Ikke-indoeuropæiske sprog i Europa

De fleste af de europæiske sprog, vi hidtil har arbejdet med, tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie.

Dansk, engelsk, fransk, spansk, russisk, polsk, irsk og græsk er alle indoeuropæiske sprog.

Men ikke alle sprog i Europa er indoeuropæiske.

Blandt de vigtigste undtagelser er:

• finsk
• estisk
• ungarsk
• baskisk.

De viser tydeligt, at et sprogs geografiske placering ikke afgør, hvilken sprogfamilie det tilhører.

Europa rummer flere sprogfamilier

Et landkort over Europa og et sprogtræ viser to forskellige ting.

Et landkort viser, hvor sprogene tales.

Et sprogtræ viser, hvilke sprog der er historisk beslægtede.

SPROG I EUROPA
│
├── INDOEUROPÆISKE SPROG
│   ├── germanske
│   ├── romanske
│   ├── slaviske
│   ├── keltiske
│   └── græsk
│
├── URALSKE SPROG
│   ├── finsk
│   ├── estisk
│   └── ungarsk
│
└── SPROGISOLAT
    └── baskisk

Figuren er forenklet og viser kun de grupper og sprog, vi arbejder med her.

Pointen er, at europæisk er en geografisk betegnelse, mens indoeuropæisk og uralsk er sproghistoriske betegnelser.

Den uralske sprogfamilie

Finsk, estisk og ungarsk er uralske sprog.

De tilhører dermed en anden sprogfamilie end dansk og de fleste andre europæiske sprog.

URALSKE SPROG
│
├── finsk
├── estisk
└── ungarsk

Det betyder, at finsk, estisk og ungarsk har et historisk slægtskab med hinanden, som de ikke har med dansk, tysk, russisk eller fransk.

Den uralske sprogfamilie omfatter desuden en række andre sprog, især i det nordlige og østlige Europa og i dele af Rusland.

Finsk er ikke et indoeuropæisk sprog

Finland ligger tæt på Sverige, Norge og Rusland.

Men finsk tilhører ikke samme sprogfamilie som svensk, norsk eller russisk.

SVENSK
│
└── indoeuropæisk
    └── germansk


RUSSISK
│
└── indoeuropæisk
    └── slavisk


FINSK
│
└── uralsk

Geografisk ligger sprogene tæt på hinanden.

Sproghistorisk tilhører de forskellige grene og familier.

Det er et godt eksempel på, hvorfor sprogligt slægtskab ikke kan bestemmes ud fra et landkort.

Finsk og estisk er nært beslægtede

Inden for den uralske sprogfamilie står finsk og estisk forholdsvis tæt på hinanden.

De tilhører begge den østersøfinske gruppe.

URALSK
│
└── ØSTERSØFINSK
    ├── finsk
    └── estisk

Derfor findes der mange historiske ligheder mellem de to sprog.

Det betyder ikke, at finsk og estisk er det samme sprog. De har gennem deres historie udviklet sig forskelligt, ligesom dansk og svensk har gjort det inden for den germanske gren.

Ungarsk er også uralsk

Ungarsk kan umiddelbart virke overraskende i denne sammenhæng.

Ungarn ligger i Centraleuropa, langt fra Finland og Estland, og landet er omgivet af områder, hvor der hovedsageligt tales indoeuropæiske sprog.

Alligevel er ungarsk uralsk sprog.

                 URALSK
                   │
          ┌────────┴────────┐
          │                 │
    ØSTERSØFINSK       ANDRE URALSKE
          │                 │
     ┌────┴────┐            └── ungarsk
     │         │
   finsk     estisk

Denne figur er stærkt forenklet. Ungarsk og finsk-estisk tilhører forskellige dele af den uralske sprogfamilie og er ikke nært beslægtede på samme måde, som finsk og estisk er.

Det centrale er, at de kan føres tilbage til et fjernere fælles uralsk ophav.

Finsk og ungarsk er ikke næsten det samme sprog

Fordi finsk og ungarsk begge er uralske, kan man få det indtryk, at sprogene må ligne hinanden meget.

Det gør de ikke nødvendigvis for en moderne sprogbruger.

Deres sprogligt slægtskab ligger langt tilbage i tiden.

Det kan sammenlignes med, at dansk og græsk begge er indoeuropæiske:

INDOEUROPÆISK
│
├── GERMANSK
│   └── dansk
│
└── GRÆSK
    └── græsk

At to sprog tilhører samme store sprogfamilie betyder altså ikke, at talerne kan forstå hinanden, eller at sprogene umiddelbart ser ens ud.

Sproglig forandring gennem lange tidsrum kan skabe meget store forskelle.

Uralske sprog kan have en anderledes grammatik

Når vi sammenligner dansk med finsk, estisk eller ungarsk, møder vi også grammatiske systemer, der på flere områder adskiller sig fra de indoeuropæiske sprog, vi hidtil har set på.

Et tydeligt eksempel er kasus.

Finsk og ungarsk har mange kasusformer, som kan udtrykke betydninger, der på dansk ofte udtrykkes med præpositioner.

Forenklet:

DANSK

i huset
fra huset
til huset

│
└── præposition + substantiv


FINSK

tilsvarende forhold kan
blandt andet udtrykkes
gennem bøjningsendelser
på substantivet

Det betyder ikke, at alle uralske sprog har den samme grammatik.

