Sprogkontakt og låneord

Sprog udvikler sig ikke isoleret.

Når mennesker med forskellige sprog mødes, kan deres sprog påvirke hinanden.

Det kaldes sprogkontakt.

SPROG A
   │
   │ kontakt mellem
   │ sprogbrugere
   │
   ↓
SPROG B

Sprogkontakt kan opstå gennem blandt andet:

• handel
• migration
• erobring
• politiske forbindelser
• uddannelse
• religion
• kultur
• medier
• teknologi.

En af de tydeligste følger af sprogkontakt er, at ord bevæger sig fra ét sprog til et andet.

Sprogkontakt er kontakt mellem mennesker

Sprog mødes ikke af sig selv.

Det gør deres sprogbrugere.

MENNESKER
MED SPROG A
      │
      ↓
handel, migration,
arbejde, kultur
eller andre former
for kontakt
      │
      ↓
MENNESKER
MED SPROG B

Hvis kontakten er omfattende eller varer længe, kan den sætte spor i sprogene.

Derfor hænger sprogkontakt tæt sammen med historie og samfund.

Dansk har altid været i kontakt med andre sprog

Dansk sproghistorie er fuld af sprogkontakt.

Forskellige sprog har haft særlig betydning i forskellige perioder.

Meget forenklet:

LATIN
  │
  ↓
kirke, lærdom
og skriftkultur


NEDERTYSK
  │
  ↓
handel, byliv
og håndværk


FRANSK
  │
  ↓
kultur, mode
og prestige


ENGELSK
  │
  ↓
teknologi, medier,
videnskab og
international kultur

Disse kontakter har efterladt spor i moderne dansk.

Ord kan lånes

Når et ord kommer fra ét sprog ind i et andet, taler vi om et låneord.

Forenklet:

SPROG A

ord X
   │
   ↓
sprogkontakt
   │
   ↓
SPROG B

ord X

Ordet behøver ikke beholde præcis samme udtale, stavning, bøjning eller betydning.

Når det bliver brugt i det nye sprog, kan det gradvist blive tilpasset.

Lån betyder ikke, at ordet skal leveres tilbage

Ordet låneord kan være lidt misvisende.

Når dansk låner et ord fra et andet sprog, mister det andet sprog ikke ordet.

SPROG A
har ord X
   │
   ├──────────────┐
   │              ↓
   │           SPROG B
   │           får ord X
   │
   ↓
har stadig
ord X

Sproglig lån er altså ikke lån i almindelig økonomisk betydning.

Det er spredning af sprogligt materiale.

Arveord og låneord har forskellig historie

Ikke alle ord i dansk er kommet ind i sproget gennem lån.

Mange ord er arveord.

Et arveord er videreført gennem sprogets egen historiske udvikling fra ældre sprogstadier.

ARVEORD

ældre sprog
    │
    ↓
generation efter
generation
    │
    ↓
moderne dansk

Et låneord kommer derimod ind gennem kontakt med et andet sprog:

LÅNEORD

andet sprog
    │
    ↓
sprogkontakt
    │
    ↓
dansk

Forskellen handler altså om ordets historiske vej ind i sproget.

Et gammelt ord er ikke nødvendigvis et arveord

Et låneord kan have eksisteret på dansk i mange hundrede år.

Det bliver ikke af den grund til et arveord.

LÅNT FOR
700 ÅR SIDEN
     │
     ↓
bruges gennem
mange generationer
     │
     ↓
stadig historisk
ET LÅNEORD

Omvendt kan et arveord have ændret sig så meget, at forbindelsen til den ældre form ikke længere er tydelig.

Begreberne beskriver ordenes oprindelse, ikke hvor fremmede de føles for moderne sprogbrugere.

Nedertysk satte stærke spor i dansk

I middelalderen havde dansk omfattende kontakt med nedertysk.

Nedertysk – også kaldet plattysk – blev blandt andet brugt af købmænd og håndværkere i de nordtyske byer og i Hanseforbundets handelsnetværk.

NEDERTYSK
(PLATTYSK)
     │
     ↓
handel
byliv
håndværk
     │
     ↓
DANSK

Kontakten var så omfattende, at dansk optog mange nedertyske ord.

