Grammatiske forandringer

Grammatik er ikke uforanderlig.

Et sprog kan gennem tiden ændre:

• hvordan ord bøjes
• hvilke grammatiske kategorier det udtrykker
• hvordan sætninger bygges
• hvilke funktioner bestemte ord og former har.

Sådanne ændringer kaldes grammatiske forandringer.

ÆLDRE GRAMMATIK
       │
       ↓
variation og
forandring
       │
       ↓
SENERE GRAMMATIK

Moderne dansk har derfor ikke den samme grammatik som olddansk eller urnordisk.

Den grammatik, vi bruger i dag, er selv resultatet af en lang sproghistorisk udvikling.

Grammatik kan både forsvinde og opstå

Når vi sammenligner et ældre og et nyere sprogstadium, er det let at lægge mærke til det, der er forsvundet.

Men grammatisk forandring kan gå i flere retninger.

GRAMMATISK FORANDRING
│
├── former kan forsvinde
│
├── forskelle kan forsvinde
│
├── former kan ændre funktion
│
├── nye konstruktioner kan opstå
└── nye grammatiske markører
    kan udvikles

Et sprog kan altså miste én grammatisk struktur og samtidig udvikle en anden.

Dansk har mistet meget bøjning

En af de tydeligste grammatiske forandringer i dansk sproghistorie er reduktionen af bøjningssystemet.

Ældre nordiske sprogformer havde langt flere bøjningsendelser end moderne dansk.

ÆLDRE DANSK

mange forskellige
bøjningsformer
       │
       ↓
endelser reduceres
og falder sammen
       │
       ↓
MODERNE DANSK

færre forskellige
bøjningsformer

Denne udvikling skete gradvist gennem mange generationer.

Det gamle kasussystem

Et vigtigt eksempel er kasus.

I ældre nordisk og olddansk kunne substantiver, adjektiver og pronomener have forskellige former afhængigt af deres grammatiske funktion.

Det gamle system omfattede:

KASUS
│
├── nominativ
├── akkusativ
├── dativ
└── genitiv

Kasus kunne blandt andet være med til at vise, hvilken funktion et ord havde i sætningen.

Moderne dansk har kun rester af dette ældre system.

Kasus kunne markere grammatiske relationer

I et sprog med et omfattende kasussystem kan et ords form give information om dets funktion.

Forenklet:

SUBSTANTIV
    │
    ├── form A
    │   └── én grammatisk funktion
    │
    ├── form B
    │   └── en anden funktion
    │
    └── form C
        └── en tredje funktion

Det betyder, at grammatiske relationer i højere grad kan være markeret direkte på ordene.

Når disse forskelle reduceres, må relationerne kunne udtrykkes på andre måder.

Lydforandringer påvirkede bøjningsendelserne

På siden om lydforandringer så vi, at lydforandringer kan få grammatiske konsekvenser.

Mange gamle bøjningsendelser stod i tryksvage stavelser.

Tryksvage lyde er gennem dansk sproghistorie blevet kraftigt reduceret.

FORSKELLIGE
ENDELSER
│
├── -a
├── -i
├── -u
└── andre endelser
       │
       ↓
lydlig reduktion
       │
       ↓
endelser bliver
mere ens eller
forsvinder

Når forskellige grammatiske endelser kommer til at lyde ens, bliver de forskelle, de markerede, mindre tydelige.

Lydforandring kan blive til grammatisk forandring

Forholdet kan forenkles sådan:

LYDFORANDRING
      │
      ↓
bøjningsendelser
svækkes
      │
      ↓
forskelle mellem
former bliver mindre
      │
      ↓
GRAMMATISK
FORANDRING

Det betyder ikke, at hele det danske kasussystem forsvandt på grund af én enkelt lydforandring.

Sprogforandring har sjældent én enkel årsag.

Men reduktionen af de gamle endelser var en vigtig del af udviklingen.

Kasus forsvandt ikke på én gang

Det gamle kasussystem blev reduceret gradvist.

Forskellige former kunne eksistere side om side, og udviklingen foregik ikke nødvendigvis ens overalt.

ÆLDRE SYSTEM

nominativ
akkusativ
dativ
genitiv
     │
     ↓
gradvis reduktion
     │
     ↓
færre tydelige
kasusforskelle
     │
     ↓
SENERE DANSK

Det giver derfor ikke mening at forestille sig én bestemt dag, hvor danskerne holdt op med at bruge kasus.

