forled med:

maskulinum
singularis

Her passer:

puerum
↓
maskulinum
singularis

selv om:

puerum
↓
genstandsfald

og:

qui
↓
nævnefald

kongruenserne mellem forled og relativpronomen gælder altså her:

køn
+
tal

ikke nødvendigvis:

kasus

Relativpronominet kan stå efter en præposition

Se:

Puer, cum quo puella ambulat, laetus est.
↓
Drengen, som pigen går sammen med, er glad.

Her har vi:

cum
↓
forholdsord

og:

quo
↓
henførende stedord
↓
ablativ

Forbindelsen:

cum quo
↓
med hvem

indgår i relativsætningen:

cum quo puella ambulat
↓
som pigen går sammen med

Relativpronominets ablativ skyldes her præpositionen cum.

Latin kan bevare præpositionen sammen med relativpronominet

Dansk kan ofte formulere den samme relation mere frit:

Drengen, som pigen går sammen med ...

Latin viser tydeligt konstruktionen:

cum quo
↓
med hvem

Det gør analysen:

cum
↓
forholdsord

quo
↓
henførende stedord
↓
ablativ

Her er det vigtigt at analysere hele forbindelsen inde i relativsætningen.

Relativpronominet kan stå i genitiv

Se princippet:

cuius
↓
hvis

cuius er:

ejefald
singularis

og kan udtrykke en relation, som på dansk ofte oversættes med:

hvis

Her bliver det igen tydeligt, at det danske som ikke kan bruges som én-til-én-model for hele det latinske relativpronomensystem.

Latin bruger forskellige kasusformer alt efter relativpronominets rolle.

Relativpronominet kan stå i dativ

Formen:

cui

er:

dativ
singularis

Hvis relativpronominets rolle i relativsætningen kræver dativ, bruges denne form.

Arbejdsgangen er stadig:

FIND
RELATIVSÆTNINGENS
VERB
↓
UNDERSØG
HVILKE LED
VERBET KNYTTER
TIL SIG
↓
BESTEM
RELATIVPRONOMINETS
ROLLE
↓
BESTEM
kasusen

Forleddet kan være et helt nominalled

Se:

Bonus puer, qui currit, venit.
↓
Den gode dreng, som løber, kommer.

Forleddet er ikke kun et isoleret ord i den syntaktiske struktur.

Vi har:

bonus puer
↓
den gode dreng
↓
grundled

med:

bonus
↔
puer
↓
kongruens

Relativsætningen:

qui currit

knytter sig til puer som kerne i dette led.

Det er derfor nyttigt først at samle ordene i hovedsætningen og derefter finde relativsætningens forbindelse.

En relativsætning kan stå inde i et sætningsled

Se:

Puer, qui currit, amicum videt.
↓
Drengen, som løber, ser sin ven.

Hovedsætningen er:

Puer amicum videt.

Her er:

puer
↓
grundled

Relativsætningen:

qui currit

knytter sig til puer.

Vi kan derfor vise strukturen:

[Puer, qui currit]
↓
grundled

amicum
↓
direkte genstandsled

videt
↓
udsagnsled

Relativsætningen er altså indlejret i den større syntaktiske struktur.

Relativsætningen har samtidig sin egen struktur

I:

Puer, qui puellam videt, venit.
↓
Drengen, som ser pigen, kommer.

har hovedsætningen:

puer
↓
grundled

venit
↓
udsagnsled

Mens relativsætningen har:

qui
↓
grundled

puellam
↓
direkte genstandsled

videt
↓
udsagnsled

Vi får:

HOVEDSÆTNING
↓
Puer venit

     ↕

RELATIVSÆTNING
↓
qui puellam videt

Det er to syntaktiske niveauer.

Find ikke relativpronominets kasus ud fra forleddet

Dette er en almindelig fejl.

Se:

Puella puerum, qui currit, videt.

Man kunne fejlagtigt tænke:

puerum
↓
genstandsfald

DERFOR

qui
↓
skal også være
genstandsfald

Men det er forkert.

Vi skal først spørge:

HVAD GØR
RELATIVPRONOMINET
I SIN EGEN SÆTNING?

Her:

qui currit
↓
qui er grundled

Derfor:

qui
↓
nævnefald

Den rigtige model er:

FORLED
↓
køn
+
tal

RELATIVSÆTNING
↓
kasus

Find heller ikke forleddet ud fra kasus alene

Det modsatte kan også give problemer.

Hvis relativpronominet står i genstandsfald, skal vi ikke nødvendigvis lede efter et forled i genstandsfald.

