På siden om hoved- og ledsætninger har vi set, hvordan flere sætninger kan indgå i en større struktur.
På siden om konjunktiv i ledsætninger har vi set, hvordan udsagnsmåden kan hænge sammen med bestemte ledsætningskonstruktioner.
Nu samler vi blikket på et bredere spørgsmål:
HVORDAN FORBINDER LATIN SÆTNINGER MED HINANDEN?
En sætningsforbindelse kan blandt andet vise:
TILFØJELSE
MODSÆTNING
ÅRSAG
FØLGE
BETINGELSE
INDRØMMELSE
FORKLARING
TIDSMÆSSIG SAMMENHÆNG
Det centrale er derfor ikke kun at finde de enkelte sætninger, men også at forstå:
HVILKEN RELATION ER DER MELLEM DEM?
Fra enkelte sætninger til sammenhæng
Se:
Puer legit. Puella scribit. ↓ Drengen læser. Pigen skriver.
Her har vi to selvstændige sætninger.
Men vi kan også forbinde dem:
Puer legit et puella scribit. ↓ Drengen læser, og pigen skriver.
Nu står:
et ↓ og ↓ bindeord
mellem sætningerne.
et viser, hvordan de to sætninger skal forstås i forhold til hinanden:
Puer legit
↘
et
↗
puella scribitRelationen er her:
TILFØJELSE
En konjunktion er et ord – forbindelsen er syntaks
Det er vigtigt at holde to niveauer adskilt.
et ↓ bindeord ↓ ORDKLASSE
mens:
Puer legit ↔ puella scribit ↓ SYNTAKTISK FORBINDELSE
Derfor:
bindeord ≠ SÆTNINGSFORBINDELSEN SELV
Konjunktionen kan markere forbindelsen.
Men forbindelsen mellem sætningerne hører til syntaksen.
Konjunktioner kan forbinde på forskellige måder
Sammenlign:
Puer legit et puella scribit. ↓ Drengen læser, og pigen skriver.
Puer legit, sed puella dormit. ↓ Drengen læser, men pigen sover.
Puer manet, quia pluit. ↓ Drengen bliver, fordi det regner.
Konjunktionerne viser forskellige relationer:
et ↓ TILFØJELSE
sed ↓ MODSÆTNING
quia ↓ ÅRSAG
Sætningsforbindelser handler derfor i høj grad om relationer mellem udsagn.
Sideordning
Når to sætninger står på samme syntaktiske niveau, kan de forbindes sideordnet.
Se:
Puer legit et puella scribit. ↓ Drengen læser, og pigen skriver.
Vi har:
Puer legit ↓ HOVEDSÆTNING
et ↓ bindeord
puella scribit ↓ HOVEDSÆTNING
Strukturen kan vises:
HOVEDSÆTNING
↘
et
↗
HOVEDSÆTNINGIngen af de to sætninger er syntaktisk underordnet den anden.
Underordning
Se derimod:
Puer manet, quia pluit. ↓ Drengen bliver, fordi det regner.
Her er:
Puer manet ↓ HOVEDSÆTNING
og:
quia pluit ↓ LEDSÆTNING
Relationen er ikke sideordnet.
Ledsætningen er underordnet hovedsætningen:
HOVEDSÆTNING
↓
Puer manet
↑
│
ÅRSAG
│
quia pluit
↓
LEDSÆTNINGVi skal derfor skelne mellem:
SIDEORDNING
og:
UNDERORDNING
Sideordnende konjunktioner
Nogle almindelige latinske konjunktioner bruges til at forbinde sideordnede led eller sætninger.
For eksempel:
et ↓ og
sed ↓ men
aut ↓ eller
neque ↓ og ikke heller ikke
Se:
Puella cantat et puer audit. ↓ Pigen synger, og drengen lytter.
Her forbinder et to hovedsætninger.
Et kan forbinde mere end hele sætninger
et behøver ikke forbinde to sætninger.
Se:
Puer et puella veniunt. ↓ Drengen og pigen kommer.
Her forbinder:
puer
og:
puella
to dele af det samme grundled.
Sammenlign:
Puer venit et puella venit. ↓ Drengen kommer, og pigen kommer.
