Indtil nu har vi især undersøgt betydning i enkelte ord og udtryk.
Vi har blandt andet set på:
- grundbetydning og medbetydning
- flertydighed
- flerbetydning og homonymi
- ensbetydning og modsætning
- overbegreb og underbegreb
- betydningsfelt
- bogstavelig betydning og overført betydning
- metafor og sammenligning
Men sprog består ikke kun af enkeltord.
Ord sættes sammen til:
udtryk
sætninger
afsnit
hele tekster
Når ordene sættes sammen, opstår der betydninger, som vi ikke altid kan finde ved blot at slå hvert enkelt ord op.
På denne side undersøger vi derfor et nyt spørgsmål:
Hvordan skabes betydning, når ord indgår i sætninger og tekster?
En sætning betyder mere end en liste af ord
Se ordene:
hund · mand · bide
Hvis vi kun kender ordenes betydning, ved vi stadig ikke præcist, hvad der sker.
Sammenlign:
Hunden bider manden.
og:
Manden bider hunden.
De samme centrale ord indgår i begge sætninger.
Men betydningen er meget forskellig.
Det skyldes, at ordene indgår i forskellige grammatiske relationer.
Vi kan derfor ikke forstå en sætning ved kun at spørge:
Hvad betyder hvert ord?
Vi må også spørge:
Hvordan hænger ordene sammen?
Grammatik og semantik mødes i sætningen
På grammatikdelen lærte vi at analysere sætninger i:
- hoved- og ledsætninger
- sætningsled
- ord
- ordklasser
- bøjning
Denne struktur har direkte betydning for semantikken.
Se:
Læreren roste eleven.
Her er:
læreren
den, der roser.
Og:
eleven
den, der bliver rost.
Hvis vi bytter om:
Eleven roste læreren.
ændrer betydningen sig.
Ordvalget er næsten det samme.
Men sætningsleddenes funktion er ændret.
Det viser:
Syntaktisk struktur er med til at bestemme betydningen.
Rækkefølge kan ændre betydningen
Dansk bruger i høj grad rækkefølgen af ord til at vise relationer mellem sætningsled.
Se:
Katten jagter musen.
og:
Musen jagter katten.
Begge sætninger indeholder:
katten · musen · jagter
Men rollerne er forskellige.
Vi kan forenklet vise:
KATTEN → jagter → MUSEN │ │ ▼ ▼ udfører udsat for handlingen handlingen
Hvis vi bytter om:
MUSEN → jagter → KATTEN
ændrer betydningen.
Det er et tydeligt eksempel på, at grammatisk struktur og semantisk fortolkning hænger sammen.
Bøjning kan også bære betydning
I andre sprog kan bøjningen være afgørende for at vise relationerne.
Latin bruger blandt andet kasus til at markere et ords funktion.
Det betyder, at ordstillingen i visse tilfælde kan være friere end på dansk, fordi ordets form giver information om relationen til de andre ord.
Det viser en vigtig forskel mellem sprog:
DANSK betydningsrelationer markeres ofte tydeligt gennem ordstilling LATIN betydningsrelationer kan i højere grad markeres gennem bøjning og kasus
Semantik er derfor tæt forbundet med de grammatiske ressourcer, som et bestemt sprog bruger.
Ordenes betydning påvirker hinanden
Når ord står sammen, påvirker de også vores fortolkning af hinanden.
Tag ordet:
skarp
Det kan bruges i:
en skarp kniv
et skarpt lys
en skarp lyd
en skarp kritik
en skarp person
Ordet betyder ikke præcis det samme i alle eksemplerne.
De ord, som skarp står sammen med, hjælper os med at vælge den relevante betydning.
Vi kan derfor sige:
Sammenhængen hjælper med at afgrænse ordets betydning.
Sammenhæng kan gøre en mulig betydning umulig
Tag ordet:
mus
Det kan betegne både et dyr og et computerredskab.
Se:
Musen løb hen over gulvet.
Her bliver dyrebetydningen meget sandsynlig.
Se derimod:
Musen er tilsluttet computeren.
Her bliver computerbetydningen relevant.
Den omgivende sætning begrænser altså de mulige fortolkninger.
Vi kan forestille os:
ORD
│
├── betydning A
├── betydning B
└── betydning C
│
▼
SAMMENHÆNG
│
▼
ÉN BETYDNING BLIVER
DEN RELEVANTEDet er emnet for undersiden Ordenes betydning i sammenhæng.
Men sammenhængen fjerner ikke altid alle muligheder
Nogle gange er flere fortolkninger fortsat mulige.