Se:

Puer, quem puella videt, venit.
↓
Drengen, som pigen ser, kommer.

Her:

puer
↓
nævnefald

mens:

quem
↓
genstandsfald

Forbindelsen ses i:

maskulinum
singularis

ikke i kasus.

Derfor:

FORLED ↔ RELATIVPRONOMEN
↓
køn
+
tal

mens:

RELATIVPRONOMEN
↓
kasus
↓
ROLLE I
RELATIVSÆTNINGEN

Relativsætninger og ordstilling

Latinens friere ordstilling betyder, at vi ikke altid kan stole på placeringen alene.

Relativpronominet står normalt ved begyndelsen af relativsætningen, men resten af leddene kan stå i forskellige rækkefølger.

Derfor bør vi ikke analysere relativsætningen ved blot at oversætte fra venstre mod højre.

Vi bruger:

RELATIVPRONOMEN
↓
finit verbform
↓
kasus
↓
kongruens
↓
SÆTNINGSLED
↓
syntaks

Relativsætninger og modus

En relativsætning er en type ledsætning.

Men det betyder ikke, at verbet automatisk står i konjunktiven.

Se:

Puer, qui currit, venit.
↓
Drengen, som løber, kommer.

Her er:

currit
↓
fremsættende udsagnsmåde

Derfor:

RELATIVSÆTNING
≠
konjunktiv

Relativsætning beskriver den syntaktiske konstruktion.

udsagnsmåderne beskriver den finitte verbforms bøjningsform.

Nogle relativsætninger kan have konjunktiv

Latin kan også bruge konjunktiven i bestemte typer eller anvendelser af relativsætninger.

Det ændrer ikke grundanalysen.

Vi skal stadig først finde:

FORLED
↓
RELATIVPRONOMEN
↓
RELATIVSÆTNING
↓
RELATIVPRONOMINETS
ROLLE

Derefter kan vi undersøge:

HVILKEN
udsagnsmåde
HAR VERBET?

og:

HVORFOR BRUGES
DENNE MODUS?

Det overordnede forhold mellem konjunktiv og ledsætninger behandles på næste side.

Analyse og oversættelse skal holdes adskilt

Se:

Puer, quem puella videt, venit.

Vi analyserer først:

puer
↓
forled
↓
maskulinum
singularis

quem
↓
maskulinum
singularis
genstandsfald
↓
direkte genstandsled
i relativsætningen

puella
↓
grundled
i relativsætningen

videt
↓
udsagnsled
i relativsætningen

Derefter oversætter vi:

Drengen, som pigen ser, kommer.

Den danske form som viser ikke den latinske genstandsfald.

Men analysen gør.

Eksempel 1: relativpronomen som subjekt

Puella, quae cantat, laeta est.
↓
Pigen, som synger, er glad.

Hovedsætning:

Puella laeta est.

puella
↓
grundled

laeta
↓
omsagnsled

est
↓
udsagnsled

Relativsætning:

quae cantat
↓
som synger

Her:

quae
↓
femininum
singularis
nævnefald
↓
grundled

cantat
↓
udsagnsled

Forbindelsen:

puella
↔
quae
↓
femininum
singularis

Eksempel 2: relativpronomen som objekt

Puella, quam puer videt, laeta est.
↓
Pigen, som drengen ser, er glad.

Hovedsætning:

Puella laeta est.

Relativsætning:

quam puer videt
↓
som drengen ser

Her:

puer
↓
nævnefald
↓
grundled

videt
↓
udsagnsled

quam
↓
femininum
singularis
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Forbindelsen:

puella
↔
quam
↓
femininum
singularis

men:

puella
↓
nævnefald

quam
↓
genstandsfald

Kasus bestemmes altså i hver sin sætning.

Eksempel 3: forleddet er objekt, relativpronominet subjekt

Puer puellam, quae cantat, videt.
↓
Drengen ser pigen, som synger.

Hovedsætning:

Puer puellam videt.

Her:

puer
↓
grundled

puellam
↓
direkte genstandsled
↓
genstandsfald

videt
↓
udsagnsled

Relativsætning:

quae cantat

Her:

quae
↓
grundled
↓
nævnefald

Forbindelsen:

puellam
↔
quae
↓
femininum
singularis

Men:

puellam
↓
genstandsfald

og:

quae
↓
nævnefald

Dette eksempel viser hovedreglen meget tydeligt.

Eksempel 4: relativpronomen efter præposition

Puella, cum qua puer ambulat, laeta est.
↓
Pigen, som drengen går sammen med, er glad.

