Når du møder en finit verbform på latin, er handleform en af de grammatiske oplysninger, du skal bestemme.

Sammenlign:

amat
amatur

Begge former hører til verbet:

amo, amare, amavi, amatum
elske

men de står i forskellig handleform:

amat
↓
aktiv handleform

amatur
↓
passiv handleform

Forskellen er vigtig, fordi handleform hænger sammen med, hvordan verbhandlingen og dens deltagere organiseres grammatisk i sætningen.

Se:

Marcus puellam amat.

Marcus elsker pigen.

men:

Puella a Marco amatur.

Pigen elskes af Marcus.

I den første sætning er Marcus grundled og fremstilles som den, der udfører handlingen.

I den anden er puella grundled, men hun fremstilles som den, handlingen er rettet mod.

Når vi læser latin, arbejder vi derfor:

GENKEND DIATESE
I VERBFORMEN

        ↓

SE PÅ FORHOLDET
MELLEM VERBET OG
SÆTNINGENS LED

        ↓

ANALYSÉR SÆTNINGEN

        ↓

FORTOLK OG
OVERSÆT

Latin har to centrale diateser:

aktiv handleform

passiv handleform

Som første arbejdsmodel kan vi tænke:

aktiv handleform
↓
grundleddet fremstilles
typisk som den handlende

mens:

passiv handleform
↓
grundleddet fremstilles
typisk som den, handlingen
rettes mod eller berører

Sammenlign:

Marcus puellam amat.

med:

Puella a Marco amatur.

Forenklet:

aktiv handleform

MARCUS
   │
   ↓
elsker
   │
   ↓
PIGEN

men:

passiv handleform

PIGEN
   │
   ↓
elskes
   │
   ↓
af Marcus

Den grundlæggende situation kan være den samme, men den grammatiske organisering er forskellig.

Se:

Marcus puellam amat.

Verbformen:

amat

kan analyseres:

amat
│
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

På sætningsniveau:

Marcus     puellam     amat.
  ×           Δ          ○

Her er:

Marcus
↓
grundled
↓
den, der elsker

og:

puellam
↓
direkte genstandsled
↓
den, handlingen
retter sig mod

Vi kan oversætte:

Marcus elsker pigen.

I denne sætning passer den grammatiske struktur godt til den enkle arbejdsmodel:

grundled
↓
den handlende

direkte genstandsled
↓
den handlingen
rettes mod

Men disse betydningsroller skal ikke forveksles med selve sætningsleddene.

Se nu:

Puella amatur.

Verbformen:

amatur

kan analyseres:

amatur
│
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── passiv handleform

Vi kan oversætte:

Pigen elskes.

På sætningsniveau:

Puella     amatur.
  ×          ○

Puella er grundled.

Men hun fremstilles ikke som den, der udfører handlingen.

Hun fremstilles som den, handlingen er rettet mod.

Det viser en vigtig pointe:

Grundled er en grammatisk funktion. Det betyder ikke automatisk “den, der udfører handlingen”.

Se:

Marcus puellam amat.

Marcus elsker pigen.

og:

Puella a Marco amatur.

Pigen elskes af Marcus.

Det, der er direkte genstandsled i den aktive sætning:

puellam
↓
direkte genstandsled

svarer i den passive konstruktion til:

puella
↓
grundled

Vi kan vise ændringen trin for trin.

Aktiv:

Marcus     puellam     amat.
  ×           Δ          ○

Her er:

puellam
↓
akkusativ singularis
↓
direkte genstandsled

I den tilsvarende passive konstruktion bliver den samme deltager grundled:

puella
↓
nominativ singularis
↓
grundled

Verbformen ændres samtidig:

amat
↓
aktiv handleform

bliver:

amatur
↓
passiv handleform

Den handlende kan udtrykkes:

a Marco
↓
af Marcus

Dermed:

Puella     a Marco     amatur.
  ×                       ○

Pigen elskes af Marcus.