Se:
Peter så manden med kikkerten.
Vi ved, hvad ordene betyder.
Men vi kan stadig spørge:
Brugte Peter kikkerten?
eller:
Havde manden kikkerten?
Her skyldes problemet ikke først og fremmest, at et enkelt ord har flere betydninger.
Det skyldes, at sætningen kan struktureres på flere måder.
Det er flertydighed på sætningsniveau.
Ordvalg og struktur arbejder sammen
Betydningen af en sætning afhænger altså både af:
- hvilke ord der vælges
- hvad ordene betyder
- hvordan ordene er bøjet
- hvordan de er sat sammen
Vi kan forenklet opstille:
ORDVALG │ ▼ ORDENES BETYDNINGER │ ▼ GRAMMATISK STRUKTUR │ ▼ SÆTNINGENS BETYDNING
Men pilene går også den anden vej.
Når vi forstår hele sætningen, hjælper den os med at fortolke det enkelte ord.
Betydning skabes altså i et samspil mellem delene og helheden.
Den samme sætning kan ændre betydning gennem et enkelt ord
Se:
Hun gik ind i rummet.
Sammenlign med:
Hun stormede ind i rummet.
Og:
Hun listede ind i rummet.
Den grundlæggende situation ligner hinanden:
en person bevæger sig ind i et rum.
Men verberne tilføjer forskellige betydninger.
Stormede kan antyde:
fart · voldsomhed · energi
Listede kan antyde:
stilhed · forsigtighed · et ønske om ikke at blive opdaget
Et enkelt ordvalg kan derfor påvirke hele den scene, vi forestiller os.
Små ord kan have stor betydning
Det er ikke kun substantiver og verber, der former betydningen.
Sammenlign:
Han kom.
Han kom også.
Han kom kun.
Han kom alligevel.
Han kom måske.
Den grundlæggende handling er den samme.
Men de små ord ændrer vores forståelse af udsagnet.
De kan blandt andet tilføje betydning om:
- forventning
- begrænsning
- mulighed
- kontrast
- relation til tidligere information
Det viser igen, at en sætnings samlede betydning opstår gennem samspillet mellem mange forskellige dele.
Negation ændrer betydningen
Se:
Hun kommer.
og:
Hun kommer ikke.
Det lille ord:
ikke
ændrer hele udsagnets betydning.
Det samme gælder:
Alle elever bestod.
og:
Ikke alle elever bestod.
De to sætninger betyder ikke:
ingen elever bestod.
Ikke alle betyder, at mindst én eller nogle ikke bestod.
Små forskelle i struktur kan altså skabe store betydningsforskelle.
Placeringen af et ord kan være vigtig
Sammenlign:
Kun Peter læste bogen.
Peter læste kun bogen.
Peter læste bogen kun om aftenen.
De tre sætninger indeholder næsten de samme ord.
Men kun knytter sig til forskellige dele:
KUN Peter → Peter, og ikke andre kun BOGEN → bogen, og ikke andre ting kun OM AFTENEN → om aftenen, og ikke på andre tidspunkter
Det viser, at betydningen afhænger af, hvilken del af sætningen et ord forbindes med.
Betydning strækker sig ud over én sætning
Når vi læser en tekst, fortolker vi heller ikke hver sætning isoleret.
Se:
Maria gik ind i klasselokalet. Hun satte tasken på bordet.
Vi forstår normalt:
hun = Maria
Selve ordet hun fortæller ikke, hvilken person der menes.
Den foregående sætning giver os informationen.
Tekstens betydning opstår derfor også gennem forbindelser mellem sætninger.
Tidligere information påvirker ny information
Se:
Der stod en mand foran huset. Manden bar en rød jakke.
I den første sætning introduceres:
en mand
I den næste kan vi bruge:
manden
fordi personen nu er kendt i teksten.
Betydningen af bestemthed hænger dermed sammen med den information, som teksten allerede har givet.
Det viser, at vi nogle gange skal se ud over den enkelte sætning for at forstå et sprogligt valg.
Betydning bygges op gennem teksten
Forestil dig begyndelsen på en tekst:
Der var helt stille i huset.
Døren stod på klem.
Et vindue var knust.
Telefonen lå på gulvet.
Ingen af sætningerne siger direkte:
Der er sket noget alvorligt.
Men tilsammen bygger de en bestemt forestilling op.
Vi kombinerer informationerne:
stilhed + åben dør + knust vindue + telefon på gulvet │ ▼ FORESTILLING OM, AT NOGET ER SKET
En teksts samlede betydning kan derfor opstå gennem kombinationen af flere oplysninger.
