Sproglig variation og forandring

Et sprog er aldrig helt ens hos alle, der bruger det.

Mennesker kan udtale ord forskelligt, vælge forskellige ord og bruge forskellige grammatiske former.

Det kaldes sproglig variation.

SAMME SPROG

      │
      ↓

forskellige
sprogbrugere
      │
      ↓
forskellige måder
at bruge sproget på

Når sådanne forskelle ændrer sig gennem tiden, kan variation være en del af en sproglig forandring.

For at forstå, hvordan sprog forandrer sig, må vi derfor også forstå, hvordan sprog varierer.

Et sprog er ikke én ensartet størrelse

Når vi siger dansk, kan det lyde, som om dansk er ét fuldstændig ensartet system.

Men dansk bruges af millioner af forskellige mennesker.

DANSK
│
├── forskellige steder
├── forskellige generationer
├── forskellige sociale grupper
└── forskellige situationer

Derfor findes der ikke kun én måde at tale dansk på.

Sprogbrugere deler mange grundlæggende træk, så de kan forstå hinanden, men inden for dette fælles sprog findes der variation.

Sproget kan variere på flere niveauer

sproglig variation findes ikke kun i udtalen.

Den kan optræde forskellige steder i sproget:

SPROGLIG VARIATION
│
├── udtale
├── ordforråd
├── bøjning
├── grammatik
└── sprogbrug

To sprogbrugere kan eksempelvis bruge forskellige ord for det samme.

De kan udtale det samme ord forskelligt.

Eller de kan foretrække forskellige grammatiske konstruktioner.

Variation er altså en grundlæggende egenskab ved levende sprog.

Geografisk variation

Sproget kan variere efter, hvor sprogbrugerne kommer fra.

Sådan geografisk variation kan blandt andet komme til udtryk i:

• udtale
• ordforråd
• bøjning
• grammatik.

OMRÅDE A
    │
    └── sprogform A


OMRÅDE B
    │
    └── sprogform B

Når geografiske forskelle danner mere omfattende sproglige mønstre, kan vi blandt andet tale om dialekter.

Dialekter er ikke forkerte udgaver af et standardsprog.

De er sprogformer med deres egne historiske og sproglige træk.

Social variation

Sprog kan også variere mellem sociale grupper.

SPROGSAMFUND
│
├── gruppe A
│   └── nogle sproglige træk
│
├── gruppe B
│   └── andre sproglige træk
│
└── gruppe C
    └── endnu andre træk

Forskellene kan blandt andet hænge sammen med:

• alder
• uddannelse
• erhverv
• sociale netværk
• gruppetilhørsforhold.

Det betyder ikke, at hvert menneske kun tilhører én sproglig gruppe.

Den samme person indgår normalt i mange forskellige sociale sammenhænge.

Generationer kan tale forskelligt

Alder er særlig interessant, når vi undersøger sproglig forandring.

Hvis yngre og ældre sprogbrugere systematisk bruger forskellige former, kan det være tegn på en forandring, der er i gang.

ÆLDRE
SPROGBRUGERE

mest form A


YNGRE
SPROGBRUGERE

mest form B

Hvis yngre generationer fortsætter med at bruge B gennem livet, og nye generationer også overtager formen, kan B gradvist blive mere almindelig i sprogsamfundet.

Men aldersforskelle er ikke automatisk bevis på sprogforandring.

Vi taler også forskelligt i forskellige situationer

Den samme person bruger ikke nødvendigvis sproget på samme måde hele tiden.

Sammenlign eksempelvis:

SAMTALE MED
EN VEN

        ↕


FREMLÆGGELSE
I SKOLEN

Ordvalg, udtale, sætningsbygning og graden af formalitet kan ændre sig med situationen.

Sprogbrugere har altså ikke kun én fast måde at tale på.

De tilpasser deres sprog efter sammenhængen.

Variation er ikke det samme som forandring

Dette skel er vigtigt.

At to former eksisterer samtidig, betyder ikke nødvendigvis, at den ene er ved at erstatte den anden.

VARIATION

form A
+
form B

Begge former kan fortsætte side om side gennem lang tid.

Der er først tale om sproglig forandring, når brugsmønstret ændrer sig over tid.

TIDSPUNKT 1

A  A  A  B


TIDSPUNKT 2

A  A  B  B


TIDSPUNKT 3

A  B  B  B

Her er forholdet mellem A og B blevet ændret.

Variation kan være begyndelsen på en forandring

Selv om variation ikke nødvendigvis fører til forandring, begynder mange sprogforandringer med variation.

En ny form opstår eller kommer ind i sprogsamfundet.

I begyndelsen bruges den måske kun af få mennesker.