Sammenlign:

puellam

i:

Marcus puellam amat.

Her er puellam:

akkusativ singularis
↓
direkte genstandsled

Men i:

Puella a Marco amatur.

står:

puella
↓
nominativ singularis
↓
grundled

På ordniveau beskriver vi:

puellam
↓
akkusativ

og:

puella
↓
nominativ

På sætningsniveau beskriver vi:

puellam
↓
direkte genstandsled

og:

puella
↓
grundled

Det viser igen det grundlæggende skel:

kasus
=
bøjningskategori

mens:

grundled
direkte genstandsled
=
sætningsled

Når konstruktionen ændres fra aktiv til passiv, ændres derfor både den syntaktiske struktur og de relevante kasusformer.

Dette er en særlig vigtig pointe.

Hvis vi lærer:

GRUNDLED
=
DEN, DER GØR NOGET

får vi problemer med passive sætninger.

Se:

Marcus puellam amat.

Her er:

Marcus
↓
grundled
↓
den handlende

Men:

Puella amatur.

har:

puella
↓
grundled

selv om pigen ikke fremstilles som den, der elsker.

Hun bliver elsket.

Vi skal derfor skelne mellem:

GRAMMATISK FUNKTION
↓
grundled

og:

BETYDNINGSROLLE
↓
fx handlende
eller den handlingen
rettes mod

handleform er med til at organisere forholdet mellem disse niveauer.

I præsenssystemet bruger latin særlige passive personendelser.

Sammenlign først nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform af amo:

De passive former er:

Vi kan derfor sammenligne:

amat
↓
3. person singularis
aktiv handleform

med:

amatur
↓
3. person singularis
passiv handleform

og:

amant
↓
3. person pluralis
aktiv handleform

med:

amantur
↓
3. person pluralis
passiv handleform

Slutningen giver altså oplysninger om:

person
+
tal
+
handleform

Som grundmønster møder vi i præsenssystemets passive former:

Med amo:

amor
↓
jeg elskes

amaris / amare
↓
du elskes

amatur
↓
han / hun elskes

amamur
↓
vi elskes

amamini
↓
I elskes

amantur
↓
de elskes

1. person singularis kan altså have både:

-ris

og:

-re

Den korte form kan i nogle tilfælde ligne andre verbalformer.

Derfor skal den altid analyseres i sammenhængen.

Se især:

amat
↕
amatur

og:

amant
↕
amantur

Her er verb, person, numerus, tempus og modus de samme.

Kun handleform er forskellig.

aktiv handleform og passiv handleform findes ikke kun i nutid.

Sammenlign:

amabat
↓
imperfektum
aktiv handleform

med:

amabatur
↓
imperfektum
passiv handleform

Begge former er:

3. person
singularis
imperfektum
fremsættende udsagnsmåde

men handleform er forskellig:

amabat
↓
aktiv handleform
↓
han / hun elskede

amabatur
↓
passiv handleform
↓
han / hun blev elsket

tid og handleform er altså forskellige grammatiske kategorier.

Se:

amatur

Formen er:

nutid
+
passiv handleform

Her er:

nutid
↓
tid

mens:

passiv handleform
↓
handleform

På samme måde er:

amabatur

både:

imperfektum
+
passiv handleform

Den samlede analyse er:

amabatur
│
├── 3. person
├── singularis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── passiv handleform

Vi skal derfor skelne:

tid
↓
tidslig grammatisk kategori

fra:

handleform
↓
aktiv eller passiv
organisering

Se:

amatur

Den kan analyseres:

amatur
│
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── passiv handleform

Men latin har også passive former i konjunktiv.

Se:

ametur

Den kan analyseres:

ametur
│
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── konjunktiv
└── passiv handleform

Sammenlign:

amatur
↓
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

med:

ametur
↓
konjunktiv
passiv handleform

udsagnsmåde og handleform er altså forskellige dele af bøjningsanalysen.

Her kommer en af de vigtigste forskelle i det latinske verbalsystem.