Grammatisk forandring foregår over tid.

Der findes stadig rester af kasus

Det gamle kasussystem er næsten forsvundet fra danske substantiver, men forskelle mellem kasusformer findes stadig tydeligt i nogle pronomener.

Sammenlign:

jeg  →  mig

du   →  dig

han  →  ham

hun  →  hende

de   →  dem

I:

Jeg ser ham.

og:

Han ser mig.

viser pronomenernes former stadig en forskel, der hænger sammen med deres grammatiske funktion.

Moderne dansk har altså ikke mistet enhver rest af kasus.

Genitiv har også en særlig historie

Moderne dansk har desuden former med -s:

pigens cykel

lærerens bog

Danmarks historie

Historisk hænger -s sammen med det gamle genitivsystem.

Men moderne dansk -s fungerer ikke nødvendigvis på samme måde som en almindelig kasusendelse i det ældre system.

Det er et godt eksempel på et vigtigt princip:

En gammel grammatisk form kan overleve, samtidig med at dens funktion og plads i grammatikken ændrer sig.

Når bøjningen reduceres, bliver andre signaler vigtigere

Hvis ordenes former giver mindre information om deres grammatiske funktion, kan andre dele af grammatikken få større betydning.

I dansk gælder det blandt andet:

MINDRE
BØJNING
   │
   ↓
større betydning af
   │
   ├── ordstilling
   ├── præpositioner
   └── andre grammatiske
       konstruktioner

Sproget mister altså ikke evnen til at udtrykke de nødvendige forskelle.

De udtrykkes på andre måder.

Ordstilling er vigtig i moderne dansk

Sammenlign:

Hunden bider manden.

med:

Manden bider hunden.

Ordene har stort set de samme former.

Alligevel betyder sætningerne noget forskelligt.

Hunden bider manden.
   │             │
grundled       genstandsled


Manden bider hunden.
   │             │
grundled       genstandsled

Ordstillingen er afgørende for fortolkningen.

Det viser, hvor vigtig rækkefølgen af sætningsled er blevet i moderne dansk.

Mere fast ordstilling

Når et sprog har mange tydelige bøjningsformer, kan det i nogle sammenhænge tillade større variation i ordstillingen, fordi ordenes former hjælper med at vise deres funktion.

Forenklet:

MANGE
BØJNINGSFORMER
       │
       ↓
ordformerne giver
megen grammatisk
information


FÆRRE
BØJNINGSFORMER
       │
       ↓
ordstillingen kan få
større grammatisk
betydning

Det betyder ikke, at ældre dansk havde helt fri ordstilling.

Det betyder, at forholdet mellem bøjning og ordstilling har ændret sig.

Præpositioner kan overtage funktioner

Præpositioner som:

til
fra
med
på
i

kan vise relationer mellem ord.

I sprog med mere omfattende kasus kan nogle af disse relationer i højere grad markeres gennem bøjningsformer.

GRAMMATISK RELATION
       │
       ├── kan markeres
       │   med kasus
       │
       └── kan markeres
           med præposition

Når et bøjningssystem reduceres, kan konstruktioner med præpositioner derfor få større betydning.

Grammatisk forandring er ikke grammatisk forfald

Hvis et sprog mister bøjningsformer, kan det se ud, som om det mister grammatik.

Men grammatik er meget mere end bøjning.

GRAMMATIK
│
├── bøjning
├── ordstilling
├── sætningsstruktur
├── grammatiske ord
└── konstruktioner

Moderne dansk har mindre kasusbøjning end olddansk.

Til gengæld spiller blandt andet ordstilling en meget vigtig rolle.

Det giver derfor ikke mening at sige, at moderne dansk har "mindre grammatik".

Grammatikken har ændret struktur.

Nye grammatiske strukturer kan opstå

grammatisk forandring handler ikke kun om tab.

Sprog kan også udvikle nye grammatiske former.

Et godt dansk eksempel er den efterhængte bestemte artikel.

I moderne dansk siger vi:

en mand
    ↓
manden


et hus
    ↓
huset

Bestemthed kan altså markeres med en endelse på substantivet.

