Engelsk

Engelsk har i dag en meget stærk position som internationalt kontaktsprog.

Danske sprogbrugere møder engelsk gennem blandt andet:

• uddannelse
• forskning
• erhvervsliv
• teknologi
• film og tv
• musik
• computerspil
• internet
• sociale medier.

ENGELSK
│
├── forskning
├── uddannelse
├── teknologi
├── erhvervsliv
├── medier
└── populærkultur
       │
       ↓
     DANSK

Den engelske påvirkning er derfor meget synlig i moderne dansk.

Især ordforrådet ændrer sig hurtigt gennem sprogkontakt.

Engelsk er blevet et globalt kontaktsprog

Engelsk bruges i dag på tværs af lande og modersmål.

Mange mennesker bruger engelsk til international kommunikation, også selv om engelsk ikke er deres førstesprog.

SPROG A
    │
    ↓
  ENGELSK
    ↑
    │
SPROG B

Engelsk fungerer dermed ofte som fælles kommunikationssprog mellem mennesker med forskellige sproglige baggrunde.

Det giver sproget en særlig mulighed for at påvirke andre sprog.

Danskere møder engelsk hver dag

Moderne sprogkontakt kræver ikke nødvendigvis, at mennesker rejser til et engelsktalende land.

ENGELSK
│
├── streaming
├── sociale medier
├── spil
├── musik
├── forskning
├── arbejde
└── undervisning
       │
       ↓
daglig kontakt
med dansk

Mange danske sprogbrugere hører, læser og bruger derfor engelsk hver dag.

Det gør kontakten både omfattende og hurtig.

Moderne sprogkontakt kan gå meget hurtigt

I middelalderen kunne et nedertysk ord sprede sig gennem fysisk kontakt mellem købmænd, håndværkere og byboere.

I dag kan et nyt engelsk ord blive kendt over hele landet på meget kort tid.

NYT ENGELSK ORD
      │
      ↓
internet
medier
arbejde
uddannelse
      │
      ↓
mange danske
sprogbrugere møder
ordet hurtigt

Teknologien ændrer altså ikke selve princippet bag sprogkontakt, men den kan ændre hastigheden og rækkevidden.

Engelsk præger især nye områder

Engelske låneord er særligt synlige inden for områder, hvor udviklingen går hurtigt.

Det gælder blandt andet:

TEKNOLOGI
     │
     ├── software
     ├── streaming
     └── gaming


ERHVERVSLIV
     │
     └── international
         kommunikation


KULTUR
     │
     ├── musik
     ├── film
     └── sociale medier

Når nye fænomener opstår i engelsksprogede miljøer, følger den engelske betegnelse ofte med.

Dansk behøver ikke låne ordet

Et nyt fænomen kan få en dansk betegnelse.

NYT FÆNOMEN
     │
     ↓
mulige løsninger
│
├── engelsk
│   låneord
│
├── dansk
│   nydannelse
│
└── begge dele

Sprogbrugerne kan altså vælge mellem forskellige sproglige muligheder.

Hvilken form der bliver mest almindelig, afgøres gennem faktisk sprogbrug.

Engelske og danske betegnelser kan konkurrere

Et engelsk ord kan komme ind i dansk, selv om der allerede findes en dansk betegnelse.

DANSK ORD
    +
ENGELSK LÅNEORD

Der kan derefter ske flere ting:

TO BETEGNELSER
│
├── begge overlever
├── får forskellige
│   betydninger
├── bruges i forskellige
│   situationer
├── én bliver sjælden
└── én bliver
    dominerende

Det er et eksempel på sproglig variation.

Hvis forholdet mellem formerne ændrer sig med tiden, har vi samtidig sproglig forandring.

Hvorfor bruger vi engelske ord?

Lån handler ikke kun om behovet for at navngive nye ting.

Engelsk kan også forbindes med bestemte områder og sociale værdier.

Det kan blandt andet være:

• international orientering
• teknologi
• ungdomskultur
• bestemte fagmiljøer
• moderne erhvervsliv.

ENGELSK
    │
    ↓
forbindes med
bestemte miljøer
og aktiviteter
    │
    ↓
ord og udtryk
kan brede sig

Her kan sproglig prestige spille en rolle.

Prestige er ikke det samme som sproglig kvalitet

At engelsk i dag har høj international sproglig prestige, betyder ikke, at sproget er sprogligt bedre end dansk.