Her forbinder et to sætninger.
Derfor:
SAMME bindeord ↓ KAN FORBINDE FORSKELLIGE SYNTAKTISKE ENHEDER
Vi må undersøge, hvad der faktisk forbindes.
Sed viser modsætning
Se:
Puer laborat, sed puella dormit. ↓ Drengen arbejder, men pigen sover.
Her står:
sed ↓ men
mellem to hovedsætninger.
Relationen er:
MODSÆTNING ELLER KONTRAST
Vi kan vise:
Puer laborat ↓ UDSAGN 1 sed ↓ KONTRAST Puella dormit ↓ UDSAGN 2
Konjunktionen hjælper dermed med at fortolke forholdet mellem sætningerne.
Aut viser et alternativ
Se:
Puer legit aut scribit. ↓ Drengen læser eller skriver.
Her forbinder:
aut ↓ eller
to muligheder.
Afhængigt af konstruktionen kan aut forbinde:
ORD
SÆTNINGSLED
eller:
SÆTNINGER
Det er derfor igen hele syntaksen, der afgør forbindelsens niveau.
Underordnende konjunktioner
Andre konjunktioner indleder ledsætninger og viser samtidig relationen til en anden sætning.
For eksempel:
quia ↓ fordi
si ↓ hvis
quamquam ↓ selv om
ut ↓ kan indlede flere typer ledsætninger
cum ↓ kan indlede flere typer ledsætninger
Her bliver konjunktionen en vigtig markør for:
LEDSÆTNING + RELATION TIL HOVEDSÆTNING
Årsag
Se:
Puella manet, quia pluit. ↓ Pigen bliver, fordi det regner.
Her:
quia ↓ fordi
viser:
ÅRSAG
Vi kan spørge:
HVORFOR BLIVER PIGEN?
Svar:
quia pluit ↓ fordi det regner
Relationen kan vises:
Puella manet ↓ HOVEDUDSAGN ↑ FORDI quia pluit ↓ ÅRSAG
Betingelse
Se:
Si pluit, puer manet. ↓ Hvis det regner, bliver drengen.
Her:
si ↓ hvis
viser en:
BETINGELSE
Vi kan tænke:
HVIS DETTE GÆLDER ↓ si pluit SÅ GÆLDER DETTE ↓ puer manet
Sætningsforbindelsen er derfor:
BETINGELSE ↔ FØLGE
Indrømmelse
Se:
Quamquam pluit, puer ambulat. ↓ Selv om det regner, går drengen.
Her:
quamquam ↓ selv om
viser en indrømmende relation.
Vi kunne forvente:
DET REGNER ↓ DRengen GÅR IKKE
men sætningen fortæller:
DET REGNER ↓ ALLIGEVEL GÅR DRENGEN
Relationen er derfor:
FORVENTNING ↔ MODSAT RESULTAT
Formål
Fra siden om konjunktiv i ledsætninger kender vi:
Puella venit ut amicum videat. ↓ Pigen kommer for at se sin ven.
Her forbinder:
ut amicum videat
sig med hovedsætningen som:
FORMÅL
Vi kan spørge:
MED HVILKET FORMÅL KOMMER PIGEN?
Svar:
ut amicum videat ↓ for at se sin ven
Her kan sætningsforbindelsen altså ikke forstås uden også at undersøge verbformens udsagnsmåden.
Resultat
Se:
Puella tam laeta est ut cantet. ↓ Pigen er så glad, at hun synger.
Her viser:
tam ... ut
sammen med betydningen en forbindelse mellem:
GRAD ↓ tam laeta
og:
RESULTAT ↓ ut cantet
Sætningsforbindelsen kan derfor strække sig over flere elementer.
Det er ikke kun selve ut, der bærer analysen.
Vi bruger:
SIGNALORD + bindeord + udsagnsmåde + BETYDNING + syntaks
Tid
Sætninger kan også forbindes tidsligt.
Se:
Cum puer venit, puella discedit. ↓ Da drengen kommer, går pigen.
Her viser cum en tidsmæssig relation mellem:
puer venit
og:
puella discedit
Men som vi allerede har set, kan cum bruges i forskellige konstruktioner.