FORM A
FORM A
FORM A
FORM A

   ↓

FORM A
FORM A
FORM A
FORM B

Hvis B breder sig:

A  A  A  B
     ↓
A  A  B  B
     ↓
A  B  B  B

kan variationen efterhånden føre til en ændring af sproget.

En forandring behøver ikke ende med én form

Det er fristende at forestille sig sprogforandring sådan:

A
│
↓
B

Men resultatet kan også være vedvarende variation.

FØR

mest A


EFTER

A + B

De to former kan få forskellige funktioner.

Den ene kan eksempelvis blive almindelig i formelle sammenhænge, mens den anden bruges mere i uformel tale.

Forandring betyder altså ikke nødvendigvis, at én form fuldstændig udrydder en anden.

En ny form kan også forsvinde igen

Variation er heller ikke en envejsproces.

FORM A
   │
   ↓
FORM A + FORM B
   │
   ↓
FORM A

En ny form kan blive populær i en periode uden at blive permanent.

Det er derfor vanskeligt at afgøre, mens en udvikling foregår, hvilke sproglige nyskabelser der vil være en del af sproget om hundrede år.

Hvordan breder en sproglig form sig?

Sprogforandring sker gennem mennesker.

En sproglig form kan brede sig, når mennesker hører den hos andre og selv begynder at bruge den.

SPROGBRUGER A
      │
      ↓
SPROGBRUGER B
      │
      ↓
SPROGBRUGER C
      │
      ↓
flere bruger
formen

Men spredningen er sjældent så enkel.

Mennesker indgår i netværk af familie, venner, skole, arbejde og andre fællesskaber.

Nogle sproglige former kan derfor brede sig hurtigt i én gruppe og langsommere i en anden.

Sproglige former kan sprede sig mellem grupper

Forestil dig, at en ny form først er almindelig i én gruppe:

GRUPPE A

B B B B


GRUPPE B

A A A A

Gennem kontakt kan B begynde at brede sig:

GRUPPE A

B B B B
    │
    ↓
kontakt
    │
    ↓
GRUPPE B

A A B B

Senere kan formen blive almindelig i en langt større del af sprogsamfundet.

Det viser, hvorfor sociale relationer er vigtige for sproglig forandring.

Prestige kan påvirke spredningen

Nogle sprogformer forbindes med højere sproglig prestige end andre.

Hvis en bestemt måde at tale på forbindes med eksempelvis uddannelse, magt eller social status, kan nogle sprogbrugere begynde at nærme sig denne sprogform.

SPROGFORM
MED HØJ PRESTIGE
        │
        ↓
efterlignes af
andre sprogbrugere
        │
        ↓
træk kan
brede sig

Men prestige er ikke den eneste kraft.

Former kan også brede sig, fordi de forbindes med bestemte grupper, lokal identitet eller fællesskab.

Standardisering påvirker variationen

Et standardsprog er en sprogform, som gennem historiske og sociale processer er blevet gjort til norm i bestemte sammenhænge.

Standardisering kan blandt andet påvirke:

STANDARDSPROG
│
├── stavning
├── grammatiske normer
├── undervisning
└── formelt skriftsprog

Det betyder ikke, at variationen forsvinder.

STANDARDSPROG
      │
      ↓
fælles norm
      │

SAMTIDIG:

dialekter
social variation
situationsvariation
andre sprogformer

Et standardsprog eksisterer altså sammen med andre former af sproget.

Skrift og tale kan forandre sig forskelligt

Skriftsproget er ofte mere standardiseret end talesproget.

Det kan gøre forskellen mellem variation og forandring særlig tydelig.

TALESPROG

stor variation
      │
      ↓
nye former kan
brede sig hurtigt


SKRIFTSPROG

stærkere normer
      │
      ↓
ældre former kan
bevares længere

En forandring kan derfor være langt fremskreden i talesproget, før den bliver almindelig eller accepteret i formelt skriftsprog.

Geografiske forskelle kan ændre sig

Dialekter er heller ikke uforanderlige.

Når mennesker fra forskellige områder får mere kontakt med hinanden, kan lokale sproglige træk blive mindre udbredte.

LOKAL SPROGFORM
      │
      ↓
øget kontakt med
andre sprogformer
      │
      ↓
nogle lokale træk
bliver mindre
almindelige

Samtidig kan andre lokale træk overleve.

Dialektforandring betyder derfor ikke nødvendigvis, at alle geografiske forskelle forsvinder.

Variation kan skabe nye geografiske mønstre

Forandring går heller ikke kun i retning af mindre variation.

Nye sproglige forskelle kan opstå.

