Interrogative pronominer

de spørgende stedord bruges til at stille spørgsmål om personer, ting eller egenskaber.

På dansk har vi for eksempel:

hvem?
hvad?
hvilken?
hvilket?
hvilke?

På latin møder vi især:

quis? quid?
hvem? hvad?

og:

qui? quae? quod?
hvilken? hvilket? hvilke?

De interrogative pronominer bøjes efter:

GENUS
+
NUMERUS
+
KASUS

men ikke alle former skelner mellem alle tre genera.

To centrale spørgeord

Vi kan som udgangspunkt skelne mellem:

QUIS? QUID?
↓
hvem? hvad?

og:

QUI? QUAE? QUOD?
↓
hvilken? hvilket? hvilke?

Det første bruges især selvstændigt:

Quis venit?
Hvem kommer?

Det andet kan stå sammen med et navneord:

Qui puer venit?
Hvilken dreng kommer?

Der er dog overlap mellem formerne, så sammenhængen er vigtig.

Bøjningen af quis? quid?

Singularis

De mest centrale former er:

quis?
hvem?


quid?
hvad?


quem?
hvem?


cuius?
hvis?


cui?
hvem? / til hvem?

quis? spørger typisk om en person

Se:

Quis venit?

Hvem kommer?

Her er:

quis
│
├── interrogativt pronomen
├── singularis
└── nominativ

På sætningsniveau:

Quis     venit?
 ×         ○

Quis udgør her grundleddet.

Kasus er altså igen en oplysning om ordformen, mens grundled er en oplysning om sætningsleddet.

quem? spørger om en person i akkusativ

Se:

Quem Marcus videt?

Hvem ser Marcus?

Her er:

quem
│
├── interrogativt pronomen
├── singularis
└── akkusativ

På sætningsniveau:

Quem     Marcus     videt?
 Δ         ×          ○

Quem udgør det direkte genstandsled.

Sammenlign:

Quis Marcus videt?

ville ikke udtrykke det samme, fordi kasusformen er forkert til denne rolle.

quid? spørger om en ting

Se:

Quid Marcus videt?

Hvad ser Marcus?

Her er:

quid
│
├── interrogativt pronomen
├── neutrum
├── singularis
└── akkusativ

På sætningsniveau:

Quid     Marcus     videt?
 Δ         ×          ○

Quid udgør her direkte genstandsled.

Men den samme form kan også være nominativ:

Quid accidit?

Hvad sker der?

Her er quid nominativ.

Vi genkender altså neutrumreglen:

NOMINATIV
=
AKKUSATIV

Genitiv: cuius?

Genitivformen er:

cuius?

Den kan ofte oversættes med:

hvis?

Se:

Cuius liber est?

Hvis bog er det?

Her er:

cuius
│
├── interrogativt pronomen
├── singularis
└── genitiv

Spørgsmålet retter sig mod en relation eller et tilhørsforhold.

Dativ: cui?

Dativformen er:

cui?

Se:

Cui Marcus rosam dat?

Hvem giver Marcus en rose?

På ordniveau:

cui
│
├── interrogativt pronomen
├── singularis
└── dativ

På sætningsniveau:

Cui     Marcus     rosam     dat?
 □        ×          Δ        ○

Cui udgør her hensynsleddet.

Ablativ

Ablativformen bruges blandt andet efter præpositioner.

Se:

Cum quo Marcus venit?

Med hvem kommer Marcus?

Her styrer:

cum

ablativ.

Pronomenet står derfor som:

quo

Vi kan analysere:

quo
│
├── interrogativt pronomen
├── singularis
└── ablativ

Spørgeordet viser, hvad der mangler

Interrogative pronominer er meget nyttige i sætningsanalysen, fordi de direkte viser, hvilket led spørgsmålet retter sig mod.

Sammenlign:

Quis venit?

Hvem kommer?

Spørgsmålet mangler et grundled.

Quem Marcus videt?

Hvem ser Marcus?

Spørgsmålet mangler et direkte genstandsled.

Cui Marcus rosam dat?

Hvem giver Marcus en rose?

Spørgsmålet mangler et hensynsled.

Vi kan altså bruge kasusformen som et grammatisk spor.

qui, quae, quod? – hvilken?

Når vi spørger om, hvilken person eller ting der menes, bruger latin også:

qui? quae? quod?

For eksempel:

Qui puer venit?

Hvilken dreng kommer?

Quae puella venit?

Hvilken pige kommer?

Quod bellum incipit?

Hvilken krig begynder?

Her står det interrogative pronomen sammen med et substantiv.