Sådan har systemet ikke altid set ud.

Den bestemte artikel var engang et selvstændigt ord

Historisk er den nordiske bestemthetsendelse udviklet af et ord, der oprindeligt var mere selvstændigt.

Forenklet:

SUBSTANTIV
     +
SELVSTÆNDIGT
BESTEMMENDE ORD
       │
       ↓
bruges ofte
sammen
       │
       ↓
ordet knyttes
tættere til
substantivet
       │
       ↓
BESTEMTHEDSENDELSE

Det, der på ét sprogstadium er et selvstændigt ord, kan altså på et senere stadium blive en del af grammatikken.

Grammatikalisering

En udvikling, hvor et ord eller en konstruktion gradvist får en mere grammatisk funktion, kaldes grammatikalisering. Princippet kan forenkles:

SELVSTÆNDIGT
ORD
  │
  ↓
bruges ofte i en
bestemt konstruktion
  │
  ↓
betydningen bliver
mere grammatisk
  │
  ↓
GRAMMATISK
ELEMENT

Grammatikalisering viser tydeligt, at grammatik ikke kun kan forsvinde.

Ny grammatik kan opstå af eksisterende sprogligt materiale.

Ord kan blive til endelser

Nogle grammatikaliseringsprocesser kan fortsætte så langt, at et tidligere selvstændigt ord bliver til en endelse.

SELVSTÆNDIGT ORD
       │
       ↓
GRAMMATISK ORD
       │
       ↓
tæt forbindelse
med et andet ord
       │
       ↓
ENDELSE

Den efterhængte bestemte artikel i de nordiske sprog er et eksempel på denne type historisk udvikling.

Det moderne bøjningssystem kan altså indeholde spor af ord, der engang var selvstændige.

Gamle ord kan få nye grammatiske funktioner

En form behøver ikke blive til en endelse for at gennemgå grammatisk forandring.

Et almindeligt ord kan gradvist blive brugt i bestemte grammatiske konstruktioner.

Forenklet:

ORD MED
KONKRET BETYDNING
       │
       ↓
bruges ofte
på en bestemt måde
       │
       ↓
mere abstrakt
funktion
       │
       ↓
GRAMMATISK
FUNKTION

På den måde kan sprogets grammatik vokse frem af almindelige mønstre i sprogbrugen.

Analogi kan ændre grammatiske mønstre

Grammatiske systemer består ofte af mønstre.

Hvis mange ord følger ét mønster, kan et ord med en anderledes form blive ændret, så det kommer til at ligne de andre.

Det kaldes analogi.

Forenklet:

MØNSTER

ord A → form X
ord B → form X
ord C → form X


AFVIGENDE ORD

ord D → form Y

       ↓
     analogi
       ↓

ord D → form X

Analogi kan dermed gøre et bøjningssystem mere regelmæssigt.

Men grammatik bliver ikke altid mere regelmæssig

Samtidig kan andre processer skabe nye uregelmæssigheder.

En lydforandring kan eksempelvis påvirke forskellige former af det samme ord forskelligt.

FØRST

form A
form A + endelse
       │
       ↓
lydforandring
       │
       ↓
SENERE

form B
form C

En forskel, der ser grammatisk uregelmæssig ud i dag, kan derfor være resultatet af en tidligere regelmæssig lydforandring.

Analogi og lydforandring kan på den måde trække grammatikken i forskellige retninger.

Sprogkontakt kan påvirke grammatik

sprogkontakt forbindes ofte med låneord.

Men ved tæt og langvarig kontakt kan sprog også påvirke hinandens grammatiske mønstre.

SPROG A
   │
   │ langvarig
   │ kontakt
   ↓
SPROG B

      ↓

ordforråd
+
udtale
+
grammatiske
mønstre
kan påvirkes

Grammatisk påvirkning gennem sprogkontakt er mere kompleks end blot at låne et enkelt ord.

Derfor kræver det normalt omfattende historisk dokumentation at vise, at en grammatisk struktur skyldes påvirkning fra et andet sprog.

Grammatiske ændringer kan brede sig gradvist

Som andre former for sproglig forandring behøver en grammatisk forandring ikke ramme hele sproget på én gang.

En ny konstruktion kan først bruges i bestemte sammenhænge.

