Andre indoeuropæiske sprog i Europa

Vi har set på tre store grene af den indoeuropæiske sprogfamilie:

• de de germanske sprog
• de de romanske sprog
• de de slaviske sprog.

Men den indoeuropæiske sprogfamilie omfatter flere grene.

I Europa møder vi blandt andet keltiske sprog og græsk.

INDOEUROPÆISK
│
├── GERMANSK
│
├── ROMANSK
│
├── SLAVISK
│
├── KELTISK
│
└── GRÆSK

Keltisk og græsk er ikke rester eller blandinger af de andre grene. De repræsenterer selvstændige grene af det indoeuropæiske sprogtræ.

Keltiske sprog

De de keltiske sprog udgør en selvstændig gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

I dag forbindes keltiske sprog især med områder i Irland, Storbritannien og Bretagne i Frankrig.

Blandt de nulevende keltiske sprog er:

• irsk
• skotsk gælisk
• walisisk
• bretonsk
• kornisk
• manx.

INDOEUROPÆISK
│
└── KELTISK
    │
    ├── irsk
    ├── skotsk gælisk
    ├── walisisk
    ├── bretonsk
    ├── kornisk
    └── manx

De keltiske sprog udgør altså en hel gruppe af beslægtede sprog – ikke ét enkelt sprog.

Keltiske sprog var tidligere langt mere udbredte

I dag tales de keltiske sprog hovedsageligt i Europas vestlige områder.

Historisk var situationen anderledes.

I oldtiden blev keltiske sprog talt over langt større dele af Europa. Gennem århundreder blev deres geografiske udbredelse mindre, blandt andet i takt med udbredelsen af latin og senere germanske og romanske sprog.

TIDLIGERE

keltiske sprog
over store dele af Europa
          ↓
historiske forandringer
og kontakt med andre sprog
          ↓
I DAG

især områder i
Vesteuropa

Det viser, at et sprogs geografiske udbredelse kan ændre sig meget, uden at dets historiske placering i en sprogfamilie ændrer sig.

Irsk er et keltisk sprog

Irsk er et godt eksempel på et nulevende keltisk sprog.

Det tales i Irland og er sammen med engelsk officielt sprog i Republikken Irland.

Irsk og engelsk tales altså i det samme land, men de tilhører forskellige indoeuropæiske grene:

INDOEUROPÆISK
│
├── GERMANSK
│   └── VESTGERMANSK
│       └── engelsk
│
└── KELTISK
    └── irsk

Geografisk nærhed betyder derfor ikke nødvendigvis, at sprog er særlig nært beslægtede.

Skotsk gælisk og irsk er beslægtede

Betegnelsen gælisk kan skabe lidt forvirring.

Irsk og skotsk gælisk er to forskellige sprog, men de er nært beslægtede.

De tilhører begge den goideliske del af den keltiske gren.

Walisisk og bretonsk tilhører derimod en anden keltisk undergruppe.

Forenklet kan de nulevende keltiske sprog derfor opdeles sådan:

KELTISK
│
├── GOIDELISK
│   ├── irsk
│   ├── skotsk gælisk
│   └── manx
│
└── BRITTONISK
    ├── walisisk
    ├── bretonsk
    └── kornisk

Også inden for den keltiske gren kan vi altså finde mindre grupper af nærmere beslægtede sprog.

Græsk udgør sin egen gren

Græsk har en anden placering i det indoeuropæiske sprogtræ.

Hvor keltisk er en gren med flere forskellige sprog, udgør græsk i dag selv den nulevende repræsentant for sin indoeuropæiske gren.

INDOEUROPÆISK
│
└── GRÆSK
    │
    ├── ældre græske sprogstadier
    │
    └── moderne græsk

Græsk er altså ikke romansk, slavisk eller germansk.

Det er indoeuropæisk og græsk.

Græsk har en meget lang skriftlig historie

Græsk er særlig interessant i sproghistorien, fordi sproget er dokumenteret gennem en meget lang periode.

Vi har græske tekster fra oldtiden og kan følge sproget gennem forskellige historiske sprogstadier frem til moderne græsk.

Det betyder ikke, at moderne græsk er det samme som oldgræsk.

Også græsk har gennemgået sproglig forandring.

ÆLDRE GRÆSKE SPROGSTADIER
          │
          ↓
   sproglig forandring
          │
          ↓
SENERE GRÆSKE SPROGSTADIER
          │
          ↓
   sproglig forandring
          │
          ↓
   MODERNE GRÆSK

Græsk giver derfor et godt eksempel på, hvordan ét sprog kan have en lang dokumenteret historie og samtidig ændre sig betydeligt.

