Deiksis

På den foregående side så vi, at sammenhæng hjælper os med at fortolke en ytring.

Nogle ord er særligt afhængige af denne sammenhæng.

Se:

Jeg møder dig her i morgen.

Vi forstår alle ordene.

Men hvis vi ikke kender kommunikationssituationen, ved vi ikke:

• hvem jeg er
• hvem dig er
• hvor her er
• hvilken dag i morgen er

Ordene peger altså ud af selve sætningen og hen på kommunikationssituationen.

Det fænomen kalder vi deiksis.

Hvad er deiksis?

deiksis handler om, hvordan bestemte ord og udtryk peger på personer, steder, tid eller andre forhold ud fra kommunikationssituationen.

Et ord eller udtryk, der fungerer på denne måde, kaldes et deiktisk udtryk.

Se igen:

Jeg møder dig her i morgen.

Her finder vi flere deiktiske udtryk:

jeg       → hvem taler?

dig       → hvem tales der til?

her       → hvilket sted?

i morgen  → hvilken dag?

Vi kan forstå ordenes almindelige betydning uden at kende situationen.

Men for at afgøre, hvad de konkret henviser til, må vi kende konteksten.

At pege med sproget

Ordet deiksis kan virke abstrakt.

Men grundideen er enkel:

Deiktiske udtryk fungerer næsten som sproglige pegefingre.

Hvis jeg står i et rum og siger:

Stil kassen her.

kan her henvise til det sted, hvor jeg står eller peger.

Hvis jeg går ind i et andet rum og siger præcis det samme:

Stil kassen her.

er ordet her det samme.

Men det henviser nu til et andet sted.

SAMME ORD

"her"

   │
   ├── situation 1 → ved døren
   │
   └── situation 2 → ved vinduet

Det sproglige udtryk ændrer sig ikke.

Det gør det, som udtrykket konkret henviser til.

Betydning og reference

Deiksis viser tydeligt forskellen mellem et ords betydning og det, ordet konkret henviser til.

Tag ordet:

jeg

Vi ved, hvad jeg betyder:

den person, der taler.

Men hvem denne person er, afhænger af kommunikationssituationen.

Hvis Anna siger:

Jeg er træt.

henviser jeg til Anna.

Hvis Peter siger:

Jeg er træt.

henviser jeg til Peter.

"jeg"

betydning
    │
    ▼
den, der taler

konkret reference
    │
    ▼
afhænger af afsenderen

Betydningen er altså forholdsvis stabil.

Den konkrete reference skifter med situationen.

Det er netop denne forbindelse mellem sproglige udtryk og kommunikationssituationen, der er central i deiksis.

Tre centrale typer deiksis

Vi arbejder især med tre former for deiksis:

DEIKSIS
│
├── PERSON
│   Hvem?
│
├── STED
│   Hvor?
│
└── TID
    Hvornår?

De kaldes:

• persondeiksis
• stedsdeiksis
• tidsdeiksis

De tre typer kan optræde hver for sig eller samtidig i den samme ytring.

Persondeiksis

persondeiksis handler om personer, hvis konkrete reference bestemmes ud fra kommunikationssituationen.

Typiske deiktiske udtryk er:

jeg
vi
du
I
han
hun
de

Se:

Jeg hjælper dig.

For at forstå sætningen konkret må vi blandt andet kende afsender og modtager.

jeg → hvem er afsenderen?

dig → hvem er modtageren?

Hvis Peter siger sætningen til Anna:

Jeg hjælper dig.

henviser jeg til Peter og dig til Anna.

Hvis Anna senere siger præcis de samme ord til Peter:

Jeg hjælper dig.

er referencerne byttet om.

Peter til Anna:

jeg → Peter
dig → Anna


Anna til Peter:

jeg → Anna
dig → Peter

Ordene er de samme.

Det, de henviser til, er forskelligt.

Persondeiksis og grammatisk person

Persondeiksis hænger tæt sammen med den grammatiske kategori person.

I grammatikken arbejder vi blandt andet med:

jeg → første person

du  → anden person

han → tredje person

Men grammatik og pragmatik stiller forskellige spørgsmål.

Grammatik

Hvilken grammatisk person har ordet?

Pragmatik

Hvem henviser ordet konkret til i denne kommunikationssituation?