En stor del af dem opleves i dag som helt almindelige danske ord.

Plattysk er ikke det samme som højtysk

Det er vigtigt at skelne mellem nedertysk og højtysk.

VESTGERMANSK
│
├── NEDERTYSK
│   └── plattysk
│
└── HØJTYSKE
    SPROGFORMER
        │
        ↓
    grundlag for
    moderne
    standardtysk

Betegnelserne ned- og høj- handler oprindeligt om geografi.

Nedertysk blev talt i de nordlige, lavtliggende områder, mens højtyske sprogformer blev talt længere mod syd i højere beliggende områder.

Den middelalderlige tyske påvirkning af dansk kom i høj grad fra nedertysk, ikke fra moderne standardtysk.

Låneord kan blive helt almindelige

Når et ord først kommer ind i et sprog, kan det opleves som fremmed.

Men denne oplevelse kan forsvinde.

NYT LÅNEORD
    │
    ↓
bruges oftere
    │
    ↓
nye generationer
lærer det som en
del af sproget
    │
    ↓
ALMINDELIGT ORD

Efter flere hundrede år tænker sprogbrugerne normalt ikke over, at ordet engang blev lånt.

Et låneords historiske oprindelse og dets nutidige status er derfor to forskellige ting.

Låneord kan tilpasses udtalen

Når et ord kommer ind i et nyt sprog, møder det et andet lydsystem.

Sprogbrugerne kan derfor tilpasse udtalen til de lyde og lydmønstre, de allerede bruger.

FREMMED ORD
     │
     ↓
bruges af danske
sprogbrugere
     │
     ↓
udtalen tilpasses
     │
     ↓
DANSK UDTALTFORM

Tilpasningen behøver ikke ske med det samme.

Forskellige udtaler kan eksistere side om side gennem en periode.

Stavningen kan også tilpasses

Nogle låneord beholder en stavning, der ligger tæt på kildesprogets.

Andre får en stavemåde, der passer bedre til modtagersproget.

LÅNEORD
│
├── kan bevare
│   fremmed stavning
│
└── kan få
    tilpasset stavning

Der findes derfor ikke én regel for, hvordan et låneord skal se ud.

Det afhænger blandt andet af tidspunktet, kontakten mellem sprogene og de skriftlige traditioner.

Låneord bliver en del af dansk grammatik

Et ord kan have fremmed oprindelse og samtidig være fuldstændig integreret i dansk grammatik.

Når et substantiv bruges på dansk, kan det eksempelvis få:

• dansk køn
• dansk bestemthed
• dansk flertalsbøjning.

Forenklet:

FREMMED ORD
     │
     ↓
lånes til dansk
     │
     ↓
indgår i danske
grammatiske mønstre
     │
     ↓
DEL AF DANSK

Lån er altså ikke nødvendigvis en kopi af et ord i uændret form.

Ordet bliver en del af et nyt sprogligt system.

Engelske låneord kan give problemer i flertal

Når et engelsk substantiv bliver lånt ind i dansk, skal det passe ind i det danske bøjningssystem.

Her kan der opstå variation.

Engelsk danner meget ofte flertal med -s:

ENGELSK

computer  →  computers
film      →  films

Dansk har derimod flere forskellige flertalsendelser:

DANSK

bil      →  biler
dag      →  dage
hus      →  huse
sko      →  sko

Når et engelsk ord kommer ind i dansk, opstår derfor spørgsmålet:

ENGELSK LÅNEORD
       │
       ↓
hvordan skal
flertal dannes?
       │
   ┌───┴────┐
   ↓        ↓
engelsk    dansk
-s         bøjning

Nogle ord beholder engelsk -s

En række engelske låneord bruges på dansk med -s i flertal.

Eksempelvis kan vi have et mønster som:

ENTAL       FLERTAL

blog        blogs
job         jobs

Her er -s kommet ind sammen med den engelske bøjningsform.

Det betyder, at dansk kan optage ikke bare et fremmed ord, men også en bøjningsform, der oprindeligt kommer fra det andet sprog.

Andre låneord får dansk flertal

Andre engelske låneord bliver i højere grad tilpasset de bøjningsmønstre, der allerede findes i dansk.

