Sprogforståelse

2. deklination

deklination 2 er et af de fem bøjningsmønstre for latinske navneord.

Substantiver i 2. deklination har genitiv singularis på -i.

servus, servi
          │
          ↓
genitiv singularis på -i
          │
          ↓
2. deklination

I 2. deklination møder vi især:

MASKULINUM
servus, servi m.
slave

NEUTRUM
bellum, belli n.
krig

De to grupper følger beslægtede bøjningsmønstre, men neutrum har nogle vigtige særtræk.


Endelserne i 2. deklination – maskulinum

For maskuline substantiver på -us kan vi bruge dette mønster:

KasusSingularisPluralis
nævnefald-us-i
genstandsfald-um-os
ejefald-i-orum
dativ-o-is
ablativ-o-is
vokativ-e-i

Endelserne i 2. deklination – neutrum

KasusSingularisPluralis
nævnefald-um-a
genstandsfald-um-a
ejefald-i-orum
dativ-o-is
ablativ-o-is
vokativ-um-a

2. deklination – maskulinum

Vi bruger:

servus, servi m.
slave

som modelord.

Genitiv singularis servi ender på -i. Det viser, at substantivet tilhører 2. deklination.


Bøjningen af servus

KasusSingularisPluralis
nævnefaldservusservi
genstandsfaldservumservos
ejefaldserviservorum
dativservoservis
ablativservoservis
vokativserveservi

servus, servi m. – slave

stammen er:

serv-

Vi kan derfor blandt andet analysere:

serv-um
│     │
│     └── bøjningsendelse
│
└── stamme

Endelsen -um viser her akkusativ singularis.


Bøjningsformerne af servus i sætninger

TalKasusLatinsk tekstDansk tekst
singularisnævnefaldServus venit.Slaven kommer.
singularisgenstandsfaldDominus servum videt.Herren ser slaven.
singularisejefaldLiber servi novus est.Slavens bog er ny.
singularisdativDominus servo librum dat.Herren giver slaven en bog.
singularisablativDominus cum servo ambulat.Herren går med slaven.
singularisvokativServe, veni!Slave, kom!
pluralisnævnefaldServi veniunt.Slaverne kommer.
pluralisgenstandsfaldDominus servos videt.Herren ser slaverne.
pluralisejefaldLibri servorum novi sunt.Slavernes bøger er nye.
pluralisdativDominus servis libros dat.Herren giver slaverne bøger.
pluralisablativDominus cum servis ambulat.Herren går med slaverne.
pluralisvokativServi, venite!Slaver, kom!

Her ser vi igen, at nogle former kan have flere analyser.

For eksempel:

servi
│
├── genitiv singularis
├── nominativ pluralis
└── vokativ pluralis

og:

servis
│
├── dativ pluralis
└── ablativ pluralis

Bøjningsskemaet giver os mulighederne.

Sætningen hjælper os med at vælge den analyse, der passer.


Maskulinum på -er

Ikke alle maskuline substantiver i 2. deklination ender på -us i nominativ singularis.

Nogle ender på -er.

Et vigtigt eksempel er:

puer, pueri m.
dreng

Genitiv singularis er stadig på -i:

puer, pueri
        │
        ↓
       -i
        │
        ↓
2. deklination

Bøjningen følger i øvrigt 2. deklinations maskuline mønster:

KasusSingularisPluralis
nævnefaldpuerpueri
genstandsfaldpuerumpueros
ejefaldpueripuerorum
dativpueropueris
ablativpueropueris
vokativpuerpueri

Læg mærke til vokativ singularis:

puer

Her er vokativ den samme som nominativ.

Det adskiller puer fra substantiver på -us som:

servus → serve

Genitiven viser også stammen

Ved nogle substantiver på -er er genitiven særlig vigtig, fordi den viser, hvordan stammen ser ud.

Sammenlign:

puer, pueri

Her bevares e:

puer-

Men andre ord kan miste e i de øvrige former.

Derfor bør vi ikke forsøge at danne hele bøjningen ud fra nominativ singularis alene.

Som ved de andre deklinationer er det sikrest at lære:

nominativ
+
genitiv
+
genus

sammen med substantivet.


  1. deklination indeholder også mange substantiver i intetkøn.

Vi bruger:

bellum, belli n.
krig

som modelord.

Genitiv singularis belli ender igen på -i, så substantivet tilhører 2. deklination.

Men neutrum har et særligt bøjningsmønster.


Endelserne i 2. deklination – neutrum

KasusSingularisPluralis
nævnefald-um-a
genstandsfald-um-a
ejefald-i-orum
dativ-o-is
ablativ-o-is
vokativ-um-a

Tre rækker springer straks i øjnene:

NOMINATIV
AKKUSATIV
VOKATIV

har samme form.