I præsenssystemet kan passiv dannes med passive personendelser:

amatur
↓
nutid
passiv handleform

amabatur
↓
imperfektum
passiv handleform

Men i perfektsystemet dannes passiv handleform med:

PERFEKTUM PARTICIPIUM
+
EN FORM AF SUM

Se:

amata est

Denne sammensatte verbalkonstruktion kan analyseres:

amata est
│
├── 3. person
├── singularis
├── førnutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── passiv handleform

En mulig dansk gengivelse er:

hun blev elsket

eller:

hun er blevet elsket

En finit verbalform kan være sammensat

Mange af de former, vi hidtil har set, består af ét grafisk ord:

amat

amabat

amatur

amabatur

Men den finitte verbalform kan også være sammensat.

Se:

amata est

Her arbejder to ord sammen:

AMATA
↓
perfektum participium

       +

EST
↓
finit form af sum

       ↓

AMATA EST
↓
sammensat finit verbalform

På sætningsniveau hører de sammen i verbalet.

Vi må derfor ikke antage:

ÉT GRAFISK ORD
=
ÉT SÆTNINGSLED

Et udsagnsled kan bestå af flere ord.

Perfektum participium kongruerer med grundleddet

Se:

Puella amata est.

Pigen blev elsket / er blevet elsket.

Her står:

puella
↓
femininum
singularis
nominativ

og:

amata
↓
femininum
singularis
nominativ

Perfektum participium kongruerer med grundleddet i:

GENUS
+
NUMERUS
+
KASUS

Sammenlign:

Puer amatus est.

Drengen blev elsket.

Her er:

amatus
↓
maskulinum
singularis
nominativ

Og:

Puellae amatae sunt.

Pigerne blev elsket.

Her er:

amatae
↓
femininum
pluralis
nominativ

mens:

sunt
↓
3. person pluralis

I de sammensatte passive perfektformer skal vi derfor være opmærksomme på både:

PARTICIPIETS KONGRUENS

og:

DEN FINITTE FORM AF SUM

Det passive perfektsystem

Vi kan sammenligne tre former:

amata est
↓
førnutid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

amata erat
↓
førdatid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

amata erit
↓
førfremtid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

Typiske danske gengivelser er:

Dermed har vi to forskellige overordnede måder at danne passive former på:

PRÆSENSSYSTEMETS PASSIV
↓
syntetiske former
med passive personendelser

og:

PERFEKTSYSTEMETS PASSIV
↓
perfektum participium
+
sum

Aktiv og passiv i perfektum

Sammenlign:

Marcus puellam amavit.

Marcus elskede / har elsket pigen.

Her står:

amavit
↓
førnutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Den tilsvarende passive konstruktion kan være:

Puella a Marco amata est.

Pigen blev / er blevet elsket af Marcus.

Her står:

amata est
↓
førnutid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

Vi kan derfor sammenligne:

aktiv handleform

amavit
↓
syntetisk form

med:

passiv handleform

amata est
↓
perfektum participium
+
sum

Det er en central strukturel forskel mellem aktiv og passiv i det latinske perfektsystem.

Samlet første overblik

Det viser tydeligt:

PRÆSENSSYSTEM
↓
passiv markeres inde i
den syntetiske verbform

mens:

PERFEKTSYSTEM
↓
passiv dannes med
participium + sum

Hvem udfører handlingen i en passiv sætning?

Se:

Puella amatur.

Pigen elskes.

Sætningen fortæller ikke, hvem der elsker pigen.

Det behøver den heller ikke.

Vi har blot:

Puella
↓
grundled

og:

amatur
↓
passiv handleform

Hvis den handlende skal nævnes, kan latin ved personer eller personificerede størrelser typisk bruge:

a / ab
+
ablativ

Se:

Puella a Marco amatur.