Her nærmer vi os pragmatik
På dette punkt skal vi igen være opmærksomme på grænsen mellem semantik og pragmatik.
Hvis en tekst siger:
Døren står åben.
kan semantikken undersøge betydningen af sætningen.
Hvis nogen siger:
Døren står åben.
til en person, der sidder ved døren, kan ytringen måske betyde:
Luk døren.
Denne ekstra kommunikative betydning afhænger af:
- situationen
- taleren
- modtageren
- deres fælles viden
Her bevæger vi os mod pragmatik.
På semantiksiderne holder vi især fokus på den betydning, som skabes gennem ord, grammatik og tekstlig sammenhæng.
Sætningens betydning og tekstens funktion er ikke det samme
Det er også nyttigt at skelne mellem:
hvad en sætning betyder
og:
hvilken funktion sætningen har i teksten.
Se:
Arbejdsløsheden steg med to procent.
Semantisk kan vi undersøge, hvad udsagnet betyder.
I en konkret tekst kan sætningen samtidig bruges til at:
- argumentere
- advare
- forklare
- kritisere
- støtte en konklusion
Det sidste kræver en bredere tekstanalyse.
Semantikken giver os grundlaget:
Hvad siger sproget?
Tekstanalysen går videre:
Hvordan bruges det i teksten?
Tekster kan skabe mønstre af betydning
På siden om betydningsfelt så vi, hvordan flere ord kan samle sig omkring et betydningsområde.
Det er ét eksempel på, hvordan betydning bygges op på tekstniveau.
En tekst kan også skabe mønstre gennem:
- gentagelser
- synonymer
- antonymer
- over- og underbegreber
- metaforer
- kontraster mellem semantiske felter
Forestil dig en tekst, hvor ordene:
frihed · valg · mulighed · åbenhed
gentages.
Og en anden gruppe:
kontrol · tvang · begrænsning · lukkethed
Vi kan få en større semantisk struktur:
FRIHED
│
├── valg
├── mulighed
└── åbenhed
↕
KONTROL
│
├── tvang
├── begrænsning
└── lukkethedTeksten bygger dermed en modsætning op gennem flere ord og relationer.
Gentagelse kan fastholde betydning
Hvis et bestemt ord eller betydningsområde gentages, kan det blive særligt fremtrædende.
Forestil dig en tekst, der igen og igen bruger:
krise
fare
trussel
kollaps
Ordene kan sammen skabe en stærk forestilling om:
noget alvorligt og truende.
En anden tekst om samme emne kunne bruge:
udfordring
tilpasning
mulighed
løsning
De to tekster kan handle om den samme situation, men deres ordvalg skaber forskellige betydningsmæssige rammer.
Betydning og perspektiv
Valget af ord kan også påvirke, hvilket perspektiv en tekst giver.
Sammenlign:
Demonstranterne gik ind i bygningen.
Demonstranterne trængte ind i bygningen.
Demonstranterne besatte bygningen.
De tre formuleringer kan beskrive beslægtede begivenheder.
Men ordene giver forskellige billeder af handlingen.
En semantisk analyse kan undersøge:
- forskelle i grundbetydning
- forskellige medbetydning
- hvilke betydningsfelt ordene aktiverer
- om der bruges metafor
Dermed kan semantikken hjælpe os med at beskrive tekstens sproglige perspektiv mere præcist.
Betydning på flere niveauer
Vi kan nu opstille flere niveauer af semantisk analyse:
TEKST
│
▼
SÆTNINGER
│
▼
ORD OG UDTRYK
│
▼
ORDENES BETYDNING
│
▼
GRAMMATISK SAMMENHÆNG
│
▼
SAMLET FORTOLKNINGMen i praksis bevæger vi os frem og tilbage mellem niveauerne.
Vi bruger:
helheden til at forstå delene
og:
delene til at forstå helheden.
Et samlet eksempel
Se:
Den gamle fabrik vågnede igen, da arbejderne strømmede gennem porten.
Vi kan undersøge sætningen på flere niveauer.
Ordvalg
gamle
vågnede
strømmede
Overført betydning
En fabrik kan ikke bogstaveligt:
vågne.
Det er overført betydning og kan analyseres som metafor.
En anden mulig metafor
arbejderne strømmede gennem porten
forbinder menneskers bevægelse med:
en væske, der strømmer.
Grammatik
Ledsætningen:
da arbejderne strømmede gennem porten
angiver tidspunktet for, hvornår fabrikken “vågnede”.
