Moderne dansk

Efter ældre nydansk følger den periode, vi her kalder moderne dansk.

Vi bruger betegnelsen om udviklingen fra omkring 1700 og frem til i dag.

URNORDISK
ca. 200–700
    │
    ↓
OLDDANSK
ca. 700–1100
    │
    ↓
MIDDELDANSK
ca. 1100–1500
    │
    ↓
ÆLDRE NYDANSK
ca. 1500–1700
    │
    ↓
MODERNE DANSK
ca. 1700–i dag

Det er en lang periode.

Dansk omkring 1700 var ikke det samme som dansk i dag, men sprogets grundlæggende struktur og skriftsprog ligger efterhånden så tæt på nutidens, at vi her samler den senere udvikling under betegnelsen moderne dansk.

Et stærkere standardsprog

På siden om ældre nydansk så vi, hvordan bogtrykket og reformationen var med til at skabe grundlag for et mere fælles dansk skriftsprog.

Efter 1700 fortsætter denne udvikling.

TRYKTE TEKSTER
      +
ADMINISTRATION
      +
UDDANNELSE
      │
      ↓
fælles sproglige
normer spredes
      │
      ↓
STÆRKERE
STANDARDSPROG

Et standardsprog er en sprogform, som får en særlig position i samfundet og bruges på tværs af regionale forskelle.

Det betyder ikke, at andre måder at tale på forsvinder.

København får stor betydning

Udviklingen af dansk standardsprog hænger tæt sammen med København.

Byen var centrum for blandt andet:

• kongemagten
• centraladministrationen
• universitetet
• bogproduktion
• kulturlivet.

KØBENHAVN
│
├── hof
├── administration
├── uddannelse
├── bøger
└── kultur
       │
       ↓
bestemte sproglige
former får prestige
       │
       ↓
STANDARDDANSK

Et standardsprog opstår altså ikke, fordi én sprogform er sprogligt bedre eller mere korrekt end alle andre.

Det hænger også sammen med, hvilke grupper og institutioner der har magt og prestige.

Ludvig Holberg og dansk som skriftsprog

I 1700-tallet får dansk en stadig stærkere position som litteratur- og kultursprog.

En central forfatter er Ludvig Holberg.

Han skrev blandt andet:

• komedier
• historiske værker
• essays
• filosofiske tekster.

DANSK SKRIFTSPROG
│
├── litteratur
├── historie
├── filosofi
└── faglig prosa

Holberg skabte ikke moderne dansk alene.

Men hans omfattende forfatterskab er et tydeligt eksempel på, at dansk nu bruges til mange forskellige former for litteratur og lærdom.

Sproget bliver beskrevet og normeret

Når et fælles skriftsprog får større betydning, vokser interessen også for, hvordan det skal skrives.

Grammatikker, ordbøger og retskrivningsregler bliver vigtigere.

SPROGBRUG
    │
    ↓
beskrives
    │
    ├── grammatikker
    ├── ordbøger
    └── retskrivning
    │
    ↓
STÆRKERE
SPROGLIG NORM

Dermed bliver bestemte former i stigende grad opfattet som standardsprog.

Andre former kan fortsat eksistere i talesproget og i forskellige regionale og sociale varieteter.

Skolen spreder standardsproget

Skolen får stor betydning for udbredelsen af fælles sproglige normer.

Når elever over hele landet lærer at læse og skrive, møder de et fælles skriftsprog.

SKOLE
│
├── læsning
├── skrivning
├── grammatik
└── retskrivning
       │
       ↓
fælles sproglig
norm spredes

Standardsproget bliver dermed ikke kun noget, man møder i administrationen eller i bøger.

Det bliver en del af hverdagen for en stadig større del af befolkningen.

Talesproget er stadig varieret

At mennesker lærer det samme skriftsprog, betyder ikke, at de taler ens.

Danmark har historisk haft store dialektforskelle.

DANSK
TALESPROG
│
├── jyske dialekter
├── fynske dialekter
├── sjællandske dialekter
├── bornholmsk
└── andre regionale
    sprogformer

Dialekter er ikke ukorrekte versioner af standardsproget.

De er sprogformer med deres egne systematiske træk i blandt andet udtale, ordforråd og grammatik.