Prestige er et socialt forhold.

HØJ PRESTIGE
      │
      ↓
social og
historisk position

Den kan hænge sammen med økonomi, kultur, uddannelse, teknologi og politisk indflydelse.

Andre sprog har haft tilsvarende positioner i tidligere perioder.

Engelsk er ikke det første stærke påvirkningssprog

Den moderne engelske påvirkning kan sættes ind i en længere dansk sproghistorie.

MIDDELALDER
│
└── nedertysk


SENERE
│
├── tysk
└── fransk


MODERNE TID
│
└── engelsk

Dansk har altså aldrig haft et ordforråd, der var isoleret fra andre sprog.

Det nye er især omfanget og hastigheden af den moderne engelske kontakt.

Låneord skal passe ind i dansk

Når et engelsk ord begynder at blive brugt i dansk, skal det fungere i et dansk sprogsystem.

ENGELSK ORD
      │
      ↓
bruges på dansk
      │
      ↓
skal kunne indgå i
│
├── dansk udtale
├── dansk grammatik
├── dansk bøjning
└── danske sætninger

Et låneord bliver derfor ikke nødvendigvis bevaret præcis som på engelsk.

Udtalen kan blive dansk

Danske sprogbrugere kan tilpasse et engelsk ord til dansk udtale.

ENGELSK
UDTALE
    │
    ↓
dansk sprogbrug
    │
    ↓
DANSKPRÆGET
UDTALE

Forskellige sprogbrugere kan tilpasse ordet forskelligt.

Der kan derfor være variation mellem en mere engelsknær og en mere danskpræget udtale.

Flere udtaler kan leve side om side

Et nyere låneord kan eksempelvis have:

UDTALE A
mere engelsknær

      +

UDTALE B
mere danskpræget

Hvis begge former bruges, er der sproglig variation.

Med tiden kan:

• begge overleve
• den ene blive mest almindelig
• en tredje form opstå.

Det viser, at integration af låneord er en proces.

Stavningen kan også variere

Engelske lån kan bevare deres engelske stavning.

Men dansk brug kan også skabe nye former.

ENGELSK
STAVNING
    │
    ↓
dansk sprogbrug
    │
    ↓
mulig variation
i stavningen

Nogle ord bliver hurtigt stabiliseret.

Andre kan i længere tid forekomme i flere former.

Flertal giver særlige problemer

Flertal er et af de steder, hvor mødet mellem engelsk og dansk bliver meget synligt.

Engelsk danner meget ofte flertal med -s:

ENGELSK

blog  → blogs
job   → jobs

Dansk har derimod flere forskellige flertalsmønstre:

DANSK

bil   → biler
dag   → dage
hus   → huse
sko   → sko

Når et engelsk substantiv lånes, skal sprogbrugerne derfor finde ud af, hvordan det skal bøjes på dansk.

Engelsk -s eller dansk flertal?

Forenklet kan valget se sådan ud:

ENGELSK
LÅNEORD
    │
    ↓
FLERTAL
│
├── engelskpræget
│   -s
│
└── dansk
    bøjningsmønster

For nogle ord bliver den ene løsning hurtigt almindelig.

For andre eksisterer flere former side om side.

Flere flertalsformer er sproglig variation

Forestil dig et nyt substantiv:

ENTAL
ord X

Sprogbrugerne kan danne:

FLERTAL

form A
med -s

    eller

form B
med dansk
endelse

Hvis begge former bruges, har vi grammatisk sproglig variation.

Hvis den ene form senere breder sig på bekostning af den anden, kan resultatet blive grammatisk forandring.

Usikkerheden er sprogligt interessant

Det kan være fristende at se flere flertalsformer som et problem, der skyldes, at sprogbrugerne ikke kender den rigtige form.

Men sproghistorisk er situationen mere interessant.

NYT ORD
   │
   ↓
passer endnu ikke
entydigt ind i
bøjningssystemet
   │
   ↓
flere former
afprøves i
sprogbrugen
   │
   ↓
en norm kan
gradvist opstå

Vi kan altså se et ord blive integreret i dansk grammatik, mens processen foregår.

Engelsk -s kan blive en del af dansk brug

Når danske sprogbrugere bruger -s som flertal på et engelsk låneord, bruges et bøjningsmønster, der historisk kommer fra engelsk.

