Trinvis sætningsanalyse

Du har nu lært at finde hoved- og ledsætninger og analysere de vigtigste sætningsled.

Du har også lært om ordklasse og om bøjning.

Nu samler vi det hele i én analysemetode.

Vi arbejder fra helhed til dele:

sætning → hoved- og ledsætninger → sætningsled → ord → ordklasse → bøjning → samlet analyse

Det giver os seks faste trin:

1. Find hoved- og ledsætninger.
2. Find sætningsleddene.
3. Del sætningsleddene op i ord.
4. Bestem ordenes ordklasse.
5. Bestem ordenes relevante grammatiske egenskaber og bøjning.
6. Saml hele analysen.

Vi begynder altså ikke med det enkelte ord.

Vi begynder med hele sætningen.

Se på:

Læreren gav eleven bøger i går.

Vi kunne begynde med ordet:

læreren

og straks spørge:

Hvilken ordklasse er det?

Hvordan er det bøjet?

Men så undersøger vi ordet uden først at kende dets funktion i sætningen.

I stedet arbejder vi systematisk ned gennem analysen:

sætning
↓
hoved- og ledsætninger
↓
sætningsled
↓
ord
↓
ordklasse
↓
bøjning

Til sidst samler vi resultaterne igen.

Lad os gennemføre hele analysen.

Vi begynder med hele sætningen:

Læreren gav eleven bøger i går.

Det første spørgsmål er:

Består sætningen af en hovedsætning alene, eller indeholder den også en eller flere ledsætninger?

Her finder vi ingen ledsætning.

Hele sætningen er derfor én hovedsætning:

Læreren gav eleven bøger i går.

Nu kan vi analysere hovedsætningen.

Vi begynder med udsagnsled.

Hvad sker der?

gav

Det markerer vi med:

○

Derefter finder vi grundled.

Vi spørger:

Hvem gav?

Svaret er:

læreren

Det markerer vi med:

×

Nu undersøger vi de øvrige led.

Hvad gav læreren?

bøger

Det er direkte genstandsled:

Δ

Hvem gav læreren bøger?

eleven

Det er hensynsled:

□

Hvornår skete det?

i går

Det er adverbialled:

∼

Hele analysen bliver:

Vi har nu fundet sætningsleddene.

Et sætningsled kan bestå af ét eller flere ord.

I vores eksempel består de fleste sætningsled af ét ord:

læreren | gav | eleven | bøger

Men adverbialled består af to ord:

i | går

Hele sætningen kan derfor deles sådan:

læreren | gav | eleven | bøger | i | går

Samtidig bevarer vi forbindelsen mellem ordene og sætningsleddene:

Det er vigtigt.

Når vi går ned til ordniveauet, må vi ikke glemme den struktur, vi allerede har fundet.

Nu skifter spørgsmålet.

Ved sætningsleddene spurgte vi:

Hvilken funktion har ordet eller gruppen i sætningen?

Nu spørger vi:

Hvilken slags ord er det?

Vi får:

Det er vigtigt at holde sætningsled og ordklasse adskilt.

Se på:

eleven

Ordet fungerer som:

hensynsled

men tilhører ordklassen:

navneord

Det er to forskellige oplysninger om det samme ord.

Når vi har bestemt ordklassen, ved vi også, hvilke grammatiske kategorier der kan være relevante.

For et navneord kan vi blandt andet undersøge:

køn

tal

bestemthed

kasus

For et udsagnsord er andre kategorier relevante, blandt andet:

tid

udsagnsmåde

handleform

Ikke alle kategorier gælder altså for alle ord.

Vi spørger for eksempel ikke efter tid ved et navneord.

Og vi spørger ikke efter bestemthed ved et udsagnsord.

Metoden er:

ord → ordklasse → relevante grammatiske kategorier

Nu bruger vi det, vi tidligere har lært om bøjning.

Vi undersøger den konkrete form, som hvert ord har i sætningen.