Det græske alfabet

Græsk skrives med det græske alfabet.

Det adskiller sig fra både det latinske alfabet, som vi bruger på dansk, og det kyrilliske alfabet, som blandt andet bruges til russisk.

For eksempel:

DANSK
alfabet

GRÆSK
αλφάβητο

RUSSISK
алфавит

Men alfabetet bestemmer ikke, hvilken sprogfamilie et sprog tilhører.

Dansk, græsk og russisk skrives med tre forskellige alfabeter, men alle tre sprog er indoeuropæiske.

INDOEUROPÆISK
│
├── GERMANSK
│   └── dansk
│       └── latinsk alfabet
│
├── GRÆSK
│   └── græsk
│       └── græsk alfabet
│
└── SLAVISK
    └── russisk
        └── kyrillisk alfabet

Skrift og sprogligt slægtskab er altså to forskellige ting.

Græsk har påvirket andre europæiske sprog

At græsk udgør sin egen indoeuropæiske gren betyder ikke, at sproget har udviklet sig isoleret.

Græsk har gennem historien haft stor kulturel betydning og har påvirket mange andre europæiske sprog.

Det gælder især ord inden for områder som:

• filosofi
• politik
• medicin
• naturvidenskab
• litteratur og kunst.

Mange græske ord og orddele er kommet ind i andre europæiske sprog, ofte gennem latin.

Det er endnu et eksempel på forskellen mellem slægtskab og sprogkontakt.

SLÆGTSKAB

græsk og dansk
har et fjernt fælles
indoeuropæisk ophav


PÅVIRKNING

græsk ──→ latin ──→ dansk
          og andre sprog

Et sprog kan altså påvirke et andet meget stærkt, selv om de tilhører forskellige grene.

Græsk og latin er ikke samme gren

Græsk og latin nævnes ofte sammen, fordi begge sprog spillede en meget stor rolle i antikkens verden og senere europæisk kultur.

Men sproghistorisk skal de holdes adskilt.

INDOEUROPÆISK
│
├── GRÆSK
│   └── græsk
│
└── ITALISK
    └── latin
        └── romanske sprog

Græsk udviklede sig altså ikke fra latin, og latin udviklede sig ikke fra græsk.

De er fjernt beslægtede indoeuropæiske sprog, som tilhører forskellige grene.

Europas indoeuropæiske sprog

Vi kan nu samle de europæiske indoeuropæiske grene, vi har arbejdet med:

INDOEUROPÆISK
│
├── GERMANSK
│   ├── dansk
│   ├── svensk
│   ├── norsk
│   ├── engelsk
│   └── tysk
│
├── ROMANSK
│   ├── fransk
│   ├── spansk
│   ├── italiensk
│   ├── portugisisk
│   └── rumænsk
│
├── SLAVISK
│   ├── russisk
│   ├── polsk
│   ├── tjekkisk
│   └── flere andre
│
├── KELTISK
│   ├── irsk
│   ├── walisisk
│   └── flere andre
│
└── GRÆSK
    └── græsk

Figuren er et udsnit af det indoeuropæiske sprogtræ. Den viser de europæiske grene, som er vigtigst i vores sammenhæng, men ikke alle indoeuropæiske sprog og grene.

Europa er ikke det samme som indoeuropæisk

Efter gennemgangen af germanske, romanske, slaviske, keltiske og græske sprog kan det være fristende at tænke:

EUROPÆISKE SPROG
       =
INDOEUROPÆISKE SPROG

Men sådan er det ikke.

Der tales også europæiske sprog, som ikke tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie.

Det gælder blandt andet:

• finsk
• estisk
• ungarsk
• baskisk.

Derfor skal vi skelne mellem to spørgsmål:

HVOR TALES SPROGET?
        │
        └── geografi


HVILKE SPROG ER DET
HISTORISK BESLÆGTET MED?
        │
        └── sprogfamilie

Et sprog bliver ikke indoeuropæisk, blot fordi det tales i Europa.

Overblik

Nogle af de sprog, vi nu har placeret, kan sammenfattes sådan:

Det centrale er:

Indoeuropæisk er en sprogfamilie med mange forskellige grene. Germansk, romansk, slavisk, keltisk og græsk er forskellige historiske grene af den samme større sprogfamilie.

Videre

Vi har nu set på de vigtigste indoeuropæiske sproggrene i Europa.

På næste side ser vi på ikke-indoeuropæiske sprog i Europa.

Her møder vi de de uralske sprog – blandt andet finsk, estisk og ungarsk – og baskisk, som er et sprogisolat. De viser tydeligt, hvorfor geografisk placering og sprogligt slægtskab ikke må forveksles.