Det står i kongruens med substantivet

Se:

qui puer

Begge er:

maskulinum
singularis
nominativ

I:

quam puellam?

har vi:

quam
femininum
singularis
akkusativ

       ↕

puellam
femininum
singularis
akkusativ

Der er kongruens.

Det interrogative pronomen bøjes altså efter:

GENUS
+
NUMERUS
+
KASUS

når det står sammen med et substantiv.

Bøjningen af qui? quae? quod?

Bøjningsmønstret ligner meget det relative pronomen qui, quae, quod.

Singularis

Pluralis

Det betyder, at vi allerede kender en stor del af bøjningsmønstret fra de relative pronominer.

Relativt eller interrogativt?

Her kommer en vigtig forskel.

Formerne kan være de samme:

qui
quae
quod
quem
quam
cuius
cui

Men ordtypen og funktionen er forskellig.

Se:

Qui puer venit?

Hvilken dreng kommer?

Her er qui interrogativt.

Det indgår i et spørgsmål.

Men:

Puer, qui venit, bonus est.

Drengen, som kommer, er god.

Her er qui relativt.

Det henviser tilbage til:

puer

Den synlige form:

qui

er altså den samme.

Sammenhængen fortæller os, hvilken type pronomen vi har.

Spørgsmål eller henvisning?

En enkel første metode er:

INTERROGATIVT PRONOMEN
↓
spørger efter noget

mens:

RELATIVT PRONOMEN
↓
henviser tilbage til noget
og indleder en relativsætning

Sammenlign:

Quae puella venit?

Hvilken pige kommer?

Her spørger quae:

HVILKEN PIGE?

Men:

Puella, quae venit, bona est.

Pigen, som kommer, er god.

Her henviser quae tilbage til:

puella

Samme form – forskellig analyse

Se:

quae

Formen kan blandt andet være:

interrogativt pronomen

eller:

relativt pronomen

Og bøjningsmæssigt kan den have flere analyser.

For eksempel:

femininum
singularis
nominativ

eller:

femininum
pluralis
nominativ

eller:

neutrum
pluralis
nominativ/akkusativ

Vi må derfor bruge:

FORMEN
+
SÆTNINGEN
+
BETYDNINGEN

for at finde den rigtige analyse.

Interrogativet kan stå selvstændigt

Se:

Quis venit?

Her står pronomenet alene.

Der er ikke et substantiv efter:

quis

Det udgør selv et sætningsled:

Quis     venit?
 ×         ○

Det samme gælder:

Quid vides?

Hvad ser du?

Her er:

quid

selvstændigt.

Interrogativet kan stå sammen med et substantiv

Se derimod:

Qui puer venit?

Her står:

qui

sammen med:

puer

Hele forbindelsen:

qui puer

udgør grundleddet.

På ordniveau:

qui
│
├── interrogativt pronomen
├── maskulinum
├── singularis
└── nominativ

og:

puer
│
├── substantiv
├── maskulinum
├── singularis
└── nominativ

På sætningsniveau:

Qui puer     venit?
    ×          ○

Kasus skal findes i selve spørgsmålet

Ved relative pronominer lærte vi:

GENUS + NUMERUS
fra henvisningsordet

KASUS
fra relativsætningen

Ved interrogative pronominer er der normalt ikke et henvisningsord på samme måde.

Her spørger pronomenet netop efter den ukendte størrelse.

Kasus bestemmes derfor af pronomenets rolle i spørgsmålet.

Se:

Quis venit?

Pronomenet er grundled:

↓
nominativ

Quem vides?

Pronomenet er direkte genstandsled:

↓
akkusativ

Cui librum das?

Pronomenet er hensynsled:

↓
dativ

Kasus kan hjælpe os med at forstå spørgsmålet

Sammenlign:

quis?

quem?

cui?

De kan alle på dansk ende med en oversættelse, der indeholder:

hvem

Men latin gør deres grammatiske rolle synlig:

quis
↓
nominativ


quem
↓
akkusativ


cui
↓
dativ

Det er et godt eksempel på, hvorfor det ikke altid er nok at lære en latinsk form som et dansk ord.

Vi skal også kende dens grammatiske analyse.

quis? og qui? skal holdes adskilt

I nominativ singularis maskulinum har vi to former, som let kan blandes sammen:

quis?

og:

qui?

Som en første forskel kan vi tænke:

QUIS?
↓
hvem?
↓
står ofte selvstændigt

mens:

QUI?
↓
hvilken?
↓
står ofte sammen med
et substantiv

For eksempel:

Quis venit?
Hvem kommer?

men:

Qui puer venit?
Hvilken dreng kommer?

