Genitiv

ejefald er en af de seks latinske kasus.

Genitiv er en bøjningsform, som vi blandt andet finder ved navneord og stedord.

Genitiv bruges især til at udtrykke en relation mellem ord. Det kan for eksempel være:

tilhørsforhold
ejerskab
slægtskab
del af en helhed
andre relationer

På dansk svarer en latinsk genitiv ofte til en form med -s eller en forbindelse med af.

Men også ved genitiv skal vi holde to ting adskilt:

DET ENKELTE ORD                    SÆTNINGEN

genitiv                            sætningsled
    │                                  │
    │                                  │
en bøjningsform                    et eller flere ord,
                                   der fungerer sammen

Genitiv fortæller altså, hvordan det enkelte ord er bøjet.

Den fortæller ikke i sig selv, hvilket sætningsled hele ordgruppen indgår i.

Genitiv kan udtrykke tilhørsforhold

En af de mest almindelige anvendelser af genitiv er tilhørsforhold.

Se:

liber puellae

Liber betyder bog, og puella betyder pige.

Puellae står her i genitiv singularis.

Forbindelsen kan oversættes:

pigens bog

Vi kan vise forholdet sådan:

liber     puellae
bog       pigens

             │
             └── genitiv singularis

Genitivformen puellae fortæller, hvilken relation pigen har til bogen.

Dansk bruger ofte -s

Sammenlign:

DANSK                       LATIN

pigens bog                  liber puellae

drengens bog                liber pueri

På dansk kan vi sætte -s på:

pige → pigens

dreng → drengens

Latin kan i stedet bruge genitiv:

puella → puellae

puer → pueri

Der er altså en tydelig parallel:

DANSK                       LATIN

-s                          genitivform
│                           │
↓                           ↓
udtrykker fx                udtrykker fx
tilhørsforhold              tilhørsforhold

Men genitiv kan bruges til mere end egentligt ejerskab.

Genitiv udtrykker en relation

Det er derfor bedre at tænke på genitiv som en kasus, der ofte udtrykker en relation mellem to led, end som en kasus, der altid betyder »ejer«.

Se for eksempel:

filius regis

Det betyder:

kongens søn

eller:

søn af kongen

Her står regis i genitiv singularis af rex, konge:

filius     regis
søn        af kongen
              │
              └── genitiv singularis

Forholdet er ikke først og fremmest ejerskab.

Det er et slægtskabsforhold.

Genitiv kan altså udtrykke forskellige former for relation:

GENITIV
│
├── ejerskab
├── tilhørsforhold
├── slægtskab
├── del og helhed
└── andre relationer

Genitiven kan være en del af et større sætningsled

Her bliver forskellen mellem kasus og sætningsled særlig tydelig.

Se:

Liber puellae magnus est.

Sætningen betyder:

Pigens bog er stor.

Puellae står i genitiv singularis.

Men puellae er ikke nødvendigvis et selvstændigt sætningsled.

Ordene:

liber puellae

hører sammen:

liber puellae     magnus     est.
      ×                         ○

Hele ordgruppen liber puellae indgår i grundleddet.

På ordniveau kan vi analysere:

liber
│
├── substantiv
├── singularis
└── nominativ


puellae
│
├── substantiv
├── singularis
└── genitiv

Men på sætningsniveau har vi:

LIBER PUELLAE
      ×
      │
      └── grundled

Det er altså ikke hele grundleddet, der står i genitiv.

Ét af ordene inde i grundleddet gør.

Ord og sætningsled skal derfor holdes adskilt

Eksemplet viser et vigtigt princip:

ORDNIVEAU

liber        nominativ
puellae      genitiv


SÆTNINGSNIVEAU

liber puellae
      ×
      │
      └── grundled

Hvis vi kun siger:

puellae = genitiv

har vi analyseret ordets bøjning.

Vi har endnu ikke analyseret hele sætningens opbygning.

Det er derfor nyttigt at spørge i denne rækkefølge:

HVORDAN ER ORDET BØJET?
          │
          ↓
puellae = genitiv singularis
          │
          ↓
HVILKE ORD HØRER SAMMEN?
          │
          ↓
liber puellae
          │
          ↓
HVILKET SÆTNINGSLED
INDGÅR ORDENe I?
          │
          ↓
grundled

Genitiven knytter sig ofte til et substantiv

En genitiv står ofte i forbindelse med et andet substantiv.

I:

liber puellae

knytter puellae sig til liber.

Vi kan spørge:

Hvis bog?

Svaret er:

pigens bog

På samme måde:

filius regis

kan forstås som:

Hvis søn?

kongens søn

Genitiven præciserer altså ofte et substantiv ved at fortælle, hvilken relation det har til noget andet.

Ordgruppens sætningsled kan ændre sig

Det bliver endnu tydeligere, hvis vi bruger den samme ordgruppe i forskellige sætninger.

Se først:

Liber puellae magnus est.

Pigens bog er stor.

Her indgår:

liber puellae

i grundleddet.

Men se nu:

Puer librum puellae videt.

Drengen ser pigens bog.

Her har vi:

Puer     librum puellae     videt.
  ×             Δ              ○

Nu indgår:

librum puellae

i det direkte genstandsled.

Men puellae står stadig i genitiv singularis.

Sammenlign:

SÆTNING 1

liber puellae
      ×
      │
      └── grundled


SÆTNING 2

librum puellae
       Δ
       │
       └── direkte genstandsled

I begge tilfælde:

puellae
│
└── genitiv singularis

Det viser meget tydeligt forskellen mellem ordets bøjning og det sætningsled, ordet indgår i.