Fremgangsmåden er:

1. Bestem ordklassen.

2. Find de grammatiske kategorier, der er relevante for ordklassen.

3. Bestem ordets konkrete værdier.

Vi tager ordene ét ad gangen.

Se på:

læreren

Det er et navneord.

Grundformen er:

lærer

Ordet betegner én lærer.

Derfor er tal:

ental

Ordet står i bestemt form:

lærer → læreren

Derfor er bestemthed:

bestemt form

Navneordet lærer er fælleskøn.

Derfor er køn:

fælleskøn

Vi kan altså analysere ordet:

læreren

som:

navneord
køn: fælleskøn
tal: ental
bestemthed: bestemt form

I sætningen fungerer ordet samtidig som:

grundled

Se nu på:

gav

Det er et udsagnsord.

Grundformen er:

give

I sætningen:

Læreren gav eleven bøger i går.

fortæller verbet om noget, der skete i fortiden.

tid er derfor:

datid

Handlingen fremstilles aktivt:

læreren gav noget

Derfor er handleform:

aktiv handleform

Sætningen fremsætter et almindeligt udsagn.

Derfor er udsagnsmåde:

fremsættende udsagnsmåde

Vi kan altså analysere:

gav

som:

udsagnsord
tid: datid
udsagnsmåde: fremsættende udsagnsmåde
handleform: aktiv handleform

I sætningen fungerer ordet som:

udsagnsled

Se på:

eleven

Det er et navneord.

Grundformen er:

elev

Der er tale om én elev.

Derfor er tal:

ental

Ordet står i bestemt form:

elev → eleven

Derfor er bestemthed:

bestemt form

Navneordet elev er fælleskøn.

Derfor er køn:

fælleskøn

Vi får:

eleven

→ navneord → køn: fælleskøn → tal: ental → bestemthed: bestemt form

I sætningen fungerer ordet som:

hensynsled

Se på:

bøger

Det er et navneord.

Grundformen er:

bog

Her er der tale om flere bøger.

Derfor er tal:

flertal

Ordet står uden bestemt endelse:

bøger

ikke:

bøgerne

Derfor er bestemthed:

ubestemt form

Navneordet bog er fælleskøn.

Derfor er køn:

fælleskøn

Vi får:

bøger

→ navneord → køn: fælleskøn → tal: flertal → bestemthed: ubestemt form

I sætningen fungerer ordet som:

direkte genstandsled

Se på:

i

Det er et forholdsord.

I:

i går

indgår ordet i et udtryk, der fortæller, hvornår handlingen fandt sted.

Selve ordet i bøjes ikke efter de bøjningskategorier, vi bruger ved for eksempel navneord, tillægsord og udsagnsord.

Derfor skal vi ikke forsøge at give det værdier for:

tal

bestemthed

tid

eller andre kategorier, som ikke er relevante for ordklassen.

Vi skriver derfor:

i

→ forholdsord → ingen relevant bøjning

Ordet indgår i:

i går

som samlet fungerer som:

adverbialled

I udtrykket:

i går

er går et biord.

Her betyder går:

dagen før i dag

Det er altså ikke verbet:

han går

Det viser, hvorfor vi ikke bør bestemme ordklassen uden at se på sammenhængen.

I:

Han går hjem.

er går et udsagnsord.

Men i:

Han kom i går.

er går et biord.

Som biord i udtrykket i går har ordet ingen relevant bøjning i denne analyse.

Vi får:

går

→ biord → ingen relevant bøjning

Sammen med i indgår ordet i:

i går

som fungerer som:

adverbialled

Eksemplet med går viser noget vigtigt.

Vi kan ikke altid bestemme et ord alene ud fra, hvordan det ser ud.

Sammenlign:

Hunden går hjem.

og:

Hunden kom hjem i går.

I den første sætning er går:

udsagnsord

I den anden er går:

biord

Sammenhængen hjælper os altså med at bestemme ordklassen.

