Nogle latinske forholdsordene styrer ablativen.
Se:
Puella cum amico ambulat. ↓ Pigen går sammen med vennen.
Her er:
cum ↓ med ↓ forholdsord
cum styrer ablativen.
Derfor står:
amicus ↓ ven
som:
amico ↓ ablativ
Vi får altså:
cum + amico ↓ forholdsord + ablativ ↓ med vennen
Det grundlæggende mønster på denne side er:
forholdsord ↓ STYRER ablativen ↓ DET TILKNYTTEDE LED STÅR I ablativ
Lær præposition og kasus sammen
Når du lærer en latinsk forholdsord, er det en fordel at lære dens kasusstyring samtidig.
Lær derfor ikke kun:
cum ↓ med
men:
cum + ablativ ↓ med
Ikke kun:
sine ↓ uden
men:
sine + ablativ ↓ uden
På den måde lærer du fra begyndelsen:
forholdsord ↓ BETYDNING + KASUSSTYRING
Det gør det lettere både at genkende formerne og forstå sætningen.
Vigtige præpositioner med ablativ
Her er nogle almindelige latinske forholdsordene, der styrer ablativen:
| forholdsord | Grundbetydning | Eksempel | Dansk |
|---|---|---|---|
| a / ab | fra / af | ab urbe | fra byen |
| cum | med | cum amico | med vennen |
| de | ned fra / om | de muro | ned fra muren / om muren |
| e / ex | ud af / fra | ex urbe | ud af byen |
| pro | for / foran | pro patria | for fædrelandet |
| sine | uden | sine amico | uden vennen |
Fælles for dem er:
Men deres betydninger er forskellige.
Man skal derfor lære både:
HVAD BETYDER forholdsordet?
og:
HVILKEN kasus STYRER DEN?
Cum + ablativ
En meget almindelig forholdsord er:
cum ↓ med
Den styrer ablativen.
Se:
Puella cum amico ambulat. ↓ Pigen går sammen med vennen.
Her har vi:
cum ↓ forholdsord ↓ styrer ablativen
og:
Hele forbindelsen er:
cum amico ↓ med vennen
Sine + ablativ
sine ↓ uden
styrer også ablativen.
Se:
Puer sine amico ambulat. ↓ Drengen går uden vennen.
Her er:
sine ↓ forholdsord ↓ styrer ablativen
og:
Vi får:
sine + ablativ ↓ sine amico ↓ uden vennen
A / ab + ablativ
a / ab ↓ fra / af
styrer ablativen.
For eksempel:
Puer ab urbe venit. ↓ Drengen kommer fra byen.
Her er:
ab ↓ forholdsord ↓ styrer ablativen
og:
Hele forbindelsen er:
ab urbe ↓ fra byen
E / ex + ablativ
e / ex ↓ ud af / fra
styrer ablativen.
Se:
Puer ex urbe venit. ↓ Drengen kommer ud af byen.
Her er:
ex ↓ forholdsord ↓ styrer ablativen
og:
Vi får:
ex + ablativ ↓ ex urbe ↓ ud af byen
De + ablativ
de ↓ ned fra / om
styrer ablativen.
For eksempel:
Puer de muro descendit. ↓ Drengen går ned fra muren.
Her er:
de ↓ forholdsord ↓ styrer ablativen
og:
Hele forbindelsen er:
de muro ↓ ned fra muren
de kan også bruges i betydningen:
om
For eksempel:
de bello ↓ om krigen
Også her står:
bello ↓ ablativ
Pro + ablativ
pro ↓ for / foran
styrer ablativen.
Se:
Romani pro patria pugnant. ↓ Romerne kæmper for fædrelandet.
Her er:
pro ↓ forholdsord ↓ styrer ablativen
og:
Hele forbindelsen er:
pro patria ↓ for fædrelandet
Samme kasus – forskellige betydninger
Alle disse forbindelser indeholder ablativ:
cum amico ↓ med vennen
sine amico ↓ uden vennen
ab urbe ↓ fra byen
ex urbe ↓ ud af byen
de muro ↓ ned fra muren
pro patria ↓ for fædrelandet
Men betydningerne er forskellige.
Det viser:
ablativ ↓ GRAMMATISK FORM
mens:
forholdsord + SAMMENHÆNG ↓ KONKRET RELATION
ablativen fortæller os altså ikke alene, hvad forbindelsen betyder.
forholdsordet er afgørende.
Ablativ efter en præposition er ikke én bestemt betydning
Det kan være fristende at tænke:
ablativ = fra
eller:
ablativ = med
Men det er ikke korrekt.
Sammenlign:
cum amico ↓ med vennen
ab urbe ↓ fra byen
de bello ↓ om krigen
pro patria ↓ for fædrelandet
Alle de styrede ord står i ablativ.
