Ferre

Det sidste af de uregelmæssige verber i denne gennemgang er:

fero, ferre, tuli, latum
↓
bære / bringe

fero er særlig nyttigt at lære, fordi verbets hovedformer ser meget forskellige ud:

fero, ferre
↓
fer-

tuli
↓
tul-

latum
↓
lat-

Det betyder, at former som:

fert
↓
han / hun bærer /
bringer

tulit
↓
han / hun bar /
bragte

og:

latus est
↓
han blev /
er blevet båret

alle hører til det samme verbum.

fero viser derfor meget tydeligt, hvorfor det er vigtigt at kende et latinsk verbums hovedformer.

Bøjningsmønstre

Som ved andre finite verber kan formerne af fero analyseres efter:

person
tal
tid
udsagnsmåde
handleform

fero er uregelmæssigt, men store dele af bøjningssystemet følger mønstre, vi allerede kender.

Vi begynder med de seks tempora i fremsættende udsagnsmåde.

fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform – præsenssystemet

Person	nutid	imperfektum	fremtid
1. person singularis	fero	ferebam	feram
2. person singularis	fers	ferebas	feres
3. person singularis	fert	ferebat	feret
1. person pluralis	ferimus	ferebamus	feremus
2. person pluralis	fertis	ferebatis	feretis
3. person pluralis	ferunt	ferebant	ferent

I nutid:

fero
↓
jeg bærer /
bringer

fers
↓
du bærer /
bringer

fert
↓
han / hun bærer /
bringer

ferimus
↓
vi bærer /
bringer

fertis
↓
I bærer /
bringer

ferunt
↓
de bærer /
bringer

De mest karakteristiske former er:

fero
fers
fert
fertis

Her står personendelsen direkte efter fer- uden den forbindelsesvokal, man kunne forvente ud fra de almindelige konjugationsmønstre.

fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform – perfektsystemet

Tredje hovedform er:

tuli
↓
jeg bar /
bragte

Herfra får vi perfektstammen:

tul-

Person	førnutid	førdatid	førfremtid
1. person singularis	tuli	tuleram	tulero
2. person singularis	tulisti	tuleras	tuleris
3. person singularis	tulit	tulerat	tulerit
1. person pluralis	tulimus	tuleramus	tulerimus
2. person pluralis	tulistis	tuleratis	tuleritis
3. person pluralis	tulerunt	tulerant	tulerint

For eksempel:

tulit
↓
han / hun bar /
bragte

tulerat
↓
han / hun havde båret /
bragt

tulerit
↓
han / hun vil have båret /
bragt

Det afgørende er at forbinde:

tul-

med:

fero, ferre, tuli, latum

fremsættende udsagnsmåde passiv handleform – præsenssystemet

fero har også et passivt bøjningsmønster.

Person	nutid	imperfektum	fremtid
1. person singularis	feror	ferebar	ferar
2. person singularis	ferris / ferre	ferebaris / ferebare	fereris / ferere
3. person singularis	fertur	ferebatur	feretur
1. person pluralis	ferimur	ferebamur	feremur
2. person pluralis	ferimini	ferebamini	feremini
3. person pluralis	feruntur	ferebantur	ferentur

For eksempel:

fertur
↓
han / hun /
det bæres

ferebatur
↓
han / hun /
det blev båret

feretur
↓
han / hun /
det vil blive båret

Bemærk formen:

ferre

Den kan være:

ferre
↓
nutid
navnemåde
aktiv handleform
↓
at bære

men også den alternative form af:

ferris / ferre
↓
2. person singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

Sammenhængen afgør analysen.

fremsættende udsagnsmåde passiv handleform – perfektsystemet

Fjerde hovedform er:

latum

Herfra får vi:

lat-
↓
supin- /
participialstamme

Perfektum participium er:

latus, lata, latum
↓
båret / bragt

Det passive perfektsystem dannes med perfektum participium + en form af sum.

tid	Eksempel	Dansk
førnutid	latus est	han blev / er blevet båret
førdatid	latus erat	han var blevet båret
førfremtid	latus erit	han vil være blevet båret

Ved et feminint subjekt får vi fx:

Puella lata est.
↓
Pigen blev /
er blevet båret.

Ved et maskulint subjekt:

Puer latus est.
↓
Drengen blev /
er blevet båret.

Participiet kongruerer med subjektet i genus og numerus og står her i nominativ.

Bøjningsformerne i sætninger

Aktiv

tid	Latinsk tekst	Dansk tekst
nutid	Puer librum fert.	Drengen bærer bogen.
imperfektum	Puer librum ferebat.	Drengen bar bogen.
fremtid	Puer librum feret.	Drengen vil bære bogen.
førnutid	Puer librum tulit.	Drengen bar / har båret bogen.
førdatid	Puer librum tulerat.	Drengen havde båret bogen.
førfremtid	Puer librum tulerit.	Drengen vil have båret bogen.