Her betyder:

a Marco
↓
af Marcus

a eller ab + ablativ

Ved en personlig handlende i en passiv konstruktion møder vi typisk:

a / ab
+
ablativ

For eksempel:

a Marco
↓
af Marcus

a puella
↓
af pigen

ab amicis
↓
af vennerne

Se:

Puer ab amicis laudatur.

Drengen roses af vennerne.

Vi kan analysere:

Puer
↓
nominativ singularis
↓
grundled

ab amicis
↓
ab + ablativ pluralis
↓
den handlende part

laudatur
│
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── passiv handleform

Den handlende og midlet er ikke det samme

Det er nyttigt at skelne mellem den, der udfører handlingen, og det middel, handlingen udføres med.

Ved en personlig handlende ser vi typisk:

a / ab
+
ablativ

Men et middel eller redskab kan stå i ablativ uden a/ab.

For eksempel kan forskellen forenklet være:

ab hoste
↓
af fjenden
↓
handlende

mens:

gladio
↓
med et sværd
↓
middel

Derfor gælder ikke:

ablativ
=
altid den handlende

Vi skal genkende den konkrete konstruktion.

Fra aktivt objekt til passivt grundled

Sammenlign igen:

Marcus puellam amat.

med:

Puella a Marco amatur.

I den aktive sætning:

puellam
↓
akkusativ
↓
direkte genstandsled

I den passive:

puella
↓
nominativ
↓
grundled

Vi kan vise sammenhængen:

AKTIV

Marcus     puellam     amat.
  ×           Δ          ○
              │
              ↓
       direkte genstandsled

bliver:

PASSIV

Puella     a Marco     amatur.
  ×                       ○
  ↑
grundled

handleform ændrer altså ikke kun verbets form.

Den hænger også sammen med, hvordan sætningens deltagere udtrykkes grammatisk.

Ikke alle aktive verber har et direkte objekt

Vi skal samtidig passe på ikke at lære:

AKTIV SÆTNING
↓
KAN ALTID
GØRES PASSIV

Se:

Puer currit.

Drengen løber.

Her har vi:

Puer
↓
grundled

og:

currit
↓
udsagnsled

Der findes ikke noget direkte genstandsled.

Ved almindelig personlig passiv er forbindelsen:

AKTIVT
direkte genstandsled

        ↓

PASSIVT
grundled

derfor især relevant ved transitive verber.

Passiv uden personligt grundled

Latin kan også bruge passiv ved visse intransitive verber i en upersonlig konstruktion.

Det betyder, at vi ikke altid kan tænke passiv som:

ET AKTIVT OBJEKT
BLIVER ALTID
ET PASSIVT GRUNDLED

Den model er meget nyttig ved transitive verber som:

amo
elske

og:

laudo
rose

men den beskriver ikke alle latinske passive konstruktioner.

Det vigtigste på dette niveau er derfor:

Aktiv → objekt → passivt grundled er et centralt mønster, men ikke definitionen på passiv.

Deponente verber: en vigtig undtagelse

Der findes latinske verber, som har passive bøjningsformer, men normalt har aktiv betydning.

De kaldes deponente verber.

Et klassisk eksempel er:

loquor, loqui
tale

Se:

loquitur

Formen ligner morfologisk en passiv form:

-tur

men betydningen er:

han / hun taler

ikke:

han / hun tales

Det viser, at vi skal skelne mellem:

MORFOLOGISK FORM

og:

VERBETS FAKTISKE
BETYDNING OG BRUG

For almindelige verber som amo giver:

amatur
↓
passiv handleform
↓
elskes

Men ved deponente verber fungerer systemet anderledes.

Deponente verber behandles nærmere sammen med de særlige verbalbøjninger.

Her er det vigtigste at vide:

En form med passive endelser har ikke nødvendigvis passiv betydning, hvis verbet er deponent.