Princippet er:

ENGELSK ORD
     │
     ↓
lånes til dansk
     │
     ↓
får dansk
flertalsendelse
     │
     ↓
ordet integreres
i dansk grammatik

Jo mere integreret et låneord bliver, desto mindre behøver dets danske bøjning at ligne bøjningen i det sprog, ordet kom fra.

Flere flertalsformer kan konkurrere

Tilpasningen sker ikke nødvendigvis med det samme.

For nogle nyere låneord kan forskellige flertalsformer eksistere side om side.

NYT ENGELSK
LÅNEORD
    │
    ↓
flere mulige
bøjninger
│
├── form med -s
│
└── form efter et
    dansk mønster

Sprogbrugerne kan være uenige om, hvilken form der lyder mest naturlig.

Det er ikke overraskende.

Vi ser her sproglig forandring mens den foregår.

Hvorfor er -s særlig interessant?

Engelsk -s er interessant, fordi dansk allerede har et -s, som blandt andet forbindes med genitiv:

elevens bog

Danmarks historie

Men flertals-s i engelske låneord har en anden funktion:

-s

├── dansk genitiv
│
└── engelskpræget
    flertalsmarkering

De to -s-former skal derfor ikke forveksles.

At de ser ens ud i skriften, betyder ikke, at de har samme grammatiske funktion eller samme historie.

Bøjningen viser, hvor tæt et låneord er integreret

Et låneord kan tilpasses dansk på flere niveauer:

LÅNEORD
│
├── udtale
├── stavning
├── betydning
└── bøjning

Bøjningen er derfor en interessant del af et låneords historie.

Et ord kan begynde med en bøjningsform, der ligger tæt på engelsk, mens andre former senere breder sig i dansk.

LÅN
 │
 ↓
variation
i bøjningen
 │
 ↓
en eller flere
former etableres
 │
 ↓
DEL AF DET DANSKE
BØJNINGSSYSTEM

Derfor kan usikkerheden om flertal af nyere engelske låneord fortælle os noget vigtigt:

Vi kan se, hvordan dansk forsøger at indpasse nyt sprogligt materiale i et eksisterende grammatisk system.

Betydningen kan ændres efter lånet

Et låneord behøver heller ikke betyde præcis det samme som ordet i kildesproget.

Efter at ordet er blevet lånt, kan det gennemgå betydningsændring i det nye sprog.

KILDESPROG

ord X
betydning A
    │
    ↓
   lån
    │
    ↓
DANSK

ord X
betydning A
    │
    ↓
ny brug
    │
    ↓
betydning B

Et låneord får dermed sin egen historie i modtagersproget.

Vi låner ikke kun ord for nye ting

Nogle låneord kommer ind sammen med nye genstande eller fænomener.

NYT FÆNOMEN
     +
FREMMED BETEGNELSE
        │
        ↓
     LÅNEORD

Men sprog kan også låne ord for noget, de allerede har ord for.

Det kan blandt andet hænge sammen med:

• sproglig prestige
• mode
• gruppetilhørsforhold
• faglige miljøer
• kulturel påvirkning.

Derfor kan et låneord og et eksisterende ord leve side om side.

Prestige kan påvirke, hvilket sprog vi låner fra

Sprog har ikke i sig selv højere eller lavere værdi.

Men bestemte sprog kan i bestemte historiske perioder forbindes med høj sproglig prestige.

Det kan påvirke lån.

SPROG A
forbindes med
prestige
    │
    ↓
ord og udtryk
spredes
    │
    ↓
SPROG B

Det er en del af forklaringen på, hvorfor forskellige sprog har påvirket dansk i forskellige historiske perioder.

Fransk fik stor kulturel betydning

I 1700- og 1800-tallet havde fransk høj prestige i store dele af Europa.

Det satte også spor i dansk.

FRANSK
│
├── hofliv
├── mode
├── mad
├── kunst
└── kultur
      │
      ↓
    DANSK

Lånene fortæller dermed noget om, hvilke kulturelle forbindelser der var vigtige på det tidspunkt.

Ordforrådet kan fungere som en slags historisk arkiv.