Men relationen er forskellig.
Det grundlæggende princip er derfor:
IKKE: ablativ ↓ har én fast betydning
men:
forholdsord ↓ STYRER ablativen ↓ HELE FORBINDELSEN UDTRYKKER EN RELATION
Ablativ med og uden præposition
ablativ bruges også i latin uden en forholdsord.
Det er vigtigt at skelne mellem disse to situationer.
Se:
Puer cum amico ambulat. ↓ Drengen går med vennen.
Her står:
amico ↓ ablativ
fordi:
cum ↓ forholdsord ↓ styrer ablativen
Men ablativ kan også forekomme uden en forholdsord i andre grammatiske konstruktioner.
Det betyder:
og ikke:
ablativ ↓ ER ALTID STYRET AF EN forholdsord
På denne side arbejder vi kun med den del af systemet, hvor ablativen styres af en forholdsord.
A / ab ved personligt agens
En særlig vigtig brug af:
a / ab + ablativ
findes i passive sætninger.
Se:
Liber a puero fertur. ↓ Bogen bæres af drengen.
Her er:
fertur ↓ bæres ↓ passiv handleform
og:
a puero ↓ af drengen
angiver den person, der udfører handlingen.
På ordniveau:
a ↓ forholdsord
Hele forbindelsen:
a puero ↓ af drengen
angiver personligt agens i den passive sætning.
Det ændrer ikke kasusstyringen:
a / ab ↓ styrer ablativen
Personligt agens og middel er ikke det samme
Sammenlign:
Liber a puero fertur. ↓ Bogen bæres af drengen.
Her har vi:
a puero ↓ personligt agens
Men latin kan også bruge ablativen om et middel eller redskab uden a/ab.
For eksempel kan en sætning udtrykke, at noget gøres med et redskab, uden at det led er bygget som:
a / ab + ablativ
Derfor skal man skelne mellem:
PERSONLIGT AGENS ↓ a / ab + ablativ
og:
MIDDEL / REDSKAB ↓ kan stå i ablativ uden a / ab
Det er en forskel mellem:
KASUSBRUG
og:
PRÆPOSITIONSSTYRING
Fra byen – men forskellige nuancer
Sammenlign:
ab urbe ↓ fra byen
med:
ex urbe ↓ ud af byen
Begge forbindelser har:
men forholdsordet giver en forskellig relation.
Vi kan tænke forskellen sådan:
ab urbe ↓ fra byen
mens:
ex urbe ↓ ud af byen
ex fremhæver typisk bevægelse ud fra noget, mens a/ab mere generelt kan angive bevægelse væk fra eller oprindelse.
Det er derfor vigtigt at læse hele forbindelsen:
ikke bare kasusformen.
Præpositionen hjælper med at bestemme kasus
En latinsk form kan have flere mulige analyser.
Her er forholdsordet ofte en vigtig hjælp.
Hvis vi møder:
cum amico
ved vi:
cum ↓ styrer ablativen
Derfor kan vi bestemme:
amico ↓ ablativ
På samme måde:
ex urbe
giver:
ex ↓ styrer ablativen
og dermed:
urbe ↓ ablativ
Vi kan altså bruge denne arbejdsvej:
FIND forholdsordet ↓ KEND DENS KASUSSTYRING ↓ FIND DET STYREDE ORD ↓ BESTEM kasusen
Kasusstyringen er derfor et praktisk analyseværktøj.
Præpositionen bøjes ikke
forholdsordet ændrer ikke selv form efter:
Se:
cum amico ↓ med vennen
og:
cum amicis ↓ med vennerne
forholdsordet er begge steder:
cum
Det styrede navneord ændrer form:
amico ↓ singularis ablativ
amicis ↓ pluralis ablativ
Derfor siger vi:
cum ↓ STYRER ablativen
ikke:
cum ↓ STÅR I ablativ
Det er det styrede ord, der står i ablativ.
Præposition og sætningsled
Det er vigtigt at holde ordniveau og sætningsniveau adskilt.
Se:
Puer cum amico ambulat. ↓ Drengen går sammen med vennen.
På ordniveau:
cum ↓ forholdsord
Men hele:
cum amico ↓ med vennen
kan på sætningsniveau fungere som:
Vi kan analysere:
Puer cum amico ambulat. × ∼ ○
Her er:
Puer ↓ grundled
ambulat ↓ udsagnsled
cum amico ↓ adverbialled
Det er altså hele præpositionsforbindelsen, der analyseres på sætningsniveau.
Ablativ er ikke adverbialled
Det er vigtigt ikke at sætte lighedstegn mellem:
og:
Det er en egenskab ved en bøjet form.
adverbialled er et sætningsled.