Diatese er en del af bøjningsanalysen

Se:

amabantur

Først identificerer vi verbet:

amabantur
↓
amo, amare, amavi, amatum
↓
elske

Derefter kan vi forenklet analysere:

ama-ba-ntur
│    │    │
│    │    └── 3. person pluralis
│    │        passiv handleform
│    │
│    └─────── imperfektum
│
└──────────── præsensstamme

Den samlede analyse bliver:

amabantur
│
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── passiv handleform

En naturlig dansk gengivelse vil ofte være:

de blev elsket

Den præcise danske formulering afhænger af sammenhængen.

Diatese er ikke et sætningsled

Se:

Puella amatur.

På ordniveau analyserer vi:

amatur
│
├── udsagnsord
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── passiv handleform

På sætningsniveau:

Puella     amatur.
  ×          ○

Her er:

Puella
↓
grundled

og:

amatur
↓
udsagnsled

Vi skal altså skelne:

ORDNIVEAU

handleform
↓
aktiv handleform / passiv handleform
↓
bøjningskategori

fra:

SÆTNINGSNIVEAU

grundled
udsagnsled
direkte genstandsled
osv.
↓
sætningsled

handleform er ikke selv et sætningsled.

Men den har betydning for, hvordan sætningsleddene organiseres.

Diatese kan forhindre en fejlanalyse

Se:

Puella amatur.

Hvis vi kun tænker:

GRUNDLED
=
DEN, DER UDFØRER
HANDLINGEN

bliver sætningen vanskelig.

Pigen udfører ikke handlingen.

Men analysen er stadig:

Puella
↓
nominativ singularis
↓
grundled

og:

amatur
↓
passiv handleform
↓
udsagnsled

Det er netop passiv handleform, der forklarer forholdet:

grundled
↓
den deltager som
handlingen her
rettes mod

Derfor analyserer vi først de grammatiske former og sætningsleddene.

Derefter beskriver vi deltagernes betydningsroller.

Et eksempel med sætningsanalyse

Se:

Puellae a pueris laudantur.

Vi begynder med:

laudantur

Formen hører til:

laudo, laudare, laudavi, laudatum
rose

Vi analyserer:

laudantur
│
├── 3. person
├── pluralis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── passiv handleform

Nu ved vi, at verbalformen er passiv.

Vi finder:

puellae
↓
nominativ pluralis
↓
grundled

Verbets tal passer:

puellae
pluralis
    ↕
laudantur
pluralis

Vi har også:

a pueris
↓
a + ablativ pluralis
↓
den handlende part

På sætningsniveau:

Puellae     a pueris     laudantur.
   ×                         ○

Vi kan oversætte:

Pigerne roses af drengene.

handleform hjælper os her med at forstå, hvorfor puellae er grundled, selv om pigerne ikke er dem, der roser.

Sammenlign med den aktive sætning

Den tilsvarende aktive sætning kan være:

Pueri puellas laudant.

Drengene roser pigerne.

Her har vi:

Pueri
↓
nominativ pluralis
↓
grundled

puellas
↓
akkusativ pluralis
↓
direkte genstandsled

laudant
│
├── 3. person
├── pluralis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

På sætningsniveau:

Pueri     puellas     laudant.
  ×          Δ           ○

Sammenlign:

AKTIV

Pueri     puellas     laudant.
  ×          Δ           ○

med:

PASSIV

Puellae     a pueris     laudantur.
   ×                         ○

Det gør ændringen tydelig:

puellas
akkusativ
direkte genstandsled

        ↓

puellae
nominativ
grundled

mens:

pueri
nominativ
grundled

        ↓

a pueris
a + ablativ
handlende part

Den handlende behøver ikke stå udtrykt

En passiv sætning behøver ikke fortælle, hvem der udfører handlingen.

Se:

Puellae laudantur.

Pigerne roses.

Vi ved:

puellae
↓
grundled

og:

laudantur
↓
passiv handleform

Men sætningen fortæller ikke:

HVEM ROSER DEM?