Engelsk præger moderne dansk

I det 20. og 21. århundrede har engelsk fået en meget stærk international position.

Dansk møder engelsk gennem blandt andet:

ENGELSK
│
├── forskning
├── teknologi
├── erhvervsliv
├── film og tv
├── musik
├── computerspil
├── internet
└── sociale medier
       │
       ↓
     DANSK

Det betyder, at nye engelske låneord hurtigt kan blive udbredt i dansk.

Moderne sprogkontakt behøver ikke være lokal

Tidligere krævede omfattende sprogkontakt ofte, at mennesker fysisk mødtes gennem eksempelvis handel, migration eller bosættelse.

Digitale medier har ændret betingelserne.

TIDLIGERE

fysisk kontakt
     │
     ↓
sprogkontakt


I DAG

fysisk kontakt
      +
digitale medier
      +
global kultur
      │
      ↓
sprogkontakt

En dansker kan derfor være i kontakt med engelsk hver dag uden at bo i et engelsktalende område.

Lån kan bevæge sig gennem flere sprog

Et ord behøver ikke komme direkte fra det sprog, hvor det oprindeligt opstod.

Det kan vandre.

SPROG A
   │
   ↓
SPROG B
   │
   ↓
SPROG C
   │
   ↓
DANSK

Når vi undersøger et ords etymologi, må vi derfor skelne mellem:

• ordets fjernere oprindelse
• det sprog, dansk faktisk har lånt ordet fra.

De to ting er ikke nødvendigvis det samme.

Sprogligt slægtskab og lån er ikke det samme

Dette er en af de vigtigste skelnen i sproghistorien.

To sprog kan have mange lignende ord af to helt forskellige grunde.

MULIGHED 1

FÆLLES URSPROG
    │
   ┌┴┐
   ↓ ↓
SPROG A   SPROG B

→ ordene er arvet


MULIGHED 2

SPROG A
   │
   ↓
  lån
   │
   ↓
SPROG B

→ ordet er lånt

Kun den første situation viser i sig selv fælles sproglig afstamning.

Mange fælles ord beviser derfor ikke slægtskab

Forestil dig, at sprog A har lånt tusindvis af ord fra sprog B.

De to sprog vil så have mange ord til fælles.

Men de behøver ikke være nært beslægtede.

MANGE ENS ORD
      │
      ↓
kan skyldes
   │       │
   ↓       ↓
ARV       LÅN

Sprogforskere må derfor undersøge ordenes historie og regelmæssige lydlige korrespondancer.

Det er især arveord, der er vigtige, når man undersøger historisk slægtskab.

Lån kan afsløres af lydhistorien

lydforandringer kan hjælpe os med at skelne mellem arveord og låneord.

Hvis et ord har været i sproget siden før en bestemt lydforandring, forventer vi ofte, at ordet har gennemgået forandringen.

ARVEORD

findes i sproget
     │
     ↓
lydforandring sker
     │
     ↓
ordet påvirkes

Et ord, der lånes senere, kommer for sent til at gennemgå den samme historiske proces.

LYDFORANDRING
sker
   │
   ↓
SENERE
   │
   ↓
ord lånes

Sådanne forskelle kan hjælpe med at afsløre, hvornår og hvordan ord er kommet ind i et sprog.

Sprogkontakt kan påvirke mere end ord

Låneord er den mest synlige form for påvirkning, men sprogkontakt kan også påvirke andre dele af sproget.

Ved tæt og langvarig kontakt kan der opstå påvirkning af:

SPROGKONTAKT
│
├── ordforråd
├── udtale
├── betydninger
└── grammatiske
    mønstre

Jo mere omfattende kontakten mellem sprogbrugerne er, desto flere dele af sproget kan i princippet blive påvirket.

Grammatiske lån kræver forsigtighed

Hvis to sprog har en lignende grammatisk konstruktion, betyder det ikke automatisk, at det ene har lånt den fra det andet.

Ligheden kan også skyldes:

• fælles arv
• uafhængig udvikling
• mere generelle sproglige mønstre.

