Sprogforståelse

Hoved og ledsætning

Når vi analyserer, arbejder vi fra helhed til dele:

sætning → hoved- og ledsætninger → sætningsled → ord → ordklasse → bøjning

Det første skridt er derfor at finde ud af, om den sætning, vi undersøger, består af én eller flere dele.

Se på:

Hunden sover.

Her har vi en enkel sætning.

Men se nu:

Hunden sover, fordi den er træt.

Her kan vi finde to dele:

Hunden sover | fordi den er træt

Den første del er en hovedsætning.

Den anden del er en ledsætning.


En hovedsætning kan stå alene og give mening som en selvstændig sætning.

Se på:

Hunden sover.

Det kan stå alene.

Derfor er det en hovedsætning.

Andre eksempler:

Emma læser.

Bussen kommer snart.

Jeg har glemt min bog.

Alle tre kan stå alene som selvstændige sætninger.


En ledsætning indgår som en del af en større sætning.

Se på:

Hunden sover, fordi den er træt.

Ordene:

fordi den er træt

giver en forklaring på, hvorfor hunden sover.

Ledsætningen hører altså sammen med hovedsætningen:

Hunden sover.

Tilsammen får vi:

Hunden sover, fordi den er træt.


Ledsætninger begynder ofte med bestemte ord.

For eksempel:

  • at
  • fordi
  • hvis
  • når
  • da
  • selvom
  • mens

Se på:

Jeg ved, at bussen kommer.

Vi bliver hjemme, fordi det regner.

Jeg ringer, hvis jeg bliver forsinket.

Hun læser, mens hun spiser.

Ordene kan være gode spor, når vi leder efter ledsætninger.

Men vi kan ikke altid finde en ledsætning alene ved at lede efter bestemte ord.

Vi skal også undersøge, hvordan sætningen er bygget op.


En ledsætning behøver ikke stå efter hovedsætningen.

Se på:

Jeg bliver hjemme, fordi det regner.

Her står hovedsætningen først.

Men vi kan også sige:

Fordi det regner, bliver jeg hjemme.

Her står ledsætningen først.

Vi har stadig:

fordi det regner → ledsætning

jeg bliver hjemme → hovedsætning

Placeringen alene afgør altså ikke, om noget er en hovedsætning eller en ledsætning.


Dansk har et nyttigt redskab til at skelne mellem hovedsætninger og ledsætninger.

Vi kan bruge ordet ikke.

Se først på en hovedsætning:

Hunden sover ikke.

Her står ikke efter det bøjede udsagnsord.

Se derefter på en ledsætning:

fordi hunden ikke sover

Her står ikke før det bøjede udsagnsord.

Det giver os en praktisk prøve:

TypeTypisk rækkefølge
Hovedsætningudsagnsord + ikke
Ledsætningikke + udsagnsord

Sammenlign:

Hunden sover ikke.

fordi hunden ikke sover

Denne prøve kaldes ofte ikke-prøven.


Ikke-prøven er nyttig, når du er i tvivl.

Se på:

Jeg ved, at hunden sover.

Vi vil undersøge:

at hunden sover

Sæt ikke ind:

at hunden ikke sover

ikke står før sover.

Det viser, at:

at hunden sover

er en ledsætning.


Når vi har fundet en ledsætning, skal vi ikke straks begynde at analysere ordene enkeltvis.

Se på:

Jeg ved, at den lille hund sover.

Først finder vi:

Jeg ved | at den lille hund sover

Derefter kan vi analysere hver del nærmere.

Inde i ledsætningen kan vi senere finde sætningsled:

at den lille hund | sover

den lille hund fungerer som grundled.

sover fungerer som udsagnsled.

Det er næste niveau i analysen.


En sætning kan indeholde flere ledsætninger.

Se på:

Jeg ved, at hunden sover, fordi den er træt.

Hvis vi bare leder efter alle sætningsled med det samme, kan sætningen være svær at overskue.

Derfor begynder vi med den største struktur.