Det er endnu en grund til, at vi arbejder fra helhed til dele.

Nu har vi analyseret:

sætningen

sætningsleddene

ordene

ordklasserne

bøjningen

Til sidst samler vi resultaterne.

Nu kan vi se hele analysen på ét sted.

Se igen på:

gav

Vi kan sige:

Det fungerer som udsagnsled.

Det fortæller os ordets funktion i sætningen.

Vi kan også sige:

Det er et udsagnsord.

Det fortæller os ordklassen.

Og vi kan sige:

tid: datid
udsagnsmåde: fremsættende udsagnsmåde
handleform: aktiv handleform

Det fortæller os om verbets grammatiske form.

Det er ikke tre konkurrerende analyser.

Det er tre forskellige niveauer af den samme analyse:

funktion → ordklasse → bøjning

Det er vigtigt nok til at gentage.

Se på:

eleven

I sætningen:

Læreren gav eleven bøger.

er eleven:

hensynsled

Det er ordets funktion.

Men ordklassen er:

navneord

Vi kan derfor beskrive det samme ord sådan:

eleven
↓
hensynsled
↓
navneord
↓
køn: fælleskøn
tal: ental
bestemthed: bestemt form

Hvert niveau besvarer sit eget spørgsmål.

I vores eksempel så vi:

i

og:

går

De tilhører forskellige ordklasser:

i → forholdsord

går → biord

Men vi behøver ikke tildele dem bøjningsværdier, som ikke er relevante.

Det er en vigtig regel:

En fuld analyse betyder ikke, at alle grammatiske kategorier skal bruges ved alle ord.

En fuld analyse betyder, at vi undersøger de kategorier, der faktisk er relevante.

Der er forskel på:

ordet har en bestemt værdi i kategorien

og:

kategorien er ikke relevant for ordet

For gav er tid relevant:

tid: datid

For i er tid ikke relevant.

Vi skal derfor ikke skrive:

tempus: ingen

Vi konstaterer i stedet:

tid er ikke en relevant kategori for dette ord.

Det samme princip gælder for de øvrige grammatiske kategorier.

Metoden ændrer sig ikke, når sætningen bliver mere kompleks.

Se på:

Læreren blev hjemme, fordi hun var syg.

Nu begynder vi igen med trin 1.

Vi finder først:

Læreren blev hjemme | [fordi hun var syg]

Vi har:

hovedsætning + ledsætning

Vi analyserer derefter de to dele hver for sig.

Hovedsætningen er:

Læreren blev hjemme.

Vi finder:

Her er:

læreren → grundled

blev → udsagnsled

hjemme → adverbialled

Ledsætningen er:

fordi hun var syg

Her fungerer fordi som indleder af ledsætningen.

Inde i ledsætningen finder vi:

Her er:

hun → grundled

var → udsagnsled

syg → omsagnsled til grundled

Vi har dermed fundet sætningsleddene i både hovedsætningen og ledsætningen.

Nu fortsætter vi som før.

Vi deler sætningsleddene op i ord:

læreren | blev | hjemme | fordi | hun | var | syg

Derefter bestemmer vi ordklasserne:

læreren → navneord

blev → udsagnsord

hjemme → biord

fordi → bindeord

hun → stedord

var → udsagnsord

syg → tillægsord

Derefter undersøger vi den relevante bøjning for de ord, der bøjes.

Metoden ændrer sig altså ikke:

struktur → funktion → ordklasse → bøjning

I ledsætningen:

fordi hun var syg

er hun et stedord.

Samtidig fungerer ordet som:

grundled

Her viser ordets form også kasus.

hun er den form, der bruges som subjekt:

kasus: nævnefald

Det viser igen forbindelsen mellem sætningsanalyse og morfologi.

Vi finder først funktionen:

grundled

Derefter kan vi beskrive ordets form:

stedord
kasus: nævnefald

I:

hun var syg

er syg et tillægsord.