Derfor:
cum ≠ ALTID ÉN BESTEMT RELATION
Vi må undersøge konteksten og verbformerne.
Den samme konjunktion kan indgå i forskellige forbindelser
Det gælder især ord som:
ut
og:
cum
De kan ikke oversættes sikkert ved hjælp af én fast dansk ækvivalent.
Derfor skal vi undgå:
LATINSK ORD ↓ ÉN DANSK BETYDNING ↓ FÆRDIG
Vi skal i stedet arbejde:
LATINSK FORBINDELSESORD ↓ SÆTNINGSTYPE ↓ VERBFORM ↓ udsagnsmåde ↓ RELATION TIL DEN ANDEN SÆTNING ↓ KONTEKST ↓ DANSK OVERSÆTTELSE
Relativsætninger skaber også sætningsforbindelser
En sætningsforbindelse behøver ikke være markeret af en bindeord.
Se:
Puer, qui currit, venit. ↓ Drengen, som løber, kommer.
Her er:
qui ↓ henførende stedord
Relativpronominet forbinder:
puer
med:
qui currit
Vi får:
FORLED ↓ puer ↕ henførende stedord ↓ qui ↕ RELATIVSÆTNING ↓ qui currit
Dette er også en form for syntaktisk forbindelse mellem sætninger.
Relativpronominet har samtidig en rolle inde i ledsætningen
Som vi så på siden om relativsætninger:
Puer, quem puella videt, venit. ↓ Drengen, som pigen ser, kommer.
Her forbinder:
quem
relativsætningen med:
puer
Men quem er samtidig:
inde i relativsætningen.
Relativpronominet har altså to funktioner i strukturen:
FORBINDELSE TIL FORLEDDET
og:
sætningsled I RELATIVSÆTNINGEN
Det viser, hvordan sætningsforbindelser kan være tæt integreret i den indre syntaks.
Sætninger kan forbindes uden en konjunktion
Latin behøver ikke altid et udtrykkeligt forbindelsesord.
Se:
Puer venit. Puella discedit. ↓ Drengen kommer. Pigen går.
De to sætninger står ved siden af hinanden uden en bindeord.
Alligevel vil en tekstlig sammenhæng ofte få os til at fortolke en relation mellem dem.
Den kunne afhængigt af konteksten være:
TID
KONTRAST
FØLGE
eller noget andet.
Derfor er:
INGEN bindeord
ikke det samme som:
INGEN FORBINDELSE
Asyndese
Når led eller sætninger forbindes uden et udtrykkeligt bindeord, kan man møde betegnelsen asyndese.
For eksempel kan en tekst stille flere korte udsagn direkte efter hinanden:
Venit, videt, vincit. ↓ Han kommer, ser og sejrer.
Her er forbindelsen ikke markeret med et mellem hvert led.
I sådanne konstruktioner bliver:
RÆKKEFØLGE
KONTEKST
og:
BETYDNING
særligt vigtige for forståelsen.
Polysyndese
Det modsatte kan også forekomme: et forbindelsesord gentages flere gange.
For eksempel:
et ... et ... et ...
En sådan gentagen brug kaldes ofte polysyndese.
Den kan give teksten en særlig rytme eller understrege, at flere elementer lægges til hinanden.
Det er et godt eksempel på, at forbindelsesord både kan have:
GRAMMATISK FUNKTION
og:
TEKSTLIG ELLER RETORISK VIRKNING
Sætningsforbindelser går ud over den enkelte sætning
Når vi analyserer:
Puella venit, quia puer eam vocat. ↓ Pigen kommer, fordi drengen kalder på hende.
kan vi analysere hver sætning for sig.
Hovedsætning
Puella venit.
puella ↓ grundled
venit ↓ udsagnsled
Ledsætning
quia puer eam vocat
puer ↓ grundled
eam ↓ direkte genstandsled
vocat ↓ udsagnsled
Men analysen er ikke færdig.
Vi skal også spørge:
HVAD ER RELATIONEN MELLEM DE TO SÆTNINGER?
