Nogle latinske forholdsordene styrer genstandsfaldet.
Se:
Puer ad urbem ambulat. ↓ Drengen går hen imod byen.
Her er:
ad ↓ til / hen imod ↓ forholdsord
ad styrer genstandsfaldet.
Derfor står:
urbs ↓ by
som:
urbem ↓ genstandsfald
Vi får altså:
ad + urbem ↓ forholdsord + genstandsfald ↓ til byen
Det grundlæggende mønster på denne side er:
forholdsord ↓ STYRER genstandsfaldet ↓ DET TILKNYTTEDE LED STÅR I genstandsfald
Lær præposition og kasus sammen
Når du lærer en latinsk forholdsord, er det en fordel at lære dens kasusstyring samtidig.
Lær derfor ikke kun:
ad ↓ til
men:
ad + genstandsfald ↓ til / hen imod
Ikke kun:
per ↓ gennem
men:
per + genstandsfald ↓ gennem
På den måde lærer du fra begyndelsen:
forholdsord ↓ BETYDNING + KASUSSTYRING
Det gør det lettere både at genkende formerne og forstå sætningen.
Vigtige præpositioner med akkusativ
Her er nogle almindelige latinske forholdsordene, der styrer genstandsfaldet:
| forholdsord | Grundbetydning | Eksempel | Dansk |
|---|---|---|---|
| ad | til / hen imod | ad urbem | til / hen imod byen |
| ante | foran / før | ante urbem | foran byen |
| apud | hos / ved | apud amicum | hos vennen |
| contra | imod | contra hostes | imod fjenderne |
| inter | mellem / blandt | inter amicos | blandt vennerne |
| per | gennem | per urbem | gennem byen |
| post | efter / bag | post bellum | efter krigen |
| propter | på grund af | propter bellum | på grund af krigen |
Fælles for dem er:
Men deres betydninger er forskellige.
Man skal derfor lære både:
HVAD BETYDER forholdsordet?
og:
HVILKEN kasus STYRER DEN?
Ad + akkusativ
En meget almindelig forholdsord er:
ad ↓ til / hen imod
Den styrer genstandsfaldet.
Se:
Puer ad urbem ambulat. ↓ Drengen går hen imod byen.
Her har vi:
ad ↓ forholdsord ↓ styrer genstandsfaldet
og:
urbem ↓ urbs ↓ by ↓ navneord ↓ singularis ↓ genstandsfald
Vi kan derfor læse forbindelsen:
ad urbem ↓ til / hen imod byen
forholdsordet hjælper samtidig med den morfologiske analyse:
ad ↓ styrer genstandsfaldet ↓ urbem ↓ genstandsfald
Per + akkusativ
per ↓ gennem
styrer også genstandsfaldet.
Se:
Puer per urbem ambulat. ↓ Drengen går gennem byen.
Her er:
per ↓ forholdsord ↓ styrer genstandsfaldet
og:
urbem ↓ navneord ↓ singularis ↓ genstandsfald
Hele forbindelsen er:
per urbem ↓ gennem byen
Vi får:
per + genstandsfald ↓ per urbem ↓ gennem byen
Ante og post
To nyttige forholdsordene er:
ante ↓ foran / før
og:
post ↓ bag / efter
Begge styrer genstandsfaldet.
For eksempel:
ante urbem ↓ foran byen
Her står:
urbem ↓ genstandsfald
fordi:
ante ↓ styrer genstandsfaldet
Sammenlign:
post bellum ↓ efter krigen
Her er:
bellum ↓ krigen ↓ genstandsfald
fordi:
post ↓ styrer genstandsfaldet
Bemærk, at genstandsfaldet her ikke nødvendigvis udtrykker bevægelse.
Det er vigtigt.
Akkusativ efter en præposition betyder ikke altid bevægelse
Ved:
ad urbem ↓ hen imod byen
er det let at forbinde genstandsfaldet med retning.
Det samme gælder, når vi senere møder:
in urbem ↓ ind i byen
Men man må ikke opstille reglen:
genstandsfald = BEVÆGELSE
Se:
post bellum ↓ efter krigen
eller:
propter bellum ↓ på grund af krigen
Her står bellum i genstandsfald, fordi forholdsordet styrer genstandsfaldet.
Det grundlæggende princip er derfor:
IKKE: genstandsfald ↓ betyder altid bevægelse
men:
forholdsord ↓ STYRER genstandsfaldet ↓ HELE FORBINDELSEN UDTRYKKER EN RELATION
Den konkrete relation afhænger af forholdsordet og sammenhængen.
Inter + akkusativ
inter ↓ mellem / blandt
styrer genstandsfaldet.
Se:
Puer inter amicos sedet. ↓ Drengen sidder blandt vennerne.
Her er:
inter ↓ forholdsord ↓ styrer genstandsfaldet
og:
amicos ↓ amicus ↓ ven ↓ navneord ↓ pluralis ↓ genstandsfald
Hele forbindelsen er:
inter amicos ↓ blandt vennerne
Her ser vi igen, at genstandsfaldet ikke i sig selv betyder bevægelse.
