Præsens participium

På dansk bruger vi former som:

en syngende pige

en løbende dreng

et sovende barn

Ordene:

syngende

løbende

sovende

hænger sammen med verber:

synge

løbe

sove

men de beskriver samtidig nogen eller noget:

den syngende pige
↓
pigen synger

den løbende dreng
↓
drengen løber

det sovende barn
↓
barnet sover

Disse former er lange tillægsformer.

Latin har en tilsvarende form.

Se:

amans
↓
elskende

Formen hører til:

amo, amare, amavi, amatum
↓
elske

Amans er lang tillægsform.

Det grundlæggende mønster er:

amans
↓
elskende
↓
den, der elsker

lang tillægsform er normalt aktivt og udtrykker typisk en handling, der er samtidig med den finitte handling i sætningen.

Fra dansk til latin

Sammenlign først dansk:

Pigen synger.

Her er:

synger
↓
finit verbalform

Men:

den syngende pige

har:

syngende
↓
lang tillægsform

På latin får vi den samme grundlæggende forskel:

Puella cantat.

Pigen synger.

Her er:

cantat
↓
hun synger
↓
finit verbalform

Men:

puella cantans

den syngende pige

har:

cantans
↓
syngende
↓
lang tillægsform

Vi kan stille formerne ved siden af hinanden:

Det giver en god første huskeregel:

cantat
↓
hun synger
↓
FINIT

cantans
↓
syngende
↓
IKKE-FINIT
↓
lang tillægsform

Præsens participium er en ikke-finit verbalform

Se:

amat
↓
han / hun elsker

Formen kan analyseres:

amat
│
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Men:

amans
↓
elskende

har ikke selv:

1. person?

2. person?

3. person?

og heller ikke:

fremsættende udsagnsmåde?

konjunktiv?

bydemåde?

på samme måde som en finit verbalform.

Derfor er lang tillægsform et participium og dermed en ikke-finit verbalform.

Sammenlign:

FINIT

amat
↓
han / hun elsker

med:

IKKE-FINIT

amans
↓
elskende

Præsens participium er aktivt

Latinens lang tillægsform er normalt:

nutid
+
aktiv handleform

Se:

amans
↓
elskende

Hvis vi siger:

puer amans

kan vi oversætte:

den elskende dreng

Men betydningen bliver ofte tydeligere, hvis vi udfolder participiet:

drengen, som elsker

Det er altså drengen selv, der udfører handlingen:

PUER
↓
drengen
↓
ELSKE
↓
han elsker

Derfor er participiet aktivt.

Sammenlign med perfektum participium

Det bliver tydeligere, hvis vi allerede nu sammenligner kort med kort tillægsform.

puer amans
↓
den elskende dreng
↓
drengen, som elsker

Her udfører drengen handlingen.

Men:

puer amatus
↓
den elskede dreng
↓
drengen, som er blevet elsket

Her er handlingen rettet mod drengen.

Altså:

amans
↓
lang tillægsform
↓
elskende
↓
aktiv handleform

mens:

amatus
↓
kort tillægsform
↓
elsket
↓
passiv handleform

Denne forskel er central.

Hvordan dannes præsens participium?

Præsens participium dannes ud fra verbets præsensstamme.

Med:

amo, amare
↓
elske

har vi præsensstammen:

ama-

Herfra får vi blandt andet:

amans
↓
elskende

og i andre kasus ser vi stammen:

amant-

Det bliver tydeligt, hvis vi sammenligner:

amans
↓
nominativ singularis

med:

amantis
↓
genitiv singularis

Her viser genitiven stammen:

amant-

På samme måde:

cantans, cantantis
↓
syngende

currens, currentis
↓
løbende

audiens, audientis
↓
hørende

En praktisk ordbogsangivelse kan derfor se sådan ud:

amans, amantis
↓
elskende

Formen -ns og stammen -nt-

Et vigtigt kendetegn er:

-ns

i nominativ singularis.

Se:

amans

cantans

currens

audiens

Men i de øvrige former bliver:

-nt-

tydeligt.

