En pragmatisk analyse undersøger, hvordan en ytring fungerer og bliver forstået i en bestemt kommunikationssituation.
Det er ikke altid nok at vide, hvad ordene betyder.
Se:
Kan du lukke vinduet?
Vi kan forstå ordenes betydning og sætningens grammatiske opbygning.
Men i en almindelig situation vil ytringen ofte ikke først og fremmest blive forstået som et spørgsmål om, hvorvidt modtageren kan lukke vinduet.
Den fungerer som en anmodning:
Luk vinduet.
For at forklare denne fortolkning må vi undersøge ytringen i dens sammenhæng.
Det er det, en pragmatisk analyse hjælper os med.
Fra ytring til fortolkning
I pragmatikken undersøger vi forholdet mellem:
YTRINGEN
hvad bliver sagt?
↓
SITUATIONEN
hvem siger det til hvem,
hvor og hvornår?
↓
HANDLINGEN
hvad gør afsenderen
med ytringen?
↓
FORTOLKNINGEN
hvordan skal ytringen
forstås i situationen?En pragmatisk analyse går altså videre end ordenes betydning alene.
Den spørger:
Hvad betyder det sagte her og nu mellem netop disse deltagere?
Kommunikationssituationen
Vi begynder med den kommunikationssituation, som ytringen indgår i.
Det kan blandt andet være vigtigt at undersøge:
- afsender
- modtager
- sammenhæng
- tid og sted
- forholdet mellem deltagerne
- deltagernes fælles viden
Se:
Du kommer tidligt.
Ytringen kan forstås meget forskelligt.
Hvis en person møder klokken 7 til et møde klokken 8, kan det være en konstatering.
Hvis personen kommer klokken 9 til et møde, der begyndte klokken 8, kan den samme ytring være ironi.
SAMME ORD
+
FORSKELLIG KONTEKST
↓
FORSKELLIG FORTOLKNINGDerfor kan vi ikke analysere pragmatisk uden at se på situationen.
Hvad gør afsenderen?
En ytring bruges også til at gøre noget.
Se:
Jeg lover at komme i morgen.
Afsenderen beskriver ikke bare noget.
Afsenderen afgiver et løfte.
Se også:
Luk døren.
Her forsøger afsenderen at få modtageren til at udføre en handling.
I en pragmatisk analyse undersøger vi derfor ytringens sproghandling:
Hvilken handling udfører afsenderen ved at sige eller skrive dette?
Det kan for eksempel være at:
- informere
- spørge
- anmode
- love
- advare
- kritisere
- undskylde
- takke
Nogle gange er handlingen direkte udtrykt.
Andre gange må den udledes af situationen.
Ordlyd, hensigt og virkning
Når vi undersøger en sproghandling, kan vi skelne mellem tre sider af den:
ORDLYDEN
Hvad bliver faktisk sagt?
↓
HENSIGTEN
Hvad gør eller forsøger
afsenderen at gøre?
↓
VIRKNINGEN
Hvad sker der hos
modtageren?Se:
Der er glat på trappen.
Ordlyden giver en oplysning.
Men afsenderens hensigt kan være at advare modtageren.
Virkningen kan være, at modtageren går mere forsigtigt.
De tre niveauer er forbundne, men de er ikke det samme.
Det sagte og det underforståede
En pragmatisk analyse undersøger også, om hele meningen bliver sagt direkte.
Se:
A: Kommer du med til festen?
B: Jeg skal tidligt op i morgen.
B siger ikke:
Jeg kommer ikke med.
Alligevel kan A sandsynligvis forstå noget i den retning.
Vi kan derfor skelne mellem:
DET EKSPLICITTE
det, der udtrykkes direkte
↓
DET IMPLICITTE
det, modtageren må
udlede i situationenHer kan begreber som implicit mening, underforstået mening, forudsat information og ironi være relevante.
Men de skal ikke bruges i enhver analyse.
Det afhænger af ytringen.
Samarbejde og forventninger
Når modtageren forsøger at forstå en ytring, går modtageren ofte ud fra, at afsenderens bidrag har en mening i samtalen.
Se:
A: Hvor er Peter?
B: Hans jakke hænger i gangen.
B siger ikke direkte, hvor Peter er.
Alligevel kan A forsøge at forbinde svaret med spørgsmålet.
Her kan samarbejdsprincippet og samtalemaksime hjælpe os med at forklare fortolkningen.
Vi kan blandt andet undersøge forventninger til:
MÆNGDE Hvor meget information gives? SANDHED Har afsenderen grundlag for det sagte? RELEVANS Hvordan hænger bidraget sammen med samtalen? KLARHED Hvordan er bidraget formuleret?
Et tilsyneladende brud på en forventning kan nogle gange være netop det, der får modtageren til at lede efter en underforstået mening.
Høflighed og relation
Kommunikation handler ikke kun om information.
Afsenderen kan også tage hensyn til forholdet mellem deltagerne.
Sammenlign:
Flyt din taske.
med:
Har du mulighed for lige at flytte din taske?
Begge kan have samme overordnede hensigt.
Men de håndterer forholdet til modtageren forskelligt.
En pragmatisk analyse kan derfor også undersøge:
- hvor direkte ytringen er
- hvordan krav bliver dæmpet
- hvordan kritik eller uenighed formuleres
- hvordan deltagerne viser anerkendelse
- hvordan de tager hensyn til hinandens handlefrihed
Det er især relevant, når en sproghandling kan påvirke deltagernes ansigt eller fungere som en ansigtstruende handling.
Ikke alle områder er relevante hver gang
En pragmatisk analyse er ikke en tjekliste, hvor alle begreber skal presses ind i enhver ytring.
Se:
Pas på bilen!