ENGELSK
-s
 │
 ↓
låneord i
dansk
 │
 ↓
-s bruges som
flertalsmarkør

Det viser, at sprogkontakt kan føre til påvirkning, der går længere end selve ordstammen.

Også dele af bøjningsmønstret kan følge med.

Flertals-s skal ikke forveksles med genitiv-s

Dansk bruger også -s i konstruktioner som:

elevens bog

Danmarks historie

Her har -s forbindelse med genitiv.

Det er ikke den samme grammatiske funktion som flertal:

-s
│
├── genitiv
│
└── flertal i
    visse låneord

Ens skriftlig form betyder altså ikke ens grammatisk funktion.

Bøjningen kan ændre sig med tiden

Et låneord kan begynde med én bøjningsform og senere få en anden.

TIDLIGT LÅN

engelskpræget
bøjning
     │
     ↓
variation
     │
     ↓
SENERE

mere dansk
bøjning

Men udviklingen behøver ikke gå i denne retning.

En -s-form kan også blive den almindelige danske form.

Det afgørende er, hvordan sprogbrugerne faktisk bruger ordet.

Der findes ikke én integrationsvej

Et engelsk ord kan tilpasses meget på ét område og lidt på et andet.

LÅNEORD
│
├── dansk udtale
│
├── engelsk stavning
│
├── dansk betydning
│
└── engelskpræget
    flertal

Et andet ord kan udvikle sig anderledes.

Der findes derfor ikke én bestemt rækkefølge, som alle låneord skal følge.

Låneord kan få ny betydning i dansk

Når et engelsk ord først bruges på dansk, kan det gennemgå betydningsændring.

ENGELSK

ord X
betydning A
    │
    ↓
lånes
    │
    ↓
DANSK

ord X
betydning A
    │
    ↓
ny sprogbrug
    │
    ↓
betydning B

Det danske ord kan derfor udvikle en betydning, som ikke svarer præcist til den engelske.

Et låneord får sin egen historie i det nye sprog.

Betydninger kan også lånes uden ordet

Engelsk påvirkning behøver ikke altid føre til et nyt ord.

Et eksisterende dansk ord kan få en ny anvendelse under påvirkning fra engelsk.

ENGELSK ORD
betydning A + B
      │
      ↓
sprogkontakt
      │
      ↓
DANSK ORD
havde betydning A
      │
      ↓
får også
betydning B

Her lånes betydningsmønstret snarere end selve ordformen.

Det viser, at sprogkontakt kan påvirke ordforrådet på flere måder.

Engelske ord kan indgå i danske sammensætninger

Når et låneord er kommet ind i dansk, kan det kombineres med andet dansk sprogligt materiale.

ENGELSK
LÅNEELEMENT
      +
DANSK ORD
      │
      ↓
NY DANSK
SAMMENSÆTNING

Det viser, at et låneord kan blive produktivt i modtagersproget.

Det bliver ikke bare brugt i den form, der oprindeligt blev lånt.

Det kan være udgangspunkt for nye ord.

Dansk kan bygge videre på låneord

Det samme gælder afledning.

LÅNEORD
   │
   ↓
dansk
orddannelse
   │
   ↓
NY FORM

Når danske sprogbrugere begynder at danne nye ord ud fra et låneord, viser det tydeligt, at ordet er blevet en del af det danske sprogsystem.

Engelsk påvirker især bestemte domæner

På nogle områder bruges engelsk ikke kun som kilde til enkelte låneord.

Hele dele af kommunikationen kan foregå på engelsk.

Det gælder eksempelvis i dele af:

• forskning
• højere uddannelse
• internationale virksomheder
• teknologi.

DANSK
  ↕
ENGELSK

samme fagområde
eller institution

Det kan skabe situationer, hvor sprogbrugere skifter mellem dansk og engelsk afhængigt af sammenhængen.

Dansk og engelsk er allerede beslægtede

Dansk og engelsk er begge germanske sprog.

Men de tilhører forskellige grene.

GERMANSK
│
├── NORDGERMANSK
│   └── dansk
│
└── VESTGERMANSK
    └── engelsk

Der findes derfor to typer historisk forbindelse mellem sprogene:

FÆLLES OPHAV
     │
     ↓
sprogligt
slægtskab


MODERNE KONTAKT
     │
     ↓
lån og
påvirkning

De må ikke forveksles.

Lighed kan skyldes fælles germansk arv

Et dansk og et engelsk ord kan ligne hinanden, fordi begge går tilbage til et fælles germansk ord.