Se:

amans
↓
nominativ singularis

men:

amantis
↓
genitiv singularis

amanti
↓
dativ singularis

amantem
↓
akkusativ singularis
maskulinum / femininum

amantes
↓
nominativ pluralis
maskulinum / femininum

Derfor er:

-nt-

et meget vigtigt signal, når du skal genkende et lang tillægsform i en tekst.

Præsens participium bøjes

Fordi lang tillægsform også har adjektiviske egenskaber, bøjes det efter:

NUMERUS
+
kasus

og participiets form passer til det ord, det hører til.

Præsens participium bøjes efter 3. deklination.

Med:

amans, amantis
↓
elskende

får vi blandt andet:

Det vigtigste i begyndelsen er ikke nødvendigvis at kunne alle former udenad.

Det vigtigste er at genkende mønstret:

amans
amant-

og forstå, at former som:

amantem

amantis

amantes

amantibus

kan være former af det samme participium:

amans, amantis
↓
elskende

Samme form kan høre til forskellige køn

Præsens participium har ikke forskellige nominativformer som:

amatus
amata
amatum

i kort tillægsform.

Se i stedet:

puer amans
↓
den elskende dreng

puella amans
↓
den elskende pige

animal amans
↓
det elskende dyr

Formen:

amans

kan altså bruges med:

maskulinum

femininum

neutrum

I andre kasus kan forskellen især ses mellem maskulinum/femininum og neutrum.

For eksempel:

puerum amantem
↓
den elskende dreng

men:

animal amans
↓
det elskende dyr

Participiet kongruerer med det ord, det hører til

Se:

puella cantans

den syngende pige

Her står:

puella
↓
femininum
singularis
nominativ

og:

cantans
↓
singularis
nominativ

Participiet hører til puella.

Hvis puella ændrer kasus, ændrer participiet også form.

Se:

puellam cantantem

den syngende pige

Her står begge i:

singularis
akkusativ

Sammenlign:

puella cantans
↓
nominativ

med:

puellam cantantem
↓
akkusativ

Participiet kongruerer altså med det ord, det hører til.

Sammenlign med et adjektiv

Det samme princip kender vi fra adjektiver.

Se:

puella bona

den gode pige

Her passer:

bona

til:

puella

Sammenlign:

puella cantans

den syngende pige

Her passer:

cantans

til:

puella

Altså:

ADJEKTIV

puella bona
↓
den gode pige

lang tillægsform

puella cantans
↓
den syngende pige

Det er participiets adjektiviske side.

Men participiet er stadig verbalt

Se:

puer puellam amans

En ordnær gengivelse kunne være:

den pigen elskende dreng

Det er ikke naturligt dansk.

Men vi kan udfolde konstruktionen:

drengen, som elsker pigen

Her er:

amans
↓
elskende
↓
lang tillægsform

Participiet hører til:

puer
↓
drengen

Men det har samtidig:

puellam
↓
pigen
↓
direkte genstandsled

til verbhandlingen:

amare
↓
elske

Det viser participiets dobbelte karakter:

AMANS
        │
        ├── hører til PUER
        │   ↓
        │   adjektivisk
        │
        └── styrer PUELLAM
            ↓
            verbalt

Et participium kan altså have sit eget objekt

Se den finitte sætning:

Puer puellam amat.

Drengen elsker pigen.

Her er:

amat
↓
han elsker

og:

puellam
↓
pigen
↓
direkte genstandsled

Nu ændrer vi den finitte form:

amat
↓
han elsker

til participiet:

amans
↓
elskende

Så kan vi få:

puer puellam amans

drengen, som elsker pigen

Forholdet mellem:

amans

og:

puellam

er stadig verbalt:

ELSKE
↓
HVEM?
↓
PIGEN

Derfor er puellam stadig knyttet til handlingen som direkte genstandsled.

Præsens participium udtrykker typisk samtidighed

Betegnelsen:

lang tillægsform

kan være lidt misvisende, hvis man tror, at formen altid betyder nutid.

Det gør den ikke.

Præsens participium udtrykker typisk, at participiehandlingen foregår samtidig med den finitte handling.

Se:

Puella cantans ambulat.

Den syngende pige går.

Her har vi:

cantans
↓
hun synger

og:

ambulat
↓
hun går

Handlingerne foregår samtidigt:

HUN SYNGER
    │
    │ samtidig
    │
HUN GÅR

Samtidighed i nutid

Se:

Puer currens puellam videt.