Den handlende kan være:

ukendt

uvigtig

selvindlysende

allerede kendt
fra sammenhængen

Det er en vigtig funktion ved passiv:

HANDLINGEN
OG DET PASSIVE
GRUNDLED

KAN FREMHÆVES

UDEN AT DEN HANDLENDE
BEHØVER AT NÆVNES

Aktiv og passiv giver forskellige perspektiver

Sammenlign:

Pueri urbem oppugnant.

Drengene angriber byen.

Her er:

pueri
↓
grundled

Men:

Urbs a pueris oppugnatur.

Byen angribes af drengene.

Her er:

urbs
↓
grundled

Den grundlæggende situation kan være den samme:

DRENGENE
ANGRIBER
BYEN

men den grammatiske organisering er forskellig.

Aktiv og passiv kan derfor bruges til at give forskellige dele af situationen forskellig grammatisk fremtræden.

handleform er altså ikke kun et spørgsmål om verbendelser.

Den hænger også sammen med, hvordan information organiseres i sætningen.

Fra verbform til diatese

Når du møder en latinsk verbform, kan du arbejde sådan:

1. FIND DEN FINITTE
   VERBALFORM

          │
          ↓

2. IDENTIFICÉR VERBET

          │
          ↓

3. BESTEM person
   OG tal

          │
          ↓

4. BESTEM tid

          │
          ↓

5. BESTEM udsagnsmåde

          │
          ↓

6. BESTEM handleform

   aktiv handleform?
   passiv handleform?

          │
          ↓

7. SE PÅ DANNELSEN

   syntetisk form?

   eller

   perfektum participium
   + sum?

          │
          ↓

8. LAV DEN SAMLEDE
   BØJNINGSANALYSE

          │
          ↓

9. FIND grundleddet

          │
          ↓

10. UNDERSØG FORHOLDET
    MELLEM VERBET OG
    SÆTNINGENS ØVRIGE LED

          │
          ↓

11. SE EVENTUELT EFTER
    DEN HANDLENDE

    fx a / ab + ablativ

          │
          ↓

12. ANALYSÉR OG
    OVERSÆT SÆTNINGEN

Kortere:

VERBALFORM
↓
handleform
↓
aktiv handleform ELLER passiv handleform
↓
SÆTNINGENS STRUKTUR
↓
DELTAGERNES ROLLER
↓
OVERSÆTTELSE

Husk

Latin har to centrale diateser:

aktiv handleform

og:

passiv handleform

Sammenlign:

amat
↓
aktiv handleform
↓
han / hun elsker

med:

amatur
↓
passiv handleform
↓
han / hun elskes

I præsenssystemet møder vi passive personendelser som:

For eksempel:

amat
↕
amatur

amant
↕
amantur

I perfektsystemets passiv møder vi:

perfektum participium
+
sum

for eksempel:

amata est
↓
førnutid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

amata erat
↓
førdatid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

amata erit
↓
førfremtid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

Sammenlign sætningerne:

Marcus     puellam     amat.
  ×           Δ          ○

aktiv handleform

med:

Puella     a Marco     amatur.
  ×                       ○

passiv handleform

Det aktive direkte genstandsled kan i en tilsvarende passiv konstruktion blive grundled:

puellam
↓
akkusativ
↓
direkte genstandsled

        ↓

puella
↓
nominativ
↓
grundled

Men vi skal holde niveauerne adskilt:

ORDNIVEAU

handleform
↓
aktiv handleform / passiv handleform
↓
bøjningskategori

SÆTNINGSNIVEAU

grundled
udsagnsled
direkte genstandsled
osv.
↓
sætningsled

Og vi skal huske en vigtig undtagelse:

DEPONENTE VERBER

fx loquor
↓
passiv morfologisk form
men aktiv betydning

handleform er altså noget, vi genkender i verbalformen, men som vi derefter bruger til at forstå den grammatiske organisering af hele sætningen.

På næste side ser vi nærmere på, hvordan latinske verbalformer kan opdeles i stamme, bøjningsmarkører og endelser, og hvordan disse dele hjælper os med at genkende person, numerus, tempus, modus og diatese.

Stamme og endelse →