Svar:
ÅRSAG
Analyse på flere niveauer
Vi kan derfor arbejde med mindst tre niveauer:
NIVEAU 1 ↓ ORDFORMER kasus person tal tid udsagnsmåde handleform
NIVEAU 2 ↓ SÆTNINGSLED grundled udsagnsled direkte genstandsled hensynsled omsagnsled adverbialled
NIVEAU 3 ↓ RELATION MELLEM SÆTNINGER TILFØJELSE MODSÆTNING ÅRSAG BETINGELSE FORMÅL RESULTAT TID INDRØMMELSE ...
Alle tre niveauer hører sammen i forståelsen af latinsk syntaks.
Forbindelsesord er spor
Når vi møder et ord som:
et sed quia si quamquam ut cum
kan vi bruge det som et spor.
Men vi bør ikke stoppe ved:
HVAD BETYDER ORDET?
Vi skal fortsætte:
HVAD FORBINDER DET?
TO ORD?
TO SÆTNINGSLED?
TO HOVEDSÆTNINGER?
EN LEDSÆTNING MED EN HOVEDSÆTNING?
og:
HVILKEN RELATION UDTRYKKES?
Ikke alle forbindelsesord står mellem sætningerne
Se:
Quia pluit, puer manet. ↓ Fordi det regner, bliver drengen.
Konjunktionen står i begyndelsen:
quia
Men relationen går mellem hele:
quia pluit
og:
puer manet
Det betyder, at vi ikke skal forstå sætningsforbindelser rent lineært som:
SÆTNING ↓ FORBINDELSESORD ↓ SÆTNING
Vi kan også have:
FORBINDELSESORD + LEDSÆTNING ↓ HOVEDSÆTNING
En ledsætning kan være indskudt
Se:
Puer, qui in urbe habitat, venit. ↓ Drengen, som bor i byen, kommer.
Her ligger relativsætningen inde i hovedsætningen.
Hovedsætningens skelet er:
Puer venit.
Forbindelsen ser derfor snarere sådan ud:
Puer ↕ qui in urbe habitat ↓ RELATIVSÆTNING Puer ... venit ↓ HOVEDSÆTNING
Latinens syntaks kan altså være hierarkisk snarere end blot en række elementer efter hinanden.
Se efter hierarki – ikke kun rækkefølge
Det er et vigtigt princip.
Ved længere latinske perioder bør vi ikke kun spørge:
HVAD KOMMER FØRST? ↓ HVAD KOMMER DEREFTER?
Vi skal også spørge:
HVAD HØRER UNDER HVAD?
For eksempel:
HOVEDSÆTNING │ ├── grundled │ ├── udsagnsled │ └── LEDSÆTNING │ ├── grundled ├── udsagnsled └── direkte genstandsled
Sætningsforbindelser gør denne hierarkiske struktur synlig.
Flere forbindelser kan findes i samme periode
Se princippet:
HOVEDSÆTNING
↓
et
↓
HOVEDSÆTNING
↓
quia
↓
LEDSÆTNINGEn længere periode kan altså kombinere:
SIDEORDNING
og:
UNDERORDNING
på samme tid.
Vi bør derfor analysere forbindelserne trin for trin.
Eksempel med flere sætninger
Se:
Puer venit et puella manet, quia pluit. ↓ Drengen kommer, og pigen bliver, fordi det regner.
Vi finder tre finitte verbformer:
venit
manet
pluit
Først:
Puer venit
og:
puella manet
forbindes med:
et ↓ SIDEORDNING
Derefter knytter:
quia pluit
sig til:
puella manet
som:
ÅRSAG ↓ UNDERORDNING
Vi får:
Puer venit
↘
et
↗
puella manet
↑
quia
↑
pluitBestem hvad ledsætningen knytter sig til
I længere perioder er det ikke altid nok at finde en ledsætning.
Vi skal også spørge:
HVILKEN DEL AF PERIODEN KNYTTER DEN SIG TIL?
I:
Puer venit et puella manet, quia pluit.
er det naturligt at forbinde:
quia pluit
med:
puella manet
Det er denne lokale relation, der giver mening:
pigen bliver ↓ fordi det regner
Det er derfor vigtigt at analysere ikke bare:
HVAD ER LEDSÆTNINGEN?
men også:
HVAD ER DENS TILKNYTNING?