Sammenlign:
amico ↓ ablativ ↓ ORDNIVEAU
med:
cum amico ↓ adverbialled ↓ SÆTNINGSNIVEAU
Derfor:
På samme måde som:
Kasus og sætningsleddene hører til forskellige analyseniveauer.
Fra ord til sætningsanalyse
Se:
Puer ex urbe venit.
Drengen kommer ud af byen.
Først arbejder vi på ordniveau:
Puer ↓ navneord
ex ↓ forholdsord
venit ↓ udsagnsord
Så samler vi:
ex + urbe ↓ ex urbe ↓ ud af byen
Derefter går vi til sætningsniveauet:
Puer ex urbe venit. × ∼ ○
Her er:
Puer ↓ grundled
venit ↓ udsagnsled
ex urbe ↓ adverbialled
Arbejdsvejen bliver:
ORD ↓ ORDKLASSE ↓ ablativ ↓ PRÆPOSITIONSFORBINDELSE ↓ sætningsled ↓ BETYDNING
Fra form til betydning
Når du møder:
urbe
kan du først analysere formen:
Men det fortæller ikke hele betydningen.
Sammenlign:
ab urbe ↓ fra byen
med:
ex urbe ↓ ud af byen
Samme form:
urbe ↓ ablativ
men forskellige forholdsordene giver forskellige relationer.
Derfor går analysen:
FORM ↓ ablativ ↓ forholdsord ↓ HELE FORBINDELSENS BETYDNING ↓ sætningsled ↓ OVERSÆTTELSE
En praktisk metode
Når du møder en forholdsord, der styrer ablativen, kan du arbejde sådan:
1. FIND forholdsordet ↓ 2. GENKEND: DEN STYRER ablativen ↓ 3. FIND DET ORD ELLER LED, DER HØRER TIL DEN ↓ 4. ANALYSER DET STYREDE ORD fx: køn tal kasus ↓ 5. BEKRÆFT: kasus = ablativ ↓ 6. SE PÅ HELE PRÆPOSITIONSFORBINDELSEN ↓ 7. FIND RELATIONEN fx: ledsagelse fravær oprindelse bevægelse ud fra emne fordel / formål ↓ 8. GÅ TIL SÆTNINGSNIVEAUET ↓ 9. BESTEM HVILKET sætningsled FORBINDELSEN INDGÅR SOM ↓ 10. OVERSÆT NATURLIGT
Kortere:
forholdsord ↓ STYRER ablativen ↓ FIND DET STYREDE LED ↓ ANALYSER ablativen ↓ FORSTÅ HELE FORBINDELSEN ↓ sætningsled ↓ OVERSÆTTELSE
Hurtigt overblik
Vigtige forholdsordene med ablativ:
| forholdsord | Grundbetydning | Eksempel |
|---|---|---|
| a / ab | fra / af | ab urbe |
| cum | med | cum amico |
| de | ned fra / om | de muro |
| e / ex | ud af / fra | ex urbe |
| pro | for / foran | pro patria |
| sine | uden | sine amico |
Fælles:
Men betydningen bestemmes ikke af ablativen alene.
Sammenlign:
cum amico ↓ med vennen
sine amico ↓ uden vennen
ab urbe ↓ fra byen
de bello ↓ om krigen
Samme kasus:
men forskellige relationer.
Husk
Nogle latinske forholdsordene styrer ablativen.
Lær dem derfor som:
cum + ablativ ↓ med
sine + ablativ ↓ uden
a / ab + ablativ ↓ fra / af
e / ex + ablativ ↓ ud af / fra
de + ablativ ↓ ned fra / om
pro + ablativ ↓ for / foran
Men husk især:
ablativ ≠ ÉN FAST BETYDNING
og:
ORDNIVEAU ↓ MORFOLOGI
adverbialled er et sætningsled:
SÆTNINGSNIVEAU ↓ SYNTAX
For eksempel:
Puer cum amico ambulat.
På ordniveau:
amico ↓ ablativ
men på sætningsniveau:
cum amico ↓ adverbialled
Ved passiv kan vi desuden møde:
a / ab + ablativ ↓ PERSONLIGT AGENS
for eksempel:
Liber a puero fertur. ↓ Bogen bæres af drengen.
Arbejdsvejen er:
FIND forholdsordet ↓ GENKEND KASUSSTYRINGEN ↓ FIND DET STYREDE LED ↓ BESTEM ablativen ↓ FORSTÅ RELATIONEN ↓ BESTEM sætningsleddet ↓ OVERSÆT
Næste gruppe er:
PRÆPOSITIONER MED FLERE KASUS ↓ fx in urbem / in urbe ↓ ind i byen / i byen
Begreber på denne side
- forholdsord – Et ord, der angiver et forhold mellem led i en sætning.
- ablativ – En latinsk kasus, der blandt andet kan udtrykke middel, årsag, måde, sted eller adskillelse.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side