Se:

Jeg kommer senere.

Grammatisk er jeg første person.

Det kan vi afgøre uden at kende situationen.

Pragmatisk må vi derimod stadig spørge:

Hvem er jeg?

Her har vi brug for kommunikationssituationen.

Stedsdeiksis

stedsdeiksis handler om steder, hvis konkrete reference bestemmes ud fra kommunikationssituationen.

Typiske deiktiske udtryk er:

her
der
hertil
herfra
derhen
derfra

Se:

Vent her.

Hvis sætningen bliver sagt på en station, kan her henvise til:

det sted på stationen, hvor afsenderen befinder sig.

Hvis den bliver sagt foran et klasseværelse, kan her henvise til:

stedet foran klasseværelset.

Ordet her har altså ikke én fast geografisk reference.

Den bestemmes i situationen.

Nær og fjern

Stedsdeiksis kan også vise en forskel mellem noget, der opfattes som nærmere eller fjernere.

Sammenlign:

Stil den her.

og:

Stil den der.

Meget enkelt kan vi forestille os:

AFSENDER

   her
    ●


             der
              ●

Men hvad her og der præcist henviser til, afhænger stadig af situationen.

afsender kan også:

• pege
• kigge i en bestemt retning
• bevæge sig
• stå ved et bestemt sted

Sådanne oplysninger kan hjælpe modtageren med at finde den rigtige reference.

Pragmatisk fortolkning bygger altså ikke nødvendigvis kun på ordene.

Tidsdeiksis

tidsdeiksis handler om tidspunkter, hvis konkrete reference bestemmes i forhold til kommunikationssituationen.

Typiske deiktiske udtryk er:

nu
i dag
i går
i morgen
næste uge
sidste år

Se:

Jeg kommer i morgen.

Hvis sætningen bliver sagt mandag, henviser i morgen til:

tirsdag.

Hvis den bliver sagt fredag, henviser i morgen til:

lørdag.

YTRINGSTIDSPUNKT     "i morgen"

mandag          →    tirsdag

fredag          →    lørdag

For at finde den konkrete dag må vi altså kende det tidspunkt, hvor ytringen bliver fremsat.

Tidsdeiksis og grammatisk tid

Tidsdeiksis kan let forveksles med grammatisk tid.

De to ting hænger sammen, men de er ikke det samme.

Se:

Jeg rejser i morgen.

Verbet rejser står grammatisk i præsens.

Men det deiktiske udtryk i morgen henviser til fremtidig tid.

Vi kan derfor skelne:

Grammatisk tid

Handler om verbets grammatiske form.

Tidsdeiksis

Handler om tidsudtryk, hvis konkrete reference bestemmes i forhold til kommunikationssituationen.

Det ene er altså først og fremmest et grammatisk spørgsmål.

Det andet er et pragmatisk spørgsmål.

Flere typer deiksis i samme ytring

De forskellige typer deiksis optræder ofte sammen.

Se igen:

Jeg møder dig her i morgen.

Vi kan nu analysere ytringen:

Én enkelt sætning kan altså pege på flere forskellige dele af kommunikationssituationen.

Den konkrete reference kan skifte

Forestil dig følgende situation:

Mandag står Anna og Peter på biblioteket.

Anna siger:

Jeg møder dig her i morgen.

Vi kan udfylde:

jeg       → Anna

dig       → Peter

her       → biblioteket

i morgen  → tirsdag

Tirsdag står Peter og Sofie på stationen.

Peter siger:

Jeg møder dig her i morgen.

Nu får vi:

jeg       → Peter

dig       → Sofie

her       → stationen

i morgen  → onsdag

Sætningen er den samme.

Men alle fire deiktiske udtryk har fået en anden konkret reference.

Det viser tydeligt, hvordan deiksis forbinder sproget med kommunikationssituationen.

Når konteksten mangler

Forestil dig, at du finder en gammel seddel:

Jeg møder dig her i morgen.

Du kan godt forstå sætningen sprogligt.

Men du ved måske ikke:

• hvem jeg er
• hvem dig er
• hvor her er
• hvilken dag i morgen var

De deiktiske udtryk er stadig forståelige som ord.

Men deres konkrete reference kan ikke bestemmes.