Kontekst kan afgøre forbindelsen
Nogle gange kan grammatikken alene ikke afgøre alle nuancer.
Så må vi bruge konteksten.
Et forbindelsesord kan have flere mulige betydninger, og to sætninger uden forbindelsesord kan stadig have en tydelig semantisk relation.
Vi kombinerer derfor:
MORFOLOGI
ORDENES BETYDNING
KONTEKST
Når vi fortolker sætningsforbindelser.
Oversæt relationen – ikke kun forbindelsesordet
Se:
Puer manet, quia pluit.
Det er let at gengive:
quia ↓ fordi
Men ved andre forbindelsesord kan en mekanisk én-til-én-oversættelse være mindre sikker.
Derfor bør arbejdsgangen være:
FORBINDELSESORD ↓ IDENTIFICÉR KONSTRUKTIONEN ↓ BESTEM RELATIONEN ↓ FORSTÅ HELHEDEN ↓ VÆLG NATURLIG DANSK FORBINDELSE
Det er relationen, der er det vigtigste.
Eksempel 1: tilføjelse
Puella legit et puer scribit. ↓ Pigen læser, og drengen skriver.
Vi finder:
legit ↓ finit verbform
scribit ↓ finit verbform
Og:
et ↓ bindeord
Strukturen:
HOVEDSÆTNING ↓ et ↓ HOVEDSÆTNING
Relation:
TILFØJELSE
Eksempel 2: modsætning
Puella laborat, sed puer dormit. ↓ Pigen arbejder, men drengen sover.
Vi har:
Puella laborat ↓ HOVEDSÆTNING
sed ↓ MODSÆTNING
puer dormit ↓ HOVEDSÆTNING
Relation:
KONTRAST
Eksempel 3: årsag
Puer manet, quia amicus venit. ↓ Drengen bliver, fordi vennen kommer.
Her:
quia amicus venit ↓ LEDSÆTNING
Relation til hovedsætningen:
ÅRSAG
Eksempel 4: betingelse
Si amicus venit, puer laetus est. ↓ Hvis vennen kommer, er drengen glad.
Her:
si amicus venit ↓ LEDSÆTNING ↓ BETINGELSE
og:
puer laetus est ↓ HOVEDSÆTNING
Strukturen:
BETINGELSE
↓
si amicus venit
↓
HOVEDUDSAGN
↓
puer laetus estEksempel 5: relativ forbindelse
Puella, quae cantat, laeta est. ↓ Pigen, som synger, er glad.
Her:
quae ↓ henførende stedord
forbinder:
puella
med:
quae cantat
Sætningsforbindelsen er altså bygget ind i relativpronominet.
Eksempel 6: flere forbindelsesniveauer
Se:
Puella venit et puer manet, quia amicum exspectat. ↓ Pigen kommer, og drengen bliver, fordi han venter på sin ven.
Vi finder:
venit manet exspectat
som finitte verbformer.
Så:
et ↓ SIDEORDNER
quia ↓ UNDERORDNER
Strukturen kan vises:
Puella venit
↘
et
↗
Puer manet
↑
quia
↑
amicum exspectatDer er altså både:
SIDEORDNING
og:
UNDERORDNING
i samme periode.
En praktisk metode
Når du analyserer sætningsforbindelser i latin, kan du arbejde sådan:
1. FIND ALLE de finitte verbformer ↓ 2. AFGRÆNS DE ENKELTE SÆTNINGER ↓ 3. FIND bindeordene OG de henførende stedord ↓ 4. SPØRG: HVAD FORBINDER ORDET? ORD? SÆTNINGSLED? SÆTNINGER? ↓ 5. HVIS DET FORBINDER SÆTNINGER: ER DER SIDEORDNING? ELLER UNDERORDNING? ↓ 6. BESTEM RELATIONEN fx: TILFØJELSE MODSÆTNING ALTERNATIV ÅRSAG BETINGELSE TID FORMÅL RESULTAT INDRØMMELSE ↓ 7. UNDERSØG VERBFORMERNES tid udsagnsmåde HVOR DET ER RELEVANT ↓ 8. FIND UD AF HVILKEN SÆTNING EN LEDSÆTNING KNYTTER SIG TIL ↓ 9. TEGN EVENTUELT HIERARKIET ↓ 10. FORSTÅ HELE PERIODENS syntaks ↓ 11. OVERSÆT RELATIONEN NATURLIGT TIL DANSK
Kortere:
FINITTE VERBFORMER ↓ SÆTNINGER ↓ FORBINDELSESORD ↓ SIDEORDNING ELLER UNDERORDNING ↓ RELATION ↓ syntaks ↓ FORSTÅELSE ↓ OVERSÆTTELSE
Hurtigt overblik
Latinske sætninger kan blandt andet forbindes gennem:
som:
et sed aut quia si quamquam ut cum
eller gennem:
som:
qui quae quod
Men forbindelsesordet er kun et spor.
