Et udsagnsord kan have mange forskellige verbformer.
For eksempel:
- løber
- løb
- vil løbe
- har løbet
- havde løbet
Alle formerne hører til det samme udsagnsord.
Men hvilken form bruger vi, når vi skal tale om verbet eller slå det op i en ordbog?
Det gør vi med navnemåde.
navnemåde er den form, vi bruger som udgangspunkt for de øvrige verbformer. Derfor kaldes den også verbets grundform.
Den bruges:
- når vi omtaler et udsagnsord
- når vi slår et udsagnsord op i en ordbog
- som udgangspunkt for de øvrige verbformer
Eksempler på navnemåde:
- løbe
- skrive
- læse
- spise
navnemåde er samtidig en infinit verbform.
Det betyder, at formen ikke selv viser:
Sammenlign:
navnemåde fortæller altså ikke, hvornår handlingen foregår.
Den fortæller kun, hvilken handling der er tale om.
Hvis du møder en bøjet verbform, kan du ofte finde navnemåde ved at sætte infinitivmærkeet foran.
| Verbform | Prøv med | navnemåde |
|---|---|---|
| løber | at løbe | løbe |
| løb | at løbe | løbe |
| skrev | at skrive | skrive |
| spiser | at spise | spise |
| gik | at gå | gå |
Hvis udtrykket lyder rigtigt, har du fundet navnemåde.
Denne metode virker for de fleste danske udsagnsord.
På dansk står navnemåde ofte sammen med ordet at.
Ordet at kaldes infinitivmærke.
Det er vigtigt at skelne mellem de to.
| Ord | Funktion |
|---|---|
| at | infinitivmærke |
| løbe | navnemåde |
Selve verbformen er løbe.
infinitivmærkeet er altså ikke en del af verbet.
Pas på!
Mange siger, at infinitiven er at løbe.
Det er en god huskeregel, når du skal finde navnemåde.
Grammatisk er løbe selve navnemåde.
At er infinitivmærke.
navnemåde bruges ofte sammen med et hjælpeverbum.
Eksempler:
| hjælpeverbum | hovedverbum |
|---|---|
| vil | løbe |
| kan | svømme |
| skal | læse |
| må | gå |
| bør | spise |
Efter mange hjælpeverbumer udelades infinitivmærkeet.
Eksempel:
Peter vil løbe.
| Ord | Analyse |
|---|---|
| vil | hjælpeverbum og finit verbform |
| løbe | hovedverbum, navnemåde og infinit verbform |
Når du slår et udsagnsord op i en ordbog, finder du det normalt under navnemåde.
Hvis du møder formen:
- skrev
skal du slå op under:
- skrive
Andre eksempler:
| Verbform | Opslagsform |
|---|---|
| løb | løbe |
| skrev | skrive |
| spiste | spise |
| gik | gå |
| har læst | læse |
Det er derfor en god idé at kunne finde navnemåde, når du arbejder med grammatik eller bruger en ordbog.
Både dansk og latin har en navnemåde.
På dansk står navnemåde ofte sammen med infinitivmærkeet at.
Eksempler:
- at løbe
- at skrive
- at læse
På latin findes der ikke et ord, der svarer til det danske infinitivmærke.
| Dansk | Latin |
|---|---|
| at elske | amare |
| at læse | legere |
| at høre | audire |
På latin består navnemåde derfor kun af selve verbformen.
| Dansk | Fagterm | Engelsk | Latin |
|---|---|---|---|
| navnemåde | navnemåde | infinitive | infinitivus |
| infinitivmærke | infinitivmærke | infinitive marker | – |
navnemåde er den verbform, vi bruger:
- når vi omtaler et udsagnsord
- når vi slår et udsagnsord op i en ordbog
- som udgangspunkt for de øvrige verbformer
Den:
- er en infinit verbform
- viser ikke selv tid, udsagnsmåde eller handleform
- står ofte sammen med infinitivmærkeet at
- bruges ofte sammen med et hjælpeverbum
På næste side ser vi på nutid.
Her lærer du, hvordan nutid bruges til at fortælle om noget, der sker nu, men også om noget, der sker regelmæssigt eller gælder generelt.
Begreber på denne side
- navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- verbform – En form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
- infinit verbform – En verbform, der ikke selv bærer sætningens tempus og modus.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
- datid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til fortiden.
- fremtid – En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
- førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
- infinitivmærke – Et ord, der ofte står foran infinitiv på dansk, men som ikke er en del af selve verbformen.
- hjælpeverbum – Et verbum, der sammen med et andet verbum danner en sammensat verbform.
- hovedverbum – Det verbum i en sammensat verbform, der bærer den centrale betydning.
- finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side