SAMME GRAMMATISKE
TRÆK
      │
      ↓
kan have flere
forklaringer
│
├── fælles arv
├── sprogkontakt
└── uafhængig udvikling

Derfor kræver påstande om grammatisk påvirkning gennem sprogkontakt historisk dokumentation.

Sprogkontakt kan være forskellig fra situation til situation

Ikke alle kontakter mellem sprog ser ens ud.

Det gør en forskel:

• hvor mange mennesker der bruger hvert sprog
• hvor længe kontakten varer
• hvilke situationer sprogene bruges i
• hvilken social position sprogene har
• hvor mange mennesker der behersker begge sprog.

SPROGKONTAKT
      │
      ↓
forskellige
sociale forhold
      │
      ↓
forskellige mulige
sproglige resultater

Derfor kan to historiske kontaktsituationer få meget forskellige sproglige konsekvenser.

Sprogkontakt betyder ikke, at et sprog bliver ødelagt

Lån bliver nogle gange beskrevet som en trussel mod et sprog.

Historisk er lån imidlertid en helt almindelig del af sproglig udvikling.

Dansk har gennem århundreder optaget ord fra andre sprog og er stadig dansk.

DANSK
  │
  ├── arveord
  ├── gamle låneord
  ├── nyere låneord
  └── nye orddannelser

Et sprogs ordforråd kan ændre sig meget, uden at sproget derfor ophører med at være det samme historiske sprog.

Låneord fortæller historie

Hvis vi undersøger, hvilke sprog dansk har lånt ord fra på forskellige tidspunkter, får vi samtidig information om Danmarks historie.

LÅNEORD
   │
   ↓
hvilket sprog
kom de fra?
   │
   ↓
hvornår blev
de lånt?
   │
   ↓
hvilken kontakt
havde mennesker?
   │
   ↓
SPROGHISTORIE
+
SAMFUNDSHISTORIE

Ord kan dermed være spor efter handel, migration, religion, prestige, teknologi og kulturel kontakt.

Et ord kan have en lang rejse

Når vi undersøger et moderne dansk ord, kan dets historie i princippet se sådan ud:

ÆLDRE SPROG
     │
     ↓
lånes til
ANDET SPROG
     │
     ↓
betydningen
ændres
     │
     ↓
lånes til
DANSK
     │
     ↓
udtalen
tilpasses
     │
     ↓
får dansk
bøjning
     │
     ↓
MODERNE
DANSK ORD

Ordforrådet er derfor ikke bare en liste over ord.

Det er resultatet af mange lag af sproghistorie.

Overblik

De vigtigste principper ved sprogkontakt og lån kan sammenfattes sådan:

SPROGKONTAKT
│
├── opstår gennem kontakt
│   mellem sprogbrugere
│
├── kan føre til
│   låneord
│
├── kan påvirkes af
│   sproglig prestige
│
├── kan påvirke
│   betydninger
│
├── kan påvirke
│   udtale
│
└── kan ved tæt kontakt
    påvirke grammatik

Og for låneord:

LÅNEORD
│
├── kommer fra
│   et andet sprog
│
├── kan tilpasses
│   dansk udtale
│
├── kan tilpasses
│   dansk stavning
│
├── kan få dansk
│   bøjning
│
├── kan ændre
│   betydning
│
└── kan med tiden
    opleves som helt
    almindelige danske ord

Det centrale er:

Sprogkontakt opstår, når mennesker med forskellige sprog er i kontakt med hinanden. Kontakten kan sætte spor i ordforråd, udtale, betydning og grammatik. Låneord er derfor ikke fremmede elementer uden for sproget, men ord, der gennem historisk kontakt er blevet en del af sprogets udvikling.

Videre

Sprogkontakt kan forklare, hvorfor et sprog indeholder ord og træk fra andre sprog.

Men lån må ikke forveksles med sprogligt slægtskab.

For at finde ud af, om sprog faktisk stammer fra et fælles ursprog, må sprogforskere sammenligne systematiske mønstre og forsøge at rekonstruere ældre sprogformer.

På næste side ser vi nærmere på hvordan vi kan vide noget om sprog, der ikke længere tales – og på den sproglige rekonstruktion, der gør det muligt at arbejde sig baglæns i sproghistorien.