Samlet betydning
Sætningen fremstiller fabrikkens genåbning som:
noget, der får liv igen.
Vi ser altså, at ordvalg, grammatisk struktur og overført betydning arbejder sammen.
Når vi analyserer, skal vi ikke undersøge alt
En tekst indeholder altid langt flere sproglige detaljer, end det giver mening at kommentere.
Målet er derfor ikke:
at finde alle mulige semantiske fænomener.
Målet er:
at finde de betydningsmæssige forhold, der er interessante og relevante i den konkrete tekst.
Hvis en tekst ikke indeholder interessant flertydighed, behøver vi ikke lede efter det.
Hvis ordvalget derimod tydeligt organiserer teksten omkring bestemte semantiske felter eller metaforer, kan det være centralt.
Semantisk analyse kræver derfor også udvælgelse.
To hovedspørgsmål på dette niveau
Når vi bevæger os fra enkeltord til sætninger og tekster, kan vi foreløbig stille to store spørgsmål.
1. Hvordan får ordene deres betydning i sammenhængen?
Det undersøger vi på næste underside:
Ordenes betydning i sammenhæng
2. Kan sætningen eller teksten forstås på flere måder?
Det undersøger vi på undersiden:
Sproglig tvetydighed
De to spørgsmål bygger direkte videre på det, vi allerede har lært om ords betydninger.
En enkel analysemodel
Vi kan samle denne del af semantikken sådan:
SÆTNING / TEKST
│
▼
HVILKE ORD OG
UDTRYK ER VIGTIGE?
│
▼
HVAD BETYDER DE HER?
│
▼
HVORDAN HÆNGER DE
SAMMEN?
│
▼
HVORDAN PÅVIRKER
GRAMMATISK STRUKTUR
BETYDNINGEN?
│
▼
ER FLERE FORTOLKNINGER
MULIGE?
│
▼
HVAD ER DEN SAMLEDE
BETYDNING?Vi bevæger os dermed fra:
ordets betydning
til:
betydning i større sproglige helheder.
Kort opsummering
Betydning findes ikke kun i enkelte ord.
Når ord sættes sammen til sætninger og tekster, bliver betydningen påvirket af:
- ordenes individuelle betydninger
- sammenhængen
- ordvalget
- bøjningen
- den grammatiske struktur
- forbindelser mellem sætninger
- semantiske mønstre gennem teksten
De samme ord kan danne forskellige betydninger:
Hunden bider manden.
Manden bider hunden.
Et ord med flere mulige betydninger kan få sin konkrete betydning af sammenhængen:
mus ved computeren
mus fanget af katten
Og en hel sætning kan være flertydighed, hvis strukturen giver flere fortolkninger:
Peter så manden med kikkerten.
Vi skal derfor ikke kun spørge:
Hvad betyder ordene?
Vi skal også spørge:
Hvordan skaber ordene, grammatikken og sammenhængen betydning sammen?
På de næste to sider undersøger vi dette nærmere gennem:
- Ordenes betydning i sammenhæng
- Sproglig tvetydighed
Begreber på denne side
- grundbetydning – Den grundlæggende betydning eller det, som et sprogligt udtryk direkte betegner.
- medbetydning – De forestillinger, følelser og værdier, som et sprogligt udtryk kan forbindes med ud over dets grundbetydning.
- flertydighed – Det forhold, at et ord, et udtryk eller en sætning kan forstås på mere end én måde.
- flerbetydning – Det forhold, at det samme ord har flere betydninger, som hænger betydningsmæssigt sammen.
- homonymi – Det forhold, at ord har samme form, men forskellige betydninger uden betydningsmæssig sammenhæng.
- ensbetydning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk, der har samme eller næsten samme betydning.
- modsætning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk med modsatrettede betydninger.
- overbegreb – Et begreb med en bredere betydning, som omfatter et eller flere mere specifikke underbegreber.
- underbegreb – Et mere specifikt begreb, som hører under et bredere overbegreb.
- betydningsfelt – En gruppe ord og udtryk, der er forbundet, fordi deres betydninger hører til det samme område.
- bogstavelig betydning – Den direkte betydning af et ord eller udtryk, når det ikke bruges billedligt eller overført.
- overført betydning – Betydning, der opstår, når et ord eller udtryk bruges billedligt frem for i sin bogstavelige betydning.
- metafor – Et billedligt udtryk, hvor egenskaber fra ét betydningsområde overføres til noget andet.
- sammenligning – Et udtryk, hvor noget beskrives ved en tydelig sammenligning med noget andet, ofte med ord som som eller ligesom.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side