Men det viser, at de grammatiske systemer, vi kender fra dansk og andre indoeuropæiske sprog, ikke er de eneste mulige.

Sprog kan påvirke hinanden uden at være beslægtede

Finsk, estisk og ungarsk har gennem historien været omgivet af og i kontakt med forskellige indoeuropæiske sprog.

De kan derfor have optaget låneord og andre sproglige træk gennem sprogkontakt.

Det ændrer ikke deres sprogfamilie.

SLÆGTSKAB

finsk
│
└── uralsk


SPROGKONTAKT

svensk ──────→ finsk
russisk ─────→ finsk
      påvirkning

Som vi tidligere har set, skal historisk slægtskab og senere sproglig påvirkning holdes adskilt.

Baskisk er noget andet

Baskisk passer ikke ind i hverken den indoeuropæiske eller den uralske sprogfamilie.

Det er et sprogisolat.

Et sprogisolat er et sprog, som ikke har kunnet knyttes til andre nulevende sprog gennem et påvist historisk slægtskab.

SPROG I EUROPA
│
├── INDOEUROPÆISK
│   └── mange sprog
│
├── URALSK
│   └── flere sprog
│
└── BASKISK
    └── sprogisolat

Baskisk udgør altså ikke en tredje stor europæisk sprogfamilie på linje med indoeuropæisk og uralsk.

Det står alene i den sproglige klassifikation.

Hvor tales baskisk?

Baskisk tales i Baskerlandet omkring den vestlige del af grænsen mellem Spanien og Frankrig.

Det betyder, at baskisk geografisk er omgivet af romanske sprog.

Spansk og fransk er begge romanske sprog, men baskisk er ikke romansk.

FRANSK
romansk
    │
    │
BASKISK
sprogisolat
    │
    │
SPANSK
romansk

Endnu en gang viser geografien og sproghistorien to forskellige ting.

Et sprogisolat har også en historie

At baskisk er et sprogisolat betyder ikke, at sproget ikke har en historie.

Det betyder heller ikke, at baskisk nødvendigvis altid har været det eneste medlem af sin sprogfamilie.

Der kan tidligere have eksisteret beslægtede sprog, som siden er forsvundet uden at efterlade tilstrækkelige spor til, at slægtskabet kan påvises.

Betegnelsen fortæller derfor noget om vores mulighed for at påvise sprogligt slægtskab:

Baskisk har ingen kendte nulevende slægtninge, som et historisk slægtskab sikkert kan påvises med.

Baskisk er ikke et indoeuropæisk ursprog

Fordi baskisk er et gammelt europæisk sprog og ikke er indoeuropæisk, kan man let få den idé, at baskisk måske er en bevaret form af et sprog, der blev talt i Europa før de indoeuropæiske sprog.

Så enkelt er det ikke.

Baskisk har selv gennemgået sproglig forandring gennem århundrederne.

ÆLDRE BASKISKE SPROGFORMER
          │
          ↓
   sproglig forandring
          │
          ↓
   MODERNE BASKISK

Et moderne sprogisolat er altså ikke et uforandret "fortidssprog".

Det er et levende sprog med sin egen sproghistorie.

Sprogfamilie, geografi og skrift

Vi kan nu skelne mellem tre ting, som let bliver blandet sammen:

SPROGFAMILIE
│
└── Hvilke sprog er historisk beslægtede?


GEOGRAFI
│
└── Hvor tales sproget?


SKRIFTSYSTEM
│
└── Hvordan skrives sproget?

De tre forhold behøver ikke følges ad.

Finsk bruger for eksempel det latinske alfabet ligesom dansk, men finsk og dansk tilhører forskellige sprogfamilier.

Russisk og polsk er begge slaviske, men bruger normalt forskellige alfabeter.

Baskisk og spansk bruger begge det latinske alfabet og tales i samme geografiske område, men de er ikke historisk beslægtede inden for samme kendte sprogfamilie.

Europa som sprogligt område

Hvis vi samler de sprog, vi har arbejdet med, får vi et mere nuanceret billede af Europas sprog:

Det centrale er:

De fleste europæiske sprog er indoeuropæiske, men Europa rummer også sprog fra andre sprogfamilier og sprog, som ikke kan knyttes til nogen kendt nulevende sprogfamilie.

Sprogfamilier fortæller om historie

Når vi placerer sprog i sprogfamilier, forsøger vi ikke blot at sortere dem.

Sprogtræerne fortæller noget om menneskers historie.

De viser, at sprog gennem lange tidsrum:

FORANDRER SIG
      ↓
DELER SIG I FORSKELLIGE VARIETETER
      ↓
UDVIKLER SIG I FORSKELLIGE RETNINGER
      ↓
KAN BLIVE TIL FORSKELLIGE SPROG

Samtidig kan sprog fra forskellige familier mødes og påvirke hinanden gennem sprogkontakt.

Sproghistorien består derfor både af slægtskab, forandring og kontakt.

Videre

Vi har nu fået det overordnede billede af sprogfamilierne og placeret dansk som et indoeuropæisk, germansk og nordgermansk sprog.

På næste del af forløbet følger vi dansk mere direkte gennem historien: Fra urnordisk til moderne dansk.

Vi begynder med urnordisk, det tidlige nordgermanske sprogstadium, som ligger før udviklingen af dansk, svensk og norsk som selvstændige sprog.