Det gælder både i singularis og pluralis.


Bøjningen af bellum

KasusSingularisPluralis
nævnefaldbellumbella
genstandsfaldbellumbella
ejefaldbellibellorum
dativbellobellis
ablativbellobellis
vokativbellumbella

bellum, belli n. – krig

stammen er:

bell-

For eksempel:

bell-orum
│      │
│      └── genitiv pluralis
│
└── stamme

Bøjningsformerne af bellum i sætninger

TalKasusLatinsk tekstDansk tekst
singularisnævnefaldBellum incipit.Krigen begynder.
singularisgenstandsfaldRomani bellum gerunt.Romerne fører krig.
singularisejefaldFinis belli venit.Krigens afslutning kommer.
singularisdativMilites bello student.Soldaterne vier sig til krigen.
singularisablativMulti bello moriuntur.Mange dør i krigen.
singularisvokativBellum, quam crudele es!Krig, hvor grusom er du!
pluralisnævnefaldBella longa sunt.Krigene er lange.
pluralisgenstandsfaldRomani bella gerunt.Romerne fører krige.
pluralisejefaldFines bellorum variant.Krigenes afslutninger varierer.
pluralisdativHomines bellis resistunt.Menneskene modsætter sig krigene.
pluralisablativMulti bellis pereunt.Mange omkommer i krigene.
pluralisvokativBella, quam crudelia estis!Krige, hvor grusomme er I!

De konkrete vokativ-eksempler med abstrakte substantiver som bellum er naturligvis mindre almindelige i almindelig sprogbrug, men de viser bøjningsformen.


Neutrum har en vigtig regel

Ved neutrale substantiver er:

nominativ = akkusativ = vokativ

i samme numerus.

For bellum:

SINGULARIS

nominativ     bellum
akkusativ     bellum
vokativ       bellum

og:

PLURALIS

nominativ     bella
akkusativ     bella
vokativ       bella

Det er ikke kun et særtræk ved bellum.

Det er en vigtig regel for latinske neutrale substantiver.


Neutrum pluralis på -a

Et andet karakteristisk træk er:

NEUTRUM PLURALIS
nominativ
akkusativ
vokativ

        ↓

       -a

Derfor:

bellum
↓
bella

og for eksempel:

templum
↓
templa

Det bliver et nyttigt mønster at kunne genkende.


Samme form – forskellige sætningsled

Neutrum viser meget tydeligt, hvorfor kasus og sætningsled ikke er det samme.

Se:

Bellum longum est.

Krigen er lang.

Bellum er nominativ singularis og indgår i grundleddet.

Men i:

Romani bellum gerunt.

Romerne fører krig.

er bellum akkusativ singularis og indgår i det direkte genstandsled.

Den synlige form er præcis den samme:

bellum

men analysen er forskellig:

Bellum longum est.
│
└── nominativ singularis
    → indgår i grundleddet


Romani bellum gerunt.
       │
       └── akkusativ singularis
           → indgår i direkte genstandsled

Sætningen er altså nødvendig for at vælge mellem de mulige analyser.


Maskulinum og neutrum sammenlignet

De to hovedmønstre kan sammenlignes:

MaskulinumNeutrum
Modelordservusbellum
Genitivservibelli
Genusmaskulinumneutrum
Nominativ sg.-us-um
Akkusativ sg.-um-um
Nominativ pl.-i-a
Akkusativ pl.-os-a

Begge har:

genitiv singularis på -i

og tilhører derfor 2. deklination.

Men deres genus giver forskellige bøjningsmønstre i nogle kasus.


Deklination og genus skal holdes adskilt

  1. deklination viser endnu tydeligere end 1. deklination, hvorfor deklination og køn ikke er det samme.

Inden for samme deklination finder vi:

servus
└── maskulinum


puer
└── maskulinum


bellum
└── neutrum

Alle tre tilhører:

2. deklination

Deklinationsnummeret fortæller altså bøjningsmønstret.

Genus fortæller det grammatiske køn.


Fra ordbogen til bøjningsmønstret

Hvis vi møder:

amicus, -i m.

kan vi arbejde sådan:

amicus, -i m.
         │
         ↓
genitiv singularis på -i
         │
         ↓
2. deklination
         │
         ↓
maskulinum
         │
         ↓
brug det maskuline
bøjningsmønster

Hvis vi møder:

templum, -i n.

får vi:

templum, -i n.
         │
         ↓
genitiv singularis på -i
         │
         ↓
2. deklination
         │
         ↓
neutrum
         │
         ↓
brug det neutrale
bøjningsmønster

Vi har altså brug for både:

DEKLINATION
+
GENUS

for at vælge det rigtige mønster.