Den løbende dreng ser pigen.

Vi kan udfolde participiet:

Drengen, som løber, ser pigen.

Her har vi:

currens
↓
løbende
↓
han løber

og:

videt
↓
han ser

Begge handlinger foregår samtidig:

HAN LØBER
    │
    │ samtidig
    │
HAN SER PIGEN

Samtidighed i fortid

Se nu:

Puella cantans intravit.

En første oversættelse er:

Den syngende pige gik ind.

Men:

cantans

betyder ikke nødvendigvis:

synger nu

Det er stadig lang tillægsform, selv om den finitte handling ligger i fortid.

Her er:

intravit
↓
hun gik ind

mens:

cantans
↓
hun sang

i forhold til den danske oversættelse.

En naturlig dansk gengivelse kan være:

Pigen gik syngende ind.

eller:

Mens pigen sang, gik hun ind.

Forholdet er:

HUN SANG
    │
    │ samtidig
    │
HUN GIK IND

Det vigtige er altså:

lang tillægsform
≠
nødvendigvis dansk nutid

men:

lang tillægsform
↓
typisk samtidig med
den finitte handling

Samtidighed i fremtid

Det samme princip kan gælde, hvis den finitte handling ligger i fremtid.

Forestil dig betydningen:

Drengen vil gå gennem byen syngende.

Participiets handling:

synge

kan stadig være samtidig med den fremtidige handling:

gå

Altså:

FREMTID

HAN SYNGER
    │
    │ samtidig
    │
HAN GÅR

Det viser igen, at navnet præsens participium ikke betyder, at handlingen altid foregår i vores nutid.

Det er først og fremmest et grammatisk navn på formen.

Relativ tid

Vi kan derfor tænke på lang tillægsform på samme måde, som vi allerede har set ved navnemåde:

TIDEN FOR
PARTICIPIEHANDLINGEN

I FORHOLD TIL

DEN FINITTE
HANDLING

For lang tillægsform er det typiske forhold:

SAMTIDIGHED

Eksempel:

Puella cantans intravit.

Mens pigen sang, gik hun ind.

Her ligger begge handlinger på samme tidspunkt i fortiden.

Det kaldes relativ tid.

Dansk oversætter ikke altid med -ende

Det er meget vigtigt.

Se:

Puella cantans intravit.

En direkte gengivelse kan være:

Den syngende pige gik ind.

Men afhængigt af sammenhængen kan dansk være mere naturligt som:

Pigen gik syngende ind.

eller:

Mens pigen sang, gik hun ind.

Latin bruger altså ét participium:

cantans

hvor dansk kan vælge flere forskellige konstruktioner:

syngende

som sang

mens hun sang

Derfor gælder:

LATINSK
lang tillægsform
↓
skal ikke altid
oversættes med
DANSK -ende

Først skal vi forstå den latinske konstruktion.

Derefter vælger vi naturligt dansk.

Fra participium til dansk ledsætning

En god metode er at udfolde participiet.

Se:

puella cantans

Først:

cantans
↓
syngende

Derefter:

puella cantans
↓
den syngende pige

Og hvis vi vil gøre den verbale relation helt tydelig:

pigen, som synger

På samme måde:

puer currens

kan udfoldes:

currens
↓
løbende

den løbende dreng

drengen, som løber

Og:

puer puellam amans

kan udfoldes:

amans
↓
elskende

drengen, som elsker pigen

Det er ofte en meget sikker vej til forståelsen.

Participiet kan give forskellige danske ledsætninger

Se:

Puella cantans intravit.

Participiet fortæller først og fremmest:

PIGEN SANG

samtidig med:

PIGEN GIK IND

På dansk kan vi derfor vælge:

Pigen, som sang, gik ind.

eller:

Mens pigen sang, gik hun ind.

eller:

Pigen gik syngende ind.

De danske konstruktioner fremhæver lidt forskellige sider af betydningen.

Latin behøver ikke selv fortælle os, hvilken dansk konstruktion vi skal vælge.

Sammenhængen afgør den bedste oversættelse.

Bøjningsformerne i sætninger

Præsens participium kan stå i forskellige kasus.