Man kan tale dialekt og skrive standardsprog

Skrift og tale behøver ikke følge den samme norm.

En person kan eksempelvis tale en lokal dialekt og samtidig skrive efter den fælles danske retskrivning.

SAMME SPROGBRUGER
│
├── TALE
│   └── lokal eller
│       regional sprogform
│
└── SKRIFT
    └── fælles
        standardsprog

Det viser igen, hvorfor vi skal skelne mellem sprog og skriftsprog.

Dialekterne kommer under pres

I løbet af 1800- og især 1900-tallet ændres det danske samfund kraftigt.

Mennesker får mere kontakt på tværs af lokale områder.

Det hænger blandt andet sammen med:

• urbanisering
• bedre transport
• skole
• større geografisk mobilitet
• radio
• fjernsyn.

LOKALE
SPROGSAMFUND
      │
      ↓
mere kontakt
mellem områder
      │
      ↓
større kontakt med
standardsproget
      │
      ↓
DIALEKTUDJÆVNING

Mange traditionelle dialekttræk bliver mindre udbredte.

Denne proces kaldes dialektudjævning.

Dialektudjævning betyder ikke, at alle taler ens

Når traditionelle dialekter bliver mindre forskellige, forsvinder sproglig variation ikke.

Der kan i stedet opstå nye regionale former.

TRADITIONELLE
LOKALE DIALEKTER
       │
       ↓
dialektudjævning
       │
       ↓
MERE REGIONALE
TALESPROG

En person fra Nordjylland og en person fra København kan stadig lyde forskellige, selv om forskellen måske er mindre end mellem traditionelle lokale dialekter.

Sproglig variation ændrer altså form.

Sprog og national identitet

I 1800-tallet får forestillinger om nation, folk og sprog stor betydning i Europa.

Dansk bliver derfor i stigende grad forbundet med national identitet.

SPROG
  +
HISTORIE
  +
KULTUR
  │
  ↓
NATIONAL
IDENTITET

Sprog bliver ikke kun betragtet som et redskab til kommunikation.

Det kan også blive et symbol på tilhørsforhold.

Statsgrænser og sproggrænser er ikke det samme

Danmarks grænser ændrer sig betydeligt i den moderne periode.

I 1814 ophører forbindelsen mellem Danmark og Norge, og i 1864 mister Danmark Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Men politiske grænser skaber ikke automatisk sproglige grænser.

STATSGRÆNSE
     │
     ≠
SPROGGRÆNSE

Mennesker på hver side af en grænse kan tale nært beslægtede sprogformer, og forskellige sprog kan eksistere inden for den samme stat.

Sprog, geografi og politik hænger sammen, men de er ikke det samme.

Dansk og norsk får forskellige veje

Adskillelsen mellem Danmark og Norge får også sproglig betydning.

Gennem århundreder havde dansk været det dominerende skriftsprog i Norge, mens befolkningen talte norske sprogformer.

Efter 1814 opstår derfor et særligt norsk spørgsmål:

Hvordan skal et norsk skriftsprog se ud?

FÆLLES HISTORIE
Danmark–Norge
      │
      ↓
dansk skriftsprog
stærkt i Norge
      │
      ↓
1814
      │
      ↓
norsk udvikling
af egne skriftlige
normer

Det bliver senere en vigtig del af historien bag de moderne norske skriftsprog.

Fransk får stor prestige

I 1700- og 1800-tallet har fransk stor kulturel prestige i Europa.

Det gælder blandt andet inden for:

• hofliv
• mode
• mad
• kunst
• selskabsliv.

FRANSK
│
├── kultur
├── mode
├── mad
└── selskabsliv
      │
      ↓
    DANSK

Kontakten sætter spor i dansk ordforråd.

Dansk optager en række låneord fra fransk.

Låneord fortæller historie

Ser vi på dansk gennem længere tid, kan forskellige lag af låneord fortælle om skiftende kulturelle kontakter.

Forenklet:

MIDDELALDEREN

NEDERTYSK
    │
    ↓
handel, håndværk,
byliv


1700-1800-TALLET

FRANSK
    │
    ↓
kultur, mode,
prestige


1900-2000-TALLET

ENGELSK
    │
    ↓
medier, teknologi,
videnskab og
international kultur

Ordforrådet fungerer dermed som et historisk spor efter sprogkontakt.