NY KONSTRUKTION
      │
      ↓
bruges i nogle
sammenhænge
      │
      ↓
bliver mere
almindelig
      │
      ↓
bruges i flere
sammenhænge

Gamle og nye former kan derfor eksistere side om side gennem lang tid.

Variation kan vise en forandring i gang

Forestil dig, at to grammatiske former bruges med samme eller næsten samme funktion:

FORM A
  +
FORM B

Hvis forskellige generationer eller grupper bruger dem med forskellig hyppighed, kan det være tegn på en igangværende forandring.

ÆLDRE SPROGBRUGERE

mest A
lidt B


YNGRE SPROGBRUGERE

lidt A
mest B

Men variation er ikke automatisk bevis på, at B vil erstatte A.

Begge former kan også fortsætte side om side.

Skriftsproget kan bevare ældre grammatik

Et standardiseret skriftsprog kan fastholde grammatiske former, som bliver mindre almindelige i talesproget.

TALESPROG

ny grammatisk
form breder sig
      │
      ↓
ændrer sig
hurtigt


SKRIFTSPROG

ældre norm
      │
      ↓
kan bevares
længere

Der kan derfor være forskel på, hvornår en grammatisk forandring bliver almindelig i tale, og hvornår den accepteres i formelt skriftsprog.

Grammatiske regler er også historiske

Når vi lærer en grammatisk regel i moderne dansk, kan den føles som en fast egenskab ved sproget.

Men reglen har en historie.

FORTIDENS
GRAMMATIK
     │
     ↓
grammatiske forandringer
     │
     ↓
NUTIDENS
GRAMMATIK
     │
     ↓
fremtidige
forandringer

De grammatiske regler, vi beskriver i dag, er altså et øjebliksbillede af et system, der fortsat kan ændre sig.

Man kan ikke forstå moderne dansk alene ud fra moderne dansk

Nogle træk ved grammatikken giver mere mening, når vi kender deres historie.

Det gælder blandt andet:

• rester af gamle bøjningsformer
• uregelmæssige mønstre
• bestemte endelser
• forskelle mellem beslægtede sprog.

MODERNE
GRAMMATIK
    │
    ↓
kan indeholde
spor af
    │
    ↓
ÆLDRE
GRAMMATIK

Sproghistorien kan dermed forklare, hvorfor et moderne grammatisk system ser ud, som det gør.

Fra olddansk til moderne dansk

Den danske udvikling kan meget forenklet sammenfattes sådan:

ÆLDRE DANSK
│
├── flere kasusformer
├── flere bøjningsendelser
└── ordformerne bærer
    mere grammatisk information
        │
        ↓
lydforandringer
+
analogi
+
andre grammatiske
forandringer
        │
        ↓
MODERNE DANSK
│
├── færre kasusformer
├── færre bøjningsendelser
├── vigtigere ordstilling
├── stor brug af
│   præpositioner
└── nye grammatiske
    strukturer

Det er ikke en udvikling fra "god" til "dårlig" grammatik eller fra "kompliceret" til "simpel" grammatik.

Det er en omstrukturering af det grammatiske system.

Overblik

De vigtigste principper ved grammatisk forandring kan sammenfattes sådan:

GRAMMATISK
FORANDRING
│
├── bøjningsformer
│   kan forsvinde
│
├── grammatiske forskelle
│   kan reduceres
│
├── ordstilling kan få
│   større betydning
│
├── andre konstruktioner
│   kan overtage funktioner
│
├── gamle former kan få
│   nye funktioner
│
├── nye grammatiske
│   elementer kan opstå
│
├── analogi kan ændre
│   grammatiske mønstre
│
└── sprogkontakt kan
    påvirke grammatikken

Det centrale er:

Grammatik er et historisk system. Gamle bøjningsformer kan forsvinde, eksisterende former kan ændre funktion, og nye grammatiske strukturer kan opstå. Når én del af grammatikken ændres, kan andre dele samtidig få større betydning.

Videre

Lyd og grammatik er ikke de eneste dele af sproget, der ændrer sig.

Ord kan også ændre betydning.

Et ord kan eksistere gennem århundreder og stadig være genkendeligt, selv om det ikke længere betyder helt det samme som tidligere.

På næste side ser vi derfor nærmere på betydningsforandringer og på, hvordan gamle ord kan få nye betydninger.