Se nogle eksempler med:

amans, amantis
↓
elskende

Det er samme participium:

amans, amantis

men formen ændrer sig efter den syntaktiske sammenhæng.

Nominativ

Se:

Puer amans venit.

Den elskende dreng kommer.

Her står:

puer
↓
nominativ singularis

og:

amans
↓
nominativ singularis

Participiet kongruerer med puer.

Samtidig kan vi udfolde betydningen:

Drengen, som elsker, kommer.

Akkusativ

Se:

Puella puerum amantem videt.

Pigen ser den elskende dreng.

Her er:

puerum
↓
akkusativ singularis

og derfor:

amantem
↓
akkusativ singularis

Sammenlign:

puer amans
↓
nominativ

med:

puerum amantem
↓
akkusativ

Det er kongruensen, der hjælper os med at se, hvilke ord der hører sammen.

Participiet kan stå langt fra det ord, det hører til

Latin har friere ordstilling end dansk.

Derfor står participiet ikke nødvendigvis lige ved siden af det substantiv, det hører til.

Se:

Puer puellam in via videns currit.

En mulig oversættelse er:

Drengen løber, mens han ser pigen på vejen.

Her hører:

videns
↓
seende

til:

puer
↓
drengen

Selv om der står andre ord imellem.

Kongruensen hjælper os med at finde forbindelsen.

Derfor skal vi ikke kun spørge:

Hvilket ord står participiet ved siden af?

Vi skal spørge:

Hvilket ord passer participiet sammen med i genus, numerus og kasus?

Find først det ord, participiet hører til

Når du ser:

amantem

er det ikke nok at oversætte:

elskende

Du skal også finde det ord, formen hører til.

Se:

Puella puerum amantem videt.

Her er:

amantem
↓
akkusativ singularis

og:

puerum
↓
akkusativ singularis

De hører sammen:

puerum amantem
↓
den elskende dreng

Når forbindelsen er fundet, bliver resten af analysen langt lettere.

Find derefter participiets egne led

Se:

Puella puerum sororem amantem videt.

Her kan strukturen blive vanskelig, hvis vi kun oversætter ord for ord.

Vi finder først:

puerum
↓
drengen

og:

amantem
↓
elskende

De passer sammen:

puerum amantem
↓
den elskende dreng

Så spørger vi:

HVEM ELSKER HAN?

Svaret er:

sororem
↓
søsteren

Vi kan derfor udfolde:

puerum sororem amantem

som:

drengen, som elsker søsteren

Hele sætningen kan gengives:

Pigen ser drengen, som elsker søsteren.

Her har participiet altså sit eget direkte genstandsled.

Morfologi og syntaks

Det er vigtigt at holde de to niveauer adskilt.

Se:

amantem

På ordniveau analyserer vi formen:

MORFOLOGI

amantem
↓
lang tillægsform
↓
aktiv handleform
↓
akkusativ
singularis

Men det fortæller endnu ikke hele sætningens struktur.

Vi skal også spørge:

SYNTAKS

Hvilket ord
kongruerer participiet med?

Hvilke led hører
til participiehandlingen?

Hvordan hænger
participiekonstruktionen
sammen med resten
af sætningen?

Altså:

FORM
↓
MORFOLOGISK ANALYSE
↓
SYNTAKTISK SAMMENHÆNG
↓
BETYDNING
↓
OVERSÆTTELSE

Præsens participium er ikke et sætningsled

lang tillægsform fortæller os, hvilken form et ord har.

Det er ikke i sig selv et sætningsled.

Se:

cantans

Vi kan sige:

cantans
↓
lang tillægsform

Det er en morfologisk analyse.

Men i:

Puella cantans intravit.

skal vi derefter undersøge:

cantans
↓
hører til puella

og:

puella cantans
↓
indgår samlet
i sætningen

Vi må altså ikke blande:

HVILKEN FORM ER DET?

sammen med:

HVILKEN SYNTAKTISK
FUNKTION HAR
KONSTRUKTIONEN?

Præsens participium findes ikke i passiv

Det latinske lang tillægsform er aktivt.