Det tydelige skift kommer mellem:

fert
ferebat
feret
↓
fer-

og:

tulit
tulerat
tulerit
↓
tul-

Passiv

tid	Latinsk tekst	Dansk tekst
nutid	Liber a puero fertur.	Bogen bæres af drengen.
imperfektum	Liber a puero ferebatur.	Bogen blev båret af drengen.
fremtid	Liber a puero feretur.	Bogen vil blive båret af drengen.
førnutid	Liber a puero latus est.	Bogen blev / er blevet båret af drengen.
førdatid	Liber a puero latus erat.	Bogen var blevet båret af drengen.
førfremtid	Liber a puero latus erit.	Bogen vil være blevet båret af drengen.

Her ser vi alle tre centrale stammer:

fer-
↓
fertur
ferebatur
feretur

tul-
↓
aktivt perfektsystem

lat-
↓
latus est
latus erat
latus erit

Tre forskellige stammer

fero er et særlig tydeligt eksempel på, hvorfor latinske verber læres med flere hovedformer:

fero, ferre, tuli, latum

De giver adgang til tre meget forskellige stammer:

fer-
↓
præsensstamme

tul-
↓
perfektstamme

lat-
↓
supin- /
participialstamme

Det giver:

fer-
↓
fert
↓
han / hun bærer

tul-
↓
tulit
↓
han / hun bar /
har båret

lat-
↓
latus est
↓
han blev /
er blevet båret

Hvis man kun kendte:

fero

ville det være svært at gætte:

tuli

og:

latum

Derfor er hovedformerne ikke blot forskellige måder at slå det samme verbum op på.

De giver information om de stammer, som bruges til at danne forskellige dele af bøjningssystemet.

Sådan genkender du ferre

Nogle former er lette at forbinde med:

fero

For eksempel:

fert
ferunt
ferebat
feret
fertur

De indeholder alle:

fer-

Men i perfektsystemet møder vi:

tuli
tulisti
tulit
tulerunt
tulerat

Her skal du vide:

tul-
↓
fero, ferre,
tuli, latum

Og i det passive perfektsystem møder vi:

latus
lata
latum

Her skal du vide:

lat-
↓
fero, ferre,
tuli, latum

Den vigtigste genkendelsesregel er derfor:

fer-
tul-
lat-
        ↓
SAMME VERBUM
        ↓
fero, ferre,
tuli, latum

Konjunktiv

Brugen af konjunktiv er behandlet på siden om udsagnsmåde.

Her koncentrerer vi os om formerne af fero.

nutid konjunktiv aktiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	feram	feramus
2. person	feras	feratis
3. person	ferat	ferant

Bemærk:

feram

kan være:

1. person singularis
fremtid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

eller:

1. person singularis
nutid
konjunktiv
aktiv handleform

Sammenhængen afgør analysen.

nutid konjunktiv passiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	ferar	feramur
2. person	feraris / ferare	feramini
3. person	feratur	ferantur

Også:

ferar

kan være:

1. person singularis
fremtid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

eller:

1. person singularis
nutid
konjunktiv
passiv handleform

imperfektum konjunktiv aktiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	ferrem	ferremus
2. person	ferres	ferretis
3. person	ferret	ferrent

Her er forbindelsen til infinitiven tydelig:

ferre
↓
at bære /
bringe

ferre-m
↓
ferrem

ferre-t
↓
ferret

ferre-nt
↓
ferrent

imperfektum konjunktiv passiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	ferrer	ferremur
2. person	ferreris / ferrere	ferremini
3. person	ferretur	ferrentur

førnutid konjunktiv aktiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	tulerim	tulerimus
2. person	tuleris	tuleritis
3. person	tulerit	tulerint

Her genfinder vi:

tul-
↓
perfektstamme

Bemærk:

tulerit

kan være:

3. person singularis
førfremtid
fremsættende udsagnsmåde

eller:

3. person singularis
førnutid
konjunktiv

førdatid konjunktiv aktiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	tulissem	tulissemus
2. person	tulisses	tulissetis
3. person	tulisset	tulissent

For eksempel:

tulisset
↓
3. person singularis
førdatid
konjunktiv
aktiv handleform

Perfektsystemet i konjunktiv passiv handleform

Det passive perfektsystem dannes med:

latus, lata, latum
+
sum

For eksempel:

latus sit
↓
han er blevet båret
↓
førnutid
konjunktiv
passiv handleform

og:

latus esset
↓
han var blevet båret
↓
førdatid
konjunktiv
passiv handleform

Participiet tilpasses subjektets genus og numerus:

latus sit
↓
maskulinum singularis

lata sit
↓
femininum singularis

lati sint
↓
maskulinum pluralis

latae sint
↓
femininum pluralis

Imperativ

bydemåde er:

tal	Form	Dansk
singularis	fer!	bær! / bring!
pluralis	ferte!	bær! / bring!