Contra + akkusativ
contra ↓ imod
styrer genstandsfaldet.
For eksempel:
Romani contra hostes pugnant. ↓ Romerne kæmper imod fjenderne.
Her har vi:
contra ↓ forholdsord ↓ styrer genstandsfaldet
og:
hostes ↓ fjenderne ↓ genstandsfald
Hele forbindelsen:
contra hostes ↓ imod fjenderne
viser, hvem kampen er rettet imod.
Propter + akkusativ
propter ↓ på grund af
styrer genstandsfaldet.
Se:
Puer propter bellum fugit. ↓ Drengen flygter på grund af krigen.
Her er:
propter ↓ forholdsord ↓ styrer genstandsfaldet
og:
bellum ↓ krigen ↓ genstandsfald
Forbindelsen:
propter bellum ↓ på grund af krigen
udtrykker en årsag.
Det viser igen, hvor mange forskellige relationer en forbindelse med genstandsfald kan udtrykke:
RETNING ↓ ad urbem
GENNEM ↓ per urbem
TID ↓ post bellum
PLACERING / RELATION ↓ inter amicos
MODSÆTNING ↓ contra hostes
ÅRSAG ↓ propter bellum
Det er altså forholdsordet, der er nøglen til betydningen.
Apud + akkusativ
En anden forholdsord er:
apud ↓ hos / ved
Den styrer genstandsfaldet.
Se:
Puer apud amicum manet. ↓ Drengen bliver hos vennen.
Her er:
apud ↓ forholdsord ↓ styrer genstandsfaldet
og:
amicum ↓ amicus ↓ ven ↓ navneord ↓ singularis ↓ genstandsfald
Hele forbindelsen er:
apud amicum ↓ hos vennen
Også dette eksempel viser:
genstandsfald ≠ altid bevægelse
Samme kasus – forskellige betydninger
Alle disse forbindelser indeholder genstandsfald:
ad urbem ↓ til byen
per urbem ↓ gennem byen
ante urbem ↓ foran byen
inter amicos ↓ blandt vennerne
contra hostes ↓ imod fjenderne
post bellum ↓ efter krigen
propter bellum ↓ på grund af krigen
Men betydningerne er meget forskellige.
Det viser en vigtig forskel mellem:
og:
BETYDNINGSRELATION
genstandsfaldet fortæller os noget om ordets grammatiske form.
forholdsordet og sammenhængen hjælper os med at forstå den konkrete relation.
Præpositionens akkusativ og direkte objekt
genstandsfald kan også bruges uden en forholdsord.
Se:
Puer puellam videt. ↓ Drengen ser pigen.
Her er:
puellam ↓ genstandsfald
og på sætningsniveau er:
puellam ↓ direkte genstandsled
Men se:
Puer ad puellam ambulat. ↓ Drengen går hen imod pigen.
Her er:
puellam ↓ genstandsfald
men ordet står som en del af:
ad puellam ↓ hen imod pigen
Det er altså vigtigt at skelne:
MORFOLOGI puellam ↓ genstandsfald
fra:
SYNTAX hvilket sætningsled indgår formen i?
genstandsfald er en kasus.
direkte genstandsled er et sætningsled.
De er ikke det samme.
Akkusativ betyder derfor ikke direkte objekt
Det kan være fristende at tænke:
Men det er ikke korrekt.
Sammenlign:
Puer puellam videt. ↓ Drengen ser pigen.
Her er:
puellam ↓ genstandsfald ↓ indgår som direkte genstandsled
med:
Puer ad puellam ambulat. ↓ Drengen går hen imod pigen.
Her er:
puellam ↓ genstandsfald
men:
ad puellam ↓ præpositionsforbindelse
På sætningsniveau kan hele forbindelsen indgå som:
Derfor:
genstandsfald ↓ kasus ↓ ORDNIVEAU
mens:
direkte genstandsled ↓ sætningsled ↓ SÆTNINGSNIVEAU
Det er samme grundlæggende skel, som vi bruger gennem hele den latinske grammatik.
Præpositionen hjælper med at bestemme kasus
En form kan nogle gange have flere mulige grammatiske analyser.
Her er forholdsordet en vigtig hjælp.
Hvis vi fx møder:
ad + et substantiv
ved vi:
ad ↓ styrer genstandsfaldet
Det betyder, at vi kan bruge forholdsordet som et signal:
FIND forholdsordet ↓ KEND DENS KASUSSTYRING ↓ BESTEM kasusen PÅ DET STYREDE ORD
Kasusstyringen hjælper altså med selve analysen af teksten.
Præpositionen bøjes ikke
forholdsordet ændrer ikke selv form efter:
Se:
ad urbem ↓ til byen
og:
ad urbes ↓ til byerne
forholdsordet er begge steder:
ad
Det styrede navneord ændrer derimod form:
urbem ↓ singularis genstandsfald
urbes ↓ pluralis genstandsfald
Derfor siger vi:
ad ↓ STYRER genstandsfaldet
ikke:
ad ↓ STÅR I genstandsfald
Det er det styrede ord, der står i genstandsfald.