Det betyder, at vi har:

amans
↓
elskende
↓
nutid
aktiv handleform

Latin har ikke et almindeligt præsens participium passiv, der direkte svarer til dansk:

blivende elsket

på samme måde som:

amans
↓
elskende

Det er derfor en vigtig huskeregel:

LATINSK
lang tillægsform
↓
aktiv handleform

Når latin skal udtrykke andre relationer, bruger sproget andre konstruktioner.

Præsens participium i de fire konjugationer

De konkrete former varierer lidt med konjugationen.

Se:

Vi kan se et fælles mønster:

-ns
↓
nominativ singularis

og:

-nt-
↓
stammen i de øvrige former

For eksempel:

amans
↓
amantis

monens
↓
monentis

regens
↓
regentis

audiens
↓
audientis

Sådan genkender du præsens participium

Når du møder en ukendt form, skal du især holde øje med:

-ns

og:

-nt-

Eksempel:

cantantem

Du ser:

-nt-

og endelsen:

-em

Det kan pege mod et præsens participium i akkusativ singularis.

Du kan gå:

cantantem
↓
cantant-
↓
cantans, cantantis
↓
canto, cantare
↓
synge
↓
syngende

Derefter ser du på sætningen for at finde det ord, participiet hører til.

Fra tekstform til grundform

Se:

currentibus

Det kan se svært ud, hvis man kun leder efter en ordbogsform.

Men vi kan genkende:

current-

og tænke:

currentibus
↓
currens, currentis
↓
løbende

Derefter kan vi finde verbet:

curro, currere
↓
løbe

Arbejdsvejen er altså:

TEKSTFORM

currentibus
↓
PARTICIPIESTAMME

current-
↓
GRUNDFORM

currens, currentis
↓
VERBUM

curro, currere
↓
BETYDNING

løbe
↓
PARTICIPIUM

løbende

Oversæt ikke formen alene

Selv når du ved:

currens
↓
løbende

er analysen ikke færdig.

Se:

Puer currens cecidit.

En direkte oversættelse er:

Den løbende dreng faldt.

Men sammenhængen kan gøre:

Drengen faldt, mens han løb.

mere naturligt.

Derfor:

currens
↓
løbende

er kun første trin.

Derefter skal du spørge:

Hvem løber?

Hvornår foregår
løbningen?

Hvordan hænger
den sammen med
hovedhandlingen?

Hvordan siger
vi det naturligt
på dansk?

En praktisk analyse

Se:

Puer puellam videns currit.

En mulig dansk oversættelse er:

Drengen løber, mens han ser pigen.

Vi kan analysere trin for trin.

Først den finitte verbalform:

currit
↓
han løber
↓
3. person singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Så participiet:

videns
↓
seende
↓
lang tillægsform
↓
aktiv handleform

Hvem ser?

puer
↓
drengen

Hvem ser han?

puellam
↓
pigen
↓
direkte genstandsled

Forholdet mellem handlingerne er:

HAN SER PIGEN
      │
      │ samtidig
      │
HAN LØBER

Derfor kan naturligt dansk være:

Drengen løber, mens han ser pigen.

Et eksempel i fortid

Se:

Puer puellam videns cucurrit.

En første hjælp er:

Puer
↓
drengen

puellam
↓
pigen

videns
↓
seende

cucurrit
↓
han løb

Men naturligt dansk bliver snarere:

Drengen løb, mens han så pigen.

Her er:

videns
↓
lang tillægsform

selv om vi på dansk oversætter:

så

i fortid.

Hvorfor?

Fordi participiet viser:

SAMTIDIGHED

med:

cucurrit
↓
han løb

Ikke nødvendigvis nutid.

Fra latin til naturligt dansk

Når du oversætter lang tillægsform, kan flere danske muligheder være relevante.

Latin:

cantans

kan afhængigt af sammenhængen blive:

syngende

eller:

som synger

eller:

som sang

eller:

mens han / hun synger

eller:

mens han / hun sang

Det afhænger af den finitte verbalform og den syntaktiske sammenhæng.