Det viser forskellen mellem:

at forstå et sprogligt udtryk

og:

at vide, hvad det konkret henviser til i en bestemt situation.

Her er sammenhæng altså nødvendig for at bestemme referencen.

Deiksis findes også i skrift

Deiksis forekommer ikke kun i samtaler mellem mennesker, der står over for hinanden.

Se en besked:

Jeg ringer til dig i morgen.

afsender og modtager kan befinde sig langt fra hinanden.

Alligevel skal modtageren kunne afgøre:

jeg       → hvem har sendt beskeden?

dig       → hvem er beskeden rettet til?

i morgen  → hvornår blev beskeden sendt?

Deiksis findes derfor også i:

• sms'er
• mails
• breve
• opslag
• litteratur
• digitale samtaler

Den nødvendige kontekst behøver altså ikke være et fysisk rum, som afsender og modtager deler.

Deiksis kan skabe uklarhed

Deiktiske udtryk fungerer godt, når afsender og modtager deler den nødvendige kontekst.

Men hvis konteksten mangler, kan de skabe uklarhed.

Forestil dig, at en hjemmeside siger:

Tilmeldingen åbner i morgen.

Hvis siden ikke er dateret, kan læseren spørge:

Hvornår er i morgen?

Et mere præcist udtryk kunne være:

Tilmeldingen åbner 17. august.

Sammenlign:

"i morgen"

kræver kendskab til
ytringstidspunktet


"17. august"

angiver datoen direkte

Det betyder ikke, at i morgen er et dårligt udtryk.

Det betyder blot, at det kræver den rette kontekst.

Ikke alle henvisninger er deiktiske

Det er vigtigt, at vi ikke kalder enhver henvisning for deiksis.

Se:

Peter købte en cykel. Den var dyr.

Her kan vi forstå den ved at se tilbage på:

en cykel.

Det er den sproglige sammenhæng, der giver os referencen.

Sammenlign:

Stil den der.

Her kan der kun forstås konkret, hvis vi ved noget om kommunikationssituationen – måske hvor afsenderen peger.

Deiksis handler altså særligt om henvisninger, hvor kommunikationssituationen er afgørende for den konkrete reference.

Deiksis viser forbindelsen mellem sprog og kontekst

På den foregående side opstillede vi modellen:

SPROGLIG BETYDNING
        +
KONTEKST
        │
        ▼
FORTOLKNING

Deiksis viser denne forbindelse meget direkte.

DEIKTISK UDTRYK
"jeg", "her", "i morgen"

        +

KOMMUNIKATIONSSITUATION
hvem? hvor? hvornår?

        │
        ▼

KONKRET REFERENCE

Vi har altså brug for både det sproglige udtryk og den sammenhæng, det bliver brugt i.

Når du analyserer deiksis

Du kan bruge denne fremgangsmåde:

1. Find et muligt deiktisk udtryk.

2. Spørg, om dets konkrete reference
   afhænger af kommunikationssituationen.

3. Bestem typen:

   person
   sted
   tid

4. Brug konteksten til at finde
   den konkrete reference.

Se:

Vi mødes der på fredag.

Vi

persondeiksis.

Spørgsmålet er:

Hvilke personer omfatter vi?

Der

stedsdeiksis.

Spørgsmålet er:

Hvilket sted henviser der til?

På fredag

tidsdeiksis.

Spørgsmålet er:

Hvilken fredag henvises der til?

For at besvare spørgsmålene må vi kende kommunikationssituationen.

Kort opsummering

deiksis handler om, hvordan bestemte sproglige udtryk peger på personer, steder, tid eller andre forhold ud fra kommunikationssituationen.

Vi arbejder især med:

Det centrale er:

Vi kan kende et deiktisk udtryks betydning uden at vide, hvad det konkret henviser til.

For at finde den konkrete reference må vi kende sammenhæng.

Deiksis viser dermed meget direkte, hvordan kommunikationssituationen bliver en del af vores fortolkning af sproget.

Men vi bruger ikke kun sproget til at pege på personer, steder og tid.

Når vi siger noget, gør vi også noget.

Vi kan for eksempel:

• spørge
• love
• advare
• befale
• takke
• undskylde

Det fører os videre til:

sproghandling.