Engelsk får stadig større betydning

I det 20. og 21. århundrede bliver engelsk den tydeligste internationale påvirkning af dansk.

Kontakten findes inden for blandt andet:

• teknologi
• videnskab
• erhvervsliv
• sport
• musik
• film og tv
• internet og sociale medier.

ENGELSK
   │
   ↓
international
udbredelse
   │
   ↓
intensiv
sprogkontakt
   │
   ↓
DANSK

Derfor kommer der løbende nye engelske låneord ind i dansk.

Engelsk påvirkning gør ikke dansk til engelsk

Et sprog kan låne mange ord uden at skifte sprogfamilie.

Dansk er fortsat et nordgermansk sprog.

SPROGLIGT SLÆGTSKAB

germansk
│
├── nordgermansk
│   └── dansk
│
└── vestgermansk
    └── engelsk


SPROGKONTAKT

engelsk ───────→ dansk
          lån og
        påvirkning

Det er derfor vigtigt at skelne mellem slægtskab og sprogkontakt.

Dansk og engelsk er beslægtede, fordi de har et gammelt fælles germansk ophav.

Den moderne engelske påvirkning skyldes derimod intensiv kontakt mellem sprogene.

Låneord bliver tilpasset dansk

Engelske ord behøver ikke bevare præcis den form eller brug, de har på engelsk.

Når de bruges på dansk, kan de indgå i dansk grammatik.

Forenklet:

ENGELSK ORD
     │
     ↓
bruges på dansk
     │
     ↓
kan få dansk
     │
     ├── udtale
     ├── bøjning
     └── orddannelse
     │
     ↓
DEL AF DANSK

Det samme princip har fungeret gennem hele dansk sproghistorie.

Ord, der engang var fremmede, kan med tiden blive helt almindelige dele af sproget.

Nye medier ændrer sprogkontakten

I ældre perioder krævede sprogkontakt ofte fysisk kontakt mellem mennesker.

Moderne medier ændrer dette.

TIDLIGERE

rejser
handel
bosættelse
    │
    ↓
sprogkontakt


I DAG

internet
film
musik
spil
sociale medier
    │
    ↓
sprogkontakt
på tværs af verden

En dansker kan derfor være i daglig kontakt med engelsk uden at befinde sig i et engelsktalende land.

Det gør moderne sprogkontakt både hurtig og omfattende.

Massemedier spreder også dansk

Radio og fjernsyn har ikke kun bragt fremmede sprog tættere på.

De har også gjort bestemte danske taleformer hørbare over hele landet.

RADIO
   +
FJERNSYN
   │
   ↓
de samme danske
taleformer høres
over hele landet
   │
   ↓
standardsproget får
større rækkevidde

Massemedier er derfor en del af historien om både standardsprog og dialektudjævning.

Retskrivningen fortsætter med at ændre sig

Selv et standardiseret skriftsprog er ikke uforanderligt.

Dansk retskrivning er blevet ændret flere gange.

En markant reform kom i 1948.

Her blev blandt andet:

Navneord med stort
begyndelsesbogstav
        │
        ↓
navneord med lille
begyndelsesbogstav

og:

aa
 ↓
å

Å havde været brugt tidligere, men reformen gjorde bogstavet til en del af den officielle moderne retskrivning i stedet for aa i almindelige danske ord.

Skriftsprog er også historie

Når vi ser en ældre dansk tekst, kan stavningen derfor afsløre noget om dens tid.

Eksempelvis:

ÆLDRE SKRIFT

Kjøbenhavn
Gade
Aar


SENERE SKRIFT

København
gade
år

Forskellene viser, at retskrivning ikke er naturgiven.

Den er en historisk norm, som kan ændres.

Talesproget ændrer sig hurtigere end stavningen

En stavemåde kan leve videre gennem generationer, selv om udtalen ændrer sig.

SKRIFT
│
└── relativt stabil


TALE
│
└── fortsat
    lydforandring

Det kan skabe afstand mellem skrift og tale.

Moderne dansk har mange eksempler på ord, hvor stavningen ikke giver en enkel gengivelse af den aktuelle udtale.