Denne skelnen er nyttig, selv om latinsk brug i virkelige tekster kan være mere nuanceret.

Spørgsmål med præposition

Det interrogative pronomen kan stå efter en forholdsord.

Se:

Cum quo venis?

Hvem kommer du med?

De quo loqueris?

Hvem taler du om?

Ad quem venis?

Hvem kommer du til?

Her hjælper præpositionen os med at bestemme kasus:

cum
→ ablativ


de
→ ablativ


ad
→ akkusativ

Pronomenets bøjningsform viser den samme relation.

Et spørgsmål kan også gælde en ting

Se:

De qua re loqueris?

Hvilken sag taler du om?

Her står:

qua

sammen med:

re

Begge er:

femininum
singularis
ablativ

fordi:

de

styrer ablativ.

Vi får:

de qua re
│    │  │
│    └──┴── kongruens
│
└── præposition
    styrer ablativ

Interrogative pronominer og verbet

Som ved relative pronominer kan verbformen hjælpe os med analysen.

Se:

Qui veniunt?

Formen:

qui

kan være pluralis.

Verbet:

veniunt

er også pluralis.

Det støtter analysen:

qui
↓
maskulinum
pluralis
nominativ

Hvis pronomenet er grundled, passer det med verbets numerus.

Vi bruger altså flere grammatiske spor samtidig.

Fra ordform til analyse

Se:

cui

Vi kan analysere:

cui
│
├── ordklasse
│   └── pronomen
│
├── type
│   └── interrogativt pronomen
│
├── numerus
│   └── singularis
│
└── kasus
    └── dativ

Genus kan ikke aflæses af formen alene.

Se hele spørgsmålet:

Cui Marcus rosam dat?

Her viser sætningsstrukturen, at:

cui

spørger efter modtageren.

Fra ordanalyse til sætningsanalyse

Se:

Quem Marcus videt?

På ordniveau:

quem
│
├── interrogativt pronomen
├── maskulinum
├── singularis
└── akkusativ

På sætningsniveau:

Quem     Marcus     videt?
 Δ         ×          ○

Pronomenet udgør det direkte genstandsled.

Se derimod:

Quis Marcum videt?

Her er:

quis
│
├── interrogativt pronomen
└── nominativ

og:

Quis     Marcum     videt?
 ×         Δ          ○

Nu spørger vi efter grundleddet.

Forskellen mellem:

quis

og:

quem

er altså grammatisk afgørende.

En praktisk metode

Når du møder et interrogativt pronomen, kan du arbejde sådan:

1. FIND SPØRGEORDET

   quis?
   quid?
   qui?
   quae?
   quod?
   quem?
   cui?
   osv.

        │
        ↓
2. SPØRG:

   står det alene?

   eller

   står det sammen
   med et substantiv?

        │
        ↓
3. BESTEM

   genus?
   numerus?
   kasus?

        │
        ↓
4. ANALYSÉR SÆTNINGEN

   hvad spørges der efter?

   grundled?
   direkte genstandsled?
   hensynsled?
   andet?

        │
        ↓
5. KONTROLLÉR
   PRÆPOSITIONER,
   KONGRUENS OG VERBFORM

Interrogativt og relativt pronomen sammenlignet

Formerne kan være de samme.

Det er funktionen i sætningen, der afgør, hvilken type pronomen vi har.

Husk

De vigtigste interrogative former er:

quis?
hvem?


quid?
hvad?


qui? quae? quod?
hvilken? hvilket? hvilke?

De bøjes i kasus, og ved qui, quae, quod også efter:

GENUS
+
NUMERUS

Kasus bestemmes af pronomenets rolle i spørgsmålet:

Quis venit?
↓
nominativ
↓
grundled

Quem Marcus videt?
↓
akkusativ
↓
direkte genstandsled

Cui Marcus rosam dat?
↓
dativ
↓
hensynsled

Den samme form kan også være relativ:

qui
quae
quod

Derfor skal vi spørge:

SPØRGER PRONOMENET
EFTER NOGET?

↓
interrogativt

eller:

HENVISER PRONOMENET
TILBAGE TIL NOGET?

↓
relativt

Den vigtigste arbejdsregel er:

SPØRGEORD
    │
    ↓
BESTEM BØJNINGSFORM
    │
    ↓
ANALYSÉR SPØRGSMÅLET
    │
    ↓
HVILKET SÆTNINGSLED
SPØRGES DER EFTER?

Dermed har vi gennemgået de centrale grupper af latinske pronominer.