For eksempel:

Fer librum!
↓
Bær bogen!

Til flere personer:

Ferte libros!
↓
Bær bøgerne!

Infinitiv

Præsens navnemåde aktiv handleform er:

ferre
↓
at bære /
bringe

Præsens navnemåde passiv handleform er:

ferri
↓
at blive båret /
bragt

Perfektum infinitiv aktiv er:

tulisse
↓
at have båret /
bragt

Perfektum infinitiv passiv dannes med perfektum participium + esse:

latum esse
↓
at være blevet båret /
bragt

Participiet tilpasses det ord, det hører til:

latum esse
latus esse
lata esse
latos esse
latas esse

afhængigt af genus, numerus og kasus.

Participier

Præsens participium er:

ferens
↓
bærende /
bringende

Perfektum participium er:

latus, lata, latum
↓
båret /
bragt

Sammenlign:

ferens
↓
aktiv
↓
den, der bærer

med:

latus
↓
passiv
↓
den, der er blevet båret

Her ser vi igen stammeskiftet:

fer-
↓
ferens

lat-
↓
latus

Ferre og sammensatte verber

En vigtig grund til at lære fero er, at stammen indgår i en række sammensatte verber.

For eksempel:

Verbum	Grundbetydning
affero	bringe til
aufero	føre bort / tage bort
confero	bringe sammen / sammenligne
differo	føre fra hinanden / udsætte
offero	bringe frem / tilbyde
refero	bringe tilbage / berette
transfero	føre over / overføre

Også her kan hovedformerne ændre sig kraftigt.

Se fx:

refero, referre,
rettuli, relatum
↓
bringe tilbage /
berette

Vi genfinder det samme grundmønster:

fer-
↓
præsenssystem

tul-
↓
perfektsystem

lat-
↓
supin- /
participialstamme

men præfikset påvirker i nogle tilfælde selve formen.

Det vigtigste på dette trin er derfor ikke at lære alle sammensætningerne udenad.

Det er at kunne genkende, at fero danner grundlag for en større familie af verber.

Fra tekstform til opslagsform

Se:

fert
↓
han / hun bærer /
bringer

Her er forbindelsen forholdsvis tydelig:

fert
↓
fer-
↓
fero, ferre

Den samlede analyse er:

fert
│
├── fero, ferre, tuli, latum
├── bære / bringe
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Når tekstformen ser helt anderledes ud

Se:

tulerunt
↓
de bar /
bragte

Her kan vi ikke finde:

fer-

i formen.

I stedet skal vi genkende:

tul-
↓
perfektstamme
↓
fero, ferre,
tuli, latum

og:

-erunt
↓
3. person pluralis
førnutid

Den samlede analyse er:

tulerunt
│
├── fero, ferre, tuli, latum
├── bære / bringe
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── pluralis
├── førnutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Det er netop denne type form, der viser værdien af at kende hovedformerne.

Fra verbform til sætningsanalyse

Se:

Puer librum fert.

Drengen bærer bogen.

Først analyserer vi verbformen:

fert
│
├── fero, ferre, tuli, latum
├── bære
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Det er analyse på ordniveau.

Derefter ser vi på hele sætningen:

Puer     librum     fert.
 ×          Δ         ○

Her er:

Puer
↓
grundled

librum
↓
direkte genstandsled

fert
↓
udsagnsled

Vi skal altså stadig skelne mellem:

ORDNIVEAU
↓
fert er
3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

og:

SÆTNINGSNIVEAU
↓
fert fungerer som
udsagnsled

At fero er uregelmæssigt, er en egenskab ved verbets bøjningsmønster.

Fra aktiv til passiv

Sammenlign:

Puer librum fert.
↓
Drengen bærer bogen.

med:

Liber a puero fertur.
↓
Bogen bæres af drengen.

I den aktive sætning:

Puer     librum     fert.
 ×          Δ         ○

I den passive sætning:

Liber     a puero     fertur.
  ×                       ○

Det direkte genstandsled fra den aktive sætning:

librum
↓
bogen

svarer til grundleddet i den passive:

Liber
↓
bogen

Samtidig ændres verbet:

fert
↓
aktiv handleform

til:

fertur
↓
passiv handleform

Det er en ændring i verbets handleform.

En praktisk metode

Når du møder en form af fero, kan du arbejde sådan:

1. GENKEND MULIGE
   STAMMER

   fer-
   tul-
   lat-

          ↓

2. FORBIND DEM MED

   fero, ferre,
   tuli, latum

          ↓

3. FIND BETYDNINGEN

   bære / bringe

          ↓

4. BESTEM person

          ↓

5. BESTEM tal

          ↓

6. BESTEM tid

          ↓

7. BESTEM udsagnsmåde

          ↓

8. BESTEM handleform

          ↓

9. LAV DEN SAMLEDE
   BØJNINGSANALYSE

          ↓

10. GÅ TIL
    SÆTNINGSNIVEAUET

          ↓

11. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

TEKSTFORM
↓
fer- / tul- / lat-
↓
fero, ferre,
tuli, latum
↓
PERSON + NUMERUS
↓
TEMPUS + MODUS + DIATESE
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

Hovedformerne er:

fero, ferre, tuli, latum
↓
bære / bringe

De tre centrale stammer er:

fer-
↓
præsensstamme

tul-
↓
perfektstamme

lat-
↓
supin- /
participialstamme

fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform

Person	nutid	imperfektum	fremtid	førnutid	førdatid	førfremtid
1. sg.	fero	ferebam	feram	tuli	tuleram	tulero
2. sg.	fers	ferebas	feres	tulisti	tuleras	tuleris
3. sg.	fert	ferebat	feret	tulit	tulerat	tulerit
1. pl.	ferimus	ferebamus	feremus	tulimus	tuleramus	tulerimus
2. pl.	fertis	ferebatis	feretis	tulistis	tuleratis	tuleritis
3. pl.	ferunt	ferebant	ferent	tulerunt	tulerant	tulerint

fremsættende udsagnsmåde passiv handleform

nutid
↓
feror
ferris / ferre
fertur
ferimur
ferimini
feruntur

imperfektum
↓
ferebar
ferebaris / ferebare
ferebatur
ferebamur
ferebamini
ferebantur

fremtid
↓
ferar
fereris / ferere
feretur
feremur
feremini
ferentur

Det passive perfektsystem:

latus est
↓
førnutid

latus erat
↓
førdatid

latus erit
↓
førfremtid

konjunktiv

nutid aktiv handleform
↓
feram
feras
ferat
feramus
feratis
ferant

imperfektum aktiv handleform
↓
ferrem
ferres
ferret
ferremus
ferretis
ferrent

førnutid aktiv handleform
↓
tulerim
tuleris
tulerit
tulerimus
tuleritis
tulerint

førdatid aktiv handleform
↓
tulissem
tulisses
tulisset
tulissemus
tulissetis
tulissent

bydemåde

fer!
↓
bær! / bring!

ferte!
↓
bær! / bring!

Infinitiver

ferre
↓
at bære /
bringe

ferri
↓
at blive båret /
bragt

tulisse
↓
at have båret /
bragt

latum esse
↓
at være blevet båret /
bragt

Participier

ferens
↓
bærende /
bringende

latus, lata, latum
↓
båret /
bragt

Husk

fero er et uregelmæssigt verbum:

fero, ferre, tuli, latum
↓
bære / bringe

Det vigtigste er at forbinde tre forskellige stammer med det samme verbum:

fer-
↓
præsensstamme

tul-
↓
perfektstamme

lat-
↓
supin- /
participialstamme

Derfor hører:

fert
↓
han / hun bærer

tulit
↓
han / hun bar /
har båret

og:

latus est
↓
han blev /
er blevet båret

til det samme verbum.

fero er også vigtigt, fordi det indgår i en større familie af sammensatte verber:

affero
aufero
confero
differo
offero
refero
transfero

Du behøver ikke lære alle disse former på én gang.

Det centrale er at kunne genkende:

fer-
tul-
lat-

og forbinde dem med:

fero, ferre,
tuli, latum

Derefter analyseres verbformen efter de samme grammatiske kategorier som andre finite verbformer:

person
tal
tid
udsagnsmåde
handleform

Arbejdsvejen er:

TEKSTFORM
↓
GENKEND STAMMEN
↓
FIND HOVEDFORMERNE
↓
BØJNINGSANALYSE
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
OVERSÆTTELSE

Dermed har vi været gennem de fem uregelmæssige verber:

ESSE
↓
være

POSSE
↓
kunne

VELLE
↓
ville

NOLLE
↓
ikke ville

FERRE
↓
bære / bringe

Begreber på denne side

person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
imperfektum – En latinsk fortidsform, der typisk fremstiller en handling som igangværende, gentaget eller uafsluttet.
fremtid – En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
førdatid – En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
førfremtid – En tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.
passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
konjunktiv – En modus, der blandt andet kan udtrykke mulighed, ønske, hensigt eller noget tænkt.
bydemåde – Den modus, der bruges til befalinger, opfordringer og instruktioner.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side