Det fungerer som:

omsagnsled til grundled

Tillægsordet beskriver altså grundled:

hun

Det står her i grundformen:

syg

og ikke i en sammenlignende form som:

sygere

eller:

sygest

grad er derfor:

positiv

Analysen bliver:

syg

→ omsagnsled til grundled → tillægsord → grad: positiv

Se på:

Jeg ved, at læreren blev hjemme, fordi hun var syg.

Her skal vi være ekstra omhyggelige med trin 1.

Først finder vi den største struktur:

Jeg ved [at læreren blev hjemme, fordi hun var syg].

Derefter undersøger vi, om ledsætningen selv indeholder en ledsætning.

Det gør den:

Jeg ved [at læreren blev hjemme [fordi hun var syg]].

Strukturen kan vises sådan:

Jeg ved
└── at læreren blev hjemme
    └── fordi hun var syg

Først når denne struktur er fundet, går vi videre til sætningsleddene.

Ved komplekse sætninger bruger vi princippet:

Arbejd udefra og ind.

Først finder du den største struktur.

Derefter undersøger du delene.

Hvis en ledsætning selv indeholder en ledsætning, finder du også den.

Derefter analyserer du sætningsleddene i hver del.

Først bagefter går du videre til:

ord → ordklasse → bøjning

Vi springer altså ikke direkte fra en kompleks sætning til de enkelte ord.

Vi bruger forskellige markeringer til forskellige niveauer.

Når vi skriver:

[fordi hun var syg]

viser:

[ … ]

sætningens struktur.

Når vi bruger:

× ○ Δ □ ∼ ⊗ Δ○

viser symbolerne sætningsleddenes funktion.

Husk derfor:

[ … ] viser struktur.

× ○ Δ □ ∼ ⊗ Δ○ viser funktion.

De to typer markering skal ikke blandes sammen.

Når vi analyserer sætningsled, er det nyttigt at spørge:

Hvad knytter dette led sig til?

Sammenlign:

Hunden er hurtig.

hurtig beskriver grundled:

hunden

Derfor er hurtig:

omsagnsled til grundled

og markeres:

⊗

Men:

Hunden løber hurtigt.

hurtigt fortæller, hvordan hunden løber.

Det fortæller altså noget om handlingen.

Derfor er hurtigt:

adverbialled

og markeres:

∼

Se også:

De malede huset rødt.

rødt beskriver:

huset

som er direkte genstandsled.

Derfor er rødt:

omsagnsled til genstandsled

og markeres:

Δ○

Vi ser altså ikke kun på, hvor et ord står.

Vi undersøger dets funktion i sætningen.

Analysehierarkiet kan også bruges, når du bliver i tvivl.

Hvis du er usikker på et ords bøjning:

kontrollér ordklassen.

Hvis du er usikker på ordklassen:

se på ordets sammenhæng.

Hvis du er usikker på et sætningsled:

se på den hoved- eller ledsætning, som leddet indgår i.

Hvis hele sætningen virker uoverskuelig:

gå tilbage til trin 1 og find hoved- og ledsætningerne.

Du kan altså bevæge dig op og ned gennem hierarkiet:

                    SÆTNING
                       │
                       ▼
            HOVED- OG LEDSÆTNINGER
                       │
                       ▼
                  SÆTNINGSLED
                       │
                       ▼
                      ORD
                       │
                       ▼
                  ORDKLASSE
                       │
                       ▼
                    BØJNING
                       │
                       ▼
               SAMLET ANALYSE

Når noget er uklart på ét niveau, kan den større sammenhæng hjælpe.

De seks trin er en analysemetode.

De betyder ikke, at alle opgaver kræver en fuldstændig analyse.

Hvis opgaven spørger:

Hvad er grundled?

kan du stoppe, når du har fundet sætningsleddene.