Det skyldes blandt andet, at skriften kan bevare spor af tidligere sprogstadier.

Moderne dansk har stød

Et karakteristisk træk ved mange moderne danske sprogformer er stød.

Stød er et træk ved udtalen og findes ikke på samme måde i svensk og norsk.

Det kan være med til at skelne ord og former, selv om det normalt ikke markeres i almindelig dansk skrift.

SKRIFT
   │
   ↓
viser ikke nødvendigvis
alle forskelle i
udtalen
   │
   ↓
STØD
kan være en del af
den talte form

Stød findes ikke ens i alle danske dialekter.

Det er endnu et eksempel på, at dansk talesprog rummer geografisk variation.

Dansk udtale fortsætter med at forandre sig

lydforandringer hører ikke kun fortiden til.

Udtalen ændrer sig også i moderne dansk.

Det sker normalt gradvist.

ÉN GENERATION
      │
      ↓
små forskelle
i udtalen
      │
      ↓
NÆSTE GENERATION
      │
      ↓
nye mønstre kan
sprede sig

Sprogbrugerne behøver ikke selv være bevidste om forandringen.

Når mange små ændringer samler sig gennem lang tid, kan resultatet blive stort.

Det er den samme grundlæggende proces, som vi har fulgt helt tilbage fra urnordisk.

Nye ord opstår hele tiden

Moderne dansk ændrer sig også gennem ordforrådet.

Nye ord kan opstå på flere måder:

NYE ORD
│
├── lånes
│   fra andre sprog
│
├── dannes af
│   eksisterende ord
│
├── sammensættes
│
└── gamle ord får
    nye betydninger

Sproget behøver altså ikke låne et fremmed ord, hver gang der opstår et nyt begreb.

Dansk har sine egne produktive muligheder for at skabe nye ord.

Gamle ord kan få nye betydninger

betydningsændring fortsætter også.

Et eksisterende ord kan få en ny betydning, fordi verden eller den måde, ordet bruges på, ændrer sig.

GAMMELT ORD
    │
    ↓
bruges i nye
sammenhænge
    │
    ↓
NY BETYDNING

Et ord behøver derfor ikke ændre form for at have gennemgået en sproglig forandring.

Betydningen kan ændre sig, mens stavning og udtale forbliver omtrent de samme.

Sociale forskelle spiller også en rolle

Variation i moderne dansk handler ikke kun om geografi.

Mennesker kan tale forskelligt afhængigt af blandt andet:

• alder
• social gruppe
• situation
• samtalepartner
• identitet.

SPROGLIG VARIATION
│
├── geografisk
├── social
├── aldersmæssig
└── situationsbestemt

Den samme person kan også bruge sproget forskelligt i forskellige situationer.

Moderne dansk er derfor ikke én fuldstændig ensartet måde at tale på.

Talesprog og skriftsprog mødes på nye måder

Digitale medier har gjort grænsen mellem tale og skrift mindre enkel.

En chatbesked er skrevet, men kan have mange træk, vi forbinder med samtale.

TRADITIONEL SKRIFT
│
├── bøger
├── breve
└── formelle tekster


DIGITAL SKRIFT
│
├── chat
├── sms
├── kommentarer
└── sociale medier

Her kan stavning, tegnsætning, emojis og andre virkemidler bruges til at udtrykke noget af det, som tonefald, ansigtsudtryk og kropssprog gør i samtaler.

Nye kommunikationsformer giver dermed også nye muligheder for sproglig forandring.

Standardsprog betyder ikke uforanderligt sprog

Det kan være fristende at forestille sig, at et sprog er færdigt, når det har fået ordbøger og officielle retskrivningsregler.

Men standardisering stopper ikke sproglig forandring.

STANDARDSPROG
      │
      ├── fælles normer
      │
      └── retskrivning
              │
              ≠
              │
       SPROGET STÅR STILLE

Mennesker skaber hele tiden nye sproglige mønstre gennem deres brug af sproget.

Normen kan påvirke udviklingen, men den kan ikke standse den.

Dansk i dag er et øjebliksbillede

Det dansk, vi taler i dag, kan føles som slutpunktet på sproghistorien.

Det er det ikke.