FÆLLES FORM
     │
     ↓
forskellig udvikling
i forskellige områder
   │             │
   ↓             ↓
FORM A         FORM B

Hvis kontakten mellem grupper er begrænset, kan forskellene med tiden vokse.

Over meget lange tidsrum er dette en del af forklaringen på, hvordan beslægtede sprog kan udvikle sig forskelligt.

Fra variation til forskellige sprog

Forestil dig et sprogsamfund, der bliver opdelt i flere grupper.

FÆLLES
SPROGFORM
    │
    ↓
geografisk eller
social opdeling
    │
 ┌──┴──┐
 ↓     ↓
A       B

Hvis grupperne gennem lang tid udvikler forskellige sproglige træk:

A               B
│               │
↓               ↓
forandring      forandring
│               │
↓               ↓
A1              B1

kan forskellene gradvist blive større.

FÆLLES SPROG
      │
      ↓
VARIATION
      │
      ↓
forskellig
udvikling
      │
      ↓
større sproglige
forskelle

Det er en vigtig del af den historiske udvikling af sprogfamilier.

Men sproggrænser er ikke altid skarpe

Virkeligheden passer ikke altid til et enkelt sprogtræ.

Mennesker i naboområder kan fortsat have kontakt med hinanden.

OMRÅDE A
   │
   ↕
OMRÅDE B
   │
   ↕
OMRÅDE C

Sproglige træk kan derfor brede sig på tværs af geografiske grænser.

Det kan skabe overgangsområder, hvor sproget gradvist ændrer sig fra sted til sted.

Sprogkontakt kan skabe ny variation

sprogkontakt er en anden vigtig kilde til variation.

Når sprogbrugere møder ord, udtaler eller konstruktioner fra andre sprog, kan nye former begynde at konkurrere med eksisterende former.

SPROG A
    │
    ↓
kontakt
    │
    ↓
SPROG B

FORM X
+
NY FORM Y

Hvis den nye form breder sig, kan resultatet blive sproglig forandring.

På den måde kan kontakt mellem sprog føre til variation inden for et sprog.

Ordforrådet viser processen tydeligt

Nye låneord giver ofte et meget synligt eksempel.

I begyndelsen kan nogle sprogbrugere bruge et nyt ord, mens andre bruger et eksisterende dansk ord.

GRUPPE A

dansk ord


GRUPPE B

nyt låneord

Senere kan:

• låneordet forsvinde igen
• begge ord overleve
• ordene få forskellige funktioner
• låneordet blive den mest almindelige form.

Det er variation og forandring i ordforrådet.

Bøjning kan også variere

Et nyt ord kan skabe usikkerhed om, hvordan det skal bøjes.

Det ses blandt andet ved nogle engelske låneord.

NYT SUBSTANTIV
      │
      ↓
flere mulige
flertalsformer
│
├── engelskpræget
│   form med -s
│
└── form efter et
    dansk bøjningsmønster

Hvis begge former bruges, har vi grammatisk variation.

Hvis forholdet mellem formerne ændrer sig gennem tiden, har vi samtidig en mulig grammatisk forandring.

Udtale kan vise en forandring i gang

lydforandringer kan også begynde som variation.

SAMME ORD

udtale A
   +
udtale B

Hvis B bliver mere almindelig blandt nye generationer:

ÆLDRE GENERATION

mest A


YNGRE GENERATION

mest B

kan forskellen være et tegn på en igangværende lydforandring.

Det giver sprogforskere mulighed for at undersøge sprogforandring, mens den foregår.

Betydninger kan variere

Det samme ord kan også bruges med forskellige betydninger af forskellige sprogbrugere.

ORD X
│
├── betydning A
│
└── betydning B

En ny betydning kan begynde i en bestemt gruppe og senere brede sig.

Hvis den bliver etableret i sproget, har der fundet en betydningsændring sted.

Dermed gælder forbindelsen mellem variation og forandring på flere sproglige niveauer.

Vi kan undersøge forandring i nutiden

Historisk sprogvidenskab arbejder ofte med gamle tekster.

Men moderne variation giver en anden mulighed.

Sprogforskere kan undersøge:

NUTIDIGT
SPROGSAMFUND
│
├── forskellige aldre
├── forskellige steder
├── forskellige grupper
└── forskellige situationer
        │
        ↓
systematiske
forskelle

Hvis undersøgelser gentages gennem tiden, kan man direkte følge, om brugen ændrer sig.

Alder kan bruges som et vindue til forandring

Forestil dig, at vi på samme tidspunkt undersøger tre generationer:

ÆLDRE

80 % A
20 % B


MIDALDRENDE

50 % A
50 % B


YNGRE

20 % A
80 % B

Det kan pege på en udvikling fra A mod B.