Hovedsætning:

Puella laeta est.

Relativsætning:

cum qua puer ambulat

Her:

cum
↓
forholdsord

qua
↓
femininum
singularis
ablativ
↓
henførende stedord

puer
↓
grundled

ambulat
↓
udsagnsled

Forbindelsen:

puella
↔
qua
↓
femininum
singularis

Mens ablativen bestemmes af:

cum
+
qua

inde i relativsætningen.

En praktisk metode

Når du møder en relativsætning i latin, kan du arbejde sådan:

1. FIND ALLE
   de finitte verbformer

          ↓

2. FIND
   det henførende stedord

   fx:

   qui
   quae
   quod
   quem
   quam
   cuius
   cui
   quo
   qua
   quibus

          ↓

3. AFGRÆNS
   RELATIVSÆTNINGEN

          ↓

4. FIND
   HOVEDSÆTNINGENS
   SKELET

          ↓

5. FIND
   RELATIVPRONOMINETS
   FORLED

          ↓

6. BRUG FORLEDDET
   TIL AT BESTEMME

   køn
   +
   tal

   FOR
   RELATIVPRONOMINET

          ↓

7. ANALYSÉR
   RELATIVSÆTNINGEN
   SOM EN SÆTNING
   FOR SIG

          ↓

8. SPØRG:

   HVILKET
   sætningsled
   ER
   RELATIVPRONOMINET?

          ↓

9. BESTEM
   RELATIVPRONOMINETS
   kasus
   UD FRA DETS
   ROLLE I
   RELATIVSÆTNINGEN

          ↓

10. KONTROLLÉR
    VERBFORMENS

    person
    tal
    tid
    udsagnsmåde
    handleform

          ↓

11. SAML
    RELATIVSÆTNINGENS
    syntaks

          ↓

12. SÆT
    RELATIVSÆTNINGEN
    TILBAGE I
    HOVEDSÆTNINGEN

          ↓

13. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

RELATIVPRONOMEN
↓
FIND FORLED
↓
FORLED GIVER
køn
+
tal
↓
ROLLE I
RELATIVSÆTNINGEN
GIVER
kasus
↓
ANALYSÉR
RELATIVSÆTNINGEN
↓
SAML HELE
syntaksen
↓
OVERSÆT

Hurtigt overblik

Se:

Puer, qui currit, venit.
↓
Drengen, som løber, kommer.

Her:

puer
↔
qui
↓
maskulinum
singularis

og:

qui
↓
grundled
↓
nævnefald

Men:

Puer, quem puella videt, venit.
↓
Drengen, som pigen ser, kommer.

Her:

puer
↔
quem
↓
maskulinum
singularis

mens:

quem
↓
direkte genstandsled
↓
genstandsfald

Derfor er hovedreglen:

FORLED
↓
BESTEMMER
køn
+
tal

RELATIVPRONOMINETS
ROLLE I
RELATIVSÆTNINGEN
↓
BESTEMMER
kasus

Husk

Et latinsk henførende stedord skal analyseres på to forbindelser samtidig.

Den ene går tilbage til forleddet:

FORLED
↔
RELATIVPRONOMEN
↓
køn
+
tal

Den anden går ind i relativsætningen:

RELATIVPRONOMEN
↓
sætningsled
↓
kasus

Derfor:

FORLEDDETS
kasus
≠
AUTOMATISK
RELATIVPRONOMINETS
kasus

Se:

Puella puerum, qui currit, videt.
↓
Pigen ser drengen, som løber.

Her:

puerum
↓
maskulinum
singularis
genstandsfald
↓
direkte genstandsled
i hovedsætningen

men:

qui
↓
maskulinum
singularis
nævnefald
↓
grundled
i relativsætningen

Forbindelsen er:

puerum
↔
qui
↓
SAMME
køn
+
tal

mens deres kasus bestemmes hver for sig.

Den centrale arbejdsmodel er derfor:

HOVEDSÆTNING
↓
FIND FORLED
↓
køn
+
tal
        ↘
     RELATIVPRONOMEN
        ↙
ROLLE I
RELATIVSÆTNINGEN
↓
kasus
↓
syntaks
↓
FORSTÅELSE
↓
OVERSÆTTELSE

På næste side ser vi nærmere på et andet vigtigt forhold i latinske ledsætninger:

KONJUNKTIV
I LEDSÆTNINGER
↓
udsagnsmåde
+
syntaks
↓
HVORFOR BRUGER
LATIN KONJUNKTIV
I BESTEMTE
LEDSÆTNINGER?