Hvis en bil er på vej mod modtageren, kan det være relevant at undersøge:
KONTEKST Der er akut fare. SPROGHANDLING Afsenderen advarer. HENSIGT Modtageren skal opdage faren. VIRKNING Modtageren flytter sig måske.
Det er derimod ikke nødvendigvis nyttigt at lede efter:
ironi, præsupposition, samtalemaksime og høflighed
bare fordi begreberne findes.
En god pragmatisk analyse bruger de begreber, der forklarer noget vigtigt ved den konkrete kommunikation.
Flere områder kan arbejde sammen
I andre tilfælde er flere pragmatiske områder relevante samtidig.
Se:
A: Kan du hjælpe mig med at flytte på lørdag?
B: Jeg har lovet at passe mine søsters børn hele dagen.
Her kan vi blandt andet undersøge:
Kommunikationssituationen
A beder B om hjælp.
Sproghandlingen
A's spørgsmål fungerer som en indirekte sproghandling:
A anmoder B om hjælp.
Det underforståede
B siger ikke direkte:
Nej.
Men svaret kan skabe en underforstået mening:
B kan sandsynligvis ikke hjælpe.
Samarbejde
B's oplysning om børnene forstås som relevant, fordi A forventer en forbindelse mellem spørgsmålet og svaret.
Høflighed
Det indirekte afslag kan være en måde at håndtere relationen mellem deltagerne på.
Den samme lille samtale kan altså undersøges fra flere pragmatiske vinkler.
Fra dele til helhed
Målet er ikke blot at finde så mange fagbegreber som muligt.
Målet er at forklare:
Hvorfor bliver ytringen forstået på denne måde i denne situation?
Vi kan samle analysen sådan:
KOMMUNIKATIONSSITUATION
Hvem kommunikerer med hvem?
↓
KONTEKST
Hvilke forhold og hvilken
fælles viden er relevante?
↓
SPROGHANDLING
Hvad gør afsenderen?
↓
EKSPLICIT OG IMPLICIT MENING
Hvad siges, og hvad
skal eventuelt udledes?
↓
SAMARBEJDE I SAMTALEN
Hvilke forventninger hjælper
modtageren med fortolkningen?
↓
HØFLIGHED OG RELATION
Hvordan påvirker forholdet
mellem deltagerne formuleringen?
↓
SAMLET PRAGMATISK FORTOLKNING
Hvad betyder og gør ytringen
i netop denne situation?Pragmatik arbejder med helheden
De enkelte begreber hjælper os med at undersøge forskellige sider af kommunikationen.
Men de hænger sammen.
KOMMUNIKATIONSSITUATION
│
▼
KONTEKST
│
▼
SPROGHANDLING
│
┌─────┴─────┐
▼ ▼
DET SAGTE DET UNDER-
FORSTÅEDE
│ │
└─────┬─────┘
▼
SAMARBEJDE OG
FORVENTNINGER
│
▼
HØFLIGHED OG RELATION
│
▼
SAMLET
FORTOLKNINGEn pragmatisk analyse bevæger sig derfor fra enkelte observationer mod en samlet forståelse af kommunikationen.
Et godt spørgsmål at stille
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal undersøge, kan du begynde med ét spørgsmål:
Hvad skal jeg vide ud over ordenes betydning for at forstå denne ytring rigtigt?
Svaret kan føre dig til:
- kommunikationssituationen
- konteksten
- afsenderens hensigt
- sproghandlingen
- det underforståede
- deltagernes fælles viden
- forventninger i samtalen
- høflighed og sociale relationer
Det er netop disse forhold, pragmatikken undersøger.
Kort opsummering
En pragmatisk analyse undersøger:
hvordan en ytring fungerer og bliver forstået i en bestemt kommunikationssituation.
Vi kan blandt andet undersøge:
KOMMUNIKATIONSSITUATION OG KONTEKST
↓
SPROGHANDLING
↓
EKSPLICIT OG IMPLICIT MENING
↓
SAMARBEJDE OG SAMTALEMAKSIMER
↓
HØFLIGHED OG RELATION
↓
SAMLET FORTOLKNINGIkke alle områder er relevante i enhver analyse.
Opgaven er at vælge de begreber, der hjælper os med at forklare den konkrete kommunikation.
På de næste sider ser vi først nærmere på:
Hvorfor pragmatisk analyse?
og derefter på:
Trinvis pragmatisk analyse.
Begreber på denne side
- sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
- kommunikationssituation – Den samlede situation, som en ytring eller meddelelse indgår i, herunder deltagere, tid, sted, relation og relevant kontekst.
- afsender – Den person eller instans, der producerer en ytring eller meddelelse.
- modtager – Den person eller gruppe, som en ytring eller meddelelse er rettet mod.
- ironi – En måde at kommunikere på, hvor der er en tilsigtet afstand mellem det sagte og den mening, modtageren forventes at forstå.
- sproghandling – En handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget, for eksempel at spørge, love, advare eller opfordre.
- hensigt – Det formål eller den kommunikative hensigt, som afsenderen har med sin ytring.
- implicit mening – Mening, som ikke udtrykkes direkte, men som modtageren må udlede eller forstå ud fra ytringen og dens sammenhæng.
- underforstået mening – En underforstået mening, som modtageren udleder ud fra ytringen, konteksten og forventninger til kommunikationen.
- forudsat information – Information, som en ytring tager for givet eller forudsætter som baggrund.
- samarbejdsprincippet – Princippet om, at samtaledeltagere normalt forventes at bidrage på en måde, der passer til samtalens formål og situation.
- samtalemaksime – En forventning til, hvordan man bidrager meningsfuldt i en samtale under samarbejdsprincippet.
- indirekte sproghandling – En sproghandling, hvor den kommunikative funktion ikke udtrykkes direkte af ytringens grammatiske form.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side