Hvis vi kunne springe flere hundrede år frem i tiden, ville dansk sandsynligvis igen have ændret sig mærkbart.

URNORDISK
    │
    ↓
OLDDANSK
    │
    ↓
MIDDELDANSK
    │
    ↓
ÆLDRE NYDANSK
    │
    ↓
MODERNE DANSK
    │
    ↓
        ?

Vi kan ikke vide præcis, hvordan fremtidens dansk kommer til at se ud.

Men vi har ingen grund til at tro, at sproglig forandring pludselig vil ophøre.

Den lange vej til moderne dansk

Vi kan nu samle hele udviklingen:

URNORDISK
ca. 200–700
│
├── ældre futhark
├── omfattende bøjning
└── fælles nordisk sprogstadium
│
↓
OLDDANSK
ca. 700–1100
│
├── yngre futhark
├── vikingetid
└── tydeligere regionale forskelle
│
↓
MIDDELDANSK
ca. 1100–1500
│
├── latinsk skrift
├── kasus reduceres
├── lydsystemet ændres
└── stærk nedertysk påvirkning
│
↓
ÆLDRE NYDANSK
ca. 1500–1700
│
├── bogtryk
├── reformation
└── stærkere fælles skriftsprog
│
↓
MODERNE DANSK
ca. 1700–i dag
│
├── standardsproget styrkes
├── skolen spreder normen
├── dialekterne ændrer sig
├── massemedier får betydning
├── fransk og senere engelsk
│   påvirker ordforrådet
└── sproget forandrer sig stadig

Det er ikke historien om fem forskellige sprog, der afløser hinanden.

Det er en sammenhængende sproglig udvikling.

Hvad har ændret sig?

Ser vi fra urnordisk til moderne dansk, er næsten alle dele af sproget blevet påvirket.

SPROGFORANDRING
│
├── LYD
│   └── udtalen ændres
│
├── GRAMMATIK
│   └── bøjningssystemer
│       og konstruktioner ændres
│
├── ORD
│   └── ord opstår,
│       lånes og forsvinder
│
├── BETYDNING
│   └── ord får nye
│       betydninger
│
└── SKRIFT
    └── skriftsystem og
        retskrivning ændres

Samtidig er meget bevaret.

Det er netop kombinationen af kontinuitet og forandring, der gør det muligt at tale om dansk som ét sprog med en lang historie.

Overblik

De vigtigste forhold ved moderne dansk kan sammenfattes sådan:

MODERNE DANSK
ca. 1700–i dag
│
├── standardsproget får
│   stadig større udbredelse
│
├── København får stor
│   betydning for normen
│
├── skole og uddannelse
│   spreder standardsproget
│
├── dialekterne ændres
│   og udjævnes
│
├── radio, tv og senere
│   digitale medier ændrer
│   sprogkontakten
│
├── fransk påvirker især
│   tidligere i perioden
│
├── engelsk får meget stor
│   betydning i nyere tid
│
├── retskrivningen
│   standardiseres og ændres
│
├── talesproget fortsætter
│   med at udvikle sig
│
└── dansk er stadig
    under forandring

Det centrale er:

Moderne dansk er ikke slutpunktet for dansk sproghistorie. Standardsproget er blevet stærkere og mere udbredt, men udtale, ordforråd, betydning og sproglig variation fortsætter med at ændre sig. Det dansk, vi taler i dag, er blot det nyeste stadium i en udvikling, der har stået på i århundreder.

Videre

Vi har nu fulgt dansk fra urnordisk til moderne dansk.

Udviklingen viser et af de vigtigste principper i sproghistorien:

SPROG
    │
    ↓
bruges af mennesker
    │
    ↓
varierer
    │
    ↓
forandrer sig
    │
    ↓
nye generationer
overtager sproget
    │
    ↓
SPROGET
FORANDRER SIG VIDERE

Dansk er blevet påvirket af lydforandringer, grammatiske forandringer, betydningsændring, sprogkontakt, nye skriftsystemer og ændringer i samfundet.

Og de samme processer virker stadig.

Dansk sproghistorie er derfor ikke kun historien om, hvordan dansk blev til. Det er også historien om, hvorfor dansk fortsat forandrer sig.