Først finder vi hovedsætningen:

Jeg ved

Resten indeholder en ledsætning:

at hunden sover, fordi den er træt

Men denne ledsætning indeholder selv en ledsætning:

fordi den er træt

Vi kan vise strukturen sådan:

Jeg ved
└── at hunden sover, fordi den er træt
    └── fordi den er træt

Den ene ledsætning kan altså være en del af en anden ledsætning.


Når vi har fundet strukturen, kan vi analysere de enkelte hoved- og ledsætninger hver for sig.

Vi begynder med:

Jeg ved

Her kan vi senere finde grundled, udsagnsled og andre sætningsled.

Derefter undersøger vi:

at hunden sover, fordi den er træt

Inden vi analyserer dens sætningsled, opdager vi, at den selv indeholder ledsætningen:

fordi den er træt

Derfor skiller vi også denne ledsætning ud.

Til sidst kan vi analysere:

fordi den er træt

som sin egen del.

Metoden er altså:

  1. Find først den største struktur.
  2. Find hovedsætningen.
  3. Find de ledsætninger, der hører til den.
  4. Undersøg, om en ledsætning selv indeholder en ledsætning.
  5. Når strukturen er fundet, analyserer du hver hoved- og ledsætning for sig.

Når der er flere niveauer, arbejder vi udefra og ind.

Se igen:

Jeg ved, at hunden sover, fordi den er træt.

Først:

Jeg ved
└── at hunden sover, fordi den er træt

Derefter ser vi nærmere på den store ledsætning:

at hunden sover
└── fordi den er træt

Først når vi har fundet denne struktur, går vi videre til sætningsled.

Det er den samme grundregel, vi bruger gennem hele analysen:

Find først helheden. Del derefter helheden op. Analysér til sidst de enkelte dele.


Når du møder en længere sætning, kan du begynde sådan:

1. Find hele sætningen

Jeg bliver hjemme, fordi det regner.

2. Se efter mulige grænser

Kommaet og ordet fordi giver os et spor:

Jeg bliver hjemme | fordi det regner

3. Find hovedsætningen

Jeg bliver hjemme

Den kan fungere som en selvstændig sætning.

4. Find ledsætningen

fordi det regner

Den indgår som en del af den større sætning.

5. Brug ikke-prøven, hvis du er i tvivl

fordi det ikke regner

ikke står før det bøjede udsagnsord.

Det bekræfter, at vi har en ledsætning.


Kommaer kan hjælpe os med at se grænser mellem hoved- og ledsætninger.

Men vi kan ikke bare sætte en streg ved hvert komma.

Se på:

Peter købte æbler, pærer og bananer.

Kommaet adskiller dele af en opremsning.

Det adskiller ikke hoved- og ledsætninger.

Derfor bruger vi tegnsætningen som et spor.

Derefter undersøger vi den grammatiske struktur.


Vi er nu nået ét trin længere ned i vores analyse:

sætning
↓
hoved- og ledsætninger
↓
sætningsled
↓
ord
↓
ordklasse
↓
bøjning

Først finder vi altså hoved- og ledsætningerne.

På næste niveau skal vi undersøge, hvilke sætningsled de består af.


En hovedsætning kan fungere som en selvstændig sætning.

En ledsætning indgår som en del af en større sætning.

Ledsætninger begynder ofte med ord som at, fordi, hvis, når og mens.

Hvis du er i tvivl, kan ikke-prøven hjælpe:

Hovedsætning: verballed + ikke

Ledsætning: ikke + verballed

Tegnsætningen kan give dig spor, men du skal også undersøge den grammatiske struktur.


Nu kan du begynde med at dele en længere sætning op i hoved- og ledsætninger.

Det næste niveau er at dele hver af dem op i sætningsled.

På næste side ser vi derfor på sætningsled og kryds og bolle.

Undersider vises her af temaet eller en senere Builder-blok.


Begreber på denne side

  • udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
  • sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
  • grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
  • udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side