Fra ord til sætningsanalyse
Se:
Puer per urbem ambulat.
Drengen går gennem byen.
Først analyserer vi på ordniveau:
Puer ↓ navneord
per ↓ forholdsord
urbem ↓ navneord ↓ singularis ↓ genstandsfald
ambulat ↓ udsagnsord
Så samler vi:
per + urbem ↓ per urbem ↓ gennem byen
Derefter går vi til sætningsniveauet:
Puer per urbem ambulat. × ∼ ○
Her er:
Puer ↓ grundled
ambulat ↓ udsagnsled
per urbem ↓ adverbialled
Det er altså hele præpositionsforbindelsen:
per urbem
der analyseres på sætningsniveau.
Fra form til betydning
Når du møder:
urbem
kan du først analysere formen:
urbem ↓ navneord ↓ singularis ↓ genstandsfald
Men det fortæller endnu ikke hele betydningen.
Se:
ad urbem ↓ til byen
per urbem ↓ gennem byen
ante urbem ↓ foran byen
Det samme ord står i genstandsfald i alle tre forbindelser:
urbem
Men forholdsordet ændrer relationen.
Derfor går analysen:
FORM ↓ genstandsfald ↓ forholdsord ↓ HELE FORBINDELSENS BETYDNING ↓ sætningsled ↓ OVERSÆTTELSE
En praktisk metode
Når du møder en forholdsord, der styrer genstandsfaldet, kan du arbejde sådan:
1. FIND forholdsordet ↓ 2. GENKEND: DEN STYRER genstandsfaldet ↓ 3. FIND DET ORD ELLER LED, DER HØRER TIL DEN ↓ 4. ANALYSER DET STYREDE ORD fx: køn tal kasus ↓ 5. BEKRÆFT: kasus = genstandsfald ↓ 6. SE PÅ HELE PRÆPOSITIONSFORBINDELSEN ↓ 7. FIND RELATIONEN fx: retning gennem tid placering modsætning årsag ↓ 8. GÅ TIL SÆTNINGSNIVEAUET ↓ 9. BESTEM HVILKET sætningsled FORBINDELSEN INDGÅR SOM ↓ 10. OVERSÆT NATURLIGT
Kortere:
forholdsord ↓ STYRER genstandsfaldet ↓ FIND DET STYREDE LED ↓ ANALYSER genstandsfaldet ↓ FORSTÅ HELE FORBINDELSEN ↓ sætningsled ↓ OVERSÆTTELSE
Hurtigt overblik
Vigtige forholdsordene med genstandsfald:
| forholdsord | Grundbetydning | Eksempel |
|---|---|---|
| ad | til / hen imod | ad urbem |
| ante | foran / før | ante urbem |
| apud | hos / ved | apud amicum |
| contra | imod | contra hostes |
| inter | mellem / blandt | inter amicos |
| per | gennem | per urbem |
| post | efter / bag | post bellum |
| propter | på grund af | propter bellum |
Fælles:
Men betydningen bestemmes ikke af genstandsfaldet alene.
Sammenlign:
ad urbem ↓ til byen
per urbem ↓ gennem byen
ante urbem ↓ foran byen
Samme kasus:
men forskellige relationer.
Husk
Nogle latinske forholdsordene styrer genstandsfaldet.
Lær dem derfor som:
ad + genstandsfald ↓ til / hen imod
per + genstandsfald ↓ gennem
ante + genstandsfald ↓ foran / før
apud + genstandsfald ↓ hos / ved
contra + genstandsfald ↓ imod
inter + genstandsfald ↓ mellem / blandt
post + genstandsfald ↓ efter / bag
propter + genstandsfald ↓ på grund af
Men husk især:
genstandsfald ≠ BEVÆGELSE
og:
genstandsfald er en kasus:
ORDNIVEAU ↓ MORFOLOGI
direkte genstandsled og adverbialled er sætningsleddene:
SÆTNINGSNIVEAU ↓ SYNTAX
Sammenlign:
Puer puellam videt. ↓ puellam ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
med:
Puer ad puellam ambulat. ↓ puellam ↓ genstandsfald ad puellam ↓ adverbialled
Arbejdsvejen er:
FIND forholdsordet ↓ GENKEND KASUSSTYRINGEN ↓ FIND DET STYREDE LED ↓ BESTEM genstandsfaldet ↓ FORSTÅ RELATIONEN ↓ BESTEM sætningsleddet ↓ OVERSÆT
Næste gruppe er:
PRÆPOSITIONER MED ablativ ↓ fx cum amico ↓ med vennen
Begreber på denne side
- forholdsord – Et ord, der angiver et forhold mellem led i en sætning.
- genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- ablativ – En latinsk kasus, der blandt andet kan udtrykke middel, årsag, måde, sted eller adskillelse.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side