ÆLDRE
GERMANSK
   │
 ┌─┴─┐
 ↓   ↓
dansk engelsk

Så er der tale om beslægtede arveord.

Lighed kan også skyldes lån

Men et moderne dansk ord kan også ligne engelsk, fordi det er blevet lånt derfra.

ENGELSK
   │
   ↓
lån
   │
   ↓
DANSK

Her skyldes ligheden sprogkontakt.

Når vi undersøger etymologi, må vi derfor skelne mellem de to forklaringer.

Engelsk påvirkning gør ikke dansk til engelsk

Selv hvis dansk optager mange engelske ord, er dansk fortsat et nordgermansk sprog.

DANSK
│
└── NORDGERMANSK

Et sprogs placering i en sprogfamilie afgøres af dets historiske afstamning.

Det afgøres ikke af, hvor mange nyere låneord sproget har.

Låneord er ikke tegn på, at dansk forsvinder

Engelske lån kan være meget synlige, fordi de kommer ind i sproget nu.

Det kan derfor føles, som om dansk aldrig tidligere har været så påvirket.

Men dansk har gennem hele sin historie været i kontakt med andre sprog.

LATIN
    │
NEDERTYSK
    │
FRANSK
    │
TYSK
    │
ENGELSK
    │
    ↓
DANSK

Påvirkningen har skiftet karakter gennem tiden.

Det er en almindelig del af sproglig forandring.

Nogle engelske lån vil forsvinde igen

Ikke alle moderne engelske ord bliver en permanent del af dansk.

NYT LÅNEORD
│
├── forsvinder igen
│
└── bliver etableret
       │
       ↓
    DEL AF DANSK

Nogle ord er knyttet til kortvarige trends.

Andre bliver så almindelige, at kommende generationer måske ikke længere oplever dem som fremmede.

Vi kan følge processen direkte

Her adskiller moderne engelsk påvirkning sig fra eksempelvis middelalderens nedertyske kontakt.

Vi kan observere den, mens den foregår.

NYE ORD
    │
    ↓
variation i
│
├── udtale
├── stavning
├── bøjning
└── betydning
    │
    ↓
former breder sig
eller forsvinder

Det gør moderne engelske lån til gode eksempler på levende sproglig forandring.

Nutidens fremmede ord kan blive fremtidens almindelige dansk

Mange gamle låneord føles i dag helt danske.

Det samme kan ske med nogle moderne engelske ord.

I DAG

tydeligt
engelsk ord
     │
     ↓
mange års
dansk brug
     │
     ↓
I FREMTIDEN

måske et helt
almindeligt dansk
ord

Vi kan ikke på forhånd vide, hvilke ord der vil overleve.

Det afgøres gennem sprogbrugen.

Overblik

Den engelske påvirkning kan sammenfattes sådan:

ENGELSK
│
├── globalt
│   kontaktsprog
│
├── mødes dagligt
│   gennem medier,
│   teknologi og arbejde
│
├── giver mange
│   låneord
│
├── kan påvirke
│   betydninger
│
├── kan skabe variation
│   i udtale
│
├── kan skabe variation
│   i stavning
│
├── kan skabe variation
│   i bøjning
│
└── påvirkningen kan
    brede sig hurtigt

Et engelsk låneord kan gennemgå flere trin:

ENGELSK ORD
      │
      ↓
LÅNES TIL DANSK
      │
      ↓
VARIATION
│
├── udtale
├── stavning
├── flertal
└── betydning
      │
      ↓
nogle former
etableres
      │
      ↓
DEL AF DANSK

Det centrale er:

Engelsk påvirker moderne dansk meget synligt, fordi danske sprogbrugere møder engelsk ofte og på mange områder. Låneordene skal indpasses i dansk udtale, bøjning og betydning, og derfor kan vi direkte se sproglig variation og forandring, mens ordene bliver en del af dansk.

Videre

Med engelsk er vi nået frem til den mest synlige internationale påvirkning af dansk i dag.

Men dansk sproghistorie viser, at kontaktsprogene hele tiden har skiftet:

latin
   ↓
nedertysk
   ↓
fransk og tysk
   ↓
engelsk

De forskellige perioder har efterladt forskellige lag i sproget.

Det moderne dansk, vi bruger i dag, er derfor resultatet af både arv, intern sprogforandring og århundreders kontakt med andre sprog.