Vi skal spørge:
HVAD FORBINDES?
og:
HVILKEN RELATION UDTRYKKES?
Vi kan have:
SIDEORDNING ↓ HOVEDSÆTNING + HOVEDSÆTNING
eller:
UNDERORDNING ↓ HOVEDSÆTNING + LEDSÆTNING
Og relationen kan eksempelvis være:
TILFØJELSE MODSÆTNING ÅRSAG BETINGELSE TID FORMÅL RESULTAT INDRØMMELSE
Husk
Sætningsforbindelser handler ikke bare om at finde et bindeord.
bindeord ↓ ORDKLASSE
mens:
RELATIONEN MELLEM SÆTNINGERNE ↓ syntaks
Derfor skal du ikke nøjes med:
quia = fordi
men fortsætte:
quia ↓ bindeord ↓ INDLEDER LEDSÆTNING ↓ LEDSÆTNINGEN UDTRYKKER ÅRSAG ↓ RELATION TIL HOVEDSÆTNINGEN
På samme måde:
et ↓ bindeord ↓ KAN FORBINDE TO HOVEDSÆTNINGER ↓ SIDEORDNING ↓ TILFØJELSE
Og:
qui ↓ henførende stedord ↓ FORBINDER RELATIVSÆTNINGEN MED ET FORLED
Den centrale arbejdsmodel er derfor:
LATINSK PERIODE ↓ FIND DE de finitte verbformer ↓ AFGRÆNS SÆTNINGERNE ↓ FIND FORBINDELSESORD ↓ BESTEM HVAD DER FORBINDES ↓ SIDEORDNING ELLER UNDERORDNING ↓ BESTEM RELATIONEN ↓ FORSTÅ HIERARKIET ↓ syntaks ↓ OVERSÆTTELSE
Med denne side er forløbet om latinsk syntaks samlet:
LATINSK SYNTAKS │ ├── Ordstilling │ ↓ │ hvordan placeres leddene? │ ├── Kongruens i sætningen │ ↓ │ hvordan viser former, │ hvilke ord der hører sammen? │ ├── Hoved- og ledsætninger │ ↓ │ hvordan afgrænses │ flere sætninger? │ ├── Relativsætninger │ ↓ │ hvordan knyttes en │ ledsætning til et forled? │ ├── Konjunktiv i ledsætninger │ ↓ │ hvordan hænger │ udsagnsmåde og konstruktion sammen? │ └── Sætningsforbindelser ↓ hvordan hænger hele sætninger sammen?
Dermed har vi bevæget os fra:
ORDETS FORM ↓ MORFOLOGI
over:
SÆTNINGSLED ↓ RELATIONER INDE I SÆTNINGEN
til:
FLERE SÆTNINGER ↓ RELATIONER MELLEM SÆTNINGER ↓ LATINSK syntaks
Det danner grundlaget for næste trin, hvor vi kan arbejde med særlige latinske konstruktioner.
Begreber på denne side
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- bindeord – Et ord, der forbinder ord, led eller sætninger.
- syntaks – Den del af grammatikken, der handler om, hvordan ord sættes sammen til sætninger.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- henførende stedord – Et pronomen, der indleder en relativsætning og henviser til et led i en anden sætning.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- hensynsled – Det sætningsled, der angiver modtageren eller den person eller ting, som handlingen sker til fordel for eller går ud over.
- omsagnsled – Et led, der beskriver eller identificerer subjektet eller objektet.
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
- finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side