Hvis opgaven spørger:

Hvilken ordklasse tilhører bøger?

går du videre til ordklassen.

Hvis opgaven spørger:

Hvilket tid står gav i?

går du videre til bøjningsanalysen.

Hvis opgaven kræver en fuld grammatisk analyse, gennemfører du alle seks trin.

Her er hele metoden samlet.

Trin 1: Find hoved- og ledsætninger

Undersøg sætningens struktur.

Find hovedsætningen og eventuelle ledsætninger.

Undersøg også, om en ledsætning selv indeholder en ledsætning.

Trin 2: Find sætningsleddene

Analysér hver hoved- og ledsætning for sig.

Begynd med:

○ = udsagnsled

Find derefter:

× = grundled

Undersøg så de øvrige leds funktion.

Trin 3: Del sætningsleddene op i ord

Et sætningsled kan bestå af ét eller flere ord.

Bevar forbindelsen mellem ordet og det sætningsled, som det indgår i.

Trin 4: Bestem ordklassen

Bestem hvert ords ordklasse.

Ordklassen fortæller, hvilke grammatiske kategorier der kan være relevante.

Trin 5: Bestem bøjningen

Undersøg kun de grammatisk kategori, der er relevante for den pågældende ordklasse.

Det kan blandt andet være:

køn

tal

bestemthed

kasus

grad

person

tid

udsagnsmåde

handleform

Bestem derefter ordets konkrete værdi i de relevante kategorier.

Eksempel:

bøger

→ navneord → køn: fælleskøn → tal: flertal → bestemthed: ubestemt form

Eller:

gav

→ udsagnsord → tid: datid → udsagnsmåde: fremsættende udsagnsmåde → handleform: aktiv handleform

Trin 6: Saml analysen

Lav til sidst en samlet oversigt.

For hvert ord kan du vise:

sætningsled → ordklasse → relevante grammatiske værdier

Dermed bliver forbindelsen mellem syntaks og morfologi tydelig.

I sætningsanalysen bruger vi:

Derudover bruger vi:

[ … ] = ledsætning

Husk:

Parenteserne viser struktur.

Symbolerne viser funktion.

Vi kan nu samle hele systemet:

                    SÆTNING
                       │
                       ▼
            HOVED- OG LEDSÆTNINGER
                       │
                       ▼
                  SÆTNINGSLED
                       │
                       ▼
                      ORD
                       │
                       ▼
                  ORDKLASSE
                       │
                       ▼
                    BØJNING
                       │
                       ▼
               SAMLET ANALYSE

Ved komplekse sætninger kan strukturen forgrene sig undervejs.

Men analysemetoden er den samme.

Når du skal lave en fuld grammatisk analyse, kan du stille seks spørgsmål:

1. Hvor er hoved- og ledsætningerne?

2. Hvilke sætningsled består hver af dem af?

3. Hvilke ord består sætningsleddene af?

4. Hvilken ordklasse tilhører hvert ord?

5. Hvilke grammatiske kategorier er relevante for ordklassen, og hvilke værdier har ordet?

6. Hvordan kan resultaterne samles, så hele analysen kan overskues?

Så har du en fast vej gennem analysen.

Hele analysemetoden kan sammenfattes sådan:

Først finder vi strukturen. Derefter undersøger vi delene. Til sidst samler vi resultaterne igen.

Vi begynder med:

sætningen

og finder:

hoved- og ledsætninger

Derefter finder vi:

sætningsled

Så går vi videre til:

ord

Derefter:

ordklasse

og:

bøjning

Til sidst samler vi analysen.

Det vigtigste er derfor ikke at begynde med det vanskeligste ord eller at gætte et analysesymbol.

Følg rækkefølgen:

sætning → hoved- og ledsætninger → sætningsled → ord → ordklasse → bøjning → samlet analyse

Så arbejder du fra helheden ned til de enkelte dele – og til sidst tilbage til helheden.