Sprogforståelse

Kongruens

kongruens betyder, at ord passer grammatisk sammen.

Når et latinsk tillægsord hører til et navneord, står adjektivet normalt i samme:

GENUS
+
NUMERUS
+
KASUS

som substantivet.

Det er altså ikke nok, at adjektivet har den rigtige betydning.

Det skal også have den rigtige bøjningsform.


Et første eksempel

Se:

puella bona
den gode pige

Vi kan analysere de to ord:

OrdOrdklasseGenusNumerusKasus
puellanavneordfemininumsingularisnævnefald
bonatillægsordfemininumsingularisnævnefald

De passer altså sammen i:

GENUS
femininum

NUMERUS
singularis

KASUS
nominativ

Det er kongruens.

puella          bona
│                │
├── femininum ───┤
├── singularis ──┤
└── nominativ ───┘

Tre oplysninger skal passe

Når et adjektiv hører til et substantiv, kan vi bruge denne regel:

SUBSTANTIV                  ADJEKTIV

genus        ───────────→   samme genus

numerus      ───────────→   samme numerus

kasus        ───────────→   samme kasus

For eksempel:

puellam bonam

Begge ord er:

femininum
singularis
akkusativ

Derfor står de i kongruens.


Kongruens betyder ikke samme endelse

Det er vigtigt.

Kongruens betyder ikke, at substantivet og adjektivet skal have samme synlige endelse.

Se:

rex bonus
den gode konge

Rex er:

maskulinum
singularis
nominativ
3. deklination

Bonus er:

maskulinum
singularis
nominativ
adjektiv efter 1. og 2. deklination

De ser meget forskellige ud:

rex       bonus

men de står stadig i kongruens:

rexbonus
Genusmaskulinummaskulinum
Numerussingularissingularis
Kasusnominativnominativ

Det er altså den grammatiske analyse, der skal passe.

Ikke bogstaverne i endelsen.


Substantiv og adjektiv kan følge forskellige bøjningsmønstre

Det forklarer, hvorfor vi kan have:

rex bonus

Substantivet:

rex, regis m.

tilhører 3. deklination.

Adjektivet:

bonus, bona, bonum

bøjes efter 1. og 2. deklination.

De følger altså forskellige bøjningsmønstre:

SUBSTANTIV
rex
│
└── 3. deklination


ADJEKTIV
bonus
│
└── eget bøjningsmønster

Men i den konkrete sætning skal deres:

genus
numerus
kasus

passe sammen.


Når kasus ændrer sig

Sammenlign:

rex bonus

med:

regem bonum

I den første forbindelse står begge ord i nominativ:

rex
maskulinum
singularis
nominativ

       ↕

bonus
maskulinum
singularis
nominativ

I den anden står begge i akkusativ:

regem
maskulinum
singularis
akkusativ

       ↕

bonum
maskulinum
singularis
akkusativ

Substantivet og adjektivet ændrer ikke nødvendigvis form på samme måde.

Men deres grammatiske analyse følges ad.


Når numerus ændrer sig

Sammenlign:

puella bona
den gode pige

med:

puellae bonae
de gode piger

I singularis:

puella       bona
│             │
└── femininum ┤
    singularis├
    nominativ ┘

I pluralis:

puellae      bonae
│             │
└── femininum ┤
    pluralis  ├
    nominativ ┘

Når substantivets tal ændrer sig, ændrer adjektivets numerus sig med.


Når genus ændrer sig

Se adjektivet:

bonus, bona, bonum
god

Sammenlign:

servus bonus
den gode slave
puella bona
den gode pige
bellum bonum
den gode krig

Her er substantiverne henholdsvis:

servus
maskulinum

puella
femininum

bellum
neutrum

Derfor vælger adjektivet forskellige former:

bonus
maskulinum

bona
femininum

bonum
neutrum

Kongruens kan forbinde ord, der står langt fra hinanden

Latin har friere ordstilling end dansk.

Derfor behøver et adjektiv ikke nødvendigvis stå lige ved siden af det substantiv, det hører til.

Kongruensen kan hjælpe os med at finde forbindelsen.

Hvis vi ser to ord med samme:

genus
numerus
kasus

kan det være et vigtigt tegn på, at de hører sammen.

Det betyder ikke, at kongruens alene altid giver hele analysen.

Men den giver et stærkt grammatisk spor.


Et sætningsled kan bestå af substantiv og adjektiv

Se:

Puella bona venit.