Men konklusionen kræver forsigtighed.

Yngre mennesker kan bruge bestemte former netop, fordi de er unge, og senere ændre deres sprogbrug.

ALDERSFORSKEL
      │
      ↓
kan skyldes
│
├── sprogforandring
│
└── forskellig sprogbrug
    på forskellige
    alderstrin

Derfor er det særlig værdifuldt at sammenligne undersøgelser fra forskellige tidspunkter.

Sprogbrugerne ændrer ikke sproget efter en fælles plan

Der findes normalt ikke et tidspunkt, hvor et sprogsamfund beslutter:

Fra i morgen udtaler vi dette ord anderledes.

Forandringen opstår gennem utallige situationer, hvor mennesker bruger sproget.

MANGE
SPROGBRUGERE
      │
      ↓
mange små
valg og variationer
      │
      ↓
mønstre kan
ændre sig
      │
      ↓
SPROGFORANDRING

Den enkelte sprogbruger behøver derfor ikke være bevidst om, at vedkommende deltager i en større sproglig udvikling.

Variation er ikke dårligere sprog

Sproglig variation bliver nogle gange vurderet som fejl eller som mindre korrekt sprog.

Men fra et sproghistorisk perspektiv er variation helt central.

VARIATION
    │
    ↓
mulighed for
forskellige former
    │
    ↓
nogle forskelle
kan brede sig
    │
    ↓
SPROGFORANDRING

Hvis sprog aldrig varierede, ville mange typer af sprogforandring være vanskelige at forklare.

Variation er derfor ikke et tegn på, at sproget ikke fungerer.

Det er en del af den måde, levende sprog fungerer på.

Norm og variation er forskellige spørgsmål

En sproglig form kan være almindelig i talesproget uden at være en del af normen for formelt skriftsprog.

Det er vigtigt at skelne mellem:

HVORDAN SPROGET
BRUGES
     │
     ↓
beskrivelse


HVORDAN SPROGET
FORVENTES BRUGT
I EN BESTEMT
SAMMENHÆNG
     │
     ↓
norm

Når vi undersøger sproglig forandring, er begge dele interessante.

En norm kan påvirke sprogbrugen, men den kan ikke i sig selv fjerne den variation, der findes i et sprogsamfund.

Nutidens variation kan blive fremtidens sproghistorie

Når vi ser tilbage på gamle sprogstadier, ser udviklingen ofte enkel ud:

ÆLDRE FORM
     │
     ↓
NYERE FORM

Men for de mennesker, der levede midt i forandringen, har situationen sandsynligvis ofte været mere kompleks:

FORM A
+
FORM B
+
måske FORM C
      │
      ↓
forskellig brug
hos forskellige
sprogbrugere
      │
      ↓
senere udvikling

Det, vi i eftertiden beskriver som én sproglig forandring, kan altså have været en lang periode med variation.

Variation forbinder sprogets nutid og historie

Forholdet mellem variation og forandring kan sammenfattes sådan:

SPROGLIG
VARIATION
     │
     ↓
forskellige former
findes samtidig
     │
     ↓
brugen kan ændre sig
gennem generationer
     │
     ↓
SPROGLIG
FORANDRING

Men pilen er ikke automatisk:

VARIATION
│
├── kan forsvinde
│
├── kan fortsætte
│   som variation
│
└── kan udvikle sig
    til forandring

Det er netop denne usikkerhed, der gør levende sprog interessante at undersøge.

Overblik

De vigtigste sammenhænge kan samles sådan:

SPROGLIG VARIATION
│
├── geografisk
├── social
├── generationsmæssig
├── situationsbestemt
│
└── kan findes i
    │
    ├── udtale
    ├── ordforråd
    ├── grammatik
    └── betydning
          │
          ↓
    nogle former
    breder sig
          │
          ↓
    SPROGLIG
    FORANDRING

Det centrale er:

Sprogforandring opstår ikke i et sprog uden variation. Forskellige sproglige former kan eksistere samtidig, og hvis forholdet mellem dem ændrer sig gennem tiden, kan sproget forandre sig. Men ikke al variation bliver til forandring: nogle forskelle forsvinder igen, mens andre kan bestå gennem meget lang tid.

Videre

Vi har nu set, hvordan sproglig variation kan være udgangspunkt for forandring.

Det rejser et større spørgsmål:

Hvorfor ændrer sprog sig overhovedet?

Der findes ikke én enkelt årsag. Lydlige processer, sproglig struktur, kontakt mellem mennesker, sociale forhold og sprogbrugernes egne mønstre kan alle spille en rolle.

På næste side ser vi nærmere på årsager til sprogforandring.