Fra tekstform til analyse

Hvis vi møder:

servorum

kan vi analysere:

serv-orum
       │
       ↓
genitiv pluralis
       │
       ↓
2. deklination

Altså:

servorum
│
├── substantiv
├── maskulinum
├── pluralis
├── genitiv
└── 2. deklination

Hvis vi derimod møder:

bellum

har vi mindst to almindelige muligheder:

nominativ singularis

akkusativ singularis

og formelt også vokativ singularis.

Så må vi undersøge sætningen:

bellum
  │
  ↓
MULIGE ANALYSER
  │
  ├── nominativ singularis
  ├── akkusativ singularis
  └── vokativ singularis
          │
          ↓
   UNDERSØG SÆTNINGEN

Læs bøjningsskemaet begge veje

Som ved 1. deklination skal vi kunne bruge skemaet i begge retninger.

Fra grammatisk analyse til ordform

Vi vil danne:

servus
+
akkusativ pluralis

Skemaet giver:

-os

så:

serv-os
↓
servos

For neutrum:

bellum
+
nominativ pluralis

giver:

-a

og dermed:

bell-a
↓
bella

Fra ordform til grammatisk analyse

Møder vi:

servos

kan vi genkende:

-os
│
↓
akkusativ pluralis

Møder vi:

bella

må vi holde flere muligheder åbne:

nominativ pluralis
akkusativ pluralis
vokativ pluralis

Fra ordanalyse til sætningsanalyse

Se:

Dominus servos videt.

På ordniveau:

servos
│
├── substantiv
├── maskulinum
├── pluralis
├── akkusativ
└── 2. deklination

På sætningsniveau:

Dominus     servos     videt.
   ×           Δ          ○

Servos indgår i det direkte genstandsled.

Ved:

Bella longa sunt.

har vi:

bella
│
├── substantiv
├── neutrum
├── pluralis
├── nominativ
└── 2. deklination

og på sætningsniveau:

Bella longa     sunt.
     ×             ○

Her indgår bella longa i grundleddet.

Vi går altså igen:

ORDFORM
   │
   ↓
BØJNINGSANALYSE
   │
   ↓
SÆTNINGSANALYSE

Bøjningsskemaerne samlet

Maskulinum – servus

KasusSingularisPluralis
nævnefaldservusservi
genstandsfaldservumservos
ejefaldserviservorum
dativservoservis
ablativservoservis
vokativserveservi

Neutrum – bellum

KasusSingularisPluralis
nævnefaldbellumbella
genstandsfaldbellumbella
ejefaldbellibellorum
dativbellobellis
ablativbellobellis
vokativbellumbella

Husk

Det vigtigste om 2. deklination er:

2. DEKLINATION
har genitiv singularis
på -i


MASKULINT MODELORD

servus, servi m.
slave


NEUTRALT MODELORD

bellum, belli n.
krig


MASKULINUM KAN HAVE
nominativ singularis
på -us eller -er


VOKATIV PÅ -us

servus → serve


NEUTRUM HAR

nominativ
=
akkusativ
=
vokativ


NEUTRUM PLURALIS
har -a i

nominativ
akkusativ
vokativ


DEKLINATION
og genus
er forskellige oplysninger


SAMME ORDFORM
kan have flere analyser


SÆTNINGEN
hjælper os med at vælge
den analyse, der passer

De vigtigste endelsesmønstre er:

MASKULINUM

                 SINGULARIS       PLURALIS

nominativ        -us              -i
akkusativ        -um              -os
genitiv          -i               -orum
dativ            -o               -is
ablativ          -o               -is
vokativ          -e               -i

og:

NEUTRUM

                 SINGULARIS       PLURALIS

nominativ        -um              -a
akkusativ        -um              -a
genitiv          -i               -orum
dativ            -o               -is
ablativ          -o               -is
vokativ          -um              -a

På næste side går vi videre til deklination 3. Her bliver genitiv singularis og stammen endnu vigtigere, fordi nominativformen kan se meget forskellig ud fra substantiv til substantiv.

3. deklination →


Begreber på denne side

  • deklination – Et bøjningsmønster for blandt andet navneord og tillægsord.
  • navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
  • nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
  • genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
  • ejefald – Den kasus, der blandt andet udtrykker tilhørsforhold.
  • dativ – Den kasus, der blandt andet kan bruges ved indirekte objekt.
  • ablativ – En latinsk kasus, der blandt andet kan udtrykke middel, årsag, måde, sted eller adskillelse.
  • vokativ – Den kasus, der bruges ved direkte tiltale.
  • stamme – Den del af et ord, som bøjningsendelser føjes til.
  • intetkøn – Et grammatisk køn, som på dansk normalt forbindes med artiklen et og på latin kaldes neutrum.
  • grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
  • direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
  • køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side