På ordniveau analyserer vi:

puella
│
├── substantiv
├── femininum
├── singularis
└── nominativ


bona
│
├── adjektiv
├── femininum
├── singularis
└── nominativ

På sætningsniveau hører ordene sammen:

Puella bona     venit.
     ×            ○

Hele:

puella bona

udgør grundleddet.

Det er altså de enkelte ord, der står i nominativ.

Grundleddet er det sætningsled, de tilsammen indgår i.


Det samme i akkusativ

Se:

Puer puellam bonam videt.

På ordniveau:

puellam
│
├── substantiv
├── femininum
├── singularis
└── akkusativ


bonam
│
├── adjektiv
├── femininum
├── singularis
└── akkusativ

På sætningsniveau:

Puer     puellam bonam     videt.
 ×             Δ              ○

Hele:

puellam bonam

udgør det direkte genstandsled.

Igen:

ORDNIVEAU

puellam     akkusativ
bonam       akkusativ


SÆTNINGSNIVEAU

puellam bonam
      Δ
      │
      └── direkte genstandsled

Kongruens kan hjælpe os med tvetydige former

Nogle latinske former kan have flere mulige analyser.

Se:

puellae

Den kan blandt andet være:

nominativ pluralis
genitiv singularis
dativ singularis

Hvis den står sammen med et adjektiv:

puellae bonae

kan vi analysere begge former og lede efter en fælles kombination af:

genus
numerus
kasus

Kongruensen hjælper os altså med at indsnævre mulighederne.

Men også her må resten af sætningen bruges til at afgøre den endelige analyse.


Kongruens ved omsagnsled til grundled

Kongruens findes ikke kun, når adjektivet står direkte sammen med substantivet.

Se:

Puella bona est.

Pigen er god.

Her er:

puella

grundled, mens:

bona

er omsagnsled til grundled.

Alligevel står de i kongruens:

puellabona
Genusfemininumfemininum
Numerussingularissingularis
Kasusnominativnominativ

Adjektivet beskriver subjektet og passer grammatisk til det.


Kongruens findes også andre steder

Princippet er ikke begrænset til substantiv + adjektiv.

Vi møder også kongruens ved blandt andet stedord og senere ved henførende stedord.

Det grundlæggende princip er det samme:

ORD HØRER GRAMMATISK SAMMEN
          │
          ↓
DERES BØJNINGSFORMER
PASSER SAMMEN PÅ
BESTEMTE PUNKTER

Hvilke grammatiske kategorier der skal passe, afhænger af konstruktionen.

Ved adjektiv og substantiv er det:

GENUS
NUMERUS
KASUS

En praktisk metode

Når du skal finde den rigtige adjektivform, kan du arbejde sådan:

1. FIND SUBSTANTIVET
        │
        ↓
2. BESTEM SUBSTANTIVETS

   genus
   numerus
   kasus

        │
        ↓
3. FIND ADJEKTIVETS
   TILSVARENDE FORM
        │
        ↓
4. KONTROLLÉR

   samme genus?
   samme numerus?
   samme kasus?

        │
        ↓
5. KONGRUENS

For eksempel:

regem

er:

maskulinum
singularis
akkusativ

Derfor skal bonus, bona, bonum stå som:

bonum

så vi får:

regem bonum

Husk

Det vigtigste om kongruens er:

KONGRUENS
betyder grammatisk
overensstemmelse


VED SUBSTANTIV + ADJEKTIV
skal ordene passe i

GENUS
NUMERUS
KASUS


KONGRUENS BETYDER IKKE
samme synlige endelse


rex bonus

har forskellige endelser

men begge er

maskulinum
singularis
nominativ


ET SÆTNINGSLED
kan bestå af flere ord


DE ENKELTE ORD
bøjes hver for sig


KONGRUENS
kan hjælpe os med at se,
hvilke ord der hører sammen

Den centrale regel er:

SUBSTANTIV
   │
   ├── genus
   ├── numerus
   └── kasus
        │
        ↓
ADJEKTIVET
SKAL PASSE

På næste side ser vi på det første store bøjningsmønster for latinske adjektiver: adjektiver efter 1. og 2. deklination.

Adjektiver efter 1. og 2. deklination →


Begreber på denne side

  • kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
  • tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
  • navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
  • nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
  • tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
  • ordstilling – Den rækkefølge, som ord og sætningsled står i i en sætning.
  • grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
  • sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
  • direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
  • stedord – Et ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
  • henførende stedord – Et pronomen, der indleder en relativsætning og henviser til et led i en anden sætning.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side