Derfor er en god arbejdsrækkefølge:

LATINSK FORM
↓
DANSK GRUNDBETYDNING

cantans
↓
syngende
↓
FORSTÅ TIDSFORHOLDET
↓
FORSTÅ SYNTAKSEN
↓
VÆLG NATURLIG DANSK

Sådan analyserer du præsens participium

Når du møder et lang tillægsform, kan du arbejde sådan:

1. GENKEND FORMEN

   se især efter:

   -ns
   -nt-

          │
          ↓

2. FIND GRUNDFORMEN

   fx:

   amantem
   ↓
   amans, amantis

          │
          ↓

3. IDENTIFICÉR VERBET

   amo, amare
   ↓
   elske

          │
          ↓

4. FIND DEN DANSKE
   GRUNDBETYDNING

   amans
   ↓
   elskende

          │
          ↓

5. GENKEND FORMEN SOM

   lang tillægsform
   +
   aktiv handleform

          │
          ↓

6. BESTEM

   genus
   numerus
   kasus

          │
          ↓

7. FIND DET ORD,
   PARTICIPIET
   KONGRUERER MED

          │
          ↓

8. SE EFTER LED,
   DER HØRER TIL
   PARTICIPIEHANDLINGEN

   fx et
   direkte genstandsled

          │
          ↓

9. BESTEM FORHOLDET
   TIL DEN FINITTE
   HANDLING

   typisk:
   SAMTIDIGHED

          │
          ↓

10. UDFOLD EVENTUELT
    PARTICIPIET

    fx:

    cantans
    ↓
    syngende
    ↓
    som synger /
    mens hun synger

          │
          ↓

11. OVERSÆT HELE
    SÆTNINGEN
    NATURLIGT

Kortere:

FORM
↓
VERBUM
↓
DANSK GRUNDBETYDNING
↓
lang tillægsform
+
aktiv handleform
↓
GENUS + NUMERUS + KASUS
↓
KONGRUENS
↓
PARTICIPIETS EGNE LED
↓
SAMTIDIGHED
↓
NATURLIG DANSK

Husk

lang tillægsform er et participium og dermed en ikke-finit verbalform.

På dansk kender vi formen fra:

syngende

løbende

elskende

På latin:

cantans
↓
syngende

currens
↓
løbende

amans
↓
elskende

Præsens participium er normalt:

nutid
+
aktiv handleform

Det betyder typisk:

den, participiet
hører til,
udfører handlingen

For eksempel:

puer amans
↓
den elskende dreng
↓
drengen, som elsker

Participiet er samtidig både verbalt og adjektivisk:

lang tillægsform
        │
        ├── VERBALT
        │   ↓
        │   udtrykker handling
        │   er aktivt
        │   kan have egne led
        │
        └── ADJEKTIVISK
            ↓
            bøjes
            kongruerer
            med et andet ord

Et vigtigt kendetegn er:

-ns

i nominativ singularis:

amans

og:

-nt-

i mange af de øvrige former:

amantis

amantem

amantes

amantibus

Participiet kongruerer med det ord, det hører til:

puer amans
↓
nominativ

puerum amantem
↓
akkusativ

Og participiet kan samtidig have egne led:

puer puellam amans
↓
drengen, som elsker pigen

Her er:

puer
↓
det ord amans
hører til

mens:

puellam
↓
direkte genstandsled
til handlingen
elske

Præsens participium udtrykker typisk samtidighed med den finitte handling.

Derfor:

Puella cantans ambulat.

kan betyde:

Pigen går syngende.

eller:

Mens pigen synger, går hun.

Og:

Puella cantans intravit.

kan betyde:

Pigen gik syngende ind.

eller:

Mens pigen sang, gik hun ind.

Selv om formen stadig er:

cantans
↓
lang tillægsform

Det afgørende er altså ikke dansk nutid.

Det afgørende er typisk:

PARTICIPIEHANDLING
        │
        │ samtidig med
        │
FINIT HANDLING

Vi går derfor:

LATINSK FORM
↓
DANSK GRUNDBETYDNING
↓
MORFOLOGISK ANALYSE
↓
FIND KONGRUENSEN
↓
FIND PARTICIPIETS
EVENTUELLE EGNE LED
↓
FORSTÅ TIDSFORHOLDET
↓
OVERSÆT NATURLIGT
TIL DANSK

På næste side ser vi på det andet centrale participium:

kort tillægsform
↓
amatus
↓
elsket

Perfektum participium →