På de foregående sider har du lært om:
Du har også lært, at tid, udsagnsmåde og handleform er grammatisk kategori for udsagnsord.
Nu skal vi se på endnu en grammatisk kategori.
Den hedder kasus.
kasus beskriver blandt andet navneord, stedord og tillægsord.
Den kan vise, hvilken rolle et ord har i en sætning.
Hvordan ved vi egentlig, hvem der gør hvad i en sætning?
Se på disse to sætninger.
- Hunden bider manden.
- Manden bider hunden.
Ordene er de samme.
Alligevel betyder sætningerne noget forskelligt.
Hvorfor?
Fordi ordene står i forskellig rækkefølge.
På dansk er ordstillingen derfor meget vigtig.
Den fortæller blandt andet, hvem der udfører handlingen, og hvem handlingen går ud over.
| Sætning | grundled | genstandsled |
|---|---|---|
| Hunden bider manden. | Hunden | manden |
| Manden bider hunden. | Manden | hunden |
Nej.
Mange sprog bruger ikke kun ordstillingen.
De viser også ordenes rolle ved hjælp af deres bøjningsform.
Det kaldes kasus.
kasus er en grammatisk kategori.
Den beskriver bøjningen af et ord og kan vise, hvilken rolle ordet har i en sætning.
Eksempler på andre grammatiske kategorier er:
Ligesom disse kategorier beskriver udsagnsord, beskriver kasus blandt andet navneord, stedord og tillægsord.
Du har allerede lært om grundled og genstandsled.
De er sætningsled.
Et sætningsled beskriver en funktion i sætningen.
kasus beskriver derimod bøjningen af de enkelte ord.
Et sætningsled kan bestå af ét ord.
Eksempel:
Hunden bider manden.
Her er:
- Hunden = grundled
- manden = genstandsled
Et sætningsled kan også bestå af flere ord.
Eksempel:
Den store sorte hund bider den lille mand.
Her er:
Den store sorte hund
ét grundled.
På samme måde er:
den lille mand
ét genstandsled.
I sprog med kasus vil de ord, der kan bøjes i kasus, normalt have samme kasus, når de hører til det samme sætningsled.
grundled og genstandsled beskriver altså hele sætningsled.
kasus beskriver de enkelte ord.
Sammenlign:
- Der Hund beißt den Mann.
- Den Mann beißt der Hund.
Ordstillingen er forskellig.
Alligevel betyder begge sætninger:
Hunden bider manden.
Hvordan kan man vide det?
Fordi ordenes former viser deres rolle.
- der Hund er grundled.
- den Mann er genstandsled.
På tysk hjælper kasus altså med at vise, hvem der gør hvad.
Det samme gælder latin.
- Canis virum mordet.
- Virum canis mordet.
Begge sætninger betyder:
Hunden bider manden.
Endelserne viser, at:
- canis er grundled
- virum er genstandsled
På latin er kasus vigtigere end ordstillingen.
Mange europæiske sprog bruger de samme grundlæggende kasus.
| Almindeligt dansk | Dansk fagterm | Engelsk | Latin |
|---|---|---|---|
| nævnefald | nominativ | nominative | nominativus |
| genstandsfald | akkusativ | accusative | accusativus |
| ejefald | genitiv | genitive | genitivus |
| dativ | dativ | dative | dativus |
På de næste sider gennemgår vi hver af disse kasus.
Sætningsled og kasus hænger ofte sammen, men de beskriver forskellige ting.
| Sætningsled eller funktion | Typisk kasus |
|---|---|
| grundled | nævnefald |
| genstandsled | genstandsfald |
| Ejeforhold | ejefald |
| Modtager af handlingen | dativ |
På dansk finder vi oftest sætningsleddene ved hjælp af ordstillingen.
På tysk og latin kan kasus hjælpe os med at finde de samme sætningsled.
Når du analyserer en sætning, kan du bruge denne fremgangsmåde.
1. Find sætningsleddet
Find først for eksempel:
- grundled
- genstandsled
- et ejeforhold
- modtageren af handlingen
2. Find de ord, der indgår i sætningsleddet
Et sætningsled kan bestå af flere ord.
Eksempel:
Den store sorte hund
er ét grundled.
3. Bestem kasus
Bestem derefter kasus for de ord, der kan bøjes.
På dansk kan kasus kun ses få steder.
På tysk og latin kan kasus ofte ses direkte på ordets form.
| Sprog | Hvordan vises ordenes rolle? |
|---|---|
| Dansk | Mest ved ordstilling og forholdsord |
| Engelsk | Mest ved ordstilling, men også i nogle stedord |
| Tysk | Ved både ordstilling og kasus |
| Latin | Især ved kasus |
Jo mere et sprog bruger kasus, desto mindre afhængigt er det af en fast ordstilling.
| Almindeligt dansk | Dansk fagterm | Engelsk | Latin |
|---|---|---|---|
| kasus | kasus | case | casus |
Den danske betegnelse kasus bruges både i almindelig grammatik og som fagterm.
kasus er en grammatisk kategori.
Et sætningsled beskriver en funktion i sætningen.
kasus beskriver bøjningen af de enkelte ord.
På dansk finder vi normalt sætningsled ved hjælp af ordstillingen.
På tysk og latin hjælper kasus også med at vise ordenes rolle.
På næste side ser vi på nævnefald.
nævnefald bruges typisk ved grundled.
Begreber på denne side
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- genstandsled – Et led, som handlingen eller forholdet retter sig mod.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- grammatisk kategori – Et system til at beskrive en grammatisk egenskab ved ord eller ordformer, for eksempel tal, kasus, tempus eller diatese.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- stedord – Et ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
- genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
- ejefald – Den kasus, der blandt andet udtrykker tilhørsforhold.
- dativ – Den kasus, der blandt andet kan bruges ved indirekte objekt.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side