Det overordnede substantiv kan skifte kasus

Se også forskellen mellem:

liber puellae

og:

librum puellae

I den første forbindelse står liber i nominativ.

I den anden står librum i akkusativ.

Men genitiven puellae ændrer sig ikke:

liber puellae
│        │
│        └── genitiv
└── nominativ


librum puellae
│         │
│         └── genitiv
└── akkusativ

Det substantiv, som genitiven knytter sig til, kan altså selv have forskellige kasus afhængigt af sin rolle i sætningen.

Genitiven udtrykker stadig relationen:

puellae
↓
pigens

Genitiv kan også udtrykke del af en helhed

Genitiv kan blandt andet bruges om noget, der udgør en del af en større helhed.

På dansk bruger vi ofte af i sådanne forbindelser:

en del af byen

en af drengene

mange af soldaterne

Latin kan bruge genitiv til at udtrykke denne type relation.

Det viser igen, hvorfor:

genitiv = ejerskab

bliver for snævert.

Det er bedre at tænke:

GENITIV
      │
      ↓
udtrykker en relation
      │
      ├── tilhørsforhold
      ├── ejerskab
      ├── slægtskab
      ├── del af en helhed
      └── andre relationer

De forskellige anvendelser møder vi efterhånden i latinske tekster.

Genitivformen er vigtig i ordbogen

Genitiv har også en særlig praktisk betydning, når vi arbejder med latinske navneord.

En latinsk ordbog opgiver normalt substantivets nominativ og genitiv singularis.

For eksempel:

puella, -ae f.       pige

puer, pueri m.       dreng

rex, regis m.        konge

Genitivformen hjælper os blandt andet med at finde stammen og bestemme substantivets deklination.

Genitiv kan afsløre stammen

Det er især tydeligt ved ord som:

rex, regis m.     konge

Nominativen er:

rex

Men genitiven er:

regis

Her kan vi finde stammen:

reg-is
│
└── reg-

Hvis vi kun kendte nominativformen rex, ville stammen være vanskeligere at se.

Derfor er genitiv singularis en vigtig del af den form, vi lærer sammen med et nyt substantiv.

Genitivendelsen hjælper også med deklinationen

Genitiv singularis hjælper os ikke kun med stammen.

Den er også vigtig, når vi skal bestemme, hvilken deklination substantivet tilhører.

De fem deklinationer har karakteristiske genitivformer.

Derfor bliver genitiv singularis et praktisk redskab:

NOMINATIV + GENITIV
         │
         ↓
FIND STAMMEN
         │
         ↓
BESTEM DEKLINATIONEN
         │
         ↓
FORSTÅ BØJNINGSMØNSTRET

Det ser vi nærmere på, når vi kommer til de fem deklinationer.

En form kan stadig være tvetydig

Som vi tidligere har set, kan den samme latinske ordform passe til flere grammatiske analyser.

For eksempel:

puellae

kan blandt andet være:

genitiv singularis
dativ singularis
nominativ pluralis

Vi kan derfor ikke konkludere:

-ae → genitiv

uden at undersøge sammenhængen.

Se:

liber puellae

Her hjælper relationen mellem liber og puellae os med at forstå puellae som genitiv:

pigens bog

Kasusformerne giver muligheder.

Sætningen hjælper os med at vælge mellem dem.

To analyser skal holdes adskilt

Ved genitiv er det særlig nyttigt at fastholde vores to analyseniveauer.

1. Analysér det enkelte ord

puellae
│
├── substantiv
├── femininum
├── singularis
└── genitiv

Det er en analyse af ordets bøjning.

2. Analysér sætningen

Se derefter på hele ordgruppen:

liber puellae

og spørg:

Hvilke ord hører sammen?

Hvilket ord knytter
genitiven sig til?

Hvilket sætningsled
indgår hele ordgruppen i?

For eksempel:

Puer     librum puellae     videt.
  ×             Δ              ○

Her står puellae i genitiv, mens hele librum puellae indgår i det direkte genstandsled.

Når du møder en genitiv

En praktisk analyse kan derfor se sådan ud:

ORDET STÅR I GENITIV
          │
          ↓
HVILKET ORD KNYTTER
GENITIVEN SIG TIL?
          │
          ↓
HVILKEN RELATION
UDTRYKKER DEN?
          │
          ↓
HVILKEN ORDGRUPPE
DANNER ORDENE?
          │
          ↓
HVILKET SÆTNINGSLED
INDGÅR ORDGRUPPEN I?

Her bliver forskellen mellem ordanalyse og sætningsanalyse særlig nyttig.

Husk

Det vigtigste om genitiv er:

GENITIV
er en kasus
og dermed en bøjningsform


GENITIV FINDES BL.A. VED
substantiver
og pronominer


GENITIV KAN UDTRYKKE
tilhørsforhold
ejerskab
slægtskab
del af en helhed
og andre relationer


GENITIVEN
knytter sig ofte
til et substantiv


ET ORD I GENITIV
kan være en del af
et større sætningsled


KASUS
hører til analysen
af det enkelte ord


SÆTNINGSLED
hører til analysen
af sætningen


GENITIV SINGULARIS
hjælper os med at finde
stammen og deklinationen

Genitiv viser derfor særlig tydeligt, at kasus ikke er navne på sætningsled.

Et ord kan stå i genitiv, mens den ordgruppe, det indgår i, for eksempel fungerer som grundled eller direkte genstandsled.

På næste side ser vi på dativ.

Dativ bruges blandt andet